Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
Humørsvingninger, angst og koncentrationsbesvær i overgangsalderen er ikke “bare dig” — det er biologi.
Når du hører ordet overgangsalder, tænker du måske først på hedeture, svedige nætter eller tørhed i skeden. Men der er en anden side af overgangsalderen, som langt færre taler om: de psykiske symptomer.
Måske har du selv mærket, hvordan humøret pludselig svinger uden forklaring. Hvordan en tåge lægger sig over tankerne, så koncentrationen smuldrer, og du midt i en samtale ikke kan huske, hvad du skulle sige.
Eller hvordan søvnløse nætter giver en følelse af uro, der sætter sig i kroppen som en konstant sitren.
Du er langt fra alene.
Internationale studier viser, at risikoen for at udvikle en egentlig depression fordobles i perimenopausen sammenlignet med årene før menopausen (Alblooshi et al., 2023; Bromberger & Epperson, 2018).
Angst og irritabilitet er også hyppigere, og op mod fire ud af ti kvinder oplever psykiske symptomer i denne livsfase (Clayton & Ninan, 2010).
Alligevel er det ofte de fysiske gener, der dominerer samtalen hos lægen — mens de mentale forandringer forbliver usagte eller bliver forklaret som “bare en del af livet”.
Her ligger et paradoks: Overgangsalderen falder sammen med en periode, hvor du måske i forvejen står midt i arbejdspres, ældre forældre, teenagere eller voksne børn, der kræver dig på nye måder.
Når hormonelle udsving oveni ændrer balancen i hjernen — påvirker serotonin, dopamin og stresshormoner — kan selv små udfordringer føles uoverskuelige.
Forskning peger på, at netop kombinationen af biologiske og psykosociale faktorer gør overgangsalderen til en sårbar periode for mental sundhed (Brown et al., 2023; Albert & Newhouse, 2019).
Artikel her dykker ned i, hvordan hormoner påvirker hjernen og sindet, hvorfor nogle kvinder er mere udsatte end andre, og hvilke muligheder der findes for behandling.
Målet er ikke at skræmme, men at give dig et klart billede: de psykiske symptomer i overgangsalderen er reelle, de er biologisk forankrede — og de kan behandles.
Når du mærker, at dit humør svinger eller at tankerne føles tågede i overgangsalderen, er det ikke bare indbildning. Det handler om kemi i hjernen.
De hormoner, der hele dit voksne liv har støttet dit nervesystem, falder eller svinger nu – og det kan mærkes helt konkret i, hvordan du føler, tænker og sover.
Østrogen – din hjernes stemningsregulator
Østrogen har gennem årene været en af dine vigtigste “beskyttere” i hjernen. Det påvirker serotonin, som regulerer humør og angst, og dopamin, som giver motivation og energi.
Når østrogenniveauet falder i perimenopausen, ser forskere, at serotonintransportere ændrer aktivitet, og antallet af receptorer i hippocampus og præfrontal cortex reduceres (Albert & Newhouse, 2019).
Det betyder, at du kan føle dig mere trist uden egentlig årsag, eller miste interessen for ting, der tidligere gav dig glæde.
Studier viser, at udsving i østrogen direkte kan forudsige negative tanker og ændringer i stresshormonet kortisol (Gordon et al., 2016).
Progesteron og hjernens “bremsepedal”
Hvis østrogen er med til at give dig energi og drive, så er progesteron hjernens beroligende kraft.
Når du har haft en stabil cyklus, er progesteron og dets metabolit allopregnanolon med til at aktivere GABA-A-receptorerne — hjernens største “bremse-system” — hvilket skaber ro og dæmper angst.
Når progesteron falder i overgangsalderen, mister hjernen noget af denne dæmpende effekt, og du kan derfor mærke mere uro, irritabilitet eller søvnløshed (Estrada-Camarena et al., 2010).
Det er samme mekanisme, der gør nogle kvinder særligt følsomme efter fødslen eller i dagene op til menstruation — tidspunkter hvor progesteron falder brat.
Testosteron — det glemte hormon
Selvom vi ofte forbinder testosteron med mænd, spiller det også en rolle for dig. Det bidrager til energi, seksuel lyst og kognitiv skarphed.
Et nyere pilotstudie har vist, at transdermal testosteronterapi kan forbedre både humør og kognitive symptomer hos peri- og postmenopausale kvinder (Glynne et al., 2025).
Selvom forskningen stadig er i sin spæde start, peger resultaterne på, at lavt testosteron kan være en del af forklaringen på, hvorfor du føler dig mere træt og mindre fokuseret.
Hormoner, stress og hjernetåge
Overgangsalderen handler ikke kun om kønshormonerne. Når østrogen falder, mister kroppen også en vigtig regulering af HPA-aksen (hypothalamus–hypofyse–binyre), som styrer dit stresssystem.
Det betyder, at kortisol kan stige lettere, og du kan føle dig mere presset, selv af små ting.
Studier viser, at kvinder i overgangsalderen har ændrede kortisolmønstre, som hænger sammen med både søvnproblemer og nedtrykthed (Woods et al., 2009).
Når du oplever “hjernetåge” — svært ved at koncentrere dig, glemme aftaler, miste tråden — er det altså ikke bare et spørgsmål om travlhed.
Det er et biologisk udtryk for, at østrogen og progesteron ikke længere støtter din hukommelse og koncentration på samme måde som før.
De mest udbredte psykologiske symptomer på overgangsalderen, baseret på en global analyse (BMC Public Health, 2024). Tallene viser andelen af kvinder, der oplever hvert symptom.
Bjælkerne viser resultater fra en BMC Public Health (2024) metaanalyse af kvinder i overgangsalderen. Tallene giver en illustrativ oversigt over de symptomer, som oftest opleves globalt.
Hvor mange kvinder rammes – og hvem er mest sårbare?
Ifølge internationale data vil fire af dem opleve psykiske symptomer som depression, angst eller svær irritabilitet i overgangsalderen (Clayton & Ninan, 2010; Alblooshi et al., 2023).
To af dem vil udvikle symptomer, der er så belastende, at de forstyrrer hverdagen betydeligt (Brown et al., 2023; Bromberger & Epperson, 2018).
En global meta-analyse fra 2024, der omfattede mere end 480.000 kvinder fra 61 lande, viste:
- Træthed og udmattelse: Cirka 60% beskrev det som en tunghed i kroppen, hvor selv små opgaver kræver uforholdsmæssigt meget energi.
- Depression: 43% beskrev følelser af håbløshed og tab af lyst til ting, der før gav glæde.
- Angst: 46% oplevede indre uro, hjertebanken og bekymringer, der fyldte dagen.
- Irritabilitet: 48% beskrev irrtation, hvor selv småting kunne udløse vrede eller frustration.
- Humørsvingninger: 44% fortalte om pludselige skift fra ked-af-det-hed til irritabilitet uden tydelig årsag.
- Hukommelsesproblemer: 49% glemte navne, aftaler eller ord midt i en samtale.
- Koncentrationsbesvær: 42% oplevede, at tankerne flakkede, og at det var svært at holde fokus på en bog, en mail eller et møde.
En anden stor systematisk oversigt fandt, at risikoen for egentlig depression fordobles i perimenopausen sammenlignet med før menopausen (Alblooshi et al., 2023; Bromberger & Epperson, 2018).
Hvem er mest udsat?
Ikke alle kvinder rammes lige hårdt. Studier peger på særlige risikofaktorer:
- Tidligere depression eller angst øger risikoen markant for tilbagefald i overgangsalderen.
- Kirurgisk menopause (fjernelse af æggestokke) kan udløse en brat stigning i symptomer, fordi hormonniveauerne falder på få dage i stedet for over år (Musial et al., 2021).
- Svært generende hedeture og søvnproblemer er tæt koblet til både angst og depression (Freeman & Sammel, 2016).
- Sociale og psykosociale faktorer spiller ind: arbejdspres, ansvar for både børn og ældre forældre, samt manglende støtte i hverdagen øger sårbarheden (Brown et al., 2023).
Regional variation
Der er også kulturelle forskelle. I Vesten rapporteres ofte flere depressive symptomer, mens asiatiske studier oftere fremhæver fysiske symptomer som søvnbesvær og træthed.
Det tyder på, at både biologi, kultur og stigma påvirker, hvordan symptomer opleves og rapporteres.
Hvilke symptomer kan jeg have?
Når overgangsalderen rammer, er det ikke kun kroppen, der forandrer sig. Mange kvinder oplever, at sindet bliver en lige så uforudsigelig slagmark som hormonerne.
Det kan være svært at vide, om det “bare er stress” — eller en del af overgangsalderen. Forskningen viser imidlertid tydeligt, at symptomerne er reelle, biologisk forankrede og meget udbredte.
- Hjernetåge og hukommelsesbesvær: Et af de mest almindelige mentale symptomer er den såkaldte hjernetåge. Du kan have svært ved at huske navne, glemme aftaler eller miste tråden midt i en samtale.
Studier viser, at næsten halvdelen af kvinder i overgangsalderen oplever problemer med hukommelse og koncentration (Hooper et al., 2022).
Årsagen er blandt andet hormonelle udsving: faldende østrogen påvirker hippocampus, hjernens hukommelsescenter, og ændrer stressreguleringen, hvilket kan give negativt humør og svækket kognition (Gordon et al., 2016). - Humørsvingninger og irritabilitet: Mange beskriver følelsen af at blive “en anden person”: at reagere stærkere, end de plejer, eller at følelserne pludselig skifter uden grund.
Store befolkningsstudier bekræfter, at irritabilitet og følelsesmæssige udsving er blandt de mest almindelige symptomer i perimenopausen (Bromberger et al., 2013).
Faldet i progesteron og østrogen betyder, at hjernen mister sin naturlige og indbyggede ro-knap — især gennem påvirkning af GABA-receptorer, der normalt dæmper uro og overstimulation (Estrada-Camarena et al., 2010). - Depression og angst: En af de mest alvorlige konsekvenser er øget risiko for egentlig depression og angst.
Systematiske reviews peger på, at risikoen for depression fordobles i perimenopausen, mens angstlidelser rapporteres hyppigere end både før og efter overgangsalderen (Alblooshi et al., 2023; Clayton & Ninan, 2010).
Det skyldes både biologiske faktorer — østrogenets regulering af serotonin og dopamin — og psykosociale forhold som arbejdspres, familieansvar og stigma (Brown et al., 2023). - Søvnproblemer og udmattelse: Manglende søvn er en nøglefaktor i de psykiske symptomer. Hedeture om natten kan vække dig, men hormonelle ændringer i melatonin og kortisol spiller også en rolle.
Søvnproblemer i overgangsalderen er tæt knyttet til depression og angst (Baker et al., 2018).
Ikke overraskende er udmattelse derfor et af de mest rapporterede symptomer, og forbindelsen til vasomotoriske og psykosomatiske gener er veldokumenteret (Augoulea et al., 2019).
Hvad kan hjælpe – fra hormoner til terapi
Når de psykiske symptomer fylder, kan det føles som om du har mistet kontrollen over dit eget sind. Men forskningen viser tydeligt: der findes flere effektive strategier, og ofte er det kombinationen, der giver størst lindring.
Hormonbehandling (MHT)
Østrogen er ikke kun et “kønshormon”. Det påvirker hjernens serotonin og dopamin — signalstoffer, der styrer dit humør og din energi. Når østrogen falder, kan HRT genoprette noget af den balance.
Randomiserede studier har vist, at transdermal østrogen kombineret med mikroniseret progesteron kan forebygge depressive symptomer i overgangsalderen (Gordon et al., 2018).
Hos kvinder med kirurgisk menopause kan østrogenbehandling mindske risikoen for pludselig nedtrykthed (Musial et al., 2021).
Nyere pilotstudier peger også på, at testosterontilskud kan løfte energi og kognition hos kvinder, hvor træthed og lavt drive dominerer (Glynne et al., 2025).
Antidepressiva
SSRI og SNRI bruges hyppigt i praksis. De kan dæmpe symptomerne, men en stor meta-analyse konkluderede, at effekten ofte er mere moderat i menopausen end i andre livsfaser (Wu et al., 2020).
Flere eksperter argumenterer derfor for, at antidepressiva bør ses som et supplement — især hvis hormonelle udsving er den underliggende drivkraft (Graziottin & Serafini, 2009).
Psykoterapi
Samtaleterapi kan ikke genskabe de hormoner, der falder i overgangsalderen — og derfor kan den heller ikke fjerne den biologiske årsag til symptomerne.
Men den kan give dig redskaber til at håndtere de tanker, bekymringer og mønstre, der forværrer uroen.
- Kognitiv adfærdsterapi (CBT) er veldokumenteret til at mindske følelsen af tab af kontrol, reducere katastrofetanker og forbedre søvnen (Hunter, 2021).
- Nye formater som digital CBT gør det lettere at få støtte, men igen: terapien er bedst som supplement, ikke som erstatning for hormonel behandling (Nakao et al., 2021).
Livsstil og egenomsorg
Selvom det kan føles banalt, er der solid evidens for, at små ændringer kan gøre en forskel:
- Fysisk aktivitet dæmper stresshormoner og kan reducere angst og depressive symptomer (Zschucke et al., 2015).
- Kost med mange grøntsager, frugt og omega-3 fedtsyrer er forbundet med lavere risiko for depression og angst (Baharzadeh et al., 2018; Natacci et al., 2018).
- Mindfulness og yoga viser positive effekter på angst, stress og søvn (Huang et al., 2023; Susanti et al., 2022).
Social støtte
Endelig viser forskningen, at relationer i sig selv er en form for medicin.
At tale åbent med partner, venner eller kolleger kan mindske følelsen af isolation og aflaste presset (Martino et al., 2015).
Er det hele bare 'i mit hoved'?
Absolut nej! Når symptomerne rammer, er det fristende at tro, at det hele bare “sidder i hovedet”. Men forskning viser klart, at de psykiske symptomer i overgangsalderen er tæt knyttet til biologiske ændringer:
Fald i østrogen og progesteron påvirker signalstoffer som serotonin og dopamin, der styrer humør og energi (Albert & Newhouse, 2019).
Svingninger i østrogen kan ændre stresssystemet (HPA-aksen) og give øget følsomhed over for belastninger (Gordon et al., 2016).
Kombinationen af hormonelle ændringer og psykosociale faktorer gør denne periode til en særligt sårbar tid (Bromberger & Epperson, 2018).
Med andre ord: Symptomerne er ikke “bare psykiske” — de har en klar biologisk baggrund, som kan dokumenteres og behandles.
Hvad hvis min læge ikke forstår mig?
Mange kvinder fortæller, at de oplever at blive mødt med et skuldertræk, når de bringer de psykiske symptomer på banen hos lægen. Hvis det er sket for dig, så får du et virtuelt kram her fra os.
Fokus ligger forbløffende tit på de fysiske gener — hedeture, menstruationsforandringer, tørhed — mens nedtrykthed, uro og hjernetåge hurtigt bliver affærdiget som stress, travlhed eller “en naturlig del af livet” (Brown et al., 2023).
Men forskning viser, at psykiske symptomer i overgangsalderen er mindst lige så udbredte — og at de kan behandles (Herson & Kulkarni, 2022).
Hvis du oplever, at din læge ikke tager dig alvorligt:
- Forbered dig: Skriv dine symptomer ned — hvornår de begyndte, hvor ofte de optræder, og hvordan de påvirker din hverdag.
- Vær tydelig: Fortæl direkte, hvordan symptomerne begrænser dit liv: søvnløshed, manglende arbejdsevne, uro eller tab af livsglæde.
- Spørg specifikt: Bed om en vurdering af, om hormonbehandling kan være relevant, og spørg til henvisning, hvis du har brug for psykolog eller specialist.
- Søg en second opinion: Hvis du stadig ikke føler dig hørt, har du ret til at skifte læge eller få en vurdering hos en gynækolog eller en læge, der har specialiseret sig i menopause.
At insistere kan føles ubehageligt — men det er ikke dig, der er “besværlig”. Det er din sundhed, og den fortjener at blive taget alvorligt.
Når du bør søge hjælp
Mange kvinder bider tænderne sammen og tænker: “Det går nok over.” Men psykiske symptomer i overgangsalderen skal ikke ignoreres — især ikke når de begynder at påvirke dit liv og din trivsel.
Tegn på, at du bør tale med en læge eller psykolog
- Nedtrykthed, der varer i uger og ikke letter, selv når du hviler dig eller ændrer rutiner.
- Angst eller uro, der fylder så meget, at det går ud over søvn, arbejde eller relationer.
- Manglende glæde ved aktiviteter, du tidligere satte pris på.
- Koncentrationsbesvær og hukommelsesproblemer, der begynder at påvirke dit arbejde eller din dagligdag.
- Søvnløshed flere nætter om ugen, hvor du ikke får restituerende søvn.
- Følelse af håbløshed eller tanker om, at livet ikke er værd at leve – i så fald er det vigtigt at søge hjælp med det samme.
Hvor skal du starte?
Din egen læge er første skridt. Her kan du få vurderet, om hormonbehandling eller anden medicinsk behandling er relevant, og du kan blive henvist til psykolog eller speciallæge.
Derudover findes der i mange kommuner tilbud om psykologhjælp med tilskud, og flere arbejdspladser har ordninger, hvor du kan få samtaler uden om ventetiden.
Husk: det er ikke dig, der “fejler”.
Symptomerne handler ikke om personlig svaghed, men om biologiske ændringer i hjernen kombineret med livsomstændigheder.
Når du søger hjælp, tager du et aktivt skridt for at få balancen tilbage — ikke bare for dig selv, men også for dem, der står dig nær.
disclaimer
Artiklen er udelukkende udarbejdet til generel informationsbrug og udgør ikke lægelig rådgivning. Den kan ikke erstatte professionel medicinsk vurdering, diagnose eller behandling.
Menokind fraskriver sig ethvert ansvar for beslutninger truffet eller konsekvenser, direkte eller indirekte, af handlinger baseret på information i denne artikel.
Kildeliste
1. Alblooshi S, Taylor M, Gill N. Does menopause elevate the risk for developing depression and anxiety? Results from a systematic review. Australas Psychiatry. 2023;31(2):165-173. Link
2. Albert KM, Newhouse PA. Estrogen, stress, and depression: cognitive and biological interactions. Annu Rev Clin Psychol. 2019;15:399-423. Link
3. Augoulea A, Moros M, Lykeridou A, et al. Psychosomatic and vasomotor symptom changes during transition to menopause. Prz Menopauzalny. 2019;18(2):110-115. Link
4. Baharzadeh E, Siassi F, Qorbani M, et al. Fruits and vegetables intake and its subgroups are related to depression: a cross-sectional study from a developing country. Ann Gen Psychiatry. 2018;17:46. Link
5. Baker FC, Lampio L, Saaresranta T, Polo-Kantola P. Sleep and sleep disorders in the menopausal transition. Sleep Med Clin. 2018;13(3):443-456. Link
6. Bromberger JT, Epperson CN. Depression during and after the perimenopause: impact of hormones, genetics, and environmental determinants of disease. Obstet Gynecol Clin North Am. 2018;45(4):663-678. Link
7. Bromberger JT, Kravitz HM, Chang Y, et al. Does risk for anxiety increase during the menopausal transition? Study of women’s health across the nation. Menopause. 2013;20(5):488-495. Link
8. Brown L, Bryant C, Judd F, et al. Promoting good mental health over the menopause transition. Lancet. 2023;403(10430):969-983. Link
9. Clayton AH, Ninan PT. Depression or menopause? Presentation and management of major depressive disorder in perimenopausal and postmenopausal women. Prim Care Companion J Clin Psychiatry. 2010;12(1):PCC.08r00747. Link
10. Estrada-Camarena E, López-Rubalcava C, Vega-Rivera N, et al. Antidepressant effects of estrogens: a basic approximation. Behav Pharmacol. 2010;21(5-6):451-464. Link
11. Fang X, Li S, Li Y, et al. Prevalence of menopausal symptoms in women worldwide: a systematic review and meta-analysis. BMC Public Health. 2024;24:1261. Link
12. Freeman EW, Sammel MD. Anxiety as a risk factor for menopausal hot flashes: evidence from the Penn Ovarian Aging cohort. Menopause. 2016;23(9):942-949. Link
13. Glynne S, Kamal A, Kamel AM, et al. Effect of transdermal testosterone therapy on mood and cognitive symptoms in peri- and postmenopausal women: a pilot study. Arch Womens Ment Health. 2025;28(3):541-550. Link
14. Gordon JL, Eisenlohr-Moul TA, Rubinow DR, et al. Naturally occurring changes in estradiol concentrations in the menopause transition predict morning cortisol and negative mood in perimenopausal depression. Clin Psychol Sci. 2016;4(5):919-935. Link
15. Gordon JL, Rubinow DR, Eisenlohr-Moul TA, et al. Efficacy of transdermal estradiol and micronized progesterone in the prevention of depressive symptoms in the menopause transition: a randomized clinical trial. JAMA Psychiatry. 2018;75(2):149-157. Link
16. Graziottin A, Serafini A. Depression and the menopause: why antidepressants are not enough? Menopause Int. 2009;15(2):76-81. Link
17. Herson M, Kulkarni J. Hormonal agents for the treatment of depression associated with the menopause. Drugs Aging. 2022;39(8):607-618. Link
18. Hooper SC, Marshall VB, Becker CB, et al. Mental health and quality of life in postmenopausal women as a function of retrospective menopause symptom severity. Menopause. 2022;29(6):707-713. Link
19. Huang S, Wang Z, Zheng D, et al. Anxiety disorder in menopausal women and the intervention efficacy of mindfulness-based stress reduction. Am J Transl Res. 2023;15(3):2016-2024. Link
20. Hunter MS. Cognitive behavioral therapy for menopausal symptoms. Climacteric. 2021;24(1):51-56. Link
21. Martino J, Pegg J, Frates EP. The connection prescription: using the power of social interactions and the deep desire for connectedness to empower health and wellness. Am J Lifestyle Med. 2015;11(6):466-475. Link
22. Musial N, Ali Z, Grbevski J, et al. Perimenopause and first-onset mood disorders: a closer look. Focus (Am Psychiatr Publ). 2021;19(3):330-337. Link
23. Nakao M, Shirotsuki K, Sugaya N. Cognitive-behavioral therapy for management of mental health and stress-related disorders: recent advances in techniques and technologies. Biopsychosoc Med. 2021;15(1):16. Link
24. Natacci L, Marchioni DM, Goulart AC, et al. Omega-3 consumption and anxiety disorders: a cross-sectional analysis of the Brazilian Longitudinal Study of Adult Health (ELSA-Brasil). Nutrients. 2018;10(6):663. Link
25. Shafir T, Love T, Berent-Spillson A, et al. Postmenopausal hormone use impact on emotion processing circuitry. Behav Brain Res. 2012;226(1):147-153. Link
26. Susanti HD, Sonko I, Chang PC, et al. Effects of yoga on menopausal symptoms and sleep quality across menopause statuses: a randomized controlled trial. Nurs Health Sci. 2022;24(2):368-379. Link
27. Woods NF, Mitchell ES, Smith-Dijulio K. Cortisol levels during the menopausal transition and early postmenopause: observations from the Seattle Midlife Women’s Health Study. Menopause. 2009;16(4):708-718. Link
28. Wu CK, Tseng PT, Wu MK, et al. Antidepressants during and after menopausal transition: a systematic review and meta-analysis. Sci Rep. 2020;10:8026. Link
29. Zschucke E, Renneberg B, Dimeo F, et al. The stress-buffering effect of acute exercise: evidence for HPA axis negative feedback. Psychoneuroendocrinology. 2015;51:414-425. Link
