Om Menokind

Kvinder i overgangsalderen fortjener klar viden og et stærkt fællesskab

Og derfor skabte to indignerede kvinder Menokind. Vreden blev til handling, og handlingen til et sted, hvor viden og fællesskab endelig findes side om side.

60%

Så meget øget risiko har kvinder i overgangsalderen for at udvikle angst og depression

HVORFOR MENOKIND

75 millioner kvinder. Så mange går på verdensplan — præcis i det her øjeblik, igennem perimenopause, menopause eller postmenopause. Så selvfølgelig skal vi tages alvorligt.

Evidensbaseret viden

Sammenhæng og overblik

Et fællesskab du kan spejle dig i

Menokind - Menokinds historie
Hvorfor vi findes

Vi kender følelsen af at stå midt i orkanens øje — uden klar besked og uden retning. Det er barskt.

Menokind blev til, fordi vi selv erfarede, hvor svært det var at finde viden, vi kunne stole på — og et fællesskab, hvor vi kunne spejle os uden myter og tilfældige råd,

I mødet med sundhedsvæsenet var samtalen tilmed vag og fragmenteret. Og på nettet druknede de gode forklaringer i modsatrettede budskaber.

Som kvinder, der selv var — og er — midt i overgangen, besluttede vi at ændre den virkelighed.

Derfor samlede vi det, vi selv manglede: ét sted, hvor forskning bliver oversat til hverdagsbrug, hvor vi kan få overblik over mulighederne og mærke, at vi ikke er alene.

Formålet er enkelt: at give kvinder som dig ro til at forstå, hvad der sker — og styrke til at handle på det.

Woman Symbol Streamline Icon: https://streamlinehq.com
Klarhed og støtte i stedet for forvirring
Hvad vi tilbyder

Menokind er på ingen måde en erstatning for sundhedsvæsenet. Vi er et supplement.

For mange af os ender mødet med sundhedsvæsenet i forvirring. Ikke fordi der ikke er godhed og viden derude, men fordi der mangler konsensus og helhed.

Hos Menokind skaber vi netop den sammenhæng. Her finder du viden, der bygger på valid forskning og bliver omsat til hverdagsbrug i artikler, nyhedsbreve og podcastafsnit.

Du får også adgang til et levende community med over 20.000 medlemmer og kan følge daglige samtaler og indsigter på vores Instagram.

Vi tilbyder fællesskab, faglighed og overblik, som gør det lettere at navigere. Vi lover ikke mirakler eller hurtige fixes — men vi lover klarhed og et kærligt skub.

Hvem vi gør det her for

Vi tror på, at kvinder kan håndtere sandheden, når den bliver forklaret klart og respektfuldt. Vi tror på, at erfaringer er lige så vigtige som tal. Og vi tror på, at viden først har værdi, når den deles.

Hos Menokind baserer vi alt, hvad vi formidler, på evidens og faglighed. Vi henviser til de største studier, de nyeste guidelines og den viden, der kan bære over tid.

Det giver tyngde og sikkerhed og sikrer, at kvinder kan træffe beslutninger på et reelt grundlag i stedet for på tilfældige råd.

Men vi ved også, at forskning aldrig kan stå alene. Den fortæller, hvad der sker i kroppen, men ikke altid hvordan det føles at leve i den.

Derfor lytter vi til dine  fortællinger og tager dem alvorligt.

Sagen er den her: Når tusindvis beskriver de samme mønstre, er det ikke anekdoter, men data. Det er brikker, der udfylder de huller, forskningen endnu ikke har belyst.

Derfor vil Menokind altid være mere end et videnssted. Vi vil være et fællesskab, hvor alvor og humor kan gå hånd i hånd.

Et sted, hvor erfaringer og tal får lige stor vægt og hvor sandheden altid bliver forklaret klart og respektfuldt.

Få seneste nyt

Menokinds nyhedsbrev

Hver uge undersøger vi — blandt meget andet, hvad forskningen siger om hormoner, hjerne, psyke og søvn. Og vi bringer det til dig i et format, der er til at forstå og til at stole på.