Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
Selvom overgangsalder kan føles som en ørkenvandring, og vi på ingen måde forklejner, hvor svært det er, at krop og sind larmer, så er det heldigvis sjældent så slemt, som myterne vil have dig til at tro.
At noget kan vise sig ikke at være så slemt, som lyder, betyder ikke, at det ikke er svært. For det ér svært at stå midt i den hormonelle storm, og alt for mange kvinder går alene med symptomer, der kan vare i årevis.
Men meget af det, vi tror, vi ved om overgangsalderen, bygger på myter, halve sandheder og forældet viden. Og de myter koster os dyrt: de kan gøre, at vi venter med at søge hjælp, give os unødige bekymringer, og i værste fald føre til, at vi mister livskvalitet unødvendigt.
I artiklen her punkterer vi nogle af de mest sejlivede myter om overgangsalderen.
Vi ser på, hvad forskningen faktisk viser, hvad danske og internationale retningslinjer anbefaler og ikke mindst, hvordan vi kan tage styringen tilbage.
Husk nu: Overgangsalderen er ikke et nederlag. Det er et biologisk skifte, som vi alle skal igennem — men med den rette viden og støtte kan vi navigere det med styrke, ro og værdighed (og ja, måske også med løst tøj, ørepropper og en blæser på natbordet).
Myte 1: "Uha. Du skal for guds skyld først starte med hormoner, når du har det slemt nok."
Hvem bestemmer det? Vi kvinder er seje, og er vant til at udholde meget, så vi venter — og så venter vi lige et par måneder/år længere, før vi beslutter os for, at vi endelig føler os dårlige nok til at konsultere lægen. Og her har alt for mange af os kæmpet med hedeture, hjernetåge, nul sexlyst, angst eller dårlig søvn i flere år.
Du skal ikke (med fed understregning) bare bide tænderne sammen (endnu engang, kvinde), smile og ‘se at komme igennem det’. Hvis du oplever ubehagelige symptomer, der slet og ret går ud over din livskvalitet eller ro, så er dine symptomer ‘voldsomme nok’, og du skal bestille en tid hos din læge (NICE, 2024; Balance, 2021).
Faktisk viser forskningen, at hormonbehandling ikke kun er en “sidste udvej”, men den mest effektive behandling mod de klassiske symptomer som hedeture, nattesved og søvnforstyrrelser (Crandall, 2023).
Der er også dokumenteret positive effekter på humør, energi og kognitive funktioner — og tidlig behandling kan have gavnlige effekter på knoglesundhed og hjerte-kar-risiko, hvis den iværksættes inden for de første 10 år efter menopausen (Endocrinology DK, 2025; Hodis, 2016; NAMS, 2023)
Kort sagt: Der findes ingen officiel “tærskel” for, hvornår du er syg nok. Din oplevelse er valid i sig selv. Hvis dine symptomer påvirker dit liv, er det slemt nok. Punktum.
Myte 2: "Du er altså først rigtigt i overgangsalderen, når menstruationen stopper."
God rettesnor, men på ingen måde en valid en af slagsen. Begrebet menopause er defineret som én enkelt dag: nemlig dagen, hvor der er gået 365 dage siden din sidste menstruation (NAMS, 2023).
Tiden op til kaldes perimenopausen — og det er her, hormonernes rutsjetur for alvor kan mærkes.
Cyklus kan blive mildere, kraftigere, længere eller kortere. Menstruation kan pludselig komme med kortere eller længere intervaller. Og for nogle kvinder forbliver menstruationen forbløffende regelmæssig, selvom symptomer som hedeture, hjernetåge, søvnforstyrrelser eller humørsvingninger allerede fylder i hverdagen (Woods et al., 2009).
Det betyder, at du kan være midt i overgangsalderen, selvom din menstruation stadig kommer. Mange symptomer starter flere år før den “officielle” menopause-dag — og varer ofte også bagefter (Avis et al., 2015).
Kort sagt: Menstruationen er ikke en pålidelig markør for overgangsalderen. Den er kun ét pejlemærke i et længere forløb.
Menstruation er ikke et pejlemærke
Mange tror, at man først er i overgangsalderen, når menstruationen stopper. Men det er faktisk kun ét punkt i et længere forløb. For nogle kvinder forbliver cyklus regelmæssig i årevis, selvom symptomerne banker på døren. Så nej – blødningerne er ikke en præcis kalender.
Myte 3: "Det første tegn på overgangsalderen er altid hedeture."
Slet ikke rigtigt. Selvom ca. 80% af alle kvinder på et eller andet tidspunkt vil opleve hedeture, er det absolut ikke det eneste symptom – og det er måske slet ikke det første (Avis et al., 2015; NAMS, 2023).
Andre almindelige symptomer, du kan opleve i perimenopausen, er humørsvingninger, angst, ømme led, kløende hud, hjernetåge, ekstrem træthed, søvnforstyrrelser og mangel på selvtillid. Listen fortsætter, og forskere har beskrevet op mod 48 forskellige symptomer i forbindelse med perimenopausen (Santoro et al., 2021).
Symptomerne optræder i forskellig rækkefølge og med forskellig styrke fra kvinde til kvinde. Nogle oplever først søvnbesvær, andre får hjernetåge eller irritabilitet, mens hedeturene måske først dukker op senere — eller slet ikke (BMS, 2023).
Kort sagt: Hedeture er kun ét symptom blandt mange. Der findes ikke ét “standardtegn”, der markerer begyndelsen på overgangsalderen — enhver kvindes oplevelse er unik.
Myte 4: "Du er 43? Hør nu her. Du er alt for ung til at gå i overgangsalder."
Nej, du er ej. Gennemsnitsalderen for menopause i Danmark er ganske vist omkring 52 år, men hormonernes rutsjetur kan begynde meget tidligere.
Symptomer på perimenopause kan vise sig helt op til 10 år før den sidste menstruation — altså allerede i 40’erne, og for nogle endda i midten af 30’erne (Santoro et al., 2021).
Du er klassificeret som værende i tidlig overgangsalder, hvis din menstruation stopper mellem 40–45 år. Og omkring 1 ud af 100 kvinder vil opleve for tidlig ovarieinsufficiens (POI), hvor menstruationen ophører allerede før 40-års alderen (NAMS, 2023).
Kort sagt: Du kan godt være i overgangsalderen — eller på vej ind i den — længe før de 50. Hvis du oplever symptomer, er det værd at tage alvorligt, uanset alder.
Tidlig overgangsalder findes
Det er en myte, at overgangsalderen først banker på i 50’erne. Nogle kvinder oplever symptomer i 30’erne eller 40’erne, og 1 ud af 100 rammes af for tidlig ovarieinsufficiens (POI) før 40. Tidlig diagnose og støtte er afgørende – både for knogler, hjerte og trivsel.
Klart, vi hører meget om de fysiske symptomer på overgangsalderen — hedeture, nattesved, vægtøgning.
Men sandheden er, at ændringer i humør faktisk er blandt de mest almindelige symptomer, og ofte blandt de tidligste, som kan opstå helt op til 10 år før din menstruation stopper (Bromberger & Epperson, 2018; Alblooshi et al., 2023).
Forskningen viser også, at psykiske og kognitive symptomer som humørsvingninger, hukommelsesproblemer og søvnforstyrrelser topper listen over det, kvinder oplever som mest generende (Hooper et al., 2022).
At opleve en forværring i PMS kan i øvrigt være et tidligt tegn på hormonelle ændringer — og det kan starte allerede i 30’erne (Santoro et al., 2021).
Kort sagt: De psykiske og kognitive symptomer er ikke sekundære — de er centrale for mange kvinders oplevelse af overgangsalderen.
Myte 6: "Nej da. Du kan ikke få hormoner i perimenopausen."
Hvis vi fik en krone for hver gang, vi hørte denne påstand, så ville vi være rige.
Myten bygger på, at hormonbehandling oprindeligt blev godkendt til kvinder, der allerede var postmenopausale — altså efter sidste menstruation.
Men sandheden er, at kvinder i perimenopausen ofte er lige så plagede af symptomer og derfor kan have gavn af behandling.
Faktisk viser forskningen, at symptomer som angst, søvnforstyrrelser, humørsvingninger og hjernetåge kan starte flere år, før menstruationen ændrer sig markant eller hedeturene for alvor sætter ind (Bromberger & Epperson, 2018; Alblooshi et al., 2023).
Retningslinjer fra både NICE og NAMS anbefaler, at behandlingsvalg baseres på kvindens symptomer — ikke på, hvor regelmæssig hendes menstruation er (NICE, 2024; NAMS, 2023).
Det betyder, at kvinder med helt regelmæssige blødninger godt kan starte HRT, hvis symptomerne er belastende.
Det afgørende er, hvilken type MHT der vælges:
- Kvinder under 12 måneder fra sidste menstruation vil oftest starte med en cyklisk behandling (østrogen + progesteron kun halvdelen af måneden), så kroppen kan følge sit naturlige mønster.
- Kvinder, der ikke har blødt i 12 måneder eller mere, kan som regel begynde på kontinuerlig, blødningsfri behandling.
Kort sagt: Du behøver ikke vente på, at menstruationen stopper, før du kan få hjælp. Perimenopausale symptomer er lige så valide — og lige så behandlingskrævende – som de postmenopausale.
Myte 7: "Dine symptomer er simpelthen ikke voldsomme nok.”
Vi kvinder er vant til at udholde meget — så vi venter. Og så venter vi lige lidt længere. Først når vi føler os dårlige nok, går vi til lægen. Mange når at kæmpe med hedeture, hjernetåge, manglende sexlyst, angst eller dårlig søvn i årevis, før de søger hjælp.
Men sandheden er, at der ikke findes nogen officiel tærskel for, hvornår symptomer er “slemme nok”. I
nternationale retningslinjer er tydelige: Hvis symptomerne påvirker din livskvalitet, er det grund nok til at tilbyde behandling — også selvom de ikke ligner andres (NICE, 2024; NAMS, 2023).
Forskningen viser desuden, at HRT er den mest effektive behandling mod overgangsalderens klassiske symptomer og kan forbedre både søvn, humør og kognitive funktioner (Crandall et al., 2023).
Tidlig behandling kan endda have gavnlige effekter på knoglesundhed og hjerte-kar-risiko, hvis den startes inden for de første 10 år efter menopausen (Hodis et al., 2016).
Kort sagt: Hvis dine symptomer påvirker dit velbefindende, er de voldsomme nok. Du behøver ikke vente på, at de bliver invaliderende, før du søger hjælp.
Psyken spiller også med
Overgangsalder handler ikke kun om kroppen. Humørsvingninger, hukommelsesproblemer og angst er blandt de mest almindelige symptomer – og for mange langt mere generende end hedeture. Så hvis du føler dig “ikke dig selv” – så er det ikke dig, der er forkert. Det er hormonerne, der ryster posen.
Myte 8: "Behandling med hormoner udsætter bare overgangsalderen."
Vi bliver ganske ofte spurgt, om MHT “ikke bare skubber overgangsalderen foran sig”.
Forestillingen er, at man kan trykke på en pauseknap — og at symptomerne så kommer brølende tilbage, når man stopper. Men sådan fungerer det ikke.
Menopause er et biologisk faktum: Den indtræffer, når æggestokkene løber tør for follikler, og produktionen af østrogen og progesteron ophører (Santoro et al., 2021; NAMS, 2023).
Hormonbehandling kan ikke skabe nye æg, og derfor kan den heller ikke udskyde selve menopausen.
Hvad hormoner derimod kan, er at lindre symptomerne — effektivt.
Forskning viser, at MHT er den mest effektive behandling mod hedeture, nattesved og søvnforstyrrelser, og at tidlig behandling kan have gavnlige effekter på knoglesundhed og hjerte-kar-risiko (Crandall et al., 2023; Hodis et al., 2016).
Hvor længe symptomerne varer, afhænger i høj grad af genetik og individuelle forskelle.
Store studier har vist, at vasomotoriske symptomer i gennemsnit varer omkring 7 år, og hos en tredjedel kan de fortsætte i mere end 10 år (Avis et al., 2015; Freeman et al., 2014).
Kort sagt: MHT udsætter ikke overgangsalderen. Den lindrer symptomerne, mens kroppen gennemgår sin naturlige overgang — og hvor længe de varer, afhænger ikke af behandlingen, men af din biologi.
Myte 9: "Slap af. Du skal komme igennem det."
Ej, altså. Overgangsalderen er ikke noget med, at du bare skal “bide tænderne sammen” og udholde.
For nogle kvinder er symptomerne lette og forbigående, men for mange er de så markante, at de griber direkte ind i hverdagen, arbejdslivet og livskvaliteten.
Flere undersøgelser viser, at ubehandlede symptomer kan føre til øget sygefravær, lavere produktivitet og i værste fald helt få kvinder til at forlade arbejdsmarkedet før tid (CIPD, 2023; Bloomberg, 2021; Newson Health survey, 2021).
Der findes i dag veldokumenterede muligheder for behandling og støtte:
Hormonel behandling (HRT) kan være effektiv mod både fysiske og psykiske symptomer, når den skræddersys til den enkelte (Crandall et al., 2023; NICE, 2024).
- Livsstilsændringer, som motion, stresshåndtering og kost, har også vist sig at kunne lindre en række symptomer (Sarris et al., 2014; Dąbrowska-Galas et al., 2019).
- Psykologiske og sociale indsatser — fx kognitiv adfærdsterapi, mindfulness eller arbejdspladser, der aktivt understøtter kvinder i overgangsalderen — kan reducere både belastning og stigma (Hunter, 2021; Nakao et al., 2021).
Kort sagt: Der er ingen grund til “bare at komme igennem det”. Overgangsalderen er en sundhedstilstand, der fortjener opmærksomhed, støtte og behandling på lige fod med andre livsfaser.
disclaimer
Artiklen er udelukkende udarbejdet til generel informationsbrug og udgør ikke lægelig rådgivning. Den kan ikke erstatte professionel medicinsk vurdering, diagnose eller behandling.
Menokind fraskriver sig ethvert ansvar for beslutninger truffet eller konsekvenser, direkte eller indirekte, af handlinger baseret på information i denne artikel.
Kildeliste
1. NICE. Menopause: identification and management. 2024. Link
2. Crandall CJ, Mehta JM, Manson JE. Management of menopausal symptoms: a review. JAMA. 2023. Link
3. Hodis HN, Mack WJ, Henderson VW, et al. Vascular effects of early versus late postmenopausal treatment with estradiol. NEJM. 2016. Link
4. Avis NE, Crawford SL, Greendale G, et al. Duration of menopausal vasomotor symptoms over the menopause transition. JAMA Intern Med. 2015. Link
5. Santoro N, Epperson CN, Mathews SB. Menopausal symptoms and their management. Endocrinol Metab Clin North Am. 2015. Link
6. Bromberger JT, Epperson CN. Depression during and after the perimenopause. Obstet Gynecol Clin North Am. 2018. Link
7. Alblooshi S, Taylor M, Gill N. Does menopause elevate the risk for developing depression and anxiety? Australas Psychiatry. 2023. Link
8. Hooper SC, Marshall VB, Becker CB, et al. Mental health and quality of life in postmenopausal women. Menopause. 2022. Link
9. Santoro N, et al. Increased frequency of premenstrual symptoms as a marker of menopausal transition. J Clin Endocrinol Metab. 2021. Link
10. British Menopause Society (BMS). 2023 Consensus Statement: Menopause in the Workplace. 2023. Link
