Menopause symptom

Irritabilitet — det blinde raseri, som kommer, sejrer og efterlader alle desorienterede

Facebook
Twitter
LinkedIn
Når hormonerne svinger, kan selv små ting føles store
Når hormonerne svinger, kan selv små ting føles store

Indholdsfortegnelse

Menokinds Podcast

Ærlige samtaler om overgangsalderen

Kvinder deler deres oplevelser, eksperter giver viden, og sammen bryder vi tabuet om hormoner, krop og liv midt i forandring.

Menokind - Irritabilitet — det blinde raseri, som kommer, sejrer og efterlader alle desorienterede

Meno Times

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få opdateringer om kommende webinarer, relevante nyheder og nyttig viden fra vores menopauseeksperter.

Vrede, raseri og irritabilitet i menopausen er til tider ikke den kontrollerede, berettigede vrede, men nærmere trold op af en æske ‘hvis ikke du holder op med at smaske, så smadrer jeg dig’-irritation.

a woman leaning over a railing near the ocean
Det er ikke dig, der er urimelig. Det er din krop, der gennemgår en hormonel omstilling

Hvad er OA-irritabilitet?

Symptomer på OA- irritabilitet?

Her er nogle af de mest almindelige tegn, der kan indikere, at du oplever hormonelt betinget irritabilitet.​

Irritation eller vrede opstår uden varsel og føles ude af proportioner. Hverdagslyde som smasken eller klik med kuglepen kan pludselig vække intens irritation.
Rutinemæssige forstyrrelser kan føles overvældende – og lyde eller handlinger, du normalt ville ignorere, kan pludselig teste din tålmodighed til det yderste.
De følelsesmæssige udsving kræver energi, og mange oplever en følelse af fysisk og mental udmattelse efter vredesudbrud.
Reaktionerne kan føles ude af din kontrol, hvilket ofte fører til skyld eller skam bagefter (Vi kender det!).
Irritabilitet går tit hånd i hånd med humørsvingninger. Du kan føle dig vred det ene øjeblik og grædefærdig det næste.
Omgivelserne kan virke mere irriterende end normalt. Måske føles kollegerne på arbejdet mere larmende, eller måske føles partnerens måde at folde vasketøjet på pludselig som en personlig fornærmelse.
Menokind - Irritabilitet — det blinde raseri, som kommer, sejrer og efterlader alle desorienterede
Østrogen og progesteron påvirker hjernen

Hvad er årsagen til OA-irritabilitet?

Årsagen til irritabilitet i overgangsalderen kan primært findes i hormonernes svingende danse.

Når østrogen og progesteron begynder at falde, påvirker det hjernen på flere niveauer, da disse hormoner spiller en afgørende rolle for vores følelsesmæssige balance.

Østrogen, som ofte omtales som et multitasking-hormon, hjælper med at regulere neurotransmittere som serotonin, dopamin og noradrenalin — de små kemiske budbringere, der styrer vores humør og evne til at håndtere stress. Progesteron og dets metabolit allopregnanolon påvirker desuden GABA-systemet, som har en beroligende effekt i hjernen.

Når østrogen falder, bliver hjernen kort sagt mere følsom over for negative stimuli, og det kan føles som om, hele verden pludselig er blevet lidt mere irriterende.

Ifølge artiklen Menopause and mental health af Horst, Cirino og Adams, offentliggjort i Current Opinion in Obstetrics and Gynecology i februar 2025, øger hormonelle forandringer i overgangsalderen risikoen for humørsvingninger, mens søvnproblemer og livsstress forværrer symptomerne yderligere (Horst, 2025).

En anden undersøgelse i World Journal of Psychiatry fremhæver, at fald i østrogenniveauer kan påvirke serotonerge og GABAerge systemer, hvilket kan bidrage til øget irritabilitet (Borozan et al., 2024).

  • Mindre serotonin kan føre til, at du føler dig mere trist eller irriteret.
  • Når GABA-aktiviteten falder (bl.a. pga. lavere niveauer af allopregnanolon, en metabolit af progesteron), bliver du mere opfarende.
  • Ubalanceret dopamin kan give følelsen af, at din mentale energi svinger fra top til bund.

Når østrogen falder, bliver hjernen kort sagt mere følsom over for negative stimuli, og det kan føles som om, hele verden pludselig er blevet lidt mere irriterende.

Samtidig kan søvnforstyrrelser, som ofte ledsager overgangsalderen, bidrage til irritabiliteten. Hvis du sover dårligt på grund af natlige svedeture eller hedeture, har din hjerne simpelthen sværere ved at regulere følelser næste dag.

Der er i øvrigt også sociale og livsstilsmæssige faktorer at tage højde for. Mange kvinder i overgangsalderen jonglerer med arbejdstress, familieliv og eventuelt aldrende forældre.

Men her er det vigtigste at huske: Du er ikke alene. Din irritation er ikke et tegn på, at noget er galt med dig som person — det er en biologisk reaktion på de forandringer, din krop gennemgår lige nu. Og der findes måder at håndtere det på.

Menokind - Irritabilitet — det blinde raseri, som kommer, sejrer og efterlader alle desorienterede
IRRITABILITET OG HORMONELLE UDSVING

I perimenopausen kan irritabilitet forværres, fordi østrogen svinger uforudsigeligt, mens progesteron falder tidligt. De hormonelle ændringer påvirker hjernens signalstoffer og gør dig mere følsom over for stress og negative stimuli.

Sæt ord på det

Det er biologi – og det er vigtigt, at vi gør det mere normalt at tale om de følelsesmæssige symptomer.

  • Erkend irritabiliteten: Start med at acceptere, hvad du oplever. Irritabilitet er ikke et tegn på, at du “overreagerer” eller “ikke er dig selv”.Det er en biologisk reaktion på hormonelle forandringer. Jo mere du anerkender det for dig selv, desto lettere bliver det at håndtere.
  • Del dine oplevelser med dine nærmeste: Tal med din partner, familie eller nære venner om, hvordan du har det.Forklar, at du kan være mere irritabel eller reagerer anderledes, end du plejer, og at det er en del af de hormonelle forandringer, du gennemgår.

    Mange vil være mere forstående, når de forstår, hvad der sker.

  • Søg støtte hos sundhedspersonale: Hvis irritabiliteten begynder at påvirke dit daglige liv eller dine relationer, kan det være en god idé at tale med din læge.De kan hjælpe dig med at finde løsninger, der passer til dig, fx hormonbehandling eller andre metoder, der kan hjælpe med at stabilisere dine symptomer.
  • Del dine erfaringer med andre kvinder: Overgangsalderen er en fase, mange kvinder går igennem, og irritabilitet er en almindelig del af rejsen.At tale med andre kvinder, der oplever det samme, kan være en stor støtte. Overvej at blive en del af et netværk eller en onlinegruppe, hvor kvinder deler deres erfaringer og gode råd.

    Vi kan anbefale vores fine Facebook community, hvor mange tusinder af kvinder generøst deler ud.

Behandlingsmuligheder

Irritabilitet i overgangsalderen kan føles som en uundgåelig del af livet, men der er flere strategier, som kan hjælpe dig.

Hormonbehandling kan mindske irritabilitet og følelsesmæssige udsving ved at stabilisere østrogenniveauerne. For kvinder med livmoder suppleres med progesteron for at beskytte slimhinden i livmoderen. Især transdermale østrogenprodukter som plaster, gel eller spray anses for at være sikre og effektive valg for mange kvinder (Sharma et al., 2022)
Regelmæssig fysisk aktivitet hjælper med at reducere stress, forbedre humøret og stabilisere følelsesmæssige udsving. En daglig gåtur, yoga eller let træning kan øge produktionen af endorfiner og fremme balancen i neurotransmittere som serotonin og dopamin. Samtidig kan det sænke niveauet af stresshormonet kortisol, hvilket er særligt gavnligt i overgangsalderen.
En god søvnrytme er vigtig for at reducere irritabilitet. Optimer dit sovemiljø ved at holde det mørkt, køligt og roligt, og undgå skærme og koffein før sengetid. Søvn af høj kvalitet er forbundet med bedre humør og højere energiniveau i overgangsalderen.

Mindfulness og guidet meditation hjælper med at håndtere følelsesmæssige udsving og sænke stressniveauet. Bare 10 minutter dagligt kan gøre en forskel.

Ifølge en undersøgelse offentliggjort i Journal of Research and Health (2020) viste Zarchi et al., at mindfulness-baseret træning reducerede symptomer som irritabilitet og angst hos menopausale kvinder, hvilket understøtter effektiviteten af mindfulness som en metode til at forbedre mental sundhed og følelsesmæssig regulering. (Zarchi et al., 2020).

En kost rig på omega-3 fedtsyrer, B-vitaminer og magnesium kan støtte hjernens funktion og fremme følelsesmæssig balance. Fed fisk, nødder og mørkegrønne grøntsager er gode valg, der kan bidrage til at reducere irritabilitet i overgangsalderen.

Agnus castus (kyskhedstræ) har vist sig effektivt mod irritabilitet og humørsvingninger.

Ifølge en randomiseret dobbeltblind undersøgelse offentliggjort i Korean Journal of Family Medicine (2019) af Naseri et al., rapporterede mange kvinder færre menopausale symptomer efter brug af Agnus castus-ekstrakter sammenlignet med placebo (Naseri et al., 2019).

At tale med venner, familie eller andre kvinder i samme livsfase kan mindske følelsen af isolation. Støttegrupper og fællesskaber kan styrke humøret og gøre irritabilitet lettere at håndtere i overgangsalderen. Kom afsted!

disclaimer

Få seneste nyt

Menokinds nyhedsbrev

Hver uge undersøger vi — blandt meget andet, hvad forskningen siger om hormoner, hjerne, psyke og søvn. Og vi bringer det til dig i et format, der er til at forstå og til at stole på.

Relaterede artikler

Mere viden. Flere perspektiver

Udforsk flere artikler fra Menokind, hvor vi går i dybden med hormoner, hjerne, symptomer og sammenhænge, der alt for længe er blevet overset.