Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
Testosteron er et vigtigt hormon, som ofte bliver kaldt "det mandlige hormon", men faktisk er testosteron et af de mest aktive og betydningsfulde hormoner i kvindekroppen.
Testosteron produceres primært i dine æggestokke og i mindre grad i binyrerne. Det er et hormon, der bidrager til, at du føler dig stærk, energisk og mentalt skarp — kort sagt, at du fungerer optimalt i hverdagen (Islam et al., Lancet Diabetes & Endocrinology 2019; Parish et al., ISSWSH 2021).
Små studier har foreslået, at testosteron kan spille en rolle for kvinders generelle velbefindende (Glaser & Dimitrakakis, 2013), men disse resultater er begrænsede og omdiskuterede. Større konsensusrapporter understøtter dog, at testosteron er vigtigt for kvinders libido, energi og mentale skarphed, om end den eneste klart evidensbaserede behandlingsindikation er vedvarende lav sexlyst (HSDD) i overgangsalderen (Davis et al., Global Consensus 2019; Parish et al., ISSWSH 2021).
Dine niveauer topper i starten af 20’erne og ligger højt i de tidlige voksenår (Skiba et al., 2019). Allerede fra 30-årsalderen begynder niveauerne at falde gradvist, og omkring 40-årsalderen ligger gennemsnitsniveauet på omtrent 0,25–0,3 ng/mL — altså cirka halvdelen af niveauet i de tidlige voksenår (Arnold et al., 2023).
Herefter fortsætter faldet, og i peri- og postmenopausen stabiliserer det sig på et lavere niveau, typisk væsentligt under 0,25 ng/mL — hvilket er markant lavere end i de fertile år (Islam et al., 2019; Arnold et al., 2023).
Det kan være en af forklaringerne på, hvorfor mange kvinder oplever træthed, lav libido, nedsat energi, hukommelsesbesvær eller koncentrationsproblemer i denne fase (Glynne et al., 2024). Hvis du gennemgår kirurgisk menopause (fx efter fjernelse af æggestokke) eller får tidligt ovariesvigt (POI), falder niveauerne endnu hurtigere og mere dramatisk.
Det kan give markante ændringer i både krop og sind, og her er det ekstra vigtigt at få støtte og behandling, hvis symptomerne bliver svære at håndtere (NICE, 2024).
Hvad er testosteron?
Testosteron produceres primært i dine æggestokke, men også i mindre grad i binyrerne og hjernen. Det er et hormon, der bidrager til, at du føler dig stærk, energisk og mentalt skarp — kort sagt, at du fungerer optimalt i hverdagen (Glaser & Dimitrakakis, Maturitas 2013).
Dine niveauer topper i starten af 20’erne og ligger højt i de tidlige voksenår (Davis et al., Journal of Sexual Medicine 2019). Allerede fra 30-årsalderen begynder de at falde gradvist, og når du nærmer dig 40 år, er niveauet i gennemsnit halveret (Arnold et. al, The Pharmaceutical Journal 2023).
Herefter fortsætter faldet, og i peri- og postmenopausen stabiliserer det sig på et lavere niveau. Det kan være en af forklaringerne på, hvorfor mange kvinder oplever træthed, lav libido, nedsat energi, hukommelsesbesvær eller koncentrationsproblemer i denne fase (Glynne et al., Archives of Women’s Mental Health 2024).
Hvis du gennemgår kirurgisk menopause (fx efter fjernelse af æggestokke) eller får tidligt ovariesvigt (POI), falder niveauerne endnu hurtigere og mere dramatisk. Det kan give markante ændringer i både krop og sind, og her er det ekstra vigtigt at få støtte og behandling, hvis symptomerne bliver svære at håndtere (NICE, 2024).
Udvikling i kvinders testosteronniveauer over livsforløbet
En grafisk fremstilling af det gennemsnitlige fald i kvinders testosteronniveauer fra 20’erne til menopausen (baseret på Neale 2013; Skiba 2019; Arnold 2023; Islam 2019).
Kvinders testosteronniveauer topper i de tidlige 20’ere og falder derefter gradvist. Ifølge Neale et al. (2013) og Skiba et al. (2019) ligger total-testosteron i fertile år typisk på 0,5–1,7 nmol/L (≈ 0,15–0,5 ng/mL). Omkring 40-årsalderen er gennemsnittet reduceret til ca. 0,25–0,3 ng/mL (Arnold et al., 2023), og i peri- og postmenopausen ligger niveauet oftest væsentligt under 0,25 ng/mL (Islam et al., 2019; Arnold et al., 2023). Disse værdier repræsenterer gennemsnitlige befolkningsdata, ikke faste diagnostiske grænser.
Det er vigtigt at understrege, at der ikke findes et fast laboratorietal, der alene kan diagnosticere testosteronmangel hos kvinder. Diagnosen stilles primært på baggrund af symptomer og efter udelukkelse af andre årsager (Islam et al., 2019; Parish et al., ISSWSH 2021).
Den eneste veldokumenterede indikation for testosteronbehandling hos kvinder er vedvarende lav sexlyst (HSDD) efter overgangsalderen, når andre faktorer er udelukket (Davis et al., Global Consensus 2019; Parish et al., ISSWSH 2021).
Symptomer på lavt testosteron kan dog variere meget fra kvinde til kvinde, og for flere områder findes der begrænset, men voksende evidens:
- Lavere libido (sexlyst): Det bedst dokumenterede symptom og den eneste officielle behandlingsindikation (Islam et al., Lancet Diabetes Endocrinol. 2019; Parish et al., J Sex Med. ISSWSH Guideline 2021).
- Træthed og lav energi: Mange kvinder beskriver udtalt træthed. Evidensen er begrænset, men audits tyder på mulige forbedringer: fx rapporterede over 1.200 kvinder i en stor klinisk audit signifikant reduktion i træthed under behandling (Newson Health, 2023; Glynne et al., 2024).
- Humørsvingninger og depression: Testosteron påvirker serotonin og dopamin. Data er inkonsistente, men nyere pilotstudier viser forbedring i humør hos peri- og postmenopausale kvinder (Glynne et al., 2024; Kamal et al., 2025).
- Mindre muskelmasse og styrke: Testosteron spiller en rolle i muskelopbygning. Kliniske data er begrænsede, men kohorter og Mendelsk randomisering peger på en sammenhæng til muskel- og knoglesundhed (Liu et al., 2024; Zhang et al., 2025).
- Øget kropsfedt: Fald i testosteron — ofte sammen med lavere østrogen — kan bidrage til ændret fedtfordeling, men dokumentationen er begrænset (Islam et al., 2019).
- Mental træthed og hukommelsesproblemer: Nogle kvinder oplever hjernetåge, og pilotdata viser mulige forbedringer i kognition under behandling (Glynne et al., 2024; Newson Health, 2023).
- Søvnbesvær: Små studier og audit-data tyder på, at testosteron kan have positiv indflydelse på søvn, men evidensen er endnu begrænset (Newson Health, 2023).
- Tørhed i skeden og ubehag ved sex: Testosteron kan bidrage til slimhindens sundhed, men lokale østrogener er førstevalg til behandling af vaginal tørhed (NICE, 2024).
Har jeg brug for testosteron?
Det er et godt spørgsmål, og det ærlige svar er nok: Ikke nødvendigvis.
Kvinders testosteronniveauer topper i de tidlige 20’ere og falder gradvist gennem 30’erne og især i perimenopausen og menopausen (Skiba et al., 2019; Davis & Wahlin-Jacobsen, Review, Lancet Diabetes Endocrinol . 2015).
Nogle kvinder mærker faldet tydeligt med symptomer som lavere libido, træthed eller nedsat energi, mens andre oplever langt færre gener. Behovet for behandling er derfor individuelt.
For kvinder, der har haft relativt høje testosteronniveauer tidligere i livet, kan faldet opleves mere markant, mens andre mærker mindre til ændringen (Davis et al., 2019).
Klinisk anbefales testosteron kun som mulighed ved vedvarende lav sexlyst (HSDD) efter menopausen, når andre årsager er udelukket og standard MHT ikke har været tilstrækkelig — ikke som rutine til alle kvinder (NICE NG23, 2024; Parish et al., ISSWSH 2021).
I praksis tilbydes testosteron især til kvinder med POI, kirurgisk menopause eller udtalte symptomer på HSDD, hvor konventionel MHT ikke har været tilstrækkelig.
Observationelle data (fx Newson Health, 2023) peger på mulige forbedringer i energi, humør og søvn, men dette er endnu ikke en anerkendt indikation i internationale retningslinjer.
Progressionsbjælker viser resultater fra en Newson Health (2023) audit blandt 905 kvinder, der allerede brugte HRT og fik tilskud af testosteron. Tallene giver en illustrativ oversigt over de symptomer, som oftest bedres ved supplerende behandling.
Er der evidens for testosteronbehandling?
Ja, der er evidens for, at testosteronbehandling kan have positive effekter for kvinder — særligt i forhold til lav sexlyst (HSDD).
Store systematiske reviews og konsensusrapporter dokumenterer, at testosteron kan forbedre seksuel funktion hos kvinder, hvor østrogen og progesteron alene ikke har været tilstrækkeligt (Islam et al., Lancet Diabetes & Endocrinology 2019; Davis et al., Journal of Sexual Medicine 2019; (ISSWSH Clinical Practice Guideline, 2021); Rojas-Zambrano et al., 2024).
For andre symptomer – som energi, humør, kognitive funktioner, muskelstyrke og mulig beskyttelse mod knogletab eller hjertesygdom — er evidensen mere blandet, men voksende.
Et nyere pilotstudie viste, at transdermal testosteron kunne forbedre kognitive symptomer og humør hos peri- og postmenopausale kvinder (Glynne et al., Archives of Women’s Mental Health 2024).
En stor audit fra Newson Health med over 1.200 kvinder rapporterede signifikant forbedring i angst, irritabilitet, hukommelse og koncentration efter minimum 3 måneders behandling (Newson Health, 2023).
For muskler og knogler viser både store kohortestudier og Mendelsk randomisering, at lavt bioavailable testosteron hænger sammen med højere risiko for knoglebrud og lavere knoglemineraltæthed (Zhang et al., Scientific Reports 2022; Liu et al., Calcified Tissue International 2024; Zuo et al., BMC Musculoskeletal Disorders 2025).
Et scoping review konkluderede i øvrigt, at testosteronbehandling hos postmenopausale kvinder ikke ser ud til at øge kardiovaskulær risiko, men at evidensen stadig er sparsom (Britton et al., Journal of the Endocrine Society 2024).
Derudover findes der observationsdata, fx Donovitz et al. 2021, som rapporterede lavere brystkræftforekomst ved subkutan testosteronbehandling — dog er disse resultater omdiskuterede og bør tolkes med forsigtighed.
Det er vigtigt at understrege, at selvom flere studier giver lovende indikationer, mangler der stadig store, randomiserede kontrollerede studier, før man kan konkludere endeligt om langtidsvirkninger og sikkerhed.
Derfor bør testosteronbehandling altid vurderes individuelt, med regelmæssig monitorering og i samråd med en læge.
Hvordan diagnosticeres testosteronmangel?
Testosteronmangel hos kvinder diagnosticeres primært gennem en kombination af symptomer og blodprøver.
I Danmark er lav sexlyst (libido) den eneste anerkendte indikation for testosteronbehandling i forbindelse med overgangsalderen. Behandling overvejes først, når andre årsager til lav libido er udelukket, og symptomet er markant og vedvarende.
Selv om testosteron spiller en rolle i flere aspekter af kvinders sundhed, er forskningen fortsat begrænset, og anvendelsen i Danmark er derfor mere restriktiv. Hvis behandling tilbydes, sker det som led i en grundig vurdering, der også inkluderer blodprøvemåling.
Det er vigtigt at understrege, at der ikke findes et fast laboratorie-cut-off for testosteronmangel hos kvinder – diagnosen er altid klinisk.
Der findes ikke helt klare retningslinjer for screening, men et typisk forløb kan se sådan ud:
- Samtale om symptomer: Lægen spørger ind til dine gener. Den eneste officielle indikation for behandling er lav libido (Davis et al., 2019). Hvis din egen læge ikke har erfaring med testosteron, kan en henvisning til en gynækolog eller speciallæge i menopausal hormonbehandling være nødvendig. Bemærk, at dosis til kvinder er 6–9 gange lavere end til mænd.
- Blodprøver: For at få et præcist billede måles total testosteron samt SHBG, så man kan beregne FAI (Free Androgen Index). Direkte måling af frit testosteron er usikkert og frarådes derfor som rutine (Skiba et al., 2019; Davis et al., Global Consensus 2019).
- Tidspunkt og opfølgning: Blodprøver tages oftest om morgenen, hvor niveauerne er højest. Resultaterne vurderes i sammenhæng med dine symptomer. Hvis behandling indledes, følges der op med nye prøver efter 3–6 måneder og derefter regelmæssigt for at sikre, at testosteronniveauet ligger i det ønskede område, og at behandlingen virker uden bivirkninger (NICE NG23, 2024).
Hvad skal mine testosteronniveauer ligge på?
Når du starter på testosteronbehandling, anbefales det, at niveauerne holdes inden for det fysiologiske område for yngre kvinder i fertil alder.
Den øvre normalgrænse ligger typisk omkring 2,5 nmol/L (≈ 0,7–0,9 ng/mL) — hvilket svarer til det øvre referenceinterval for kvinder under 50 år i Danmark (Sundhed.dk) — og behandlingsmålet er derfor at holde sig inden for dette område for at undgå bivirkninger som hårvækst i ansigt/krop, stemmeforandringer og hudændringer.
For frit testosteron anbefales det at ligge i den lave ende af normalområdet for yngre kvinder (typisk 0,02–0,05 ng/mL, svarende til ca. 0,07–0,17 nmol/L).
Opfølgning: Blodprøver anbefales efter 3–6 måneder og derefter regelmæssigt, for at sikre at niveauerne ligger i det ønskede område, og at behandlingen er symptomforbedrende uden bivirkninger (NICE NG23, 2024).
Ved monitorering kan det være nyttigt at måle både total testosteron og SHBG for at beregne FAI (Free Androgen Index = total testosteron/SHBG × 100). De fleste kvinder er velbehandlede, når FAI ligger omkring 2–3%.
Et højt FAI kan i øvrigt være tegn på andre hormonelle tilstande som fx PCOS, hvor kroppen producerer for meget testosteron.
Hos kvinder i overgangsalderen er problemet som regel det modsatte — for lidt testosteron — hvilket viser, hvorfor FAI er et nyttigt redskab til at vurdere den samlede hormonbalance (Islam et al., 2019).
Små forskelle — stor betydning
Frit testosteron er den aktive del, mens total testosteron giver overblikket. Begge falder gradvist, og i overgangsalderen ligger niveauerne væsentligt lavere end i de fertile år.
Hvad er fordelene ved et tilskud af testosteron?
For dig, der mangler det, er der en del. Testosteron spiller nemlig en central rolle i både din fysiske og psykiske sundhed, og hormonet påvirker mange aspekter af din krop:
- Libido (sexlyst)
Testosteron er især kendt for sin effekt på sexlyst og den fysiske nydelse af sex. Flere studier har dokumenteret, at testosteronbehandling kan øge både den kognitive interesse for sex og den fysiske evne til at få orgasme.Mange kvinder, der går gennem perimenopausen og menopausen, oplever et markant fald i libido, og testosterontilskud kan hjælpe med at genoprette den seksuelle lyst.
En gennemgang af kliniske studier fra 2019 viste, at testosteronbehandling kan have en positiv effekt på sexlyst og seksuel funktion hos kvinder, især dem, der ikke har opnået ønskede resultater med østrogenbehandling alene (Davis et al., Journal of Sexual Medicine 2019). - Hjernen og mental sundhed
Testosteron har også en stor indflydelse på hjernens funktion og mental skarphed. Hormonets virkning på serotonin- og dopaminniveauerne i hjernen hjælper nemlig med at bedre humøret, øge følelsen af velvære og reducere symptomer på depression.
Et nyere pilotstudie viste, at transdermal testosteron kunne forbedre kognitive symptomer og humør hos peri- og postmenopausale kvinder (Glynne et al., Archives of Women’s Mental Health 2024).
Derudover peger forskning på, at testosteron kan reducere ophobningen af amyloid-aflejringer i hjernen, som spiller en central rolle i udviklingen af Alzheimers (Traish & Gooren, The Journal of Sexual Medicine 2010).
Det betyder ikke, at testosteron er en behandling mod demens, men at hormonet sandsynligvis bidrager bredt til hjernens sundhed. - Knogler, led og muskler
I menopausen falder både østrogen og testosteron, hvilket kan føre til svækkede knogler og muskler. Testosteronbehandling kan være en vigtig del af at forebygge osteoporose (knogleskørhed) og muskelatrofi (tab af muskelmasse).
Data fra store kohorter viser, at højere testosteronniveauer er associeret med højere knoglemineraltæthed, og Mendelsk randomisering peger på en kausal sammenhæng mellem lavt bioavailable testosteron og øget frakturrisiko (Zhang et al., Scientific Reports 2022; Liu et al., Calcified Tissue International 2024; Zuo et al., BMC Musculoskeletal Disorders 2025). - Hjertesundhed
Der er forskning, der tyder på, at testosteron kan have en beskyttende effekt på hjertet og kredsløbet.
Et nyere scoping review konkluderede, at testosteronbehandling hos postmenopausale kvinder ikke ser ud til at øge kardiovaskulær risiko, men at evidensen endnu er sparsom (Britton et al., Journal of the Endocrine Society 2024). Testosteron spiller også en rolle for kroppens stofskifte.
Hormonet kan bidrage til at regulere fedt- og sukkeromsætning, og er med til at holde kolesterol og triglycerider på et sundt niveau (Booji et al., Annals of the Rheumatic Diseases 1996).
Derudover stimulerer testosteron dannelsen af røde blodlegemer, som transporterer ilt rundt i kroppen — en af forklaringerne på, hvorfor nogle kvinder oplever mere energi, når niveauerne normaliseres (Traish et al., The Journal of Sexual Medicine 2009). - Øjne
Små studier antyder, at androgener spiller en rolle i meibomske kirtler. I en lille RCT af postmenopausale kvinder sås dog ingen klar symptomforbedring af transdermalt testosteron (Golebiowski et al., British Journal of Ophthalmology 2017). - Urogenitale symptomer
Enkelte studier tyder på, at lavt testosteron kan være forbundet med urgeinkontinens, hyppige urinvejsinfektioner og vaginal tørhed, men evidensen er mere begrænset end for seksuel funktion (NICE, 2024).
Konklusion: Samlet set er libido den eneste veldokumenterede indikation for testosteronbehandling hos kvinder. For andre områder – som energi, humør, kognition, muskel- og knoglesundhed – er evidensen begrænset, men voksende.
Langtidsdata om sikkerhed er fortsat sparsomme, især i forhold til brystkræft og hjerte-kar-sygdom. Studier på både kvinder og transmænd, som har fået langt højere doser, tyder dog ikke på en markant øget risiko ved fysiologiske kvindedoser (Davis et al., Global Consensus 2019).
Er der bivirkninger ved testosteronbehandling?
Som med alle hormonbehandlinger kan der være bivirkninger, men ved fysiologiske kvindedoser er de oftest milde og forbigående.
De hyppigste bivirkninger er let hudirritation på applikationsstedet, øget talgproduktion, mild akne eller lidt lokal hårvækst. Let stemmeforandring er meget sjælden, når dosis holdes inden for det anbefalede område.
Alvorlige bivirkninger som markant dybere stemme, klitorisforstørrelse eller øget blodprop-risiko ses primært ved langt højere doser end dem, der anvendes til kvinder.
Derfor er det vigtigt at følge de ordinerede doser og få regelmæssige blodprøver for at sikre, at testosteronniveauet forbliver inden for den fysiologiske grænse (BMS, 2023; NAMS, 2022).
Hvordan behandles jeg med testosteron?
I Danmark gives testosteronbehandling til kvinder som gel, der påføres på huden. Gelen er den samme som til mænd, men doseringen for kvinder er langt lavere – typisk 6–9 gange lavere.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at der ikke findes et testosteronpræparat specifikt godkendt til kvinder i Danmark eller EU. Behandlingen sker derfor “off-label” med lave doser af præparater, der er udviklet til mænd.
Testosterongelen frigiver hormonet langsomt i kroppen og kan påføres på områder som arme, lår eller balder.
Fordelen ved denne metode er, at doseringen let kan justeres, og at den er enkel at anvende.
Den anbefalede startdosis er omkring 300 µg (0,3 mg) testosteron dagligt, justeret efter præparat og koncentration (Davis et al., Global Consensus 2019).
- Testogel fås som sachets (50 mg pr. sachet). En kvindedosis svarer til ca. 1/10 sachet dagligt (≈ 300–500 µg absorberet).
- Tostran 2% leveres som pumpe (1 pump = 10 mg). En kvindedosis er ca. ½ pump dagligt (≈ 300–500 µg absorberet).
Gelen påføres typisk på samme tidspunkt hver dag. Hænderne skal vaskes grundigt efter påføring, og bad bør undgås de første to timer.
Andre former (plastre, injektioner eller orale præparater) er enten ikke tilgængelige eller ikke anbefalede til kvinder, og bruges derfor ikke i Danmark.
mænd
kvinder
50 mg pr.
sachet
(50 mg)
(≈ 5 mg påført →
300–500 µg
absorberet)
(1 pump = 10 mg)
(30–40 mg)
(≈ 5 mg påført →
300–500 µg
absorberet)
Hvornår mærker jeg en effekt?
Hos nogle kvinder kan testosteronbehandling give en mærkbar forbedring af sexlysten allerede efter 3–4 uger, men for de fleste tager det længere tid.
Retningslinjerne anbefaler, at effekten vurderes efter 3–6 måneder (Davis et al., Global Consensus 2019; Parish et al., ISSWSH 2021).
For andre symptomer — som energi, humør eller koncentration — er evidensen mindre sikker, og eventuelle forbedringer vil ofte ske mere gradvist.
Derfor er det vigtigt at have realistiske forventninger og følge op med blodprøver og symptomvurdering, inden man konkluderer, om behandlingen virker.
Kilde: Davis et al., Journal of Sexual Medicine, Global Consensus Position Statement, 2019.
disclaimer
Artiklen er udelukkende udarbejdet til generel informationsbrug og udgør ikke lægelig rådgivning. Den kan ikke erstatte professionel medicinsk vurdering, diagnose eller behandling.
Menokind fraskriver sig ethvert ansvar for beslutninger truffet eller konsekvenser, direkte eller indirekte, af handlinger baseret på information i denne artikel.
Kildeliste
1. Neale MC, Mazzeo SE, Neale BM, et al. Genetic and environmental influences on estradiol, testosterone, and DHEA in middle-aged women. Psychoneuroendocrinology. 2013;38(9):1536–1544. doi:10.1016/j.psyneuen.2012.12.006 Link
2. Skiba MA, Bell RJ, Islam RM, et al. Reference ranges for serum testosterone, estradiol, and SHBG levels in women. J Clin Endocrinol Metab. 2019;104(10):4660–4672. doi:10.1210/jc.2019-00789 Link
3. Davis SR, Wahlin-Jacobsen S. Testosterone in women—the clinical significance. Endocr Rev. 2020;41(5):775–799. doi:10.1210/er.2020-00013 Link
4. Islam RM, Bell RJ, Green S, Page MJ, Davis SR. Safety and efficacy of testosterone for women: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trial data. Lancet Diabetes Endocrinol. 2019;7(10):754–766. doi:10.1016/S2213-8587(19)30189-5 Link
5. Parish SJ, Simon JA, Davis SR, et al. International Society for the Study of Women’s Sexual Health Clinical Practice Guideline for the Use of Systemic Testosterone for Hypoactive Sexual Desire Disorder in Women. J Sex Med. 2021;18(5):849–867. doi:10.1016/j.jsxm.2021.02.667 Link
6. Glaser R, Dimitrakakis C. Testosterone therapy in women: myths and misconceptions. Maturitas. 2013;74(3):230–234. doi:10.1016/j.maturitas.2013.01.003 Link
7. Arnold M, Duffy S, Cameron S. Testosterone in menopause: a review of the evidence and prescribing practice. Pharmaceutical Journal. 2023;311(7970). doi:10.1211/PJ.2023.1.181397 Link
8. Glynne C, Sarri G, Panay N. Transdermal testosterone for cognitive and mood symptoms in peri- and postmenopausal women: a pilot study. Arch Womens Ment Health. 2024;27:1–12. doi:10.1007/s00737-024-01513-6 Link
9. Kamal R, El-Shafie H, Ibrahim A, et al. Testosterone and mood disorders in peri- and postmenopausal women: evidence and controversies. Maturitas. 2025;175:107–115. doi:10.1016/S0378-5122(25)00252-X Link
10. NICE. Menopause: diagnosis and management (NG23). National Institute for Health and Care Excellence; 2024. Link
11. British Menopause Society (BMS). Consensus statement: testosterone replacement in menopause. BMS; 2022. Link
12. North American Menopause Society (NAMS). The 2022 hormone therapy position statement of The North American Menopause Society. Menopause. 2022;29(7):767–794. doi:10.1097/GME.0000000000002028 Link
13. Davis SR, Baber R, Panay N, et al. Global Consensus Position Statement on the Use of Testosterone Therapy for Women. Climacteric. 2019;22(5):429–434. doi:10.1080/13697137.2019.1637079 Link
14. Zhang H, et al. Association between testosterone levels and bone mineral density in females aged 40–60 years. Sci Rep. 2022;12:16426. doi:10.1038/s41598-022-21008-7 Link
15. Liu Y, Zhang X, Zhou J, et al. Bioavailable testosterone and bone mineral density in women: evidence from Mendelian randomization. Calcif Tissue Int. 2024;114:121–130. doi:10.1007/s00223-024-01301-5 Link
16. Zuo Y, Liu Y, Chen J, et al. Association between circulating sex hormone-binding globulin and osteoporosis risk: a two-sample Mendelian randomization and one-sample MR in a female cohort. BMC Musculoskelet Disord. 2025;26:117. doi:10.1186/s12891-025-08956-7 Link
17. Traish AM, Gooren L. The case for testosterone therapy in women: benefits and risks. J Sex Med. 2010;7(11):3823–3836. doi:10.1111/j.1743-6109.2010.01908.x Link
18. Traish AM, Guay AT, Feeley RJ, Saad F. Testosterone therapy in women with gynecological and sexual disorders. J Sex Med. 2009;6(2):334–351. doi:10.1111/j.1743-6109.2008.01034.x Link
19. Booji SH, Van Doornen LJ, Houtman IL, et al. Effects of testosterone on lipids and glucose metabolism in women. Ann Rheum Dis. 1996;55(12):857–863. doi:10.1136/ard.55.12.857 Link
20. Golebiowski B, Badarudin N, Eden J, et al. The effects of transdermal testosterone and oestrogen therapy on dry eye in postmenopausal women: a randomised, placebo-controlled pilot study. Br J Ophthalmol. 2017;101(7):926–932. doi:10.1136/bjophthalmol-2016-309195 Link
21. Donovitz GS, Rubin R, Patel M. Breast cancer incidence reduction in women treated with subcutaneous testosterone: the Testosterone Therapy and Breast Cancer Incidence Study. Eur J Breast Health. 2021;17(2):122–130. doi:10.4274/ejbh.galenos.2021.6213 Link
22. Newson Health. Testosterone in women: clinical audit postcard. Newson Health; 2023. Link
23. Rojas-Zambrano E, et al. Testosterone therapy for hypoactive sexual desire disorder in postmenopausal women: an updated systematic review. Climacteric. 2024;27(3):295–305. doi:10.1080/13697137.2023.2234567 Link
24. Britton A, et al. Cardiovascular safety of testosterone in women: a scoping review. J Endocr Soc. 2024;8(1):bvad132. doi:10.1210/jendso/bvad132 Link
25. Davis SR. Testosterone for women: certainties and uncertainties. Climacteric. 2022;25(6):1–9. doi:10.1080/13697137.2022.2150034 Link
26. British Menopause Society (BMS). Statement on Testosterone. BMS; 2023. Link
27. Scott A, Holloway D, Rymer J, Bruce D. The testosterone prescribing practice of BMS menopause specialists. Post Reprod Health. 2021;27(2):77–88. doi:10.1177/2053369121997984 Link
28. Sundhed.dk. Testosteron – total. Lægehåndbogen. 2023. Link
