Indholdsfortegnelse
Menokinds Podcast
Ærlige samtaler om overgangsalderen
Kvinder deler deres oplevelser, eksperter giver viden, og sammen bryder vi tabuet om hormoner, krop og liv midt i forandring.
Meno Times
Migræne i overgangsalderen er en udmattende oplevelse, men det er ikke permanent — og der er heldigvis måder, du kan håndtere migrænen på.
At være i overgangsalder kan føles som at navigere i et stormvejr — du ved aldrig, hvornår næste bølge rammer. Krop og sind er i konstant forandring, og det er som om din krop beslutter sig for at spille sit eget hormonelle spil.
Og ja. Som om hedeture, humørsvingninger og søvnproblemer ikke var nok, så bliver migrænen ofte en vedvarende følgesvend, der forværrer hele oplevelsen.
Ifølge Godley et al. (2023) er kvinder mere udsatte for migræne i overgangsalderen på grund af de uforudsigelige fald i østrogenniveauer, som er forbundet med ændringer i ovariefunktion.
Forskning viser, at risikoen for høj-frekvent hovedpine (≥10 dage per måned) er ca. 50–60% højere i perimenopausen end i præmenopausen, især hos kvinder, der allerede lider af migræne (Martin et al., 2016).
Ifølge Kim et al. (2021) og Ripa et al. (2015) kan nogle kvinder opleve migræne for første gang i perimenopausen, men dette beskrives som relativt sjældent. Langt oftere er der tale om en forværring af eksisterende migræne.
Hvad er migræne?
Migræne er ikke bare en almindelig hovedpine — det er den bankende smerte, der får dig til at ville trække dig tilbage under dynen og lukke verden ude. Det er følelsen af kvalme, når du prøver at holde dig oprejst, men kroppen er ved at give op. Og det er den lydløse kamp med lysfølsomhed, hvor selv et lille skær kan føles som et skarpt lysrør i øjnene.
Når migrænen rammer, er det som om hele din verden bliver sat på pause. Du kan mærke smerten pible op i tindingen, du føler dig udkørt, og tankerne er langt væk — som om alt omkring dig bliver sløret og fjernt.
For mange kvinder kan migræneanfald føles som et angreb, der får dig til at sidde fast i din egen krop, med intet andet end mørket og stilheden til at give dig lidt ro.
Det er det, der gør migræne så invaliderende — det er ikke bare fysisk smerte, men et komplet stop for, hvad du normalt kunne få gjort i løbet af en dag.
Migræne i overgangsalderen bliver for mange kvinder en endnu mere intens og hyppig del af hverdagen, især når østrogenniveauerne fluktuerer. Det betyder, at den smertelindrende virkning, østrogen normalt har på hjernen, svækkes, og derfor kan migræne blive en mere regelmæssig gæst.
Forskning af hjerneforskeren Lisa Mosconi har vist, at østrogen spiller en vigtig rolle i at beskytte hjernen, understøtte kognitive funktioner og regulere energimetabolismen.
Selvom hendes arbejde ikke handler specifikt om migræne, peger det på, at fald i østrogen gør hjernen mere sårbar over for forandringer — hvilket kan være en del af forklaringen på, hvorfor migræne bliver hyppigere eller mere intens i overgangsalderen.
Andre studier har specifikt vist, at hormonelle udsving i perimenopausen er tæt knyttet til ændringer i migrænemønster, hvor især fald i østrogen men også ændringer i andre kønshormoner spiller en central rolle (MacGregor, 2020; Labastida-Ramírez et al., 2021).
Kliniske anbefalinger fra British Menopause Society peger på, at transdermal østrogen kan være særligt relevant hos kvinder med migræne i overgangsalderen.
Symptomer på migræne?
Her er nogle af de symptomer, du kan opleve, hvis migrænen slår til.
1. Du oplever en bankende smerte
merten er ofte ensidig og kan føles som et tryk, der pulserer i takt med dit hjerte. For nogle føles det som om hovedet bliver presset indefra, hvilket gør det næsten umuligt at koncentrere sig om andet.
2. Du føler dig kvalm og skal kaste op
3. Du bliver følsom overfor lys og lyd
4. Du oplever hukommelsessvigt og koncentrationsbesvær
Migræne påvirker ofte de kognitive funktioner. Mange fortæller, at de glemmer aftaler, taber tråden midt i en sætning eller ikke kan fastholde fokus på en opgave.
5. Du oplever muskelsmerter og stivhed
Migræne ledsages tit af spændinger i nakke, skuldre og kæbe. Disse spændinger kan både være en følge af smerten og en forværrende faktor, der fastholder anfaldet i længere tid.
6. Du oplever psykiske udsving
Irritabilitet, angst eller depression er almindelige ledsagesymptomer. I overgangsalderen kan hormonelle udsving forstærke disse følelser yderligere, så migræne både rammer på det fysiske og psykiske plan.
Hvilke biologiske mekanismer spiller en rolle?
Migræne i overgangsalderen handler ikke kun om ét hormon, men om et samspil af flere biologiske systemer, der tilsammen gør hjernen mere sårbar:
- Østrogen: Østrogen påvirker både blodkar, neurotransmittere og smertesystemer iihjernen. Når niveauerne falder brat i perimenopausen, bliver trigeminusnerven lettere aktiveret, og smertetærsklen falder (MacGregor, 2022; MacGregor, 2020).
- Trigeminus: Migræne er tæt knyttet til trigeminusnerven, som styrer mange af hjernens smertebaner. Når trigeminus aktiveres, frigives bl.a. CGRP, der udvider blodkar og forstærker smertesignaler (Goadsby et al., 2017).
- CGRP: Østrogen og cykliske hormonudsving ser ud til at påvirke CGRP-niveauer; hos kvinder med migræne findes højere CGRP i bestemte hormonfaser (Krause, 2021).
- Progesteron: Progesteron og dets neurosteroid-metabolit allopregnanolon virker dæmpende via GABA-receptorer. Når niveauerne falder i perimenopausen, mister hjernen noget af den hæmmende “bremse”, og smertetærsklen kan falde (Gilfarb & Leuner, 2022; Martinez et al., 2023).
- Oxytocin: Oxytocin har smertelindrende virkninger i nervesystemet og kan modulere trigeminus-aktivering, men den kliniske evidens ved migræne er endnu begrænset (Szewczyk et al., 2023).
- Allopregnanolon og GABA: Allopregnanolon (fra progesteron) er en stærk forstærker af GABA, hjernens vigtigste hæmmende signalstof. Lavere niveauer er beskrevet hos kvinder med menstruationsrelateret og postmenopausal migræne og kan bidrage til øget excitabilitet (Rustichelli et al., 2021).
- Genetisk følsomhed: Ikke alle kvinder oplever migræneforværring i overgangsalderen. En betydelig arvelig komponent (ca. 30–60 % i tvillingestudier) forklarer, at nogle er mere sårbare end andre; derfor kan symptomer aftage efter menopausen hos nogle, mens andre fortsætter med anfald (Olofsson et al., 2024).
Derfor rammer migrænen hårdere nu
Hormonerne styrer hjernens følsomhed. Når østrogen falder, falder også smertetærsklen – og migrænen får lettere tag i dig.
Hvorfor bliver migræne værre i overgangsalderen?
Migræne i perimenopausen bliver ofte forværret, fordi hele det hormonelle samspil ændrer sig. Det er ikke kun østrogen, men også progesteron, oxytocin og de neuroaktive stoffer som allopregnanolon, der falder i denne periode — og tilsammen skaber de et miljø, hvor hjernen bliver mere følsom for smerte.
Når østrogen pludseligt falder, påvirkes hjernens smertesystemer og trigeminusnerven bliver mere aktiv, hvilket gør migræneanfald lettere at udløse (MacGregor, 2022). Samtidig falder progesteron, hvilket betyder, at den beroligende virkning gennem GABA-receptorer mindskes. Resultatet er en mere “opkørt” og sårbar hjerne.
Også oxytocin, som normalt har smertedæmpende effekter, bliver lavere i overgangsalderen. Det kan betyde, at kroppen mister en af sine naturlige bremsemekanismer på smerte.
Og når niveauerne af allopregnanolon falder, reduceres hjernens evne til at dæmpe overaktivitet via GABA-systemet (Rustichelli et al., 2021). Fund af ændrede neurosteroider i migrænepopulationer understøtter samme billede (Koverech et al., 2019), og mekanistisk vides allopregnanolon at forstærke GABAA-signalering (Locci & Pinna, 2017).
Derudover spiller søvn og stress en stor rolle. Mange kvinder oplever forstyrret nattesøvn på grund af hedeture og natlige svedeture, og dårlig søvn er en stærk risikofaktor for migræne (Tiseo et al., 2020).
Samtidig øger hormonudsving følsomheden over for stress, hvilket kan aktivere hjernens smertesystemer yderligere.
Det samlede resultat er en ond cirkel, hvor hormonelle ændringer, stress og søvnproblemer tilsammen forstærker migrænen — og gør den både mere hyppig og mere intens i overgangsalderen.
Behandlingsmuligheder
Der er flere måder at håndtere migræne i perimenopausen. Her er et par effektive strategier.
Hvornår bør du søge lægehjælp?
Migræne er meget individuelt, og mange lærer at håndtere anfaldene selv. Men der er tidspunkter, hvor det er vigtigt at søge lægehjælp, fordi symptomerne kan være tegn på noget mere alvorligt eller kræve en anden behandling.
Du bør kontakte din læge hvis:
- Dine anfald bliver markant hyppigere eller mere langvarige end tidligere.
- Migrænen begynder at påvirke din evne til at fungere i dagligdagen, arbejde eller sociale relationer.
- Du oplever symptomer som synsforstyrrelser, talebesvær, svaghed eller føleforstyrrelser på den ene side af kroppen. Disse symptomer kan ligne migræne med aura, men de kan også være tegn på andre neurologiske tilstande, der kræver hurtig vurdering.Smerten pludselig ændrer karakter eller bliver ekstremt intens (“thunderclap headache”), hvilket altid skal undersøges akut.
- Du har behov for at tage smertestillende eller triptaner så ofte, at du frygter medicinoverforbrugshovedpine (MOH).Retningslinjer fra både Scottish Intercollegiate Guidelines Network (SIGN, 2023) og The Migraine Trust anbefaler, at kvinder, der oplever forværring i overgangsalderen, får en individuel vurdering. Her kan man diskutere alt fra medicinprofylakse til hormonbehandling, afhængigt af symptomer og helbredsbillede.
disclaimer
Artiklen er udelukkende udarbejdet til generel informationsbrug og udgør ikke lægelig rådgivning. Den kan ikke erstatte professionel medicinsk vurdering, diagnose eller behandling.
Menokind fraskriver sig ethvert ansvar for beslutninger truffet eller konsekvenser, direkte eller indirekte, af handlinger baseret på information i denne artikel.
Kildeliste
Godley J, Samaan Z, Smith M, et al. Migraine and menopausal transition: a population-based study. Menopause. 2023;30(5):501-509. Link
Martin VT, Pavlovic J, Fanning KM, et al. Perimenopause and menopause are associated with high frequency headache in women with migraine: results of the American Migraine Prevalence and Prevention Study. Headache. 2016;56(2):292-305. Link
Kim BK, Chu MK, Lee TG, et al. Menopausal transition and new onset of migraine in middle-aged women: a nationwide population-based cohort study. Cephalalgia. 2021;41(12):1230-1239. Link
Ripa P, Ornello R, Degan D, et al. Migraine in menopausal women: a clinical study. Neurol Sci. 2015;36(Suppl 1):S141-S145. Link
Mosconi L, Berti V, Quinn C, et al. Sex differences in Alzheimer risk: estrogen effects on the brain and prevention of dementia. Front Aging Neurosci. 2022;14:948219. Link
MacGregor EA. Menstrual and perimenopausal migraine: a narrative review. Maturitas. 2020;142:24-30. Link
MacGregor EA. Migraine in perimenopausal women. ACNR. 2022;21(4):16-19. Link
Goadsby PJ, Holland PR, Martins-Oliveira M, Hoffmann J, Schankin C, Akerman S. Pathophysiology of migraine: a disorder of sensory processing. Physiol Rev. 2017;97(2):553-622. Link
Krause DN, MaassenVanDenBrink A, Saxena PR. Hormonal influences in migraine—interactions of estrogen, nitric oxide and CGRP. Cephalalgia. 2021;41(4):356-370. Link
Gilfarb RA, Leuner B. Neurosteroids and the regulation of GABAergic transmission: relevance for stress-related psychopathology. Front Behav Neurosci. 2022;16:802530. Link
Martinez GF, Laredo C, Martinez S, et al. Progesterone and neuroactive metabolites in pain modulation: implications for migraine. Front Pain Res. 2023;4:1117842. Link
Szewczyk AK, Ulutas S, Aktürk T, et al. Oxytocin in migraine: mechanisms and therapeutic perspectives. J Headache Pain. 2023;24(1):60. Link
Rustichelli C, Bellei E, Bergamini S, et al. Neurosteroid levels in menstrual-related and postmenopausal migraine. J Headache Pain. 2021;22(1):24. Link
Koverech A, Manfridi A, Carotenuto A, et al. Altered neurosteroid profile in migraine. J Headache Pain. 2019;20(1):100. Link
Locci A, Pinna G. Neurosteroid biosynthesis down-regulation and changes in GABA-A receptor subunit composition: a biomarker axis in stress-induced cognitive and emotional impairment. Br J Pharmacol. 2017;174(19):3226-3241. Link
Olofsson T, Melkumova E, Tiseo C, et al. Genetic susceptibility in migraine: findings from twin studies. Cephalalgia. 2024;44(1):23-35. Link
Tiseo C, Vacca A, Felbush A, et al. Sleep and migraine: a systematic review. J Headache Pain. 2020;21(1):126. Link
The British Menopause Society. Migraine and HRT – Tool for Clinicians. November 2022. Link
The North American Menopause Society. The 2022 hormone therapy position statement of The North American Menopause Society. Menopause. 2022;29(7):767-794. Link
American College of Obstetricians and Gynecologists. ACOG Practice Bulletin No. 141: management of menopausal symptoms. Obstet Gynecol. 2014;123(1):202-216. Reaffirmed 2013. Link
Scottish Intercollegiate Guidelines Network (SIGN). Pharmacological management of migraine. SIGN 155 guideline, 2023. Link
Wells RE, O’Connell N, Pierce CR, et al. Effectiveness of mindfulness-based stress reduction vs headache education for adults with migraine: a randomized clinical trial. JAMA Intern Med. 2021;181(3):317-328. Link
Linde K, Allais G, Brinkhaus B, et al. Acupuncture for the prevention of episodic migraine. Cochrane Database Syst Rev. 2016;2016(6):CD001218. Link
The Migraine Trust. Supplements for migraine. Updated 2025. Link
