Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
I Danmark går kvinder i gennemsnit i overgangsalderen som 51-årige — men for nogle sker det langt tidligere. Når det sker før 40-årsalderen, kaldes det præmatur ovarieinsufficiens (POI)
Måske forbinder du overgangsalderen med noget, der sker engang i 50’erne. Og det er rigtigt – i Danmark rammer den gennemsnitligt omkring 51-årsalderen (Rezende et al., 2023).
Men for nogle kvinder sker det langt tidligere. Faktisk kan de første tegn på overgangsalderen dukke op, allerede inden du fylder 40 år — og i så fald kaldes det præmatur ovarieinsufficiens, eller POI (Słopień & Warenik-Szymankiewicz, 2018; Fenton, 2015).
Lad os dykke ned i emnet, så du forstår, hvad POI er, hvordan det diagnosticeres, hvilke af overgangsalderens symptomer du kan støde på, og hvordan POI behandles – så livskvalitet og styrke forbliver intakt.
Hvad er overgangsalderen?
For dig, der mistænker POI — eller allerede ved, at du er gået tidligt i overgangsalder — er det vigtigste først at forstå, hvad overgangsalderen egentlig er.
Overgangsalderen er som regel en længere proces, der spænder over flere år. Fra de fertile år gennem den tidlige og sene perimenopause til selve menopausen og videre ind i postmenopausen (Harlow et al., 2012; Santoro, 2016).
Det er altså ikke et punktum, hvor reproduktionen slutter fra den ene dag til den anden, men en overgang, der normalt tager mange år. En proces, som ikke kun handler om æggestokkene, men som påvirker hele kroppen — fra knogler og hjerte til hjerne og hud (Rezende et al., 2023).
De overordnede faser kan beskrives sådan her:
- Præmenopause: Perioden, før du begynder at opleve symptomer. Hormonniveauerne er stadig stabile, og menstruationen er regelmæssig.
- Perimenopause: Fasen, hvor hormonelle ændringer starter, og du begynder at mærke symptomer – men stadig har menstruation.
- Menopause: Tidspunktet, hvor du ikke har haft menstruation i 12 sammenhængende måneder.
- Postmenopause: Alt efter menopausen – og resten af livet.
Når vi taler om POI (præmatur ovarieinsufficiens), er der tale om noget andet:
En tilstand, hvor denne overgang sker unormalt tidligt — før 40-årsalderen — og dermed får helt særlige helbredsmæssige og psykologiske konsekvenser ((Słopień & Warenik-Szymankiewicz, 2018; Fenton, 2015).
Tidlig overgangsalder og POI kan opstå af forskellige årsager — fx hvis æggestokkene fjernes kirurgisk, ved strålebehandling i bækkenområdet som led i kræftbehandling, eller som bivirkning af visse typer kemoterapi.
Uanset årsagen kan både tidlig overgangsalder og POI have betydelig indvirkning på din fysiske og mentale sundhed — og kræver derfor oftest behandling med hormoner for at beskytte helbred og livskvalitet (Fenton, 2015).
Præmatur ovarieinsufficiens (POI) opstår, når æggestokkene mister deres normale funktion, selvom du er under 40 år (Webber et al., 2016).
Det betyder, at æggestokkene ikke producerer den sædvanlige mængde østrogen, og de kan have svært ved at modne og frigive æg. Resultatet er, at menstruationen stopper eller bliver uregelmæssig, og symptomer på overgangsalderen kan opstå (Fenton, 2015).
I modsætning til den naturlige overgangsalder svigter æggestokkene dog sjældent helt. Mange kvinder med POI oplever perioder med spontan aktivitet i æggestokkene, hvilket betyder, at menstruation, ægløsning eller endda graviditet kan forekomme flere år efter diagnosen (Bachelot et al., 2017).
Den her intermitterende funktion forklarer, hvorfor cirka 5–10% af kvinder med POI faktisk kan blive gravide (Bachelot et al., 2017).
I Danmark ses POI hos cirka 1% af kvinder under 40 år, og tilstanden er oftest irreversibel (Ugeskrift for Læger; Webber et al., 2016; Ishizuka, 2021).
Mange kvinder opdager ikke, at de har POI, fordi symptomerne kan være subtile og udvikler sig gradvist.
Derfor anbefaler internationale retningslinjer, at kvinder med uregelmæssige eller udeblevne menstruationer tidligt bliver udredt hos læge for at sikre korrekt diagnose og behandling (Webber et al., 2016).
Hvad er årsagen til POI?
I de fleste tilfælde kender man ikke den underliggende årsag til POI (Ishizuka, 2021). Der er dog flere faktorer, der kan føre til tilstanden:
- Kirurgi: Hvis du får fjernet dine æggestokke under en operation, kan dette medføre POI. I så fald er termen kirurgisk menopause mere præcis, da æggestokkefunktionen ikke kan vende tilbage (Webber et al., 2016).
- Kræftbehandling: Strålebehandling i bækkenområdet eller visse typer kemoterapi kan skade æggestokkene og forårsage POI (Ishizuka, 2021).
- Hysterektomi: Hvis du har fået fjernet livmoderen, kan det føre til tidligere fald i østrogenniveauer, selvom æggestokkene bevares (Rosendahl et al., 2017).
- Autoimmunitet: Omkring 1 ud af 20 tilfælde af POI skyldes autoimmun sygdom, hvor immunsystemet angriber æggestokkene. Risikoen øges, hvis der i familien findes sygdomme som type 1-diabetes, skjoldbruskkirtellidelser eller Addisons sygdom (Webber et al., 2016).
- Genetik: Nogle kvinder udvikler POI som følge af genetiske lidelser. Den mest almindelige er Turners syndrom, hvor et X-kromosom mangler. Risikoen er højere, hvis diagnosen stilles før 20-årsalderen, eller hvis der er familiær ophobning af POI (Vujovic, 2009; Webber et al., 2016).
Hvordan diagnosticeres POI?
Hvis du har fået fjernet dine æggestokke, er der ikke behov for yderligere tests for at bekræfte POI. Men er det ikke tilfældet, kræver diagnosen en række undersøgelser (Webber et al., 2016).
Lægen vil starte med en grundig vurdering af dine symptomer, efterfulgt af blodprøver og eventuelt andre undersøgelser for at få et klart billede af din hormonelle balance og dit generelle helbred.
- FSH (Follikelstimulerende hormon):
POI diagnosticeres normalt, når menstruationen har været fraværende i 4 måneder eller længere, i kombination med forhøjet FSH-niveau.
Når æggestokkene mister deres funktion, stiger FSH, fordi kroppen forsøger at stimulere dem til at producere æg.
Hos kvinder i menopausen ses typisk FSH-niveauer >30 IU/L. Ved POI defineres diagnosen oftest ved to forhøjede FSH-målinger (>25–30 IU/L) taget med 4–6 ugers mellemrum (Webber et al., 2016). - Østrogen og AMH (anti-Müllerisk hormon):
Østrogenniveauer er ofte lave ved POI, og AMH kan give yderligere information om æggestokkenes reserve (de Kat et al., 2021). - Genetiske tests:
Hos kvinder under 35 år kan genetiske analyser være relevante, da en række kromosomafvigelser kan være årsag til POI (Webber et al., 2016). - Knogletæthed (DEXA-scanning):
Da østrogen spiller en vigtig rolle i knoglesundhed, anbefales ofte en DEXA-scanning for at vurdere risikoen for osteopeni og osteoporose (Gallagher, 2007; Rozenberg et al., 2020). - Ultralyd af æggestokkene:
Kan i visse tilfælde anvendes til at udelukke andre årsager til hormonforandringer eller give et billede af æggestokkenes størrelse og follikelantal (Ishizuka, 2021).
Hvilke symptomer kan jeg have?
De mest almindelige symptomer på POI er relateret til din menstruation. For mange stopper den helt, mens andre oplever uregelmæssigheder i cyklussen (Webber et al., 2016).
Mange kvinder får også symptomer, der minder om overgangsalderen — men faktisk oplever cirka én ud af fire kvinder slet ingen symptomer (Ishizuka, 2021).
Symptomerne kan komme og gå. Du kan have måneder, hvor du føler dig helt normal, og andre, hvor ubehaget fylder meget og påvirker både dit privatliv og dit arbejdsliv (Fenton, 2015).
Almindelige symptomer kan være:
- Nattesved: Du vågner gennemblødt og må måske skifte sengetøj (Lederman et al., 2023).
- Pludselige hedeture: Som en varm bølge, der skyller gennem kroppen, ofte med hjertebanken, svimmelhed eller kvalme (Schaudig et al., 2024).
- Humørsvingninger: Hvor du kan føle dig mere irritabel, angst eller trist (Bromberger et al., 2011).
- Træthed og dårlig søvn: Enten fordi nattesved vækker dig, eller fordi søvnkvaliteten ændrer sig (Haufe et al., 2022).
- Mindre lyst til sex: Hormonelle ændringer, herunder lavere testosteronniveauer, kan dæmpe lysten (Davis et al., 2019).
- Ømme led og muskler: Østrogenmangel kan give stivhed og smerter i kroppen (Gulati et al., 2023).
- Hud og hår: Lavere østrogen kan gøre huden tør og mindre elastisk og håret tyndere (Bravo et al., 2024).
- Hjernetåge: Du kan have sværere ved at huske, koncentrere dig eller finde ord (Greendale et al., 2020).
- Vaginal tørhed: Vævet i skeden bliver tyndere og mere sårbart, hvilket kan gøre sex smertefuldt og give flere infektioner (Faubion et al., 2020).
- Blære- og urinvejsgener: Hyppigere vandladning eller urinvejsinfektioner kan følge med det lave østrogenniveau (British Menopause Society, 2024).
Bjælkerne viser resultater fra en BMC Public Health (2024) metaanalyse af kvinder i overgangsalderen. Tallene giver en illustrativ oversigt over de symptomer, som oftest opleves globalt.
Langsigtede helbredsmæssige udfordringer ved POI
Udover de umiddelbare symptomer kan POI give mere langsigtede sundhedsproblemer, som du bør være opmærksom på.
Dine østrogenniveauer er nemlig faldet drastisk, og østrogen spiller en central rolle i mange af kroppens funktioner:
- Knogler: Østrogen er vigtigt for at holde dine knogler stærke. Når østrogenniveauerne falder, kan det føre til øget knogletab og dermed øge risikoen for osteoporose.
Det betyder, at dine knogler bliver mere skrøbelige og lettere kan brække. Osteoporose kan især blive et problem, når du er ældre, så det er vigtigt at holde øje med dine knoglers sundhed (Gallagher, 2007; Gazarra et al., 2020). - Hjerte og blodkar: Østrogen hjælper med at holde dine blodkar og hjerte sunde. Når østrogenniveauerne falder, kan det øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme som hjerteanfald og slagtilfælde.
Dit blodtryk kan også stige, og niveauerne af “det dårlige” kolesterol (LDL) kan stige, mens “det gode” kolesterol (HDL) kan falde.
Det er derfor vigtigt at få tjekket dine kolesteroltal regelmæssigt (van Lennep et al., 2016; Rivera et al., 2009).
- Stofskifte og diabetes: Lavt østrogen kan påvirke dit stofskifte og føre til vægtøgning, især omkring maveområdet.
Det kan også øge risikoen for type 2-diabetes, da østrogen spiller en rolle i, hvordan din krop regulerer blodsukkeret.
Du bør derfor være opmærksom på at opretholde en sund vægt og spise en næringsrig kost (Ishizuka, 2021). - Blære og urinveje: De lavere østrogenniveauer kan påvirke blæren og urinvejene, hvilket kan føre til hyppigere urinvejsinfektioner og inkontinens.
Vaginaens og blærens væv bliver mere skrøbeligt, hvilket kan gøre dig mere udsat for infektioner og irritation (Faubion et al., 2020; British Menopause Society, 2024). - Psykiske og kognitive udfordringer: Flere studier tyder på, at POI kan øge risikoen for angst, depression og kognitive problemer som hukommelsesbesvær og koncentrationsvanskeligheder.
Østrogen påvirker nemlig hjernen ved at regulere signalstoffer som serotonin, dopamin og acetylcholin, fremme dannelsen af nye nerveceller og beskytte mod stresshormonet kortisol.
Når niveauerne falder, kan hjernen miste en del af sin fleksibilitet (Hickey et al., 2021; Hogervorst et al., 2000). - Hud og hår: Nogle kvinder med POI oplever, at de begynder at ældes hurtigere, både fysisk og kosmetisk.
Østrogen hjælper med at opretholde hudens elasticitet, og lavt østrogen kan føre til tør hud, nedsat hudelasticitet og tyndere hår (Bravo et al., 2024). - Vaginal atrofi: Når østrogenniveauerne falder, kan slimhinden i vagina blive tyndere og mere tør, hvilket kan føre til vaginal atrofi.
Dette kan medføre smerte under samleje, hyppigere infektioner og problemer med urinvejene (Faubion et al., 2020). - Øget dødelighed: Studier viser, at kvinder med tidlig overgangsalder eller POI, som ikke får hormonbehandling, har en øget risiko for tidlig død.
Risikoen hænger især sammen med hjerte-kar-sygdomme, osteoporose og psykiske lidelser (Rocca et al., 2006; Webber et al., 2016).
Er POI arveligt?
POI er langt mere udbredt, end mange tror – cirka 1 ud af 100 kvinder under 40 år og 1 ud af 1.000 kvinder under 30 år får konstateret POI (Ugeskrift for Læger, 2017; Webber et al., 2016).
Selvom der ikke er noget entydigt svar på, hvornår overgangsalderen vil ramme hver og en af os, kan vores gener give en god indikation.
Hvis du fx kender til, hvornår din mor gik gennem sin overgangsalder, kan det give dig en idé om, hvornår det måske sker for dig.
Forskning har undersøgt, hvordan arvelige faktorer kan påvirke risikoen for tidlig overgangsalder.
En undersøgelse fra 1995 viste, at 37,5% af kvinderne, der var gået i tidlig overgangsalder (defineret som før 46 år), havde et familiemedlem — mor, søster, tante eller bedstemor — der også havde oplevet at gå tidligt i overgangsalderen.
Risikoen var størst for dem, der havde en søster med tidlig overgangsalder (Cramer et al., 1995).
Det er også vigtigt at huske, at andre faktorer kan påvirke, hvornår du går i overgangsalder, såsom visse typer operationer, strålebehandling i bækkenområdet eller kemoterapi, som bruges til at behandle kræft (Ishizuka, 2021; Webber et al., 2016).
Hvordan påvirker POI min fertilitet?
For kvinder med POI, der ønsker at blive gravide, kan det være en udfordring. Ovariefunktionen er ofte nedsat, og uden behandling vil fertiliteten som regel være lav.
Hos nogle kvinder ses dog perioder med spontan ægløsning, og cirka 5–10% kan blive gravide naturligt, selv efter en diagnose med POI (Słopień & Warenik-Szymankiewicz, 2018; Bachelot et al., 2017).
Hormonbehandling (HRT) bruges først og fremmest for at lindre symptomer og beskytte mod knogleskørhed og hjerte-kar-sygdomme. Den kan hjælpe med at regulere blødningerne, men øger ikke i sig selv chancen for graviditet (Webber et al., 2016; Burgos et al., 2017).
Hvis du ønsker at blive gravid, vil ægdonation i de fleste tilfælde være den mest effektive løsning. Det er en veldokumenteret behandling i Danmark og internationalt (van Kasteren & Schoemaker, 1999; Bentin-Ley et al., Dansk Fertilitetsselskab 2019).
Om hormonbehandling og POI
At du tager dig af din sundhed er vigtigere end nogensinde. En sund livsstil og hormonbehandling kan nemlig gøre en stor forskel.
Derfor er hormonbehandling sandsynligvis det første, du bliver præsenteret for — sig ja til det.
Når du har præmatur ovarieinsufficiens (POI), betyder det, at dine æggestokke ikke længere producerer de nødvendige mængder østrogen, som er afgørende for mange af kroppens funktioner.
Uden østrogen kan du få knogleskørhed og andre alvorlige sundhedsproblemer, som normalt ikke rammer kvinder før senere i livet. Derfor er det ekstra vigtigt at starte hormonbehandling hurtigt, så du undgår langsigtede konsekvenser (Webber et al., 2016; Burgos et al., 2017).
Hormonbehandling kan desuden hjælpe med at lindre de mest generende symptomer på overgangsalderen, som pludselige hedeture, nattesved, vaginal tørhed og træthed.
Ideelt set bør hormonbehandling startes så tidligt som muligt efter diagnosen, især hvis du er under 40 år.
Det anbefales, at du fortsætter hormonbehandlingen i flere år, men din læge vil sammen med dig vurdere den bedste behandlingsplan afhængig af din alder og generelle helbredstilstand.
Og hvis du tænker, at hormonbehandling er baseret på syntetiske hormoner, så læs med nedenfor.
Østrogen
Historisk blev østrogen udvundet fra nogle ret usædvanlige kilder – for eksempel drægtige hestes urin.
Moderne teknologier gør det muligt at udvinde østrogen fra planter som yam og soja, hvilket gør det muligt at efterligne kroppens naturlige østrogen på en langt mere præcis måde.
Det er vigtigt at forstå, at 17β-østradiol er molekylært identisk med det østrogen, kroppen selv producerer i de fertile år. Når du tager denne form for hormonbehandling, tilfører du altså ikke et “kunstigt” eller fremmedstof, men præcis det samme hormon, som dine æggestokke tidligere dannede naturligt.
Der findes enkelte syntetiske alternativer som tibolon, men de bruges kun i særlige tilfælde og ikke som standardbehandling.
Derfor anses 17β-østradiol i dag som den mest fysiologiske og foretrukne form for østrogenbehandling – netop fordi kroppen kan genkende og omsætte det på samme måde som sit eget hormon (Stuenkel et al., 2015; BMS, 2024).
Gestagen/Progesteron
Har du stadig din livmoder intakt, skal østrogen næsten altid kombineres med et gestagen (fx Provera) eller mikroniseret progesteron (Utrogestan) for at beskytte livmoderslimhinden (Hamoda et al., 2021).
For nogle kvinder kan det også være relevant at supplere med testosteron, især hvis du har meget lav lyst til sex. Det kræver dog altid en individuel lægefaglig vurdering (Parish et al., 2021; Davis et al., 2019).
Administration
Der findes flere måder at få hormonbehandling på: tabletter, plastre, geler, sprays eller vaginale præparater. Hvilken løsning der passer bedst til dig, afhænger både af sikkerhed, hvilke symptomer du har, og dine egne præferencer (Webber et al., 2016).
Bedring
De fleste kvinder mærker lindring af hedeture og nattesved allerede inden for få uger (Stuenkel et al., 2015; Faubion et al., 2022).
Vaginale symptomer bedres typisk efter 2–3 måneder (Faubion et al., 2020).
Humør og søvn kan også forbedres over uger til måneder (Gordon et al., 2018; Maki & Jaff, 2022; Metcalf et al., 2023).
Opfølgning
Din behandling bør evalueres efter cirka 3 måneder, så der kan justeres, hvis symptomerne ikke er tilstrækkeligt dækket (Webber et al., 2016; BMS, 2024).
Balance i overgangsalderen
Når dine æggestokke stopper med at producere østrogen alt for tidligt, handler det ikke kun om symptomer som humørsvingninger eller træthed. Det handler også om at beskytte din krop på lang sigt. Uden østrogen øges risikoen for knogleskørhed, hjerte-kar-sygdomme og andre helbredsproblemer, som normalt først rammer senere i livet.
P-piller er en mulighed
Nogle kvinder, på grund af alder, vælger at tage p-piller frem for hormonbehandling. Ligesom hormonbehandling til overgangsaldergener hjælper p-pillen med at erstatte de hormoner, som kroppen ikke længere producerer, og dermed lindre symptomer på overgangsalder (Webber et al., 2016; Burgos et al., 2017).
Begge behandlinger kan afhjælpe symptomer og beskytte knoglerne, men hormonbehandlingen (bioidentisk østradiol alene) kan være bedre for dit blodtryk end p-pillen, da p-piller kan have en lille indvirkning på blodtrykket (Stuenkel et al., 2015; Mohammed et al., 2015).
Den kombinerede p-pille fungerer som prævention, mens traditionel hormonbehandling ikke gør det. Derfor kan p-pillen være et godt valg for dig, der stadig har behov for prævention.
P-pillen kan tages indtil den naturlige overgangsalder, men den anbefales ikke til kvinder over 35 år, som ryger, eller som har hjerte-kar-sygdomme eller en historik med blodpropper, slagtilfælde eller migræne (Webber et al., 2016).
progesteron ved intakt
livmoder) for at lindre
symptomer og
beskytte kroppen
og gestagen
men primært
udviklet som
prævention dagligt
(50 mg)
nattesved, vaginal
tørhed, humør og
søvnproblemer
symptomer men
ikke altid lige
effektivt som HRT
knogletab og
osteoporose
også knoglerne
mere skånsomt for
blodtryk og kredsløb
negativ effekt på
blodtryk og øger risiko
for blodpropper
graviditet
naturlig menopause
kvinder >35 år der
ryger, eller har
hjertesygdom
migræne eller
tidligere blodpropper
spray, ring eller vaginal
behandling
symptomer og behov
– mindre fleksibel.
Testosteron bør overvejes
Testosteron er et vigtigt hormon for både sexlyst, humør, hukommelse og koncentration.
Hos kvinder med POI falder testosteronniveauet med mere end 50%, hvilket kan påvirke disse funktioner (Webber et al., 2016).
Ikke alle kvinder med POI har dog behov for testosteronbehandling, men hvis du oplever, at hormonbehandling eller p-pillen ikke hjælper med symptomer som lav sexlyst, udtalt træthed eller humørsvingninger, kan det være en god idé at tale med din læge.
Testosteron kan gives som en gel, og international konsensus peger på, at behandlingen kan være effektiv og sikker ved nøje udvalgte patienter (Parish et al., 2021; Davis et al., 2019).
Progressionsbjælker viser resultater fra en Newson Health (2023) audit blandt 905 kvinder, der allerede brugte HRT og fik tilskud af testosteron. Tallene giver en illustrativ oversigt over de symptomer, som oftest bedres ved supplerende behandling.
Fordele ved hormonbehandling
Hormonbehandling har flere sundhedsmæssige fordele. Blandt de bedst dokumenterede er, at den beskytter mod knogletab og brud.
Derudover peger forskning på gavnlige effekter for hjerte-kar-sundhed, type 2-diabetes, kolorektal cancer samt humør og kognition — især når behandlingen startes tidligt i overgangsalderen.
- Østrogen spiller en vigtig rolle i knoglemetabolismen, og forskning har klart vist, at hormonbehandling kan hjælpe med at opretholde knoglemasse og reducere risikoen for osteoporose-relaterede knoglebrud (Cauley et al., JAMA 2003, Manson et al., JAMA 2013).
- Der er evidens for, at hormonbehandling, især østrogenbehandling, kan reducere risikoen for hjerte-kar-sygdomme — særligt ved tidligere opstart (”timing-hypotesen”) (Hodis et al., New England Journal of Medicine 2016; Manson et al., JAMA 2017).
- Nogle studier har antydet, at hormonbehandling kan reducere risikoen for at udvikle type 2-diabetes, især ved tidlig behandling (Faubion et al., Menopause 2022).
- For visse kræftformer ses differentierede effekter (fx lavere risiko for kolorektal cancer ved E+P i WHI) (Chlebowski et al., New England Journal of Medicine 2004).
- Der er evidens for påvirkning af humør/depression i perimenopausen og for en tidsafhængig sammenhæng til demensrisiko (Maki et al., Journal of Women’s Health 2018, Nerattini et al., Frontiers in Aging Neuroscience 2023).
Risici ved hormonbehandling
De to største bekymringer ved hormonbehandling er brystkræft og blodpropper. Hvor stor risikoen er, afhænger dog af faktorer som alder, familiehistorie, sundhedstilstand og valg af præparat. Derfor bør behandlingen altid vurderes individuelt.
- Brystkræft: Langtidsopfølgning fra WHI viser en øget risiko ved kombinationsbehandling (CEE+MPA), men ingen stigning — måske endda en lille reduktion — ved østrogen alene (CEE) hos kvinder, der har fået fjernet livmoderen (Chlebowski et al.,2020).
De største data kommer fra meta-analyser og registerstudier: Collaborative Group on Hormonal Factors in Breast Cancer, 2019; Abenhaim et al., 2022.
Samlet peger evidensen på, at risikoen er lavere ved østrogen alene og ved brug af mikroniseret progesteron frem for gestagener. - Blodpropper: Risikoen for venøs tromboemboli (VTE) afhænger især af præparatform. Derfor anbefales transdermal østrogen til kvinder med øget tromboserisiko (Vinogradova et al., 2019; Canonico et al., 2008; Canonico et al., 2014; Sweetland et al., 2012 (Million Women Study).
- Endometriecancer: Østrogen alene øger risikoen for endometriehyperplasi og -cancer, men dette forebygges effektivt ved samtidig gestagentilskud.Dette er vist allerede i PEPI-trialet (JAMA 1996) og bekræftet i nyere reviews (Stute et al., 2024).
- Ovariecancer: Langvarig hormonbehandling er forbundet med en lille, men signifikant øget risiko.Den britiske Million Women Study og et dansk registerstudie fandt en øget incidens, men den absolutte risiko er meget lav (Beral et al., 2007; Mørch et al., 2009).
Behandling af vaginal tørhed og urinvejssymptomer
Vaginal tørhed og urinvejsgener er almindelige i overgangsalderen. Det kan både være fysisk ubehageligt og påvirke livskvaliteten. Heldigvis findes der flere effektive muligheder, som kan lindre symptomerne.
Lokal østrogenbehandling er førstevalg og gives som creme, tablet eller vaginal ring, der frigiver østrogen kontinuerligt. Fordelen er, at hormonet virker dér, hvor symptomerne opstår, uden at påvirke resten af kroppen i nævneværdig grad.
Langtidsdata viser, at lavdosis vaginal østrogen er effektiv og generelt sikker, også ved længere tids brug, uden påvist øget risiko for endometriecancer eller brystkræft (Faubion et al., Menopause 2020, NAMS GSM statement; British Menopause Society, 2024).
Mange kvinder oplever ikke blot lindring af irritation og svie, men også forbedret seksuel funktion og komfort.
Alternativer omfatter fugtighedscremer og smøremidler, som kan hjælpe i dagligdagen og under sex. De kan anvendes alene eller kombineres med lokal østrogenbehandling for en endnu bedre effekt.
Andre ikke-hormonelle behandlinger (fx ospemifen, laser eller radiofrekvens) er blevet undersøgt, men evidensen er endnu utilstrækkelig til, at de anbefales rutinemæssigt.
De fleste mærker forbedring inden for få uger efter behandlingsstart.
Kilde: Genitourinary Syndrome of Menopause: Epidemiology, Physiopathology, Clinical Manifestation and Diagnostic — Frontiers in Reproductive Health, 2021
Kost og motion
Regelmæssig træning og sund mad kan hjælpe med at lindre symptomerne, styrke din krop og booste dit velvære — så du kan føle dig bedst muligt gennem hele overgangen.
- Systematiske reviews tyder på, at styrketræning kan reducere fysiske symptomer, forbedre knoglesundhed og hjælpe med hedeture hos kvinder i overgangsalderen (Capel-Alcaraz et al., 2023).
- Motion er i det hele taget en effektiv måde at opretholde knoglestyrken på, hvilket er ekstra vigtigt i overgangsalderen, da østrogenmangel kan føre til nedsat knogletæthed og øget risiko for osteoporose (Money et al., 2024).
- POI kan øge risikoen for knogleskørhed, så det er ekstra vigtigt at sørge for, at dine knogler forbliver stærke. En kost, der er rig på calcium, D-vitamin og magnesium, spiller derfor en vigtig rolle i knoglesundheden. Vitamin D-tilskud kan bidrage til at reducere risikoen for frakturer, selvom effekten varierer afhængigt af dosis og population (Bolland et al., 2018). Magnesium er også centralt for knoglemetabolismen, og nyere reviews understøtter dets betydning i forebyggelsen af osteoporose (Rondanelli et al., 2021).
- Planteøstrogener som soja-isoflavoner har vist sig at reducere hedeture og forbedre livskvaliteten (Luan et. al., 2024).
- Nyere forskning tyder på, at isoflavoner også kan have en positiv effekt på knoglemetabolismen (Zhuge et al., 2024).
Kosttilskud
Udover hormonbehandling, søvn, meditation, kost og motion findes der flere naturlige og alternative behandlingsmuligheder, som mange kvinder finder lindrende.
- Plantebaserede forbindelser, der efterligner østrogen, findes i fødevarer som soja, hørfrø og rødkløver og kan hjælpe med at balancere hormonerne og lindre hedeture.
- D-vitamin spiller en vigtig rolle i at holde dine knogler stærke og sunde. Det er bedst at få det meste af dit D-vitamin fra sollys og den mængde, der findes i kosten, men du kan også overveje at tage et kosttilskud.
- Omega-3 fedtsyrer kan muligvis hjælpe med at reducere vasomotoriske symptomer, forbedre søvnkvaliteten og mindske depressive symptomer hos postmenopausale kvinder (Iqbal et al., 2023).
Bemærk: Der er et stort marked for behandling af overgangsalderens symptomer, herunder produkter som perikon og rødkløver. Der er desuden stor variation i deres effektivitet og styrke, og nogle kan have bivirkninger eller påvirke anden medicin, du tager.
Husk også, at selvom urtepræparater er naturlige, betyder det ikke nødvendigvis, at de er mere sikre. Og vær opmærksom på, at urtemedicin ikke balancerer dine hormonelle niveauer igen. Det kan kun hormonbehandling.
Søvn og stresshåndtering
- En god søvnhygiejne er vigtig for at få bedre søvn. Skab en rolig og afslappende soveatmosfære, undgå koffein tæt på sengetid og sørg for, at du får nok søvn hver nat (et oxymoron; vi ved det godt!)
- Mange kvinder oplever søvnforstyrrelser som følge af hedeture, nattesved eller angst, så det er vigtigt at få tilstrækkelig hvile. En powernap, eller slet og ret afslapning på sofaen, er godt nok.
- Yoga, meditation og mindfulness kan hjælpe med at lindre stress, forbedre søvnkvaliteten og reducere angst og irritabilitet.
- Begræns alkohol og cigaretter. Alkohol kan forstyrre søvnen og forværre hedeture, og hvis du ryger, kan du med fordel forsøge at reducere mængden, med det mål at stoppe helt.
Få mental støtte
Mange kvinder oplever angst eller depression i forbindelse med at gå tidligt i overgangsalder eller have POI.
Det er helt normalt, at du føler dig nedtrykt eller stresset — og du skal ikke være flov over at føle de ting.
- Tal åbent med din partner, venner eller familiemedlemmer om dine oplevelser og følelser.
- Deltag i online-fora eller støttegrupper for kvinder med POI eller tidlig overgangsalder, hvor du kan dele erfaringer og få støtte.
- Hvis du føler dig nedtrykt i længere tid, eller har svært ved at håndtere dine følelser, kan du opsøge en psykolog eller psykoterapeut, der kan hjælpe dig med at bearbejde dine følelser og finde løsninger.
- Tal med din læge om medicinsk behandling som antidepressiva eller angstmedicin, hvis det er nødvendigt.
- Øv dig i daglig at meditere for at reducere stress. Der er mange apps og videoer, som kan guide dig i starten.
- Prøv afslapningsteknikker som dyb vejrtrækning eller progressiv muskelafspænding for at finde indre ro og mindske angst.
disclaimer
Artiklen er udelukkende udarbejdet til generel informationsbrug og udgør ikke lægelig rådgivning. Den kan ikke erstatte professionel medicinsk vurdering, diagnose eller behandling.
Menokind fraskriver sig ethvert ansvar for beslutninger truffet eller konsekvenser, direkte eller indirekte, af handlinger baseret på information i denne artikel.
Kildeliste
1. Harlow SD, Gass M, Hall JE, et al. Executive summary of the Stages of Reproductive Aging Workshop +10: addressing the unfinished agenda of staging reproductive aging. J Clin Endocrinol Metab. 2012;97(4):1159-1168. Link
2. Santoro N. Perimenopause: from research to practice. J Womens Health (Larchmt). 2016;25(4):332-339. Link
3. American College of Obstetricians and Gynecologists. The Menopause Years. ACOG FAQ. 2023. Link
4. Santoro N, Epperson CN, Mathews SB. The Menopause Transition: Signs, Symptoms, and Management Options. Endocrinol Metab Clin North Am. 2021;50(3):613-628. Link
5. Rezende L, Franco OH, Cardoso LO, et al. Timing of natural menopause worldwide: pooled analysis of 300,000 women from 20 countries. JAMA. 2023;330(10):959-968.
Link
6. Lorentzon M, Cummings SR. Osteoporosis: the evolution of a diagnosis. J Intern Med. 2022;292(5):614-631. Link
7. Du Y, Yang S, Chen L, et al. Menopausal symptoms and associated factors in midlife women: a cross-sectional study. Int J Environ Res Public Health. 2020;17(8):2640. Link
8. The North American Menopause Society. Menopause symptoms overview. NAMS Patient Education. Link
9. Słopień R, Warenik-Szymankiewicz A. Premature ovarian insufficiency – hormone replacement therapy. Prz Menopauzalny. 2018;17(3):112–116. Link
10. Fenton AJ. Premature ovarian insufficiency: Pathogenesis and management. J Midlife Health. 2015;6(4):147-53. Link
11. Dreisler E, et al. Præmatur ovarieinsufficiens – en overset diagnose. Ugeskr Læger. 2017. Link
12. Webber L, Davies M, Anderson R, et al. ESHRE Guideline: management of women with premature ovarian insufficiency. Hum Reprod. 2016;31(5):926-37. Link
13. Vujovic S. Aetiology of premature ovarian failure. Menopause Int. 2009 Jun;15(2):72-5. doi: 10.1258/mi.2009.009020. PMID: 19465673. Link
14. de Kat AC, Broekmans FJM, Lambalk CB. Role of AMH in prediction of menopause. Front Endocrinol (Lausanne). 2021;12:733731. Link
15. van Lennep JER, Heida KY, Bots ML, Hoek A. Cardiovascular disease risk in women with premature ovarian insufficiency: a systematic review and meta-analysis. Eur J Prev Cardiol. 2016;23(2):178-86. Link
16. Snowdon DA, Kane RL, Beeson WL, et al. Is early natural menopause a biologic marker of health and aging? Am J Public Health. 1989;79(6):709-14. Link
17. Rocca WA, Grossardt BR, de Andrade M, et al. Survival patterns after oophorectomy in premenopausal women: a population-based cohort study. Lancet Oncol. 2006;7(10):821-8. Link
18. Bachelot A, Nicolas C, Bidet M, et al. Long-term outcome of ovarian function in women with intermittent premature ovarian insufficiency. Clin Endocrinol (Oxf). 2017;86(2):223-8. Link
19. van Kasteren YM, Schoemaker J. Premature ovarian failure: a systematic review on therapeutic interventions to restore ovarian function and achieve pregnancy. Hum Reprod Update. 1999;5(5):483-92. Link
20. Tartagni M, Cicinelli E, De Pergola G, et al. Effects of pretreatment with estrogens on ovarian stimulation with gonadotropins in women with premature ovarian failure: a randomized, placebo-controlled trial. Fertil Steril. 2007;87(4):858-61. Link
21. Vujovic S. Aetiology of premature ovarian failure. Menopause Int. 2009;15(2):72-5. Link
22. Gallagher JC. Effect of early menopause on bone mineral density and fractures. Menopause. 2007;14(3):567-71. Link
23. Gazarra LBC, Bonacordi CL, Yela DA, Benetti-Pinto CL. Bone mass in women with premature ovarian insufficiency: a comparative study between hormone therapy and combined oral contraceptives. Menopause. 2020;27(10):1110-6. Link
24. Hickey M, Moss KM, Brand A, et al. What happens after menopause? (WHAM): a prospective controlled study of depression and anxiety up to 12 months after premenopausal risk-reducing bilateral salpingo-oophorectomy. Gynecol Oncol. 2021;161(2):527-34. Link
25. Hogervorst E, Williams J, Budge M, et al. The effect of female gonadal hormone replacement therapy on cognitive function in postmenopausal women: a meta-analysis. Neuroscience. 2000;101(3):485-512. Link
26. Rivera CM, Grossardt BR, Rhodes DJ, et al. Increased cardiovascular mortality after early bilateral oophorectomy. Menopause. 2009;16(1):15-23. Link
27. Golezar S, Keshavarz Z, Tehrani FR, Ebadi A. An exploration of factors affecting the quality of life of women with primary ovarian insufficiency: a qualitative study. BMC Womens Health. 2020;20(1):163. Link
30. Li XT, Li PY, Liu Y, et al. Health-related quality-of-life among patients with premature ovarian insufficiency: a systematic review and meta-analysis. Qual Life Res. 2020;29(1):19-36. Link
31. Bachmann G. Physiologic aspects of natural and surgical menopause. J Reprod Med. 2001;46(3 Suppl):307-15. Link
32. Parish SJ, Simon JA, Davis SR, et al. ISSWSH guideline for systemic testosterone for hypoactive sexual desire disorder in women. J Womens Health. 2021;30(4):474-91. Link
33. Webber L, Anderson RA, Davies M, et al. HRT for women with premature ovarian insufficiency: a comprehensive review. Hum Reprod Open. 2017;2017(2):hox007. Link
34. Mohammed K, Dabrh AMA, Benkhadra K, et al. Oral vs transdermal estrogen therapy and vascular events: a systematic review and meta-analysis. J Clin Endocrinol Metab. 2015;100(11):4012-20. Link
35. Islam RM, Bell RJ, Green S, et al. Safety and efficacy of testosterone for women: a systematic review and meta-analysis of randomised controlled trials. Lancet Diabetes Endocrinol. 2019;7(10):754-66. Link
36. Davis SR, Baber R, Panay N, et al. Global consensus position statement on the use of testosterone therapy for women. J Clin Endocrinol Metab. 2019;104(10):4660-6. Link
37. Faubion SS, Larkin LC, Stuenkel CA, et al. Management of genitourinary syndrome of menopause in women: 2020 position statement of NAMS. Menopause. 2020;27(9):976-92. Link
38. British Menopause Society. Consensus Statement: Urogenital Atrophy. 2024. Link
39. Gordon JL, Rubinow DR, Eisenlohr-Moul TA, et al. Efficacy of transdermal estradiol and micronized progesterone in the prevention of depressive symptoms in the menopause transition: a randomized clinical trial. JAMA Psychiatry. 2018;75(2):149-57. Link
40. Maki PM, Jaff N. Mood and cognition during the menopause transition and postmenopause. Climacteric. 2022;25(5):452-459. Link
41. Metcalf MG, Livesey JH, Braatvedt GD, et al. Hormone therapy for menopausal symptoms: impact on sleep and mood. Curr Psychiatry Rep. 2023;25(1):57-65. Link
42. Bravo M, et al. Skin changes in menopause and HRT. Cosmetics. 2024;11(1):9. Link
43. Capel-Alcaraz AM, et al. Resistance training and menopause: systematic review. J Clin Med. 2023;12(2):548. Link
44. Money KM, et al. Physical activity and bone health in menopausal women. BMC Womens Health. 2024;24:243. Link
45. Bolland MJ, Grey A, Avenell A. Vitamin D supplementation and prevention of fractures and falls: meta-analysis. Lancet Diabetes Endocrinol. 2018;6(11):847-58. Link
46. Rondanelli M, Faliva MA, Peroni G, Infantino V, Naso M, Perna S. An update on magnesium and bone health. Nutrients. 2021;13(6):1893. Link
47. Luan et al. Soy isoflavones for menopausal symptoms: a meta-analysis. PeerJ. 2024;12:e19715. Link
48. Zhuge et al. Isoflavones and bone metabolism. Bone. 2024;180:116872. Link
49. Cramer DW, Xu H, Harlow BL. Family history as a predictor of early menopause. Fertil Steril. 1995;64(4):740-5. Link
50. Gislinge JI, Thomsen CW, Ravn P. Hormonsubstitution ved præmatur ovarieinsufficiens. Ugeskr Læger. 2023;185:V01230012. Link
51. Sweetland S, Beral V, Balkwill A, Liu B, Benson VS, Canonico M, Green J, Reeves GK; Million Women Study Collaborators. Venous thromboembolism risk in relation to use of different types of postmenopausal hormone therapy in a large prospective study. Lancet. 2012;379(9821):309-318. Link
