Indholdsfortegnelse
Menokinds Podcast
Ærlige samtaler om overgangsalderen
Kvinder deler deres oplevelser, eksperter giver viden, og sammen bryder vi tabuet om hormoner, krop og liv midt i forandring.
Meno Times
Stort svensk studie viser, at måden hormonet gives på, afgør risikoen for blodpropper og hjertesygdom.
En stor undersøgelse fra Uppsala Universitet har sat nyt fokus på, hvordan forskellige administrationsformer af hormonbehandling påvirker risikoen for blodpropper og hjerte-kar-sygdomme.
Det lyder måske som en teknikalitet — om hormonet gives som pille, plaster, gel eller spiral — men som resultaterne viser, kan netop den forskel være afgørende for, hvordan kroppen reagerer.
Studiet, ‘Contemporary menopausal hormone therapy and risk of cardiovascular disease: Swedish nationwide register based emulated target trial’ (Johansson Å et al., 2023), analyserede data fra næsten én million kvinder i alderen 50-58 år i Sverige mellem 2007 og 2020.
Af disse var 77.512 kvinder i hormonbehandling, mens 842.102 fungerede som kontrolgruppe uden behandling.
Alle var inkluderet via de svenske nationale sundhedsregistre og blev fulgt i op til to år.
I løbet af perioden registrerede forskerne 24.089 hændelser — herunder både blodpropper, slagtilfælde og forskellige former for hjerte-kar-sygdom.
Det, der gør studiet særligt bemærkelsesværdigt, er ikke kun størrelsen, men den metode, forskerne anvendte.
I stedet for klassiske observationsdata har de brugt en såkaldt emulated target trial-model — en statistisk tilgang, der forsøger at genskabe principperne i et randomiseret forsøg og dermed undgå de bias, som tidligere har præget forskningen på området.
Det gør resultaterne langt mere robuste end traditionelle registerstudier og giver et realistisk billede af, hvordan hormonbehandling påvirker raske kvinder i den alder, hvor de fleste faktisk starter.
Risiko for venøs tromboemboli
Forskelle i risiko ved oral og transdermal hormonbehandling blandt 919.614 svenske kvinder.
Orale behandlinger – især kombinationen af østrogen og gestagen – var forbundet med en øget risiko for venøs tromboemboli, svarende til 1–2 ekstra tilfælde pr. 1.000 kvinder årligt. Transdermale præparater (plastre, gel, spray) viste ingen øget risiko (Johansson et al., 2023).
Små risici, men tydelige forskelle
Resultaterne viste, at oral behandling, især med kombinationen af østradiol og gestagen, gav en (omend lille) stigning i risikoen for blodpropper.
Risikoen steg med to ekstra tilfælde pr. 1.000 kvinder om året – svarende til en absolut risiko på 0,08% pr. år.
I de statistiske analyser var risikoen for venøs tromboemboli (altså blodpropper i ben eller lunger) forhøjet med hazard ratios mellem 1.6 og 2.0 afhængigt af præparattypen.
Samtidig blev der observeret en mindre, men signifikant stigning i risikoen for iskæmisk hjertesygdom blandt kvinder, der tog orale kombinationspræparater (HR 1.21).
Til gengæld viste de transdermale præparater – hormonplastre, gel eller spray – ingen øget risiko for hverken blodpropper eller hjerte-kar-sygdomme.
Risikoen i den gruppe lå omkring 0,04–0,05% pr. år, hvilket svarer til baggrundsniveauet i befolkningen.
Dog fandt forskerne en svag stigning i risikoen for venøs tromboemboli ved transdermal kombinationsbehandling (HR 1.67), men denne risiko var markant lavere end ved oral behandling og på grænsen af statistisk signifikans.
Forskerne sammenlignede også forskellige hormonkombinationer og fandt, at tibolon – et syntetisk hormon med både østrogene, gestagene og svagt androgene egenskaber – adskilte sig tydeligt fra de øvrige. Her var risikoen for både blodprop i hjertet og hjernen højere end ved alle andre behandlinger.
Tibolon var den eneste type, der blev forbundet med en øget risiko for arterielle blodpropper (i hjerte og hjerne), men ikke for venøse.
I per-protocol-analysen – altså blandt kvinder, der brugte præparatet kontinuerligt – var hazard ratio for iskæmisk hjertesygdom 1.76 og for cerebral infarkt 1.97.
Det tyder på, at mekanismen bag er en anden, muligvis relateret til påvirkning af inflammationsprocesser og karvæggenes stabilitet.
Forskerne bemærkede også, at mange kvinder stoppede behandlingen i løbet af kort tid: 46% inden for ét år og 64% inden for to.
Det viser, at de beregnede risici især afspejler den tidlige behandlingsfase, hvor kroppen tilpasser sig hormonpåvirkningen.
Biologien bag forskellen
Forskellen mellem tablet og plaster er i virkeligheden et spørgsmål om fysiologi.
Når østrogen indtages som tablet, passerer det gennem leveren, som reagerer ved at øge produktionen af koagulationsfaktorer — de proteiner, der får blodet til at størkne.
Det er den såkaldte førstepassagemetabolisme, og det er her, risikoen begynder.
Leveren ser hormonet som et signal til at justere blodets balance mellem koagulation og opløsning, og derfor ses en let stigning i tendensen til blodpropper – særligt når gestagen tilsættes.
Transdermal behandling – plaster, gel eller spray – optages derimod direkte gennem huden og går direkte i blodbanen uden at aktivere leverens produktion af koagulationsfaktorer.
Dermed undgår man de biokemiske ændringer, der gør blodet mere “klæbrigt”. Det er derfor, transdermal behandling i studiet ikke var forbundet med øget risiko for hverken blodpropper, hjerteanfald eller slagtilfælde.
Forskerne så desuden, at kvinder, der brugte hormonbehandling via levonorgestrel-spiral (kombineret med østrogen som tablet eller plaster), havde de laveste gennemsnitsaldre og ingen forhøjet risiko sammenlignet med ikke-brugere.
Det underbygger det, mange klinikere allerede har erfaret: at det ikke blot er typen af hormon, men også dets vej gennem kroppen, der afgør sikkerheden.
Et skift i praksis og perspektiv
I løbet af de 13 år, studiet dækkede, faldt brugen af orale præparater markant, mens brugen af transdermale steg med over 50%.
Samtidig faldt den samlede forekomst af hjerte-kar-sygdomme blandt svenske kvinder i alderen 50–58 år med mere end halvdelen. Konkret faldt antallet af tilfælde af iskæmisk hjertesygdom fra 22,2 til 11,8 pr. 10.000 kvinder mellem 2007 og 2020.
Det kan afspejle mange ting – generelle forbedringer i folkesundheden, bedre behandling af hypertension og kolesterol – men også et skift mod sikrere hormonbehandlinger.
De svenske retningslinjer anbefaler i dag, at hormonbehandling påbegyndes inden for 10 år efter menopause og før 60-årsalderen, og at transdermale præparater foretrækkes ved forhøjet risiko for blodpropper eller hjerte-kar-sygdom.
Den udvikling er et direkte resultat af den viden, der gradvist er opbygget gennem netop denne type store, datadrevne analyser.
Set i det lys markerer Johansson et al. ikke et skræmmebillede, men en præcisering. Risikoen er lav. Men den findes.
Konklusionen er derfor hverken dramatisk eller ny, men den er vigtig: hormonbehandling øger ikke risikoen for hjerte-kar-sygdom generelt, men visse former gør.
Orale kombinationer med østrogen og gestagen giver en lille stigning i risiko for blodpropper, mens transdermal behandling ikke gør. Tibolon øger risikoen for blodprop i hjertet og hjernen og bør derfor anvendes med forsigtighed, især hos kvinder med eksisterende kardiovaskulære risikofaktorer.
Det ændrer dog ikke ved, at hormonbehandling fortsat er den mest effektive behandling mod overgangsalderens symptomer, og at fordelene for langt de fleste kvinder langt overstiger de potentielle risici — når behandlingen vælges rigtigt. For det handler ikke kun om hormonet, men om måden det gives på, tidspunktet i livet og kroppen, der skal tage imod det.
Studiet understreger samtidig, at resultaterne kun gælder kvinder i alderen omkring overgangsalderen og ikke nødvendigvis kan overføres til ældre aldersgrupper.
Forskerne bemærker også, at data om BMI, rygning og fysisk aktivitet ikke var tilgængelige, men at der blev justeret for uddannelse og region, som indirekte afspejler socioøkonomiske forskelle.
Disse begrænsninger ændrer ikke konklusionen, men minder om, at selv store datasæt altid rummer variationer, der ikke kan måles fuldstændigt.
Og når man ser det gennem den linse, bliver det tydeligt, at vi ikke længere taler om risiko i klassisk forstand, men om forfinelse: om at bruge den viden, vi nu har, til at gøre noget, der allerede virker, endnu sikrere.
Summa summarum
disclaimer
Artiklen er udelukkende udarbejdet til generel informationsbrug og udgør ikke lægelig rådgivning. Den kan ikke erstatte professionel medicinsk vurdering, diagnose eller behandling.
Menokind fraskriver sig ethvert ansvar for beslutninger truffet eller konsekvenser, direkte eller indirekte, af handlinger baseret på information i denne artikel.
Kildeliste
1. Johansson Å, Johansson T, Karlsson T, et al. Contemporary menopausal hormone therapy and risk of cardiovascular disease: Swedish nationwide register based emulated target trial. The BMJ. 2023;383:e077918. Link
