Skriv dig op til nyhedsbrevet og få menonyt hver uge

Menopause symptom

Hedeture — når kroppen koger uden varsel

  • Denne artikel er lægefagligt gennemlæst og verificeret af vores samarbejdende speciallæger i gynækologi
  • Senest opdateret — 01/10/2025
Facebook
Twitter
LinkedIn
woman in black long sleeve shirt holding black umbrella
Menokind - Hedeture — når kroppen koger uden varsel
KOMMER SNART

Vi har kaffe i koppen, bogstaver i bunker og hænderne på tastaturet — artiklen er på vej.

Mens du venter, kan du skrive dig op til vores nyhedsbrev. Så får du besked, så snart der lander nye artikler eller andet godt hos os.

Skriv dig op her

Indholdsfortegnelse

Menokinds Podcast

Ærlige samtaler om overgangsalderen

Kvinder deler deres oplevelser, eksperter giver viden, og sammen bryder vi tabuet om hormoner, krop og liv midt i forandring.

TIL PODCASTEN
Menokind - Hedeture — når kroppen koger uden varsel

Meno Times

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få opdateringer om kommende webinarer, relevante nyheder og nyttig viden fra vores menopauseeksperter.

Pludselig skyller varmen gennem dig, som om du stod midt i en saunagus, du aldrig meldte dig til. Hedeture er overgangsalderens mest berømte symptom — og for mange det mest forstyrrende.

At være kvinde i perimenopausen kan føles som at spille en omgang russisk roulette med Jelly Beans — du ved aldrig, om du får citron, sure sokker, jordbær eller rådne æg.

Kroppen, der før føltes genkendelig og trofast, har trykket start på et hormonelt centrifugeprogram, og sindet, som før kunne finde ro, føles pludselig som en slagmark. Og så, som prikken over i’et, kommer peri-PMS trampende ind i billedet — en PMS på steroider.

Ja, overgangsalderen er som bekendt lidt af en fest, og peri-PMS bringer sin helt egen playliste med ubudte gæster: humørsvingninger, tåreperserøjeblikke, intens vrede og følelsen af at være helt alene i det hele.

Men vid, at du ikke er alene. Faktisk er vi mange, der tumler med det samme.

Så lad os dykke ned i, hvorfor peri-PMS opstår, og hvordan du bedst kan navigere igennem det.

Og hav så det her in mente: Heldigvis forsvinder PMS generelt i overgangsalderen, når hormonerne endelig udjævnes og kroppen tilpasser sig sin nye normalitet 🙌🏻

Når hormonerne svinger, kan selv små ting føles store
Humørsvingninger og uro kan tage til

Hvad er Peri-PMS?

Peri-PMS er den mere intense og uberegnelige udgave af den klassiske PMS, vi kender.

Symptomerne er ofte stærkere og varer længere. Nogle kvinder oplever dem ikke kun op til menstruation, men også omkring ægløsning — og for andre føles det som en konstant tilstand.

Men hvorfor? Well. PMS er drevet af hormonelle svingninger, særligt faldet i østrogen og progesteron lige op til menstruation.

Når vi træder ind i perimenopausen, bliver disse svingninger endnu voldsommere og mere uforudsigelige, fordi æggestokkene gradvist begynder at trække sig tilbage fra deres normale funktion.

Specielt ubehageligt kan det være for kvinder, som i forvejen er følsomme over for ændrede hormonniveauer.

Undersøgelser har nemlig vist, at kvinder, som har en forhistorie med PMS, er dobbelt så tilbøjelige til at opleve humørsvingninger, angst og depression i perimenopausen. Ifølge en undersøgelse offentliggjort i The American Journal of Psychiatry har kvinder med præmenstruelle symptomer en højere forekomst af perimenopausal depression.

Derudover rapporterer The American College of Obstetricians and Gynecologists (ACOG), at omkring 40% af kvinder oplever humørsymptomer i perimenopausen, der ligner PMS.

Symptomer på peri-PMS?​

De typiske symptomer inkluderer mange af dem, vi kender fra PMS – bare i en opgraderet version.​

Irritation eller vrede opstår uden varsel og føles ude af proportioner. Hverdagslyde som smasken eller klik med kuglepen kan pludselig vække intens irritation.
Rutinemæssige forstyrrelser kan føles overvældende – og lyde eller handlinger, du normalt ville ignorere, kan pludselig teste din tålmodighed til det yderste.
De følelsesmæssige udsving kræver energi, og mange oplever en følelse af fysisk og mental udmattelse efter vredesudbrud.
Reaktionerne kan føles ude af din kontrol, hvilket ofte fører til skyld eller skam bagefter (Vi kender det!).
Irritabilitet går tit hånd i hånd med humørsvingninger. Du kan føle dig vred det ene øjeblik og grædefærdig det næste.

Hvorfor bliver PMS værre?

Ja, hvorfor speeder PMS sådan op, når overgangsalderens komme burde sætte bremsen i?

De nøjagtige årsager til PMS (og dermed peri-PMS) er ikke 100 procent forstået, men vi ved, at PMS grundlæggende er drevet af månedlige hormonelle svingninger.

I løbet af ugen op til menstruation falder niveauet af både østrogen og progesteron, og det er det der, i grove træk, udløser de mange symptomer (Gordon et al., JAMA Psychiatry 2018).

Østrogen og progesteron spiller derfor en vigtig rolle i reguleringen af hjernens kemiske budbringere, herunder serotonin, dopamin og GABA, som alle hjælper med at balancere vores humør, energi og stressrespons (Gordon et al., JCEM 2018; Maki & Joffe, The Lancet 2023).

Når østrogen og progesteron fluktuerer mere voldsomt i perimenopausen, påvirker det hjernens kemi på flere måder:

  • Mindre af “lykkehormonet” serotonin gør dig mere modtagelig for tristhed og irritation (Gordon et al., JAMA Psychiatry 2018).
  • Når GABA, som mest af alt er et beroligende stof, falder, bliver det sværere at finde ro (Gordon et al., JCEM 2018).
  • Med ubalanceret dopamin svinger din mentale energi og motivation, og det kan få små udfordringer til at føles uoverskuelige (Maki & Joffe, The Lancet 2023).
  • Det er denne cocktail af ændringer, der kan få peri-PMS til at føles som en følelsesmæssig rutsjebane uden sikkerhedssele.

Kombiner det med søvnforstyrrelser (hej natlige svedeture), arbejdspres eller familieansvar, og så har du opskriften på en virkelig udfordrende tid.

Menokind - Hedeture — når kroppen koger uden varsel
PMS kan give angst og nedtrykthed

Hvornår skal du opsøge læge?

I perimenopausen kan hormonelle udsving gøre PMS-symptomer mere intense end tidligere. For de fleste er det generende, men der er situationer, hvor det er vigtigt at søge lægehjælp:

  • Hvis symptomerne (fx humørsvingninger, irritabilitet, søvnbesvær eller oppustethed) bliver så voldsomme, at de forstyrrer dit arbejde, dit parforhold eller din hverdag.
  • Hvis du oplever depressive symptomer, nedtrykthed eller selvmordstanker i forbindelse med cyklus.
  • Hvis PMS udvikler sig til PMDD (præmenstruel dysforisk lidelse) med markant angst, vrede eller følelsesmæssig ustabilitet.
  • Hvis selvhjælp (kost, motion, søvnhygiejne) ikke hjælper, og symptomerne forværres måned for måned.
  • Hvis du er i tvivl om, hvorvidt det er PMS, perimenopause eller noget helt tredje, der giver symptomerne.
a woman sitting on a bench smoking a cigarette
PMS og hormonelle udsving

I perimenopausen kan PMS-symptomer forværres, fordi østrogen topper og falder mere uforudsigeligt, mens progesteron falder tidligt.

Behandlingsmuligheder

Peri-PMS kan føles som et hormonelt kaos, men der er heldigvis ting, du kan gøre for at lindre. Her er otte løsninger, som kan hjælpe dig gennem stormen.

Regelmæssig motion frigiver endorfiner — kroppens "lykkehormoner" — og hjælper med at reducere irritabilitet, angst og træthed.

Det behøver ikke være vildt: En gåtur, yoga eller en svømmetur kan gøre underværker.

Ifølge en undersøgelse offentliggjort i Revista de nutrição fandt Akyüz og Kartal, at otte ugers aerob træning i kombination med en sund kost resulterede i en signifikant reduktion af PMS-symptomer.

Specifikt blev de samlede PMS-symptomer reduceret med 60%, de fysiske symptomer med 65% og de psykiske symptomer med 52% (Akyüz, A., & Kartal, M., 2019).

En kost rig på omega-3 fedtsyrer fra fed fisk, magnesium fra grønne grøntsager og nødder samt B-vitaminer fra fuldkorn og æg kan hjælpe med at stabilisere dit humør. Samtidig kan sukker, koffein og alkohol forværre dine symptomer.

En gennemgang i Public Health Nutrition konkluderer, at kostmønstre, der inkluderer sunde fødevarer som fisk, er forbundet med en lavere forekomst af præmenstruelt syndrom (PMS), mens usunde fødevarer, der er rige på sukker og koffein, kan forværre symptomerne (Moradifili et al., 2019) .

For lidt søvn forværrer humørsvingninger og træthed. Skab en god søvnrutine: mørklæg rummet, undgå skærme før sengetid og prøv afspændingsteknikker som dyb vejrtrækning.

Ifølge en undersøgelse offentliggjort i Sleep kan forbedret søvnkvalitet reducere irritabilitet og give mere energi i hverdagen. Studiet viser, at god søvn har en positiv indflydelse på humøret dagen efter, hvilket understreger vigtigheden af at prioritere søvn for at opnå bedre mental velvære (Shuster et al., 2023).

Mindfulness og guidet meditation hjælper med at håndtere følelsesmæssige udsving og sænke stressniveauet. Bare 10 minutter dagligt kan gøre en forskel.

Ifølge en undersøgelse offentliggjort i Journal of Research and Health (2020) viste Zarchi et al., at mindfulness-baseret træning reducerede symptomer som irritabilitet og angst hos menopausale kvinder, hvilket understøtter effektiviteten af mindfulness som en metode til at forbedre mental sundhed og følelsesmæssig regulering. (Zarchi et al., 2020).

Hormonbehandling (østrogen og progesteron) kan stabilisere dine hormonniveauer og reducere humørsvingninger og træthed.

Ifølge en undersøgelse offentliggjort i Clinical Endocrinology (2022) er der evidens for, at hormonbehandling kan have en positiv indvirkning på både humør og kognitive funktioner hos kvinder i perimenopausen (Sharma et al., 2022)

Agnus castus (kyskhedstræ) har vist sig effektivt mod irritabilitet og humørsvingninger.

Ifølge en randomiseret dobbeltblind undersøgelse offentliggjort i Korean Journal of Family Medicine (2019) af Naseri et al., rapporterede mange kvinder færre menopausale symptomer efter brug af Agnus castus-ekstrakter sammenlignet med placebo (Naseri et al., 2019).

Find en god madras og pude
Din madras og pude spiller en central rolle, især i overgangsalderen, hvor led- og muskelsmerter er hyppigere. En ergonomisk madras og en pude, der støtter nakken i en neutral position, reducerer smerter og forbedrer søvnkvaliteten hos kvinder med søvnforstyrrelser.

Når følelserne koger over, så tillad dig selv små pauser. Træk dig tilbage, læg dig med en bog eller gå en tur. Gør noget, der bringer dig glæde og ro. Du skylder ingen at være på hele tiden — især ikke i denne fase af dit liv.

disclaimer

Artiklen er udelukkende udarbejdet til generel informationsbrug og udgør ikke lægelig rådgivning. Den kan ikke erstatte professionel medicinsk vurdering, diagnose eller behandling.

Menokind fraskriver sig ethvert ansvar for beslutninger truffet eller konsekvenser, direkte eller indirekte, af handlinger baseret på information i denne artikel.

1. Halbreich, U., et al. (2003). “Menstrual cycle-related disorders: a national survey of functional impairment due to premenstrual symptoms.” American Journal of Psychiatry, 160(11), 1796-1801. Link

2. The American College of Obstetricians and Gynecologists (ACOG). (2023). “Mood changes during perimenopause are real – here’s what to know.” Link

3. Akyüz, A., & Kartal, M. (2019). “The effect of diet and aerobic exercise on Premenstrual Syndrome: Randomized controlled trial.” Revista de Nutrição, 32(2), 1-10. Link

4. MoradiFili, B., Ghiasvand, R., Pourmasoumi, M., Feizi, A., Shahdadian, F., & Shahshahan, Z. (2019). “Dietary patterns are associated with premenstrual syndrome: evidence from a case-control study.” Public Health Nutrition, 23(5), 833-842. Link

5. Shuster, M., et al. (2023). “Good sleep is a mood buffer for young women during menses.” Sleep, 46(3), 1-10. Link

6. Zarchi, S. R., et al. (2020). “The Effects of Mindfulness-Based Training on Psychological Wellbeing and Emotion Regulation of Menopausal Women: A Quasi-experimental Study.” Journal of Research and Health. Link

7. Sharma, M., et al. (2022). “The effect of hormone replacement therapy on cognition and mood.” Clinical Endocrinology, 97(3), 345-356. Link

8. Naseri, R., Farnia, V., Yazdchi, K., Alikhani, M., Basanj, B., & Salemi, S. (2019). “Comparison of vitex agnus-castus extracts with placebo in reducing menopausal symptoms: a randomized double-blind study.” Korean Journal of Family Medicine, 40(6), 362-367.
Link

9. Gordon, J. L., et al. (2018). “Estradiol variability, stressful life events, and depressive symptoms in the menopause transition.” JAMA Psychiatry, 75(2), 149–157. Link

10. Maki, P. M., & Joffe, H. (2023). “Menopause and mental health: Clinical and research perspectives.” The Lancet, 401(10379), 1441–1453. Link

Få seneste nyt

Menokinds nyhedsbrev

Hver uge undersøger vi — blandt meget andet, hvad forskningen siger om hormoner, hjerne, psyke og søvn. Og vi bringer det til dig i et format, der er til at forstå og til at stole på.

Relaterede artikler

Mere viden. Flere perspektiver

Udforsk flere artikler fra Menokind, hvor vi går i dybden med hormoner, hjerne, symptomer og sammenhænge, der alt for længe er blevet overset.

Meno Times

Nyheder, viden og inspiration direkte i din indbakke

Når du tilmelder dig, accepterer du vores Terms and Conditions og Privacy Policy