Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
Overgangsalderen er en helt naturlig del af livet, men det betyder ikke, at det er uden udfordringer.
Udover de velkendte hedeture, nattesved og træthed, kan du også opleve humørsvingninger, koncentrationsbesvær, søvnproblemer, nedsat sexlyst, tørre slimhinder, vægtøgning og ledsmerter — alt sammen ting, der kan påvirke både din hverdag, dit forhold og din karriere.
I denne guide tager vi et nærmere kig på, hvad overgangsalderen egentlig indebærer, hvilke symptomer du kan støde på, og hvordan behandlinger og små livsstilsændringer kan gøre en stor forskel for dig.
Hvad er perimenopause?
Perimenopause er slet og ret den overgangsperiode, der går forud for overgangsalderen (Harlow et al., 2012; Santoro, 2016). Tænk på det som din krops ‘opvarmning’ før den store forandring.
For mange kvinder starter perimenopausen i 40’erne, men det kan også begynde tidligere eller senere (Du et al., 2020).
Det er en tid, hvor din krop langsomt begynder at drosle ned på produktionen af de hormoner, der har styret dine menstruationer i mange år, og det betyder, at du kan begynde at mærke nogle — til tider vilde — forandringer (Santoro et al., 2021; Crandall et al., 2023).
Menstruationer kan blive mere uregelmæssige — måske kommer de tættere på hinanden, eller måske er der længere mellem dem (Santoro et al., 2017). Samtidig kan du opleve symptomer som hedeture, nattesved, humørsvingninger og søvnproblemer (Haufe et al., 2022).
For nogle føles det som en hormonel rutsjebanetur, hvor du er både varm og træt på samme tid — og pludselig har lyst til at græde eller rase (Bromberger et al., 2011; Brinton et al., 2015).
Men selvom perimenopause kan føles som et stormvejr af følelser og symptomer, så er det en helt naturlig proces (Hopkins Medicine).
Hormonændringer fra perimenopause til postmenopause
Grafen illustrerer udviklingen i kvinders hormonniveauer gennem livet — fra de fertile år og ind i peri- og postmenopausen.
Grafen viser, hvordan kvinders hormonniveauer ændrer sig med alderen. Østradiol fluktuerer voldsomt i årene op til menopausen, før det falder til et stabilt lavt niveau. Progesteron falder tidligt og kraftigt, mens testosteron gradvist aftager mere jævnt gennem livet.
Tallene er illustrative gennemsnit og ikke præcise målinger, men de giver et overblik over de typiske mønstre.
Hvornår begynder perimenopausen?
De fleste kvinder begynder at opleve forandringer i begyndelsen af 40’erne, men perimenopause-symptomerne kan også starte tidligere, helt ned til 35-års alderen, eller senere, omkring 50-årsalderen (Du et al., 2020; Harlow et al., 2012; Cunningham et al., 2025).
Hvor tidligt perimenopausen sætter ind, varierer betydeligt fra kvinde til kvinde.
Faktorer som genetik, livsstil og kropsvægt kan spille en rolle, og tidligere operationer, især fjernelse af en eller begge æggestokke, kan føre til en tidligere overgang (Santoro, 2016; Rosendahl et al., 2017). Epidemiologiske data viser, at kvinder med tidlig ovariefunktionstab ofte rapporterer både tidligere debut og mere udtalte symptomer.
Klinisk kan perimenopausen identificeres ved ændringer i cyklusmønsteret, fx kortere eller længere intervaller mellem menstruationer, samt de første vasomotoriske symptomer som hedeture og nattesved (Santoro et al., 2017; Lederman et al., 2023).
Psykologiske symptomer som humørsvingninger, irritabilitet eller søvnforstyrrelser er ligeledes hyppige (Bromberger et al., 2011; Haufe et al., 2022).
I gennemsnit varer perimenopausen mellem 5 og 10 år og fører op til menopause, defineret som den sidste menstruation (Hopkins Medicine). Dog viser nyere studier, at forløbet kan variere fra blot få år til over et årti, afhængigt af biologiske og miljømæssige faktorer (Crandall et al., 2023).
Hormonelle forandringer er kernen i perimenopausen, og det er udsving i både østrogen, progesteron og testosteron, der forårsager mange af de symptomer, kvinder oplever.
Østrogen: Fluktuationer og fald
Østrogen har betydning for alt fra menstruationscyklus til hjerte, knogler og hjerne. I perimenopausen svinger niveauerne voldsomt, før de falder mere stabilt.
- Østrogen er centralt for menstruationscyklus, knoglesundhed, hudens elasticitet, kognitiv funktion og hjerte-kar-sundhed (Lorentzon et al., 2022; Crandall et al., 2023).
- I perimenopausen kan østrogenniveauerne svinge voldsomt fra cyklus til cyklus. Disse fluktuationer er tæt forbundet med vasomotoriske symptomer som hedeture og nattesved (Lederman et al., 2023), men også med søvnforstyrrelser (Haufe et al., 2022), humørsvingninger (Bromberger et al., 2011) og ledsmerter (Gulati et al., 2023).
- I de senere faser falder niveauet markant — op mod 90% i forhold til præmenopausal baseline — hvilket øger risikoen for vaginal tørhed, nedsat libido og psykiske symptomer (Delamater & Santoro, 2018).
Progesteron: Først til at falde
Progesteron dannes efter ægløsning, og når ægløsningen bliver uregelmæssig, bliver progesteronproduktionen ustabil.
- Bliver tidligt i perimenopausen mere ustabilt pga. uregelmæssig eller manglende ægløsning (Santoro, 2016; Santoro et al., 2017).
- Den manglende lutealfase betyder lavere progesteronproduktion, hvilket kan føre til kraftigere og længerevarende blødninger (Santoro et al., 2017).
- Mangel på progesteron kan også bidrage til søvnløshed og humørforstyrrelser (Nolan et al., 2021; Caufriez et al., 2011, Santoro, 2016; Santoro et al., 2017).
Testosteron: Lavere energi og sexlyst
Testosteron produceres i mindre mængder hos kvinder, men spiller en vigtig rolle for energi, muskelmasse og sexlyst.
- Selvom testosteron ofte forbindes med mænd, spiller det også en vigtig rolle for kvinders energi, libido og muskelmasse.
- Niveauerne falder gradvist fra 20’erne og frem mod menopausen, med et samlet fald på op til 50% (Davis et al., 2019).
- Mange kvinder i perimenopausen oplever nedsat energi og sexlyst.
- Efter menopausen kan testosteronniveauet stige en smule igen, fordi binyrerne fortsætter produktionen, men det når ikke præmenopausale niveauer. Samtidig øges aromataseaktiviteten i fedtvæv, hvilket kan omdanne androgener til østrogen (Parish et al., 2021).
Hvordan diagnosticeres perimenopauser?
Perimenopausen er en overgangsfase, hvor hormonelle udsving gradvist forandrer din cyklus og kan give symptomer som hedeture, humørsvingninger, søvnforstyrrelser og koncentrationsbesvær.
Diagnosen stilles primært ud fra dine symptomer og din menstruationshistorik — ikke via blodprøver (NICE NG23, 2024; Harlow et al., 2012).
Symptombaseret vurdering
Hvis du er over 40 år og oplever uregelmæssige menstruationer sammen med klassiske symptomer som hedeture, nattesved eller humørsvingninger, vil en læge ofte kunne stille diagnosen perimenopause alene på baggrund af det kliniske billede (Santoro, 2016).
Læger vil i praksis vurdere dine symptomer i sammenhæng med din alder og menstruationshistorik frem for at basere diagnosen på blodprøver.
Kirurgisk perimenopause
Hvis begge æggestokke fjernes kirurgisk, ophører hormonproduktionen pludseligt, og symptomerne opstår med det samme. Det betyder, at man springer perimenopausen over og går direkte i kirurgisk menopause.
Hvornår kan blodprøver være relevante?
Blodprøver kan for eksempel komme på tale, hvis du:
Er under 40 år: Her skal præmatur ovariesvigt (POI) altid udelukkes, da fravær af menstruation i så ung en alder kan have andre årsager end den naturlige overgangsalder og kræver en mere omfattende udredning.
er mellem 40–45 år og har uklare symptomer: Hvis dine gener ikke passer ind i det typiske billede af overgangsalderen, kan blodprøver hjælpe med at afklare, om hormonændringerne skyldes perimenopausen eller noget helt andet.
er i hormonbehandling og ikke får det bedre: I disse tilfælde kan en måling af hormonniveauer være nyttig for at vurdere, om du reelt optager det østrogen, du får via fx plaster eller gel. Det kan give lægen et bedre grundlag for at justere behandlingen.
har fået fjernet én æggestok, hvor forløbet kan være atypisk: Når kun den ene æggestok er tilbage, kan forløbet være mere uforudsigeligt. Nogle kvinder oplever en mere gradvis overgang, mens andre får symptomer tidligere. Blodprøver kan derfor være med til at give et klarere billede af, hvor i processen du befinder dig (Rosendahl et al., 2017).
Næsten
Rapporterede
- Hedeture
- Søvnproblemer
- Udmattelse
- Hjernetåge
Næsten
Rapporterede
- Angst og humørsvingninger
- Led- og muskelsmerter
- Migræne eller hovedpine
- Nedsat libido
Næsten
Rapporterede
- Vaginal tørhed
- Ændringer i hud og hår
- Vægtøgning
- Depression
Symptomer på perimenopause
Perimenopausen er en kompleks overgangsperiode, der er præget af betydelige hormonelle forandringer. Eller sagt på en anden måde: Spænd sikkerhedsselen, for perioden kan godt blive udfordrende.
- Menstruationsændringer
Uregelmæssige cyklusser, ændringer i blødningsstyrke og uforudsigelige menstruationer er blandt de første kliniske tegn på perimenopause. De skyldes hormonelle ubalancer, hvor både follikulær udvikling og progesteronproduktion påvirkes (Dreisler et al., 2024; Santoro et al., 2017). - Forværret PMS
Hormonelle udsving i østrogen og progesteron kan forstærke PMS-lignende symptomer. Disse fluktuationer påvirker serotonin og andre neurotransmittere, hvilket kan øge irritabilitet, humørsvingninger og træthed (Bromberger et al., 2011; Gordon et al., 2018). - Hovedpine og migræne
Hormonsvingninger påvirker både blodkar og neurotransmittere og kan forværre hyppighed og intensitet af hovedpine og migræne (Sander & Gordon, 2021). - Muskel- og ledsmerter
Faldet i østrogen kan bidrage til øget inflammation, ledsmerter og ændringer i muskel- og knoglemetabolismen (Gulati et al., 2023; Lu et al., 2020). - Kognitive symptomer (“hjernetåge”)
Koncentrationsbesvær og hukommelsesproblemer ses hyppigt i overgangsperioden. De relateres til ændringer i østrogens påvirkning af synaptisk plasticitet og energimetabolisme i hjernen (Nerattini et al., 2023; Greendale et al., 2020). - Hedeture og nattesved
Vasomotoriske symptomer skyldes ændringer i hypothalamus’ temperaturregulering ved østrogenfald. De er blandt de mest almindelige symptomer (Lederman et al., 2023; Schaudig et al., 2024). - Humørsvingninger, angst og depression
Ændringer i østrogen påvirker serotonin- og dopaminsystemerne og kan øge risikoen for depressive symptomer, især hos kvinder med tidligere disposition (Bromberger et al., 2011; Badawy et al., 2024). - Vaginal tørhed og nedsat sexlyst
Fald i østrogen reducerer slimhindens elasticitet og lubrikation, hvilket kan give ubehag ved samleje og nedsat libido (Faubion et al., 2022; Meziou et al., 2023). - Søvnproblemer og træthed
Nattesved, angst og hormonelle ændringer kan føre til fragmenteret søvn og kronisk træthed (Haufe et al., 2022; Caufriez et al., 2011). - Vægtændringer og stofskifte
Mange oplever vægtøgning, især centralt på maven, relateret til hormonelle ændringer og ændret fedtfordeling (Palta et al., 2023). - Øjen- og synsproblemer
Tørre øjne og ændringer i synet kan hænge sammen med lavere østrogen (Peck et al., 2017). - Tinnitus og ører
Østrogenfald kan for nogle resultere i tinnitus eller øresusen (Djalilian et al., 2025). - Fordøjelsesændringer
Hormonerne kan påvirke tarmfloraen og give oppustethed, forstoppelse eller diarré (Liu et al., 2022; Ley, 2025). - Hjertebanken og rytmeforstyrrelser
Nogle oplever palpitationer eller uregelmæssige hjerteslag i perimenopausen (Cheng et al., 2021). - Mund- og tandproblemer
Østrogenmangel kan påvirke mundslimhinden og give mundtørhed, ømt tandkød og dårligere tandsundhed (Labunet et al., 2025; Yakar et al., 2021). - Brystforandringer
Fald i østrogen kan ændre brystvævets struktur og give ømhed, knudrethed og øget sensitivitet (Crandall et al., 2023).
Bjælkerne viser resultater fra en BMC Public Health (2024) metaanalyse af kvinder i overgangsalderen. Tallene giver en illustrativ oversigt over de symptomer, som oftest opleves globalt.
De psykiske aspekter af perimenopausen
Perimenopause handler ikke kun om de fysiske forandringer i kroppen – de psykiske og følelsesmæssige aspekter er lige så vigtige.
Og det er fakta, at mange kvinder oplever komplekse og multifacetterede psykiske symptomer såsom humørsvingninger, angst og depression i perimenopausen — ofte fordi de hormonelle forandringer brager derudad (Bromberger et al., 2011; Bromberger et al., 2013).
Humørsvingninger
Humørsvingninger er et af de mest almindelige psykiske symptomer, som kvinder oplever i perimenopausen. Svingningerne kan variere fra mild irritabilitet til raseri.
Faldet i østrogen, som er karakteristisk for specielt slutningen på perimenopausen, påvirker neurotransmitterne i hjernen, især serotonin, som er afgørende for reguleringen af humør og følelsesmæssig stabilitet (Santoro et al., 2021; Gordon et al., 2018).
Angst
Angst er et andet almindeligt symptom, der kan opstå i perimenopausen.
Hormonelle ubalancer kan påvirke det limbiske system, som er ansvarligt for følelsesmæssig regulering og stressrespons.
Faldet i østrogen kan føre til en øget følsomhed over for stress og angst, hvilket kan manifestere sig som generaliseret angst, panikangst eller specifikke fobier.
Søvnproblemer, som er udbredt i denne periode, kan desuden forværre angstlidelser (Bromberger et al., 2011; Haufe et al., 2022).
Depression
Depression er en alvorlig tilstand, som mange kvinder kan opleve i perimenopausen.
Faldet i østrogen kan føre til en nedsat produktion af serotonin og andre neurotransmittere, der er involveret i reguleringen af humør.
Kvinder med tidligere depressive episoder er særligt udsatte for at opleve depression i perimenopausen (Bromberger et al., 2011; Badawy et al., 2024; Kandasamy et al., 2024).
Kognitive forandringer
Kognitive forandringer, ofte omtalt som “hjernetåge”, kan også være en del af de psykiske symptomer i perimenopausen.
Disse kognitive forandringer kan omfatte problemer med koncentration, hukommelse og generel mental klarhed. Faldet i østrogen påvirker hippocampus, et område i hjernen, der er centralt for hukommelse og læring.
Desuden kan stress og angst yderligere forværre kognitive problemer (Nerattini et al., 2023; Greendale et al., 2020).
Psykisk balance i forandring
Hormonsvingninger i perimenopausen kan give humørsvingninger, angst, uro og søvnbesvær. For mange kvinder er det netop de psykiske symptomer, der påvirker hverdagen mest.
Er der belæg for hormonbehandling i perimenopausen?
Der er stærke biologiske og kliniske argumenter for at iværksætte hormonbehandling allerede i perimenopausen.
Det er netop i denne fase, at de hormonelle udsving er størst: østrogen og progesteron kan svinge voldsomt fra cyklus til cyklus, og det er netop disse fluktuationer, der udløser de mest generende symptomer — fra hedeture, søvnforstyrrelser og ledsmerter til humørsvingninger, angst og kognitive problemer.
Flere studier viser, at tidlig behandling kan stabilisere hormonniveauerne og dermed dæmpe de voldsomme udsving, som karakteriserer perimenopausen (Santoro, 2016; Santoro et al., 2017; Crandall et al., 2023).
Evidensen peger også på, at hormonbehandling ikke kun reducerer vasomotoriske symptomer, men kan have en positiv effekt på humør, søvn og livskvalitet (Bromberger et al., 2011; Nolan et al., 2021).
En nyere artikel i The British Journal of Psychiatry fremhæver, at typen af menopause og tidspunktet for hormonbehandlingen har betydning for, hvordan hjernen påvirkes — især i forhold til kognition og risiko for neurodegeneration (Gravelsins & Galea, 2025).
Hos Menokind vurderer vi derfor, at hormonbehandling i perimenopausen ikke bare kan være relevant, men i mange tilfælde bør anses som den mest effektive tilgang til at reducere symptomer og beskytte livskvaliteten i en fase, hvor mange kvinder oplever deres største udfordringer.
Om hormonbehandling
Det er en udbredt misforståelse, at moderne hormonbehandlinger er baseret på syntetiske hormoner.
Nutidens hormonbehandling bruger oftest bioidentiske hormoner, som er skabt til at være molekylært identiske med de hormoner, din egen krop producerer.
Østrogen
Historisk blev østrogen udvundet fra nogle ret usædvanlige kilder. For eksempel blev det tidligere ekstraheret fra drægtige hestes urin.
Moderne teknologier har dog gjort det muligt at udvinde østrogen fra planter som yam og soja, hvilket gør det muligt at efterligne kroppens naturlige østrogen på en langt mere præcis måde.
Det er vigtigt at forstå, at 17β-østradiol er molekylært identisk med det østrogen, kroppen selv producerer i de fertile år. Når du tager denne form for hormonbehandling, tilfører du altså ikke et “kunstigt” eller fremmedstof, men præcis det samme hormon, som dine æggestokke tidligere dannede naturligt.
Der findes enkelte syntetiske alternativer som tibolon, men de bruges kun i særlige tilfælde og ikke som standardbehandling.
Derfor anses 17β-østradiol i dag som den mest fysiologiske og foretrukne form for østrogenbehandling — netop fordi kroppen kan genkende og omsætte det på samme måde som sit eget hormon.
Moderne hormonbehandling betragtes i dag som mere individualiseret og ofte sikrere end tidligere antaget (Stuenkel et al., JCEM 2015; BMS Consensus Statement 2024).
Geatagen/Progesteron
Har du stadig din livmoder intakt, skal østrogen næsten altid kombineres med et gestagen (fx Provera) eller mikroniseret progesteron (Utrogestan) for at beskytte livmoderslimhinden Hamoda et al., The Journal of the British Menopause Society 2021
For nogle kvinder kan det også være relevant at supplere med testosteron, især hvis du har meget lav lyst til sex. Det kræver dog altid en individuel lægefaglig vurdering.
Administration
Der findes flere måder at få hormonbehandling på: tabletter, plastre, geler, sprays eller vaginale præparater.
Hvilken løsning der passer bedst til dig, afhænger både af sikkerhed, hvilke symptomer du har, og dine egne præferencer.
Bedring
De fleste kvinder mærker lindring af hedeture og nattesved allerede inden for få uger (Stuenkel et al., JCEM 2015, Faubion et al., Menopause 2022).
Vaginale symptomer bedres typisk efter 2–3 måneder (Faubion et al., Menopause 2020).
Humør og søvn kan også forbedres over uger til måneder (Gordon et al., JAMA Psychiatry 2018, Maki & Jaff, Climacteric 2022, Metcalf et al., Current Psychiatry Reports 2023).
Opfølgning
Din behandling bør evalueres efter cirka 3 måneder, så der kan justeres, hvis symptomerne ikke er tilstrækkeligt dækket.
Balance i overgangsalderen
Hormonbehandling (MHT) er den mest effektive måde at lindre gener som hedeture, nattesved og søvnproblemer.
Fordele ved hormonbehandling
Hormonbehandling har flere sundhedsmæssige fordele. Blandt de bedst dokumenterede er, at den beskytter mod knogletab og brud.
Derudover peger forskning på gavnlige effekter for hjerte-kar-sundhed, type 2-diabetes, kolorektal cancer samt humør og kognition — især når behandlingen startes tidligt i overgangsalderen.
- Østrogen spiller en vigtig rolle i knoglemetabolismen, og forskning har klart vist, at hormonbehandling kan hjælpe med at opretholde knoglemasse og reducere risikoen for osteoporose-relaterede knoglebrud (Cauley et al., JAMA 2003, Manson et al., JAMA 2013).
- Der er evidens for, at hormonbehandling, især østrogenbehandling, kan reducere risikoen for hjerte-kar-sygdomme — særligt ved tidligere opstart (”timing-hypotesen”) (Hodis et al., New England Journal of Medicine 2016; Manson et al., JAMA 2017).
- Nogle studier har antydet, at hormonbehandling kan reducere risikoen for at udvikle type 2-diabetes, især ved tidlig behandling (Faubion et al., Menopause 2022).
- For visse kræftformer ses differentierede effekter (fx lavere risiko for kolorektal cancer ved E+P i WHI) (Chlebowski et al., New England Journal of Medicine 2004).
- Der er evidens for påvirkning af humør/depression i perimenopausen og for en tidsafhængig sammenhæng til demensrisiko (Maki et al., Journal of Women’s Health 2018, Nerattini et al., Frontiers in Aging Neuroscience 2023).
Risici ved hormonbehandling
De to største bekymringer ved hormonbehandling er brystkræft og blodpropper. Hvor stor risikoen er, afhænger dog af faktorer som alder, familiehistorie, sundhedstilstand og valg af præparat. Derfor bør behandlingen altid vurderes individuelt.
- Brystkræft: Langtidsopfølgning fra WHI viser en øget risiko ved kombinationsbehandling (CEE+MPA), men ingen stigning — måske endda en lille reduktion — ved østrogen alene (CEE) hos kvinder, der har fået fjernet livmoderen (Chlebowski et al., JAMA 2020).
De største data kommer fra meta-analyser og registerstudier: Collaborative Group on Hormonal Factors in Breast Cancer, Lancet 2019 – Abenhaim et al., Obstetrics & Gynecology 2022.
Samlet peger evidensen på, at risikoen er lavere ved østrogen alene og ved brug af mikroniseret progesteron frem for gestagener. - Blodpropper: Risikoen for venøs tromboemboli (VTE) afhænger især af præparatform.
Derfor anbefales transdermal østrogen til kvinder med øget tromboserisiko (Vinogradova et al., BMJ 2019; Canonico et al., BMJ 2008; Canonico et al., BMJ 2014; Sweetland et al., Lancet 2012 (Million Women Study). - Endometriecancer: Østrogen alene øger risikoen for endometriehyperplasi og -cancer, men dette forebygges effektivt ved samtidig gestagentilskud.
Dette er vist allerede i PEPI-trialet (JAMA 1996) og bekræftet i nyere reviews (Stute et al., Best Pract Res Clin Endocrinol Metab 2024). - Ovariecancer: Langvarig hormonbehandling er forbundet med en lille, men signifikant øget risiko.
Det britiske Million Women Study og et dansk registerstudie fandt en øget incidens, men den absolutte risiko er meget lav (Beral et al., Lancet 2007; Mørch et al., JAMA 2009).
Behandling af vaginal tørhed og urinvejssymptomer
Vaginal tørhed og urinvejsgener er almindelige i overgangsalderen. Det kan både være fysisk ubehageligt og påvirke livskvaliteten. Heldigvis findes der flere effektive muligheder, som kan lindre symptomerne.
Lokal østrogenbehandling er førstevalg og gives som creme, tablet eller vaginal ring, der frigiver østrogen kontinuerligt. Fordelen er, at hormonet virker dér, hvor symptomerne opstår, uden at påvirke resten af kroppen i nævneværdig grad.
Langtidsdata viser, at lavdosis vaginal østrogen er effektiv og generelt sikker, også ved længere tids brug, uden påvist øget risiko for endometriecancer eller brystkræft (Faubion et al., Menopause 2020, NAMS GSM statement).
Mange kvinder oplever ikke blot lindring af irritation og svie, men også forbedret seksuel funktion og komfort.
Alternativer omfatter fugtighedscremer og smøremidler, som kan hjælpe i dagligdagen og under sex. De kan anvendes alene eller kombineres med lokal østrogenbehandling for en endnu bedre effekt.
Andre ikke-hormonelle behandlinger (fx ospemifen, laser eller radiofrekvens) er blevet undersøgt, men evidensen er endnu utilstrækkelig til, at de anbefales rutinemæssigt.
De fleste mærker forbedring inden for få uger efter behandlingsstart.
Kost og motion
Regelmæssig træning og sund mad kan hjælpe med at lindre symptomerne, styrke din krop og booste dit velvære — så du kan føle dig bedst muligt gennem hele overgangen.
- Systematiske reviews tyder på, at styrketræning kan reducere fysiske symptomer, forbedre knoglesundhed og hjælpe med hedeture hos kvinder i overgangsalderen (Capel-Alcaraz et al., Journal of Clinical Medicine 2023).
- Motion er i det hele taget en effektiv måde at opretholde knoglestyrken på, hvilket er ekstra vigtigt i overgangsalderen, da østrogenmangel kan føre til nedsat knogletæthed og øget risiko for osteoporose (Money et al., BMC Women’s Health 2024)..
- En kost, der er rig på calcium, D-vitamin og magnesiumspiller en vigtig rolle i knoglesundheden. Vitamin D-tilskud kan bidrage til at reducere risikoen for frakturer, selvom effekten varierer afhængigt af dosis og population (Bolland et al., Lancet Diabetes and Endocrinology 2018).
Magnesium er også centralt for knoglemetabolismen, og nyere reviews understøtter dets betydning i forebyggelsen af osteoporose (Rondanelli et al., Osteoporosis International 2021). - Planteøstrogener som soja-isoflavoner har vist sig at reducere hedeture og forbedre livskvaliteten (Luan et al., PeerJ 2024).
- Nyere forskning tyder på, at isoflavoner også kan have en positiv effekt på knoglemetabolismen (Zhuge et al., Bone 2024).
Kosttilskud
Udover hormonbehandling, søvn, meditation, kost og motion findes der flere naturlige og alternative behandlingsmuligheder, som mange kvinder finder lindrende.
- Plantebaserede forbindelser, der efterligner østrogen, findes i fødevarer som soja, hørfrø og rødkløver og kan hjælpe med at balancere hormonerne og lindre hedeture.
- D-vitamin spiller en vigtig rolle i at holde dine knogler stærke og sunde. Det er bedst at få det meste af dit D-vitamin fra sollys og den mængde, der findes i kosten, men du kan også overveje at tage et kosttilskud.
- Omega-3 fedtsyrer kan muligvis hjælpe med at reducere vasomotoriske symptomer, forbedre søvnkvaliteten og mindske depressive symptomer hos postmenopausale kvinder (Iqbal et al., Nutrients 2023).
Bemærk: Der er et stort marked for behandling af overgangsalderens symptomer, herunder produkter som perikon og rødkløver. Der er desuden stor variation i deres effektivitet og styrke, og nogle kan have bivirkninger eller påvirke anden medicin, du tager.
Husk også, at selvom urtepræparater er naturlige, betyder det ikke nødvendigvis, at de er mere sikre. Og vær opmærksom på, at urtemedicin ikke balancerer dine hormonelle niveauer igen. Det kan kun hormonbehandling.
Søvn og stresshåndtering
- En god søvnhygiejne er vigtig for at få bedre søvn. Skab en rolig og afslappende soveatmosfære, undgå koffein tæt på sengetid og sørg for, at du får nok søvn hver nat (et oxymoron; vi ved det godt!)
- Mange kvinder oplever søvnforstyrrelser som følge af hedeture, nattesved eller angst, så det er vigtigt at få tilstrækkelig hvile. En powernap, eller slet og ret afslapning på sofaen, er godt nok.
- Yoga, meditation og mindfulness kan hjælpe med at lindre stress, forbedre søvnkvaliteten og reducere angst og irritabilitet.
- Begræns alkohol og cigaretter. Alkohol kan forstyrre søvnen og forværre hedeture, og hvis du ryger, kan du med fordel forsøge at reducere mængden, med det mål at stoppe helt.
disclaimer
Artiklen er udelukkende udarbejdet til generel informationsbrug og udgør ikke lægelig rådgivning. Den kan ikke erstatte professionel medicinsk vurdering, diagnose eller behandling.
Menokind fraskriver sig ethvert ansvar for beslutninger truffet eller konsekvenser, direkte eller indirekte, af handlinger baseret på information i denne artikel.
Kildeliste
1. Harlow SD, et al. Executive summary of the Stages of Reproductive Aging Workshop (STRAW). Fertil Steril. 2012. Link
2. Santoro N. Perimenopause: From Research to Practice. J Womens Health (Larchmt). 2016. Link
3. Du J, et al. Age at Natural Menopause and Its Associated Factors in Urban Chinese Women. Int J Environ Res Public Health. 2020. Link
4. Santoro N, et al. Menopausal Symptoms and Their Management. Endocr Rev. 2021. Link
5. Crandall CJ, et al. Menopausal Symptoms and Treatment Strategies. JAMA. 2023. Link
6. Santoro N, et al. Reproductive hormone dynamics in the perimenopause. Endocrinol Metab Clin North Am. 2017. Link
7. Haufe E, et al. Sleep disturbance in perimenopausal women: prevalence and predictors. Sleep Med. 2022. Link
8. Bromberger JT, et al. Depressive symptoms during the menopausal transition. JAMA Psychiatry. 2011. Link
9. Brinton RD, et al. Menopause and the aging brain: Implications for cognition and Alzheimer’s disease. Nat Rev Endocrinol. 2015. Link
10. Johns Hopkins Medicine. Perimenopause. Tilgået 2024. Link
11. Cunningham J, et al. Advances in understanding perimenopause. npj Women’s Health (Nature). 2025. Link
12. Rosendahl M, et al. Ovarian surgery and risk of early menopause. Menopause. 2017. Link
13. Lederman S, et al. Vasomotor symptoms and hypothalamic regulation. Lancet. 2023. Link
14. Lorentzon M, et al. Estrogen and bone, heart and cognition. J Clin Endocrinol Metab. 2022. Link
15. Gulati M, et al. Joint and musculoskeletal pain in menopause. Lancet Rheumatol. 2023. Link
16. Delamater L, Santoro N. Management of the Perimenopause. Clin Obstet Gynecol. 2018. Link
17. Nolan BJ, et al. Progesterone and sleep disturbance in perimenopause. J Clin Endocrinol Metab. 2021. Link
18. Caufriez A, et al. Progesterone and mood regulation. J Clin Endocrinol Metab. 2011. Link
19. Davis SR, et al. Testosterone across women’s lifespan. Lancet Diabetes Endocrinol. 2019. Link
20. Parish SJ, et al. Testosterone and menopause. Climacteric. 2021. Link
21. National Institute for Health and Care Excellence (NICE). Menopause: diagnosis and management. Guideline NG23. 2024. Link
22. Avis NE, et al. Duration of menopausal vasomotor symptoms over the menopause transition. JAMA Intern Med. 2015. Link
23. Maki PM, Jaff NG. Hormone therapy and cognitive function: timing matters. Climacteric. 2022. Link
24. Bromberger JT, et al. Major depression during and after the menopausal transition. JAMA Psychiatry. 2010. Link
25. Freeman EW, et al. Associations of hormones and menopausal status with depressed mood in women with no history of depression. JAMA Psychiatry. 2014. Link
26. Khoudary SR, et al. Menopause, endogenous sex hormones, and vascular aging. Arterioscler Thromb Vasc Biol. 2019. Link
27. Dreisler E, et al. Bleeding patterns in the perimenopause: a clinical study. Maturitas. 2024. Link
28. Gordon JL, et al. Efficacy of transdermal estradiol and micronized progesterone in the prevention of depressive symptoms in the menopause transition. JAMA Psychiatry. 2018. Link
29. Sander B, Gordon JL. Hormonal influences on migraine. Curr Psychiatry Rep. 2021. Link
30. Lu H, et al. Estrogen and musculoskeletal health. Front Endocrinol (Lausanne). 2020. Link
31. Nerattini M, et al. Estrogen, brain energy metabolism and cognition during menopause. Front Aging Neurosci. 2023. Link
32. Greendale GA, et al. Cognitive aging in the Study of Women’s Health Across the Nation. Menopause. 2020. Link
33. Schaudig K, et al. Vasomotor symptoms in midlife women: prevalence and burden. BMJ. 2024. Link
34. Badawy AA, et al. Depression during the menopausal transition: a systematic review. J Affect Disord. 2024. Link
35. Kandasamy S, et al. Psychological impact of perimenopause: A global perspective. Front Public Health. 2024. Link
36. Faubion SS, et al. Management of genitourinary syndrome of menopause (GSM). Menopause. 2020. Link
37. Meziou S, et al. Vaginal atrophy and hormone therapy. Menopause. 2023. Link
38. Palta P, et al. Obesity and menopause: metabolic changes and weight gain. Obes Rev. 2023. Link
39. Peck T, et al. Dry eye disease in menopausal women. Maturitas. 2017. Link
40. Djalilian H, et al. Menopause and tinnitus: exploring the link. UCI Health. 2025. Link
41. Liu Y, et al. Menopause and gastrointestinal health: a cross-sectional study. BMC Womens Health. 2022. Link
42. Ley RE. The gut microbiome and menopause. Nat Rev Gastroenterol Hepatol. 2025. Link
43. Cheng MH, et al. Palpitations and arrhythmias during perimenopause: prevalence and mechanisms. Womens Midlife Health. 2021. Link
44. Labunet A, et al. Oral health changes in postmenopausal women. Medicina (Kaunas). 2025. Link
45. Yakar T, et al. Menopause and periodontal health. Climacteric. 2021. Link
46. BMC Public Health. Global prevalence of menopausal symptoms: a systematic review and meta-analysis. BMC Public Health. 2024. Link
47. Bromberger JT, et al. Depression during the menopausal transition: the role of reproductive hormones. JAMA Psychiatry. 2013. Link
48. Gravelsins L, Galea LAM. One size does not fit all: how type of menopause and hormone therapy matters for brain health. Br J Psychiatry. 2025. Link
49. Stuenkel CA, et al. Treatment of symptoms of the menopause with hormone therapy: an Endocrine Society guideline. J Clin Endocrinol Metab. 2015. Link
50. British Menopause Society (BMS). Consensus Statement on Bioidentical HRT. 2024. Link
51. Hamoda H, et al. Progestogens and endometrial protection. Post Reprod Health. 2021. Link
52. SS, et al. Vasomotor symptom management with menopausal hormone therapy. Menopause. 2022. Link
53. Metcalf T, et al. Menopausal hormone therapy and mood: current evidence. Curr Psychiatry Rep. 2023. Link
54. Chlebowski RT, et al. Breast cancer after use of estrogen plus progestin in postmenopausal women. JAMA. 2020. Link
55. Collaborative Group on Hormonal Factors in Breast Cancer. Type and timing of menopausal hormone therapy and breast cancer risk: individual participant meta-analysis. Lancet. 2019. Link
56. Abenhaim HA, et al. Long-term safety of hormone therapy: breast cancer risk. Obstet Gynecol. 2022. Link
57. Vinogradova Y, et al. Use of hormone replacement therapy and risk of venous thromboembolism: nested case-control studies using QResearch and CPRD databases. BMJ. 2019. Link
58. Canonico M, et al. Hormone therapy and venous thromboembolism among postmenopausal women. BMJ. 2008. Link
59. Canonico M, et al. Postmenopausal hormone therapy and risk of venous thromboembolism. BMJ. 2014. Link
60. Sweetland S, et al. Venous thromboembolism risk associated with hormone replacement therapy: Million Women Study. Lancet. 2012. Link
61. Stute P, et al. Endometrial safety of hormone therapy: updated evidence. Best Pract Res Clin Endocrinol Metab. 2024. Link
62. Beral V, et al. Ovarian cancer and hormone replacement therapy in the Million Women Study. Lancet. 2007. Link
63. Mørch LS, et al. Hormone therapy and ovarian cancer risk: a nationwide cohort study. JAMA. 2009. Link
64. Cauley JA, et al. Estrogen replacement therapy and fracture risk. JAMA. 2003. Link
65. Manson JE, et al. Menopausal hormone therapy and health outcomes during the intervention and extended poststopping phases of the Women’s Health Initiative randomized trials. JAMA. 2013. Link
66. Hodis HN, et al. Vascular effects of early versus late postmenopausal treatment with estradiol. N Engl J Med. 2016. Link
67. Manson JE, et al. Menopausal hormone therapy and long-term all-cause and cause-specific mortality. JAMA. 2017. Link
68. Faubion SS, et al. Hormone therapy for the prevention of chronic conditions in postmenopausal women. Menopause. 2022. Link
69. Chlebowski RT, et al. Estrogen plus progestin and colorectal cancer in postmenopausal women. N Engl J Med. 2004. Link
70. Maki PM, et al. Menopausal hormone therapy and cognition: critical window theory. J Womens Health. 2018. Link
71. Capel-Alcaraz AM, et al. Effects of resistance training on health outcomes in postmenopausal women: a systematic review. J Clin Med. 2023. Link
72. Money V, et al. Exercise and symptom relief in menopause: a systematic review. BMC Womens Health. 2024. Link
73. Bolland MJ, et al. Vitamin D supplementation and risk of fracture. Lancet Diabetes Endocrinol. 2018. Link
74. El-Hajj Fuleihan G, et al. An update on magnesium and bone health. Osteoporos Int. 2021. Link
75. Zhu L, et al. Isoflavones and menopausal symptom relief: a systematic review and meta-analysis. PeerJ. 2024. Link
76. Barańska A, et al. Isoflavones and bone health in postmenopausal women. Bone. 2024. Link
77. Fenton JI, et al. Omega-3 fatty acids and menopausal symptoms: a systematic review. Nutrients. 2023. Link
78. Shifren JL, et al. Reproductive aging and hormone therapy: SWAN study insights. Menopause. 2008. Link
79. Crandall CJ, et al. Menopausal symptoms and health outcomes: evidence from large-scale trials. JAMA. 2023. Link
80. Gordon JL, et al. Hormone therapy for mood and sleep disturbances in perimenopause. JAMA Psychiatry. 2018. Link
81. Freeman EW, et al. Hormone fluctuations and depressive symptoms across the menopausal transition. JAMA Psychiatry. 2014. Link
82. Delamater L, Santoro N. Management of the perimenopause. Clin Obstet Gynecol. 2018. Link
83. Collaborative Group on Hormonal Factors in Breast Cancer. Menopausal hormone therapy and cancer risk. Lancet. 2019. Link
