Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
Har du også undret dig over, at østrogen altid får spotlyset, og at progesteron står lidt i skyggen? Faktisk spiller progesteron en langt større rolle i din krop, end de fleste er klar over.
De fleste af os forbinder progesteron med graviditet, den luteale fase og forberedelsen af livmoderslimhinden. Og det er sådan set også korrekt — men det er langt fra hele historien.
Progesteron er nemlig ikke kun et reproduktionshormon.
Det fungerer for eksempel også som forløber til neurosteroider som allopregnanolon, der virker på GABA-systemet og kan påvirke søvn, temperatur og stemning.
Alligevel er progesteron sjældent det første, vi taler om, når emnet falder på overgangsalderen.
Faktisk falder progesteron tidligere end østrogen, som derimod både stiger og falder markant i perimenopausen.
Allerede i 30’erne og 40’erne begynder lutealfasen at svigte, cyklus bliver kortere, længere eller springer over, og mange mærker forandringer i humør og søvn længe før de klassiske hedeture melder sig (Crandall, Mehta & Manson, 2023; Prior, 2018).
I hormonbehandlingens verden spiller progesteron (eller gestagen) en nøglerolle: det beskytter livmoderslimhinden mod overdreven østrogenpåvirkning (Gompel, 2018)
Men det er også her, debatten ulmer: hvilken type er bedst — mikroniseret, bioidentisk progesteron eller de syntetiske gestagener, som læger traditionelt har brugt? Hvor effektiv er mikroniseret progesteron i forhold til gestagen? Og hvad betyder valget for brystkræftrisiko, søvn og livskvalitet? (Asi et al., 2016; Memi et al., 2024).
Med andre ord: progesteron er langt mere end et støttende biprodukt. Det er et hormon, hvis fald og tilførsel kan mærkes i hele kroppen, og som i højere grad fortjener sin egen fortælling.
Udvikling i kvinders progesteronnniveauer over livsforløbet
En grafisk fremstilling af det gennemsnitlige fald i kvinders progesteron-niveauer fra de fertile år til menopausen (baseret på Prior 2018; Regidor 2014; Crandall et al. 2023).
I 20’erne og de tidlige 30’ere ligger lutealfasen typisk på 10–20 ng/mL (Prior, 2018). Omkring 35-årsalderen ses et fald, fordi lutealfasen bliver kortere og mindre stabil (Regidor, 2014).
Ved 45 år ligger gennemsnittet ofte under 5 ng/mL, da mange cyklusser bliver anovulatoriske (Crandall et al., 2023). Efter menopausen er progesteron næsten fraværende (<1 ng/mL) (Regidor, 2014; Crandall et al., 2023).
Hvad er progesteron?
Progesteron produceres primært i æggestokkene efter ægløsning. I lutealfasen frigiver corpus luteum hormonet for at modne og stabilisere livmoderslimhinden, så et befrugtet æg kan sætte sig fast.
I en graviditet tager moderkagen over som hovedproducent, og niveauerne stiger til himmels for at sikre fosteret optimale vækstbetingelser (Cable & Grider, StatPearls 2025).
Men progesteron er meget mere end en “graviditetsstøtte”. Det er et allestedsnærværende signalstof, et steroidhormon — og forløber til neurosteroider som allopregnanolon, der påvirker GABA-A-receptorerne i hjernen og virker som en naturlig angstdæmper (Picazo & Fernández-Guasti, 1995; Stefaniak et al., 2023).
Og så er der det, mange ikke ved: Progesteronreceptorer findes i hele kroppen — ikke kun i livmoderen og brystvævet, men også i hjernen, blodkar, knogler, hud og immunsystemet.
Det betyder, at progesteron kan påvirke alt fra slimhinder og bindevæv til humør og kognition (Nagy et al., 2021; Kolatorova et al., 2022).
Men hvad så i overgangsalderen, hvor ægløsningen svigter? Hvad sker der her — og hvornår sker det?
Først og fremmest: Når ægløsningen bliver mere uregelmæssig, svigter corpus luteum gradvist, og lutealfasen — perioden mellem ægløsning og næste menstruation — bliver kortere og mere ustabil.
Det betyder, at kroppen i stigende grad mister den dæmpende, beroligende effekt, som progesteron normalt har på nervesystemet og på balancen mellem hormonerne.
Resultatet kan mærkes som søvnforstyrrelser, øget uro, irritabilitet, temperaturfølsomhed og følelsen af at være “på overarbejde” uden at kunne finde ro.
Samtidig bliver menstruationscyklussen mere uforudsigelig.
Nogle oplever forkortede cyklusser med kraftigere blødninger, mens andre springer helt over i måneder ad gangen.
Mange mærker også en ændring i PMS-lignende symptomer, der bliver længerevarende eller mere intense — et tegn på, at hormonbalancen er begyndt at skifte længe før de klassiske hedeture viser sig.
Kort sagt: faldet i progesteron er perimenopausens første hormonelle signal. Det markerer starten på den gradvise overgang, hvor østrogen stadig svinger voldsomt, men hvor kroppens evne til at finde hormonel stabilitet allerede er udfordret (Prior, 2011; Crandall, Mehta & Manson, 2023).
Med andre ord: progesteron er ikke bare en biperson i det hormonelle teater, men en hovedrolleindehaver – aktiv på alt fra livmoderslimhinden til hippocampus.
Det er også det første hormon, der forlader scenen, før østrogen følger trop.
Progesteron og søvn
ZZZZ, tælle får… stå op og drikke te, læse lidt — men søvnen indfinder sig stadig ikke.
Søvnbesvær er et af de mest udbredte symptomer i perimenopausen — tit og ofte år før de klassiske hedeture melder sig.
Her spiller progesteron en afgørende rolle. Hormonet fungerer nemlig ikke kun i livmoderen, men også i hjernen, hvor det nedbrydes til allopregnanolon og andre metabolitter, som binder til GABA-A-receptorerne og udøver den beroligende effekt.
Resultatet er en beroligende, angstdæmpende effekt, der minder om kroppens egen “naturlige sovemedicin” (Picazo & Fernández-Guasti, 1995).
Flere kliniske studier har vist, at progesteron direkte påvirker søvnarkitekturen. I et kontrolleret EEG-studie hos raske postmenopausale kvinder reducerede mikroniseret progesteron antallet af opvågninger og øgede den dybe søvn (Schüssler et al., 2008).
Lignende resultater fandt Caufriez og kolleger: progesteron forbedrede ikke blot søvnen, men påvirkede også natlige udskillelser af hormoner som GH, TSH og melatonin (Caufriez et al., 2011).
I nyere tid har randomiserede studier vist, at oral mikroniseret progesteron kan reducere natlige svedeture og forbedre søvnkvaliteten hos kvinder i både peri- og postmenopausen.
Et canadisk multicenterstudie fra 2023 dokumenterede, at progesteron gav signifikant færre natlige opvågninger og en bedre subjektiv søvnkvalitet sammenlignet med placebo (Prior et al., 2023).
Samlet set peger forskningen på, at progesteron er en nøglespiller i samspillet mellem hormoner og søvn. Når niveauerne falder i 30’erne og 40’erne, mister mange kvinder en vigtig fysiologisk “sovestøtte” — og det kan forklare, hvorfor søvnforstyrrelser ofte er blandt de allerførste tegn på overgangsalderen.
EN NATURLIG SØVNREGULATOR
Når progesteron falder, påvirkes hjernens balance mellem vågenhed og hvile. Metabolitterne af progesteron binder til GABA-A-receptorerne og virker beroligende – næsten som kroppens egen sovemedicin. Derfor mærkes faldet ikke kun i cyklus og blødninger, men også i nattesøvnen: flere opvågninger, uro og kortere dyb søvn.
Progesteron og hjernen
Humøret slår kolbøtter, og tankerne mister fodfæstet: hormonet spiller en skjult rolle i hjernens kemi. Når progesteron falder i perimenopausen, kan det mærkes som angst, uro og kognitive udfordringer — ofte længe før andre symptomer træder frem.
Progesteron er ikke kun et kønshormon, men også et neurosteroid. Når progesteron nedbrydes til allopregnanolon og beslægtede metabolitter, binder disse til GABA-A-receptorer i hjernen og dæmper aktiviteten i nervesystemet.
Det giver en naturlig angstdæmpende effekt, som i dyreforsøg tydeligt har vist sig at reducere uro og stressrespons (Picazo & Fernández-Guasti, 1995).
Nyere forskning bekræfter, at progesteron og dets nedbrydningsprodukter spiller en vigtig rolle i følelsesregulering og mental resiliens hos kvinder (Stefaniak et al., 2023).
Også de kognitive funktioner påvirkes. Et review har vist, at progesteron kan påvirke hukommelse og tænkning — til tider forbedrende, til tider hæmmende — afhængigt af dosis, tidspunkt i cyklus og kontekst (Henderson, 2018).
Og i et klinisk forsøg fandt forskere, at østrogen og progesteron udøver forskellige effekter i hjernen: østrogen styrker typisk indlæring, mens progesteron kan ændre mønstre i de samme kredsløb (Berent-Spillson et al., 2015).
Når progesteronniveauerne falder i overgangsalderen, mister hjernen en vigtig regulator. For mange kvinder viser det sig som irritabilitet, indre uro eller koncentrationsbesvær — små, men meget mærkbare tegn på, at hormonet spiller en større rolle i psyken, end vi ofte tror.
Verdens største kortlægning af menopausale symptomer
En meta-analyse af 482.067 middelaldrende kvinder viser, at mere end halvdelen oplever hjernerelaterede symptomer i midtlivet.
Kilde: “Mapping global prevalence of menopausal symptoms among middle-aged women: a systematic review and meta-analysis” (Fang et al., 2024). Læs mere her
Progesteron og knogler
Når niveauerne af både østrogen og progesteron falder i perimenopausen, mister knoglerne en vigtig allieret mod afkalkning og skrøbelighed.
Knoglesundhed forbindes oftest med østrogen, men også progesteron har en selvstændig rolle i at opretholde skeletstyrke. Mens østrogen primært hæmmer nedbrydning, stimulerer progesteron i højere grad opbygning.
Hormonet stimulerer nemlig osteoblasterne — de knogleopbyggende celler — og bidrager dermed til at opbygge og vedligeholde knoglemasse. I kombination med østrogen hjælper det med at holde balancen mellem knoglenedbrydning og -opbygning.
Forskning, primært mindre kliniske studier og observationsdata, har vist, at progesteron kan fremme knogleformation og muligvis beskytte mod osteoporose, særligt i de år, hvor cyklus bliver mere uregelmæssig, og lutealfasen begynder at svigte (Seifert-Klauss & Prior, 2010).
Den mekanisme kan forklare, hvorfor progesteronmangel ikke kun giver symptomer i humør og søvn, men også gradvist kan ses i knoglernes struktur.
Når både progesteron og senere østrogen forsvinder, mister skeletvævet to af sine vigtigste beskyttere — hvilket forklarer den markante stigning i osteoporoserisiko efter menopausen.
Progesteron er derfor ikke bare en spiller i reproduktion og søvn, men også en vigtig, men ofte overset, faktor i kvinders langsigtede skelethelbred.
Progesteron og livmoderslimhinden
En af progesterons vigtigste roller udspiller sig i livmoderen. Uden progesteron vil østrogen få slimhinden til at vokse ukontrolleret, og risikoen for celleforandringer stiger. Hormonet er derfor helt centralt i forståelsen af både cyklus og hormonbehandling.
Efter ægløsning tager corpus luteum over og begynder at producere store mængder progesteron. Det får livmoderslimhinden (endometriet) til at skifte karakter: fra at være et tykt lag bygget op af østrogen — til at blive mere næringsrigt, stabilt og “modtageligt”. Dermed kan et befrugtet æg sætte sig fast.
Hvis progesteron ikke er til stede, fortsætter østrogen med at få slimhinden til at vokse, men vævet bliver skrøbeligt og umodent. Resultatet: et miljø, der ikke kan understøtte en graviditet.
Det er også her, betydningen i hormonbehandling bliver tydelig: Når kvinder i overgangsalderen får østrogen, kan slimhinden begynde at vokse. Tilføres der ikke samtidig progesteron, øges risikoen for endometriehyperplasi og i værste fald kræftforandringer (Gompel, 2018).
Mikroniseret, bioidentisk progesteron er i dag et vigtigt alternativ til de klassiske gestagener. Det bruges især af kvinder, der ønsker en mere “kropsidentisk” behandling og bedre tolerabilitet, men globalt set er gestagener fortsat de mest anvendte præparater i hormonbehandling.
Samtidig diskuteres det fortsat, om mikroniseret progesteron giver lige så stærk endometriebeskyttelse i alle doser og administrationsformer (Memi et al., 2024).
Med andre ord: progesteron er en forudsætning for, at hormonbalancen kan fungere trygt og sikkert — både i en naturlig cyklus, i fertilitetsbehandling og i forbindelse med behandling i overgangsalderen.
Brystkræft og hormonbehandling – hvad viser tallene?
Få emner vækker så meget debat som hormonbehandling og brystkræft: er det progesteron, østrogen eller kombinationen, vi skal frygte — og gør det en forskel, hvilken type hormon der bruges?
Brystkræft er den mest frygtede bivirkning ved hormonbehandling. Da det store WHI-studie blev offentliggjort i 2002, stod det hurtigt i medierne som et faktum, at hormonbehandling øgede risikoen for brystkræft. Dengang rettede mistanken sig især mod østrogenet.
Senere underanalyser viste dog, at billedet var mere komplekst: risikoen var især knyttet til kombinationen af østrogen og visse gestagener, særligt medroxyprogesteronacetat (MPA).
- Kombinationsbehandling (CEE + MPA): ca. 4–5 ekstra tilfælde pr. 1.000 kvinder over fem år
- Østrogen alene (CEE): ingen øget risiko; i nogle opfølgninger 2–3 færre tilfælde pr. 1.000 kvinder over fem år (Chlebowski et al., 2020).
Sætter man det i perspektiv, svarer risikoen ved kombinationsbehandling tilsvarende den øgede risiko, man ser hos kvinder, der drikker et glas vin dagligt.
Til sammenligning giver overvægt efter overgangsalderen en risiko, der er flere gange højere, og rygning er endnu mere markant.
De største meta-analyser og registerstudier har bekræftet billedet: kombinationsbehandling øger risikoen en smule, mens østrogen alene giver en lavere — eller ingen — øget risiko (Collaborative Group, Lancet 2019; Abenhaim et al., 2022).
Progesteron er ikke det samme som gestagen
De fleste forbinder progesteron og gestagen som “det samme” — men det er en forenkling.
Progesteron er kroppens eget hormon, der også findes som mikroniseret, bioidentisk lægemiddel (fx Utrogestan). Det binder direkte til progesteronreceptoren og nedbrydes til metabolitter, som bl.a. påvirker hjernen og søvn.
Gestagener er syntetiske stoffer, der er udviklet til at efterligne progesterons effekt på livmoderslimhinden. Men de binder ofte også til andre receptorer (fx androgen- eller glukokortikoidreceptorer), hvilket kan give anderledes virkninger og bivirkninger.
Netop denne forskel kan forklare, hvorfor studier finder variationer i brystkræftrisiko:
- Mikroniseret, bioidentisk progesteron er ikke forbundet med samme forhøjede risiko som klassiske gestagener (Asi et al., 2016).
- Et review af Stute, Wildt & Neulen viste en mere gunstig sikkerhedsprofil for brystvæv. Men understregede, at langtidsdata stadig mangler (Stute et al., 2018).
Det betyder, at vi i dag står med et mere nuanceret billede: risikoen afhænger ikke kun af “progesteron eller ej”, men af typen af hormon, kombinationen med østrogen, behandlingsvarigheden og den enkelte kvindes risikoprofil.
Hvor stor er risikoen i praksis?
Hvad betyder ovenstående risiko egentlig i hverdagen? Når vi omsætter forskellen til antal ekstra tilfælde pr. 1000 kvinder — og sammenligner med andre velkendte risikofaktorer — bliver billedet mere nuanceret.
1000 kvinder
over 5 år
lavere risiko i
WHI-opfølgning
(CEE + MPA)
store reviews
progesteron
sikker øgning
øgning pr. 10 g
alkohol/dag omsat
til 5-års absolut
og baseline
daglig rygning
Tallene er afrundede 5-års absolutte risici pr. 1000 kvinder. De varierer med alder og baggrundsrisiko og er beregnet til kontekst og overskuelighed – ikke til individuel risikoberegning. Kilder: Chlebowski et al., 2020; Collaborative Group, Lancet 2019;Abenhaim et al., 2022;Asi et al., 2016;Stute et al., 2018
Brystkræftrisiko ved forskellige hormonbehandlinger
Progesteron i behandling
Når hormonet flytter fra kroppens egen produktion til apotekets hylder, opstår nye spørgsmål om form, dosis og sikkerhed; det er klart.
I mange år har gestagener været standarden. Det er syntetiske forbindelser, der efterligner progesterons virkning på livmoderslimhinden, men de binder ikke altid selektivt og kan påvirke andre væv på mere uforudsigelige måder.
Store studier — som WHI — har vist, at især medroxyprogesteronacetat (MPA) øger risikoen for brystkræft med ca. 4–5 ekstra tilfælde pr. 1.000 kvinder over fem år, og at gestagener ofte er forbundet med bivirkninger som væskeophobning, brystspændinger og humørforandringer.
Mikroniseret, bioidentisk progesteron er kemisk identisk med kroppens eget hormon. Det beskytter endometriet, men diskussionen går stadig på, om alle doser og administrationsformer giver samme grad af sikkerhed (Memi et al., 2024).
I forhold til brystvævet peger flere studier og reviews på en mere gunstig profil sammenlignet med gestagener, men datagrundlaget er fortsat begrænset, og vi mangler langtidsopfølgning (Asi et al., 2016; Stute et al., 2018).
I klinisk praksis bruges progesteron derfor på nuværende tidspunkt primært til to ting: at beskytte livmoderslimhinden, når kvinder får østrogen som hormonbehandling, og til at lindre symptomer som søvnbesvær og ængstelse.
Den danske kontekst
I Danmark har gestagener historisk været de mest anvendte præparater. Mikroniseret progesteron (Utrogestan) blev først tilgængeligt for nylig og indgår nu som et alternativ til de klassiske gestagener. Det vælges ofte, når der er fokus på bedre tolerabilitet og et præparat, der er kemisk identisk med kroppens eget hormon.
Men Sundhedsstyrelsens Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) vurderede i 2024, at evidensen er for usikker til at anbefale Utrogestan bredt.
IRF fremhæver:
- Mulig lavere risiko for brystkræft og blodpropper.
- Mulig øget risiko for endometriekræft, hvis slimhinden ikke beskyttes tilstrækkeligt.
- En bred bivirkningsprofil, bl.a. brystspændinger, hovedpine og humørpåvirkning
- En højere pris end klassiske gestagener
Denne vurdering står i kontrast til internationale guidelines (fx NAMS og Endocrine Society), hvor mikroniseret progesteron beskrives som en fuldt ud anvendelig mulighed på linje med gestagener — især hos kvinder med fokus på brystvæv og bivirkninger.
Med andre ord: danske kvinder står i dag med et reelt valg — men et valg, der både handler om blødningsmønster, livskvalitet og en endnu uafklaret risikoprofil.
- Oralt: Nedbrydes i leveren og danner metabolitter som allopregnanolon, der kan virke beroligende. Det forklarer, hvorfor nogle kvinder oplever bedre søvn på oral behandling.
- Vaginalt/rektalt: Optages mere direkte til blodbanen og livmoderen, hvilket giver højere koncentration i endometriet. Det kan styrke den lokale beskyttelse af slimhinden – ofte med færre systemiske bivirkninger end ved oral behandling.
- Cyklisk behandling: Progesteron gives kun en del af måneden, typisk 12–14 dage sammen med kontinuerligt østrogen. Det efterligner en naturlig cyklus og giver en bortfaldsblødning. Anvendes især hos kvinder i perimenopausen, hvor kroppen stadig “forventer” en cyklus.
- Kontinuerlig behandling: Progesteron gives dagligt sammen med østrogen. Efter en overgangsperiode ophører blødningerne, hvilket er målet hos postmenopausale kvinder.
Neurodivergens og progesteron
De senere år er der kommet øget fokus på, hvordan hormonelle udsving påvirker kvinder med neurodivergens — fx ADHD eller autisme.
Mange fortæller, at deres symptomer forværres i lutealfasen, hvor progesteronniveauet topper, eller i perimenopausen, hvor hormonet falder uforudsigeligt. Symptomerne kan spænde fra uro, søvnproblemer og rastløshed til vanskeligheder med følelsesregulering og koncentration.
Hvad ved vi?
Forskningen er stadig sparsom, men flere studier peger på, at progesteron og dets metabolitter — især allopregnanolon — spiller en vigtig rolle i hjernens signalbalance.
Metabolitterne binder til GABA-A-receptorer, hvor de normalt virker dæmpende og beroligende.
Hos nogle kvinder med neurodivergens ser det dog ud til, at denne påvirkning forstærker overstimulering eller følelsesmæssig sårbarhed i stedet for at dæmpe den (Stefaniak et al., 2023).
Det kan forklare, hvorfor progesteron opleves så forskelligt — nogle føler sig roligere, mens andre bliver mere urolige og kognitivt udfordrede.
Hvad med gestagen?
Et ofte stillet spørgsmål er, hvorfor nogle kvinder reagerer negativt på mikroniseret progesteron, men ikke på gestagener.
En mulig forklaring er, at gestagener ikke nedbrydes til de samme neuroaktive metabolitter som progesteron. Dermed mangler de den direkte påvirkning af GABA-systemet, som i følsomme hjerner kan trigge angst, overstimulering eller søvnforstyrrelser.
Det betyder ikke, at gestagener er uden bivirkninger — men at de kan give et andet og for nogle kvinder mere tåleligt mønster.
Hvad kan du gøre?
For kvinder med neurodivergens kan hormonbehandling derfor være en ekstra udfordring. De kan være mere sårbare over for bivirkninger og pludselige hormonudsving, hvilket øger behovet for individuel tilpasning.
Mulige strategier kan være:
- at vælge gestagen frem for mikroniseret progesteron, hvis intolerancen er udtalt,
- at skifte administrationsform (fx fra oral til vaginal),
- at arbejde med lavere doser og langsom optitrering,
- eller at kombinere hormonbehandling med andre støttetiltag, fx søvnhygiejne, kosttiltag eller målrettet behandling af ADHD-symptomer.
Der findes endnu ikke klare kliniske retningslinjer på området, men feltet er i vækst. Det understreger vigtigheden af tæt opfølgning, åben dialog og skræddersyede behandlingsforløb for kvinder med neurodivergens.
Progesteron-intolerance
En mindre gruppe kvinder — anslået 1–10% — reagerer voldsomt på progesteron, selv i lave doser. Tilstanden kaldes progesteron-intolerance og kan gøre behandling umulig at gennemføre, selv når doseringen ligger inden for det “normale”.
De typiske symptomer er angst, uro, depressive tanker, søvnforstyrrelser, migræne og kognitive vanskeligheder. For de ramte kan generne føles invaliderende og skabe stor frustration, fordi progesteron egentlig forventes at virke beroligende.
Hvorfor sker det?
Forklaringen findes sandsynligvis i hjernen. Når progesteron nedbrydes, dannes metabolitter som allopregnanolon, der binder til GABA-A-receptorer og normalt giver en dæmpende, angstreducerende effekt.
Hos nogle kvinder ser det dog ud til, at systemet reagerer modsat — i retning af overstimulering, uro og angst (Schüssler et al., 2008).
Kliniske observationer og patientrapporter viser, at fænomenet er velkendt, om end dårligt undersøgt i større studier.
I faglige miljøer og patientfora er begrebet efterhånden etableret som en særskilt udfordring (Newson Health).
Hvad kan du gøre?
Håndteringen kræver altid en individuel tilgang:
- Skift administrationsform: nogle kvinder tåler vaginal behandling bedre end oral, fordi leveren dermed omgås, og der dannes færre neuroaktive metabolitter.
- Juster dosis eller regime: lavere dosis eller cyklisk behandling kan være mere tålelig end kontinuerlig.
- Overvej alternativer: i svære tilfælde kan man være nødt til at bruge et gestagen, selvom disse præparater i andre sammenhænge har flere kendte bivirkninger.
- Tæt opfølgning: kvinder med progesteron-intolerance har ofte brug for ekstra støtte og fleksibilitet i behandlingsforløbet.
Bivirkninger
Når du begynder behandling med mikroniseret progesteron, er det helt almindeligt at opleve bivirkninger.
Kroppen skal tilpasse sig den nye hormonpåvirkning, og derfor kan de første uger eller måneder være præget af gener. Hos langt de fleste aftager symptomerne gradvist, når balancen er etableret.
- De typiske fysiske bivirkninger er træthed, døsighed, svimmelhed, hovedpine og væskeophobning. Mange beskriver også ømme eller spændte bryster, oppustethed eller en let vægtøgning.
- De psykiske bivirkninger spænder fra irritabilitet og rastløshed til nedtrykthed og koncentrationsbesvær. Enkelte kvinder oplever forbigående ændringer i søvnmønsteret — ofte i form af øget træthed, som for nogle kan være en kærkommen hjælp til bedre nattesøvn, men for andre en hæmsko i hverdagen.
- Sundhedsstyrelsens præparatanmeldelse af Utrogestan fremhæver bl.a. brystsmerter, palpitationer, hovedpine, humørforstyrrelser og svimmelhed blandt de hyppigst rapporterede bivirkninger (Sundhedsstyrelsen, 2024).
Det vigtige er dog at understrege, at de fleste bivirkninger er forbigående. De aftager som regel, når kroppen har vænnet sig til hormonet.
Skulle symptomerne fortsætte, kan de ofte lindres ved at justere dosis, ændre administrationsform (oral, vaginal, rektal) eller skifte behandlingsregime fra cyklisk til kontinuerligt.
Med andre ord: bivirkninger ved progesteron er sjældent et tegn på, at behandlingen ikke virker — men snarere på, at kroppen er i gang med at finde en ny balance.
disclaimer
Artiklen er udelukkende udarbejdet til generel informationsbrug og udgør ikke lægelig rådgivning. Den kan ikke erstatte professionel medicinsk vurdering, diagnose eller behandling.
Menokind fraskriver sig ethvert ansvar for beslutninger truffet eller konsekvenser, direkte eller indirekte, af handlinger baseret på information i denne artikel.
Kildeliste
1. Asi N, Mohammed K, Haydour Q, Gionfriddo MR, Vargas OL, Prokop LJ, Faubion SS, Murad MH. Progesterone vs. synthetic progestins and the risk of breast cancer: a systematic review and meta-analysis. Syst Rev. 2016;5:121. Link
2. Crandall CJ, Mehta JM, Manson JE. Management of menopausal symptoms: a review. JAMA. 2023;329(5):405–420. Link
3. Memi E, Pavli P, Papagianni M, Vrachnis N, Mastorakos G. Diagnostic and therapeutic use of oral micronized progesterone in endocrinology. Rev Endocr Metab Disord. 2024;25(4):751–772. Link
4. Prior JC. Progesterone for treatment of symptomatic menopausal women. Climacteric. 2018;21(4):358–365. Link
5. Stute P, Wildt L, Neulen J. The impact of micronized progesterone on breast cancer risk: a systematic review. Climacteric. 2018;21(2):111–122. Link
6. Gompel A. Progesterone, progestins and the endometrium in perimenopause and in menopausal hormone therapy. Climacteric. 2018;21(4):321–325. Link
7. Henderson VW. Progesterone and human cognition. Climacteric. 2018;21(4):333–340. Link
8. Prior JC. Progesterone for symptomatic perimenopause treatment – progesterone politics, physiology and potential for perimenopause. Facts Views Vis Obgyn. 2011;3(2):109–120. Link
9. Picazo O, Fernández-Guasti A. Anti-anxiety effects of progesterone and some of its reduced metabolites: an evaluation using the burying behavior test. Brain Res. 1995;680(1-2):135–141. Link
10. Samaras N, Papadopoulou MA, Samaras D, Ongaro F. Off-label use of hormones as an antiaging strategy: a review. Clin Interv Aging. 2014;9:1175–1186. Link
11. Fedotcheva TA. Clinical use of progestins and their mechanisms of action: present and future (review). Sovrem Tekhnologii Med. 2021;13(1):93–106. Link
12. Lieberman A, Curtis L. In defense of progesterone: a review of the literature. Altern Ther Health Med. 2017;23(6):24–32. Link
13. Nagy B, Szekeres-Barthó J, Kovács GL, et al. Key to life: physiological role and clinical implications of progesterone. Int J Mol Sci. 2021;22(20):11039. Link
14. Cable JK, Grider MH. Physiology, Progesterone. In: StatPearls [Internet]. Treasure Island (FL): StatPearls Publishing; 2025 Jan–. Updated 2023 May 1. Link
15. Stefaniak M, Dmoch-Gajzlerska E, Jankowska K, Rogowski A, Kajdy A, Maksym RB. Progesterone and its metabolites play a beneficial role in affect regulation in the female brain. Pharmaceuticals. 2023;16(4):520. Link
16. Berent-Spillson A, Briceno E, Pinsky A, Simmen A, Persad CC, Zubieta JK, Smith YR. Distinct cognitive effects of estrogen and progesterone in menopausal women. Psychoneuroendocrinology. 2015;59:25–36. Link
17. Amaral LM, Kiprono L, Cornelius DC, et al. Progesterone supplementation attenuates hypertension and the autoantibody to the angiotensin II type I receptor in response to elevated interleukin-6 during pregnancy. Am J Obstet Gynecol. 2014;211(2):158.e1–6. Link
18. Seifert-Klauss V, Prior JC. Progesterone and bone: actions promoting bone health in women. J Osteoporos. 2010;2010:845180. Link
19. Hitchcock CL, Prior JC. Oral micronized progesterone for vasomotor symptoms – a placebo-controlled randomized trial in healthy postmenopausal women. Menopause. 2012;19(8):886–893. Link
20. Nolan BJ, Liang B, Cheung AS. Efficacy of micronized progesterone for sleep: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trial data. J Clin Endocrinol Metab. 2021;106(4):942–951. Link
21. Prior JC, Cameron A, Fung M, Hitchcock CL, Janssen P, Lee T, Singer J. Oral micronized progesterone for perimenopausal night sweats and hot flushes: a phase III Canada-wide randomized placebo-controlled 4-month trial. Sci Rep. 2023;13(1):9082. Link
22. Schüssler P, Kluge M, Yassouridis A, Dresler M, Held K, Zihl J, Steiger A. Progesterone reduces wakefulness in sleep EEG and has no effect on cognition in healthy postmenopausal women. Psychoneuroendocrinology. 2008;33(8):1124–1131. Link
23. Caufriez A, Leproult R, L’Hermite-Balériaux M, Kerkhofs M, Copinschi G. Progesterone prevents sleep disturbances and modulates GH, TSH, and melatonin secretion in postmenopausal women. J Clin Endocrinol Metab. 2011;96(4):E614–E623. Link
24. Morssinkhof MWL, van Wylick DW, Priester-Vink S, et al. Associations between sex hormones, sleep problems and depression: a systematic review. Neurosci Biobehav Rev. 2020;118:669–680. Link
25. Haufe A, Baker FC, Leeners B. The role of ovarian hormones in the pathophysiology of perimenopausal sleep disturbances: a systematic review. Sleep Med Rev. 2022;66:101710. Link
26. Gatenby C, Simpson P. Menopause: physiology, definitions, and symptoms. Best Pract Res Clin Endocrinol Metab. 2024;38(1):101855. Link
27. Chlebowski RT, Anderson GL, Aragaki AK, et al. Association of menopausal hormone therapy with breast cancer incidence and mortality during long-term follow-up of the Women’s Health Initiative randomized clinical trials. JAMA. 2020;324(4):369–380. Link
28. Collaborative Group on Hormonal Factors in Breast Cancer. Type and timing of menopausal hormone therapy and breast cancer risk: individual participant meta-analysis of the worldwide epidemiological evidence. Lancet. 2019;394(10204):1159–1168. Link
29. Abenhaim HA, Azoulay L, Suissa S, Yin H, Dell’Aniello S, Renoux C. Menopausal hormone therapy and breast cancer risk: a population-based matched cohort study. Obstet Gynecol. 2022;139(6):1040–1050. Link
30. Vinogradova Y, Coupland C, Hippisley-Cox J. Use of hormone replacement therapy and risk of venous thromboembolism: nested case-control studies using the QResearch and CPRD databases. BMJ. 2019;364:k4810. Link
31. Canonico M, Plu-Bureau G, Lowe GDO, Scarabin PY. Hormone replacement therapy and risk of venous thromboembolism in postmenopausal women: systematic review and meta-analysis. BMJ. 2008;336(7655):1227–1231. Link
32. Canonico M, Oger E, Plu-Bureau G, et al. Hormone therapy and venous thromboembolism among postmenopausal women: impact of the route of estrogen administration and progestogens: the ESTHER study. BMJ. 2014;348:g103. Link
33. Sweetland S, Beral V, Balkwill A, et al. Venous thromboembolism risk in relation to use of different types of postmenopausal hormone therapy: results from the Million Women Study. Lancet. 2012;379(9825):309–318. Link
34. Writing Group for the PEPI Trial. Effects of hormone therapy on bone mineral density: results from the Postmenopausal Estrogen/Progestin Interventions (PEPI) trial. JAMA. 1996;276(17):1389–1396. Link
35. Stute P, Neulen J, Wildt L. The impact of menopausal hormone therapy on endometrial cancer risk: a systematic review. Best Pract Res Clin Endocrinol Metab. 2024;38(3):101781. Link
36. Beral V, Million Women Study Collaborators. Ovarian cancer and hormone replacement therapy in the Million Women Study. Lancet. 2007;369(9574):1703–1710. Link
37. Mørch LS, Løkkegaard E, Andreasen AH, Krüger-Kjaer S, Lidegaard Ø. Hormone therapy and ovarian cancer. JAMA. 2009;302(3):298–305. Link
38. Regidor PA. Progesterone in peri- and postmenopause: a review. Geburtshilfe Frauenheilkd. 2014;74(11):995–1002. Link
39. Sundhedsstyrelsen. Utrogestan (progesteron) – præparatanmeldelse. Sundhedsstyrelsen. 2024. Link
40. MedlinePlus. Progesterone: drug information. U.S. National Library of Medicine. 2024. Link
41. Newson Health. Progesterone intolerance. 2023. Link
42. Newson Health. Utrogestan – micronised progesterone explained. 2023. Link
43. Newson Health. How oestrogen, progesterone and testosterone work. 2023. Link
44. Newson Health. Synthetic and natural hormones – what’s the difference? 2023. Link
45. Newson Health. Body-identical hormones. 2023. Link
46. Newson Health. PMS, PMDD and menopause. 2023. Link
47. Newson Health. HRT doses explained. 2023. Link
48. Kolatorova L, Vitku J, Suchopar J, Hill M, Parizek A. Progesterone: a steroid with wide range of effects in physiology as well as human medicine. Int J Mol Sci. 2022;23(14):7989. Link
49. Nursing Times. Menopause: symptoms, investigations and diagnosis. Nurs Times. 2025. Link
50. Endocrine Society. Reproductive hormones – hormones and endocrine function. Endocrine Library. 2024. Link
