Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
Fra hud til hjerne, fra søvn til sexliv. Østrogen er involveret i næsten alt, vi mærker — og når niveauet falder, kan hele balancen tippe.
Er du fanget i gentagende hedeture og svedeture? Er dit følelsesmæssige kompas på en lunefuld rejse; for nu at sige det pænt? Er dine menstruationer her, der og alle vegne? Gør dine led ondt?
Når vi kvinder begiver os ud på den, ehm, spændende rejse gennem overgangsalderen, orkestrerer den faldende mængde af østrogen en næsten kalejdoskopisk symfoni af udfordringer. For nogle mere end andre.
Men hvad er østrogen egentlig? Hvad betyder det for os? Og hvis vi mærker, at vi mangler hormonet, og tilføjer østradiol som led i en hormonbehandling, hvad består det så af — og hvad er det optimale niveau?
Vi har dykket grundigt ned i østrogen, navnlig østradiol, som er det hormon, du havde en masse af i de fødedygtige år, men som i 40’erne starter med at lege titte-bøh med dig, indtil niveauerne falder til nærmest ingenting.
Hvad er østrogen?
Østrogen er kendt som det kvindelige kønshormon. Det produceres primært i æggestokkene, men dannes også i mindre grad i binyrerne samt i fedt- og muskelvæv – især efter overgangsalderen. Under graviditet produceres visse varianter (fx østriol og estetrol) desuden i moderkagen.
Østrogener påvirker de kvindelige kønsorganer og spiller en afgørende rolle i udviklingen af kvindelige kønskarakteristika såsom brystudvikling, kønsbehåring og den klassiske kropsform med spinkle skuldre og brede hofter. Men østrogen er meget mere end et reproduktionshormon. Det er en livsnødvendig komponent, der er med til at balancere næsten alle kroppens funktioner – fra knogler og kredsløb til hjerne, hud og slimhinder.
Men østrogen er meget mere end et reproduktionshormon. Det er en livsnødvendig komponent, der er med til at balancere næsten alle kroppens funktioner — fra knogler og kredsløb til hjerne, hud og slimhinder.
Østrogen findes i flere varianter:
Østron (E1): Det primære østrogen efter overgangsalderen, dannet i fedtvæv.
Østradiol (E2): Østradiol er dronningen blandt østrogener og det hormon, der styrer størstedelen af kroppens østrogenrelaterede processer.
Østriol (E3): Har en lavere styrke sammenlignet med andre østrogener, men er særligt effektivt til at behandle tørre slimhinder.
Estetrol (E4): Et østrogen, der primært produceres under graviditet og undersøges for brug i overgangsalderbehandling.
Kilder: Fang et al., BMC Public Health, 2024. University College London, meta-analyse baseret på 7 studier, 9.141 kvinder (2024). SWAN Fact Sheet, Cognition, 2023.
Hvilken betydning har østrogen?
Østrogen spiller en afgørende rolle i mange forskellige kropsfunktioner. Her er nogle af de vigtigste:
Emotionel regulering:
Østrogen er tæt forbundet med hjernens signalstoffer som serotonin og dopamin, der regulerer vores humør. Når niveauet falder, kan det mærkes som øget sårbarhed over for angst, depression og irritabilitet.
Et randomiseret, kontrolleret studie viste, at transdermal 17β-østradiol kombineret med intermitterende mikroniseret progesteron kunne forebygge nye depressive symptomer hos perimenopausale kvinder – især i tidlig perimenopause og ved nylig stress (Gordon et al., JAMA Psychiatry 2018).
Knoglesundhed:
Når hormonet falder, bliver knoglerne gradvist mere skrøbelige, og risikoen for osteoporose og brud stiger. Men østrogen hjælper knoglerne med at holde sig stærke ved at balancere opbygning og nedbrydning af knoglevæv.
I WHI-studier fandt man, at hormonbehandling reducerer risikoen for kliniske frakturer, inklusive hoftebrud, men effekten er primært til stede, mens behandlingen gives, og aftager typisk efter ophør (Manson et al., JAMA 2013).
Desuden viste et tidligere RCT, at kombineret østrogen + medroxyprogesteronacetat (et gestagen) signifikant reducerede risikoen for fraktur og øgede knoglemineraltæthed (Cauley et al., JAMA 2003).
Og endnu et studie dokumenterede, at selv ultralav dosis mikroniseret 17β-østradiol forbedrer knoglemetabolisme hos ældre kvinder (Prestwood et al., JAMA 2003).
Dette understøttes af de europæiske guidelines for osteoporose, som fremhæver østrogenbehandling som en effektiv, men sekundær strategi til at bevare knoglestyrke, primært hos kvinder med menopausale symptomer (Kanis et al., Osteoporosis Int. 2019).
Temperaturregulering:
I hypothalamus – hjernens indbyggede termostat – spiller østrogen en afgørende rolle for at holde kroppens temperatur stabil.
Når niveauet falder, kan termostaten komme i ubalance, hvilket udløser hedeture og nattesved.
Ny forskning i de såkaldte KNDy-neuroner har kortlagt mekanismen bag hedeture. Her har NK3-antagonisten fezolinetant, en ikke-hormonel behandling relevant for kvinder, hvor HRT er kontraindiceret eller ikke ønskes, i fase-3 RCT’er (SKYLIGHT) vist sig effektiv til at reducere symptomerne (Lederman et al., The Lancet 2023; Schaudig et al., BMJ 2024).
Langtidsopfølgning bekræfter desuden effekt og sikkerhed i op til 12 måneder.
Hud og hår:
Når østrogenniveauet falder efter overgangsalderen, mister huden gradvist kollagen, bliver tyndere, mindre elastisk og tørrere.
Studier (bl.a. Thornton et al., Maturitas 2017; Pivazyan et al., JMM 2023) viser, at hormonbehandling kan modvirke disse ændringer.
Bemærk dog at mange studier er små og kortvarige, så effekten varierer med tidspunkt og varighed af behandling.
Hjernens sundhed:
Østrogen har en beskyttende rolle i hjernen, hvor det understøtter plasticitet og modvirker inflammation og oxidativt stress.
Observationsstudier og metaanalyser viser lavere risiko for demens, når MHT, især østrogen-alene behandling (ET), startes tæt på menopausen. Til gengæld viste de randomiserede WHIMS-studier hos kvinder ≥65 år en øget demensrisiko ved CEE+MPA og ingen forebyggende effekt.
Dette billede bekræftes af systematiske reviews (fx Nerattini et al., Frontiers in Aging Neuroscience 2023) , som konkluderer, at tidlig ET kan være forbundet med reduceret risiko, mens sen opstart giver mindre klare resultater.
Yderligere viser store observations- og registerstudier, at resultaterne er blandede. Et finsk kohortstudie indikerede lavere demensrisiko ved tidlig opstart af HRT, men øget risiko ved meget sen opstart (Savolainen-Pietikäinen et al., Neurology 2019).
Omvendt fandt et britisk registerstudie ingen klar beskyttende effekt, og pegede på en potentiel risiko ved visse præparater (Vinogradova et al., BMJ 2021).
Et aktuelt review understøtter den såkaldte “critical window”-hypotese: østrogen kan gavne kognition, hvis det gives tæt på menopausen, men ikke hvis opstart forsinkes (Maki, Climacteric 2023).
Yderligere viser PET-studier (Mosconi et al., Scientific Reports 2024), at østrogenreceptorer fortsat er aktive efter menopausen, og at receptor-tæthed korrelerer med kognitive symptomer. Det antyder et muligt behandlings-“vindue”, men er ikke i sig selv evidens for sygdomsforebyggelse.
Eller sagt på en anden måde: Når østrogen falder, kan det føles som om, at hele kroppen mister fodfæstet.
En neuroendokrin omstilling
Når østrogen falder, påvirkes hele det neuroendokrine system. Østrogenreceptorer findes i hjerne, hjerte, knogler, muskler og slimhinder, og derfor mærkes manglen ikke kun lokalt, men i hele kroppen.
Hvordan føles det, når østrogen falder?
Når østrogenniveauerne daler, mærkes det i hele kroppen. Østrogen er en skjult støttepille i næsten alle systemer — og når den svækkes, viser det sig i alt fra varmebølger og søvnproblemer til ændringer i hud, led og humør.
Hedeture og nattesved: Når østrogen falder, mister hypothalamus — kroppens indbyggede termostat — sin fine balance. Pludselig kan en lille temperaturændring føles som en glødende bølge indefra: varme, sved, og bagefter kulderystelser. For nogle ledsaget af angst eller kvalme (Lederman et al., The Lancet 2023; Schaudig et al., BMJ 2024; Armeni et al., Maturitas 2023).
Humørsvingninger: Når serotonin og dopamin falder med østrogenet, bliver sindet mere sårbart. Pludselige udbrud af tristhed, uro eller irritation kan føles ude af proportion — som om følelserne har fået kortere lunte (Gordon et al., JAMA Psychiatry 2018).
Træthed og søvnproblemer: Søvnen mister sit faste greb. Du kan vågne badet i sved, ligge vågen i timer, eller stå op udmattet trods en hel nat i sengen (Nolan et al., JCEM 2021).
Kropslige forandringer: Spejlbilledet kan ændre sig. Fedtet sætter sig lettere omkring maven, musklerne kræver mere arbejde at holde ved lige, og knoglerne mister styrke. Med lavt østrogen øges risikoen for osteoporose og brud – usynlige, men alvorlige forandringer (Greendale et al., JCEM 2021; Manson et al., JAMA 2013).
Kognitive udfordringer: Hjernetåge rammer mange. Du kan opleve, at ord glipper, koncentrationen svigter, eller at det bliver sværere at holde styr på daglige opgaver – som om hjernen kører i lavere gear. (Nerattini et al., Frontiers in Aging Neuroscience 2023; Mosconi et al., Scientific Reports 2024).
Tørre slimhinder: Det er ikke kun huden, der tørrer ud. Vaginal tørhed, kløe og smerter ved samleje er almindelige, og øjne og mund kan også føles mere tørre. Små daglige gener, der kan få stor betydning for livskvaliteten (Faubion et al., Menopause 2020 (NAMS GSM)).
Led- og muskelsmerter: Uden østrogens dæmpende virkning på inflammation føles kroppen ofte mere stiv og øm. Ledsmerter og muskeltræthed bliver for nogle en fast del af hverdagen (Gulati, Dursun, Vincent & Watt, The Lancet Rheumatology 2023).
Ændringer i hud og hår: Når østrogen falder, mister huden elasticitet, fylde og fugt. Den kan føles tyndere, tørrere og mere sart. Håret kan blive tyndere eller falde mere, og ændringerne kan påvirke følelsen af genkendelse i spejlet (Zouboulis et al., Climacteric 2022).
Hvilken rolle spiller lavt østrogen for selvfølelsen?
Når østrogen falder, kan det føles som at miste en usynlig kraft, der tidligere gav dig stabilitet og balance. Det er nemlig ikke kun fysiske ændringer, du skal forholde dig til — der er også en følelsesmæssig og psykologisk dimension.
For mange kan det føles som om, de ikke længere genkender sig selv. Den person, du var før overgangsalderen, føles langt væk, og det kan være både desorienterende og svært at acceptere.
Tabet af østrogen kan også symbolisere en afslutning på en fase i livet, hvilket kan udløse sorg eller melankoli. Det er fuldstændig normalt.
Samtidig er overgangsalderen en tid med transformation.
Mens din krop ændrer sig, ændrer din selvopfattelse sig også. Mange kvinder beskriver fasen som en mulighed for at genopdage sig selv og redefinere, hvad der betyder noget for dem.
Det kan være en tid, hvor du lærer at give slip på gamle forventninger og finde en ny styrke i at acceptere dig selv, som du er.
Hvis du oplever de her følelser og symptomer, er det vigtigt at huske, at du ikke er alene, og at der findes måder at lindre dem på.
Hormonbehandling, livsstilsændringer og støtte fra andre kvinder kan være med til at gøre perioden mere håndterbar — og måske endda berigende.
Hvilken rolle spiller østrogen i hjernen?
Østrogen er ikke bare et kønshormon — det er en nøglespiller i hjernens sundhed.
Det fungerer som et hjernehormon: det beskytter og optimerer hjernens funktioner, hjælper neuronerne med at kommunikere effektivt, styrker hukommelsen, understøtter forbindelserne mellem hjerneceller og beskytter mod aldersrelaterede skader (Maki & Jaff, Climacteric 2022; Nerattini et al.,Frontiers in Aging Neuroscience 2023; Mosconi et al., Scientific Reports 2024).
Når østrogenniveauerne falder i overgangsalderen, mærkes det ofte tydeligt i hjernen. Hjernetåge, søvnforstyrrelser og følelsesmæssige udsving er blandt de mest almindelige tegn på, at hjernen mister østrogens stabiliserende indflydelse (Maki & Jaff, Climacteric 2022).
Et godt billede er at se østrogen som dirigenten for hjernens symfoni: Når niveauerne falder, mister orkestret sin rytme, og ubalance opstår i flere af hjernens centrale områder — blandt andet hippocampus (hukommelse), amygdala (følelser) og præfrontal cortex (beslutninger og koncentration).
Din hjerne og dine æggestokke er forbundet via det neuroendokrine system, et fintunet feedback-loop.
Når østrogen falder i overgangsalderen, forandres kommunikationen, og hjernen skal tilpasse sig en ny virkelighed. Det kan skabe forstyrrelser i flere af de områder, der styrer alt fra følelser til hukommelse.
Hypothalamus
Hippocampus
Amygdala
Præfrontal cortex
Verdens største kortlægning af menopausale symptomer
En meta-analyse af 482.067 middelaldrende kvinder viser, at mere end halvdelen oplever hjernerelaterede symptomer i midtlivet.
Kilde: “Mapping global prevalence of menopausal symptoms among middle-aged women: a systematic review and meta-analysis” (Fang et al., 2024). Læs mere her
Generelt om østrogenbehandling
Hormonbehandling er en af de mest effektive metoder til at lindre symptomerne på overgangsalderen, især dem der skyldes faldende østrogenniveauer.
Østrogenbehandling kan lindre hedeture, nattesved, tørre slimhinder, humørsvingninger samt forbedre søvn og velbefindende. Den kan også reducere vaginal tørhed og smerter ved samleje, som er hyppige symptomer i overgangsalderen (Faubion et al., Menopause 2020 (NAMS GSM);
Østrogen har en dokumenteret beskyttende effekt på knoglerne ved at forebygge knogletab og reducere risikoen for osteoporose-relaterede brud (Manson et al., JAMA 2013); Cauley et al., JAMA 2003; Prestwood et al., JAMA 2003).
Førstevalg i dag er transdermal 17β-østradiol — altså via hud i form af plaster, gel eller spray. Denne form optages direkte i blodbanen og belaster ikke leveren. Derfor er den også forbundet med en lavere risiko for blodpropper sammenlignet med tabletter. Behandlingen individualiseres altid – der findes ikke én dosis, der passer til alle (Faubion et al., Menopause 2022 (NAMS)).
Behandlingen kan gives som tabletter, plastre, spray, gel, creme eller vaginalring — og valget afhænger af den enkeltes symptomer, præferencer og risikoprofil.
En vigtig detalje er, at HRT kan øge fertiliteten. Derfor anbefales prævention, indtil du med sikkerhed er ude af den fertile fase. Som tommelfingerregel: kvinder under 50 bør bruge prævention indtil de har været uden menstruation i 2 år, og kvinder over 50 indtil de har været uden menstruation i mindst 1 år. Efter 55-årsalderen er prævention som regel ikke længere nødvendig.
Hvordan bruges præparaterne i praksis?
Der findes forskellige præparater, som hver især har deres praktiske fordele:
- Plastre (Vivelle Dot): Skiftes to gange ugentligt og sættes på hårfri hud som mave, balde eller lår.
- Gel (Estrogel, Divigel): Smøres ud på hudens inderside af arme eller ben én gang dagligt. Undgå bad i 60 minutter efter påføring og vask hænder grundigt.
- Spray (Lenzetto): Sprayes på indersiden af overarmen. 2 pust svarer ca. til et 50 mkg plaster.
- Alle præparater bør anvendes på samme tidspunkt hver dag, og huden skal være tør og ren. Undgå tæt hudkontakt med andre, særligt børn, indtil produktet er trængt ind.
Fordele ved hormonbehandling
Hormonbehandling har flere sundhedsmæssige fordele. Blandt de bedst dokumenterede er, at den beskytter mod knogletab og brud.
Derudover peger forskning på gavnlige effekter for hjerte-kar-sundhed, type 2-diabetes, kolorektal cancer samt humør og kognition — især når behandlingen startes tidligt i overgangsalderen.
- Østrogen spiller en vigtig rolle i knoglemetabolismen, og forskning har klart vist, at hormonbehandling kan hjælpe med at opretholde knoglemasse og reducere risikoen for osteoporose-relaterede knoglebrud (Cauley et al., JAMA 2003, Manson et al., JAMA 2013).
- Der er evidens for, at hormonbehandling, især østrogenbehandling, kan reducere risikoen for hjerte-kar-sygdomme — særligt ved tidligere opstart (”timing-hypotesen”) (Hodis et al., New England Journal of Medicine 2016; Manson et al., JAMA 2017).
- Nogle studier har antydet, at hormonbehandling kan reducere risikoen for at udvikle type 2-diabetes, især ved tidlig behandling (Faubion et al., Menopause 2022).
- For visse kræftformer ses differentierede effekter (fx lavere risiko for kolorektal cancer ved E+P i WHI) (Chlebowski et al., New England Journal of Medicine 2004).
- Der er evidens for påvirkning af humør/depression i perimenopausen og for en tidsafhængig sammenhæng til demensrisiko (Maki et al., Journal of Women’s Health 2018, Nerattini et al., Frontiers in Aging Neuroscience 2023).
Risici ved hormonbehandling
De to største bekymringer ved hormonbehandling er brystkræft og blodpropper. Hvor stor risikoen er, afhænger dog af faktorer som alder, familiehistorie, sundhedstilstand og valg af præparat. Derfor bør behandlingen altid vurderes individuelt.
- Brystkræft: Langtidsopfølgning fra WHI viser en øget risiko ved kombinationsbehandling (CEE+MPA), men ingen stigning — måske endda en lille reduktion — ved østrogen alene (CEE) hos kvinder, der har fået fjernet livmoderen (Chlebowski et al., JAMA 2020).De største data kommer fra meta-analyser og registerstudier: Collaborative Group on Hormonal Factors in Breast Cancer, Lancet 2019 – Abenhaim et al., Obstetrics & Gynecology 2022.Samlet peger evidensen på, at risikoen er lavere ved østrogen alene og ved brug af mikroniseret progesteron frem for gestagener.
- Blodpropper: Risikoen for venøs tromboemboli (VTE) afhænger især af præparatform. Derfor anbefales transdermal østrogen til kvinder med øget tromboserisiko (Vinogradova et al., BMJ 2019; Canonico et al., BMJ 2008; Canonico et al., BMJ 2014; Sweetland et al., Lancet 2012 (Million Women Study).
- Endometriecancer: Østrogen alene øger risikoen for endometriehyperplasi og -cancer, men dette forebygges effektivt ved samtidig gestagentilskud. Dette er vist allerede i PEPI-trialet (JAMA 1996) og bekræftet i nyere reviews (Stute et al., Best Pract Res Clin Endocrinol Metab 2024).
- Ovariecancer: Langvarig hormonbehandling er forbundet med en lille, men signifikant øget risiko.Den britiske Million Women Study og et dansk registerstudie fandt en øget incidens, men den absolutte risiko er meget lav (Beral et al., Lancet 2007; Mørch et al., JAMA 2009).
Behandling af vaginal tørhed og urinvejssymptomer
Vaginal tørhed og urinvejsgener er almindelige i overgangsalderen. Det kan både være fysisk ubehageligt og påvirke livskvaliteten. Heldigvis findes der flere effektive muligheder, som kan lindre symptomerne.
Lokal østrogenbehandling er førstevalg og gives som creme, tablet eller vaginal ring, der frigiver østrogen kontinuerligt. Fordelen er, at hormonet virker dér, hvor symptomerne opstår, uden at påvirke resten af kroppen i nævneværdig grad.
Langtidsdata viser, at lavdosis vaginal østrogen er effektiv og generelt sikker, også ved længere tids brug, uden påvist øget risiko for endometriecancer eller brystkræft (Faubion et al., Menopause 2020, NAMS GSM statement).
Mange kvinder oplever ikke blot lindring af irritation og svie, men også forbedret seksuel funktion og komfort.
Alternativer omfatter fugtighedscremer og smøremidler, som kan hjælpe i dagligdagen og under sex. De kan anvendes alene eller kombineres med lokal østrogenbehandling for en endnu bedre effekt.
Andre ikke-hormonelle behandlinger (fx ospemifen, laser eller radiofrekvens) er blevet undersøgt, men evidensen er endnu utilstrækkelig til, at de anbefales rutinemæssigt.
De fleste mærker forbedring inden for få uger efter behandlingsstart.
Hvordan kan østrogen administreres?
Der er flere måder at administrere østrogen på, alt efter hvad der passer bedst til dig og dine symptomer:
- Transdermalt (gennem huden): Dette inkluderer gel, plaster eller spray, som optages direkte i blodbanen. Transdermal administration har flere fordele: Det belaster ikke leveren, det reducerer risikoen for venøs tromboemboli (blodpropper) sammenlignet med oral administration og er førstevalg til kvinder med øget tromboserisiko eller migræne (Vinogradova et al., BMJ 2019).
- Oralt: Østrogen kan tages som tabletter. Det er nemt og praktisk, men kan belaste leveren og er i højere grad forbundet med risiko for blodpropper sammenlignet med transdermal behandling (Canonico et al., BMJ 2008).
- Lokalt: Hvis dine symptomer primært er vaginale, kan østrogen administreres som cremer, stikpiller eller en vaginalring. Disse påvirker primært lokalt væv og har minimal systemisk effekt og er dokumenteret sikre ved langvarig brug.
Hvad er en passende dosis?
Der findes ikke én universel løsning, når det gælder hormonbehandling. Hver kvinde har forskellige behov, og den rette dosis afhænger af alder, symptomer og hvordan kroppen optager og reagerer på østrogen.
- Forskning viser, at det ofte er gavnligt at opnå fysiologiske niveauer af østradiol altså i samme størrelsesorden som hos kvinder, der stadig har menstruation. Det svarer typisk til 0,11–1,3 nmol/L i serum (Kuhl, Climacteric 2005).
- Flere studier har fundet, at mange kvinder oplever optimal symptomlindring omkring 0,40 nmol/L (de Lignières, Maturitas 1996, Steingold et al., JCEM 1985), mens andre har det bedst ved højere niveauer (Glynne et al., Menopause 2025).
Til sammenligning: Kvinder i den fødedygtige alder har niveauer på 0,1–2,4 nmol/L afhængigt af cyklusfasen. Under graviditet kan østrogen stige til >6,5 nmol/L.
- I praksis starter mange læger med en standarddosis, men nogle kvinder – især ved tidlig overgangsalder eller ovariesvigt – har brug for højere doser for at opnå tilstrækkelig lindring.
- I klinikken ser man ofte, at yngre kvinder kræver højere doser end ældre. Det kan ligge over standardanbefalingerne og kaldes off-label – men det er helt almindelig praksis og understøttes af både British Menopause Society og British National Formulary, som ikke fastsætter nogen øvre grænse.
Hvis man har behov for høje doser (>100 mcg daglig), kan præparater kombineres, fx plaster + gel. I sådanne tilfælde kan lægen vælge at supplere med progesteronjustering ud fra et forsigtighedsprincip.
- Internationale guidelines anbefaler, at dosis vurderes ud fra klinisk respons og bivirkninger frem for rutinemæssige blodprøver. Blodprøver kan dog være nyttige ved tvivl om optagelse eller ved særlige situationer (NICE 2024; NAMS 2022; BMS 2025).
- Transdermal østrogen (plastre, gel eller spray) giver samtidig større fleksibilitet i dosering, fordi behandlingen let kan justeres, hvis behovet ændrer sig over tid.
Hvor hurtigt vil jeg få det bedre?
Du vil sandsynligvis opleve, at dine symptomer begynder at forbedres inden for de første par måneder efter, at du påbegynder hormonbehandling. Mange kvinder melder om at få deres “gamle liv tilbage,” hvilket resulterer i en mærkbar forbedring af livskvaliteten:
- Hedeture og nattesved: Systemisk østrogen er den mest effektive behandling. Mange oplever lindring allerede inden for de første uger, og effekten fortsætter med at øges over måneder (Stuenkel et al., JCEM 2015, Faubion et al., Menopause 2022).
- Vaginale og urinvejsrelaterede symptomer: Lokal østrogenbehandling giver ofte mærkbar bedring inden for få uger, med maksimal effekt efter 8–12 uger. Hos nogle kan det tage op til et år, før symptomerne er fuldt under kontrol (Faubion et al., Menopause 2020).
- Humør og mental klarhed: Hos mange kvinder ses forbedring af humørsvingninger, koncentration og emotionel stabilitet over uger til måneder, blandt andet fordi østrogen stabiliserer neurotransmittere som serotonin og dopamin (Gordon et al., JAMA Psychiatry 2018, Maki & Jaff, Climacteric 2022, Metcalf et al., Current Psychiatry Reports 2023).
- Søvn: Mikroniseret progesteron har i kliniske studier vist effekt på søvnkvalitet efter 3–12 ugers behandling (Nolan et al., The JCEM 2021).
- Led og hud: Smerter i led og ændringer i hudens struktur (som tørhed og tynd hud) bedres gradvist over måneder, og effekten styrkes ofte, når hormonbehandling kombineres med en sund livsstil med kost og motion (Gulati et al., The Lancet Rheumatology 2023, Thornton, Maturitas 2017, Pivazyan et al., JMM 2023).
Det er vigtigt at huske, at hormonbehandlingens effekt kan variere fra kvinde til kvinde. Nogle oplever hurtig lindring, mens andre har brug for længere tid til at mærke den fulde effekt.
Er østrogen i hormonbehandling syntetisk?
Det er en udbredt misforståelse, at moderne østrogenbehandlinger er baseret på syntetiske hormoner. Nutidens hormonbehandling bruger bioidentiske hormoner, som er skabt til at være molekylært identiske med de hormoner, din egen krop producerer.
Historisk blev østrogen udvundet fra nogle ret usædvanlige kilder. For eksempel blev det tidligere ekstraheret fra drægtige hestes urin.
Moderne teknologier har dog gjort det muligt at udvinde østrogen fra planter som yam og soja, hvilket gør det muligt at efterligne kroppens naturlige østrogen på en langt mere præcis måde.
Nyere studier og kliniske retningslinjer peger på, at behandling med 17β-østradiol (bioidentisk østrogen), især givet transdermalt, kan have en mere gunstig sikkerhedsprofil end ældre, syntetiske præparater som konjugerede østrogener.
Moderne hormonbehandling betragtes i dag som mere individualiseret og ofte sikrere end tidligere antaget (Stuenkel et al., JCEM 2015; BMS Consensus Statement 2024).
Er p-piller og østrogenbehandling det samme?
Nej, p-piller og østrogenbehandling er ikke det samme, selvom de begge indeholder østrogenlignende stoffer.
P-piller kombinerer som regel et syntetisk østrogen med et gestagen for at forhindre ægløsning og dermed graviditet. De er udviklet til at regulere fertilitet og menstruationscyklus.
Østrogenbehandling derimod gives efter overgangsalderen for at erstatte det østrogen, kroppen ikke længere producerer. Målet er at lindre symptomer som hedeture, nattesved, vaginal tørhed og humørsvingninger — ikke at forhindre graviditet.
P-piller indeholder typisk ethinylestradiol i højere dosis, mens menopausal behandling typisk bruger 17β-østradiol i lavere, fysiologisk dosering (Cagnacci et al., GREM Journal 2024).
Kort sagt: P-piller er prævention, mens østrogenbehandling er symptomlindring i menopausen. De har forskellig sammensætning og formål, og kan derfor ikke bruges i stedet for hinanden.
Hvad kan østrogen gøre for min hjernesundhed?
Østrogen spiller en vigtig rolle i at beskytte og understøtte hjernens funktioner, og hormonbehandling kan hjælpe med at genoprette noget af den balance, der går tabt, når østrogenniveauerne falder i overgangsalderen.
- Østrogen spiller en beskyttende rolle i hjernen ved at styrke forbindelserne mellem nerveceller og øge blodgennemstrømningen, hvilket understøtter hjernens funktion generelt. Når østrogenniveauerne falder, kan det derfor resultere i symptomer som hjernetåge, nedsat koncentration og hukommelsesproblemer. Hormonbehandling kan afhjælpe disse gener ved at stabilisere centrale neurotransmittere, der er afgørende for mental klarhed og kognitiv ydeevne (Jaff, Climacteric 2022; Mosconi et al., Scientific Reports 2024).
- Østrogen har også en positiv indvirkning på hjernens plasticitet — dens evne til at tilpasse sig og danne nye forbindelser. Dette er især vigtigt i forhold til læring og hukommelse, da hjernen fortsat er i stand til at skabe nye neurale forbindelser gennem hele livet. Østrogen har vist sig at understøtte denne proces, hvilket kan hjælpe med at forbedre evnen til at lære nye færdigheder og håndtere stress bedre (Maioli et al., Essays in Biochemistry 2021).
- Tidlig hormonbehandling, især i perimenopausen og i de første år efter overgangsalderen, har i nogle studier været forbundet med bedre kognitiv funktion og lavere risikoindikatorer for senere kognitiv svækkelse. Østrogen kan bl.a. dæmpe neuroinflammation, beskytte mod oxidativt stress og understøtte hippocampus-funktion (Thurston, Frontiers in Neurology 2020, Robinson et al., Neurobiology of Aging 2020; Mosconi et al., Scientific Reports 2024).
- Østrogen påvirker neurotransmittere som serotonin og dopamin, som er vigtige for humørregulering. Derfor kan hormonbehandling ikke kun forbedre kognitiv funktion, men også hjælpe med at reducere symptomer på angst, depression og irritabilitet, som kan opstå i overgangsalderen (Maki & Jaff, Climacteric 2022).
Hvad kan østrogen gøre for min mentale sundhed?
Mange kvinder oplever forværring af humørsvingninger, angst, depression og koncentrationsbesvær. Men østrogenbehandling har vist sig at hjælpe med at stabilisere humøret og mindske symptomer på depression og angst, især når behandlingen påbegyndes tidligt.
- Lavt østrogen kan føre til ændringer i neurotransmittere som serotonin og dopamin, som spiller en væsentlig rolle i humørreguleringen. Faldet i østrogen kan forstyrre disse systemer, hvilket resulterer i de mentale sundhedsproblemer, mange kvinder oplever i overgangsalderen (Freeman et al., Maturitas 2024).
- En systematisk gennemgang af nyere forskning viser, at østrogen kan have en positiv indvirkning på humør og kognitiv funktion. Østrogenbehandling kan reducere symptomer på angst og depression og er især gavnligt, når behandlingen startes tidligt i overgangsalderen, hvilket kan hjælpe med at mindske de psykiske belastninger, der ofte følger med hormonelle ændringer (Maki & Henderson, Lancet 2023).
- Østrogen har en neurobeskyttende effekt, som hjælper med at vedligeholde hjerneceller og fremme hjernens plasticitet — dens evne til at danne nye forbindelser og tilpasse sig over tid. Denne effekt er dokumenteret i nyere forskning om kognitive problemer i perimenopausen (Metcalf et al., Curr Psychiatry Rep 2023).
- Langsigtet forskning viser, at tidlig hormonbehandling i overgangsalderen kan reducere risikoen for senere kognitiv svækkelse og hjælpe med at bevare mental klarhed (Howard et al., BJPsych Bull 2023).
Er der alternativer til østrogenbehandling?
Selvom østrogenbehandling er en af de mest effektive måder at håndtere symptomerne på overgangsalderen på, er det ikke den eneste mulighed. Der findes flere alternativer, som kan hjælpe med at lindre symptomerne, især for kvinder, der ikke ønsker at tage hormonbehandling. Nogle af de mest anvendte alternativer inkluderer:
- Livsstilsændringer: Regelmæssig motion, sund kost og stresshåndtering spiller en vigtig rolle i at reducere symptomer som træthed, søvnbesvær og humørsvingninger. Motion kan især hjælpe med at styrke knoglerne, forbedre humøret og reducere angst (Money et al., BMC Women’s Health 2024).
- Soyaisoflavoner: Planteøstrogener som soja-isoflavoner har vist sig at reducere hedeture og forbedre livskvaliteten (Zhu et al., PeerJ 2024).
- Vitamin D og magnesium: Disse næringsstoffer spiller en vigtig rolle i knoglesundheden. Vitamin D-tilskud kan bidrage til at reducere risikoen for frakturer, selvom effekten varierer afhængigt af dosis og population (Bolland et al., Lancet Diabetes and Endocrinology 2018). Magnesium er ligeledes centralt for knoglemetabolismen, og nyere reviews understøtter dets betydning i forebyggelsen af osteoporose (El Hajj Fuleihan et al., Osteoporosis International 2021).
- Isoflavoner og knogler: Nyere forskning tyder på, at isoflavoner også kan have en positiv effekt på knoglemetabolismen (Barańska et al., Bone 2024).
- Omega-3 fedtsyrer: Omega-3 fedtsyrer kan muligvis hjælpe med at reducere vasomotoriske symptomer, forbedre søvnkvaliteten og mindske depressive symptomer hos postmenopausale kvinder (Fenton et al., Nutrients 2023).
- Styrketræning: Systematiske reviews tyder på, at styrketræning kan reducere fysiske symptomer, forbedre knoglesundhed og hjælpe med hedeture hos kvinder i overgangsalderen (Capel-Alcaraz et al., Journal of Clinical Medicine 2023).
Hvem bør ikke bruge østrogenbehandling?
Østrogenbehandling (menopausal hormone therapy/hormone replacement therapy) er effektiv og sikker for mange, når den ordineres korrekt. Nogle grupper bør dog udvise særlig forsigtighed eller helt undgå systemisk behandling og altid vurderes individuelt af læge:
- Hormonfølsom kræft (fx brystkræft, endometriecancer): Systemisk menopausal hormone therapy frarådes som udgangspunkt. Retningslinjer anbefaler ikke-hormonelle tiltag førstelinje; specialistvurdering ved svære symptomer (British Menopause Society konsensus 2023, NICE Clinical Knowledge Summaries, senest opdateret 2025).
- Tidligere venøs tromboemboli eller apopleksi: Oral østrogen øger risikoen for venøs tromboemboli; transdermal østrogen er ikke forbundet med øget risiko i store studier/registre og foretrækkes ved forhøjet tromboserisiko (Vinogradova et al., BMJ 2019, MMS-Register, Research and Practice in Thrombosis and Haemostasis 2023, NICE Clinical Knowledge Summaries 2025).
- Migræne: Migræne kan både bedres og forværres af hormoner. Ved migræne med aura anbefales typisk non-oral (transdermal) østrogen i lavest effektive dosis; aura er ikke en absolut kontraindikation for hormone replacement therapy, men individuel risikovurdering er vigtig (British Menopause Society Migraine and Hormone Replacement Therapy 2022, MacGregor, Best Practice Research Clinical Obstetrics and Gynaecology 2021).
- Leversygdom: Aktiv leversygdom er en kontraindikation mod systemisk hormone replacement therapy (især oral); kræver specialistvurdering (NICE Clinical Knowledge Summaries 2025, South West London Integrated Care Board 2022).
- Hjerte-kar-sygdom eller høj risiko for hjerte-kar-sygdom: “Timing-hypotesen” støttes af nyere vejledninger: start før 60 år eller inden for 10 år efter menopausen har generelt gunstigere profil; kendt hjerte-kar-sygdom eller høj 10-års risiko kræver forsigtighed/alternativer. Transdermal frem for oral kan være fordelagtigt (American Heart Association videnskabelig udtalelse, Circulation 2023, Johansson et al., BMJ 2024, North American Menopause Society 2022, British Menopause Society CVD 2024).
Behøver jeg østradiol for at komme igennem overgangsalderen?
Nej, det kan der ikke siges noget generelt om, da behovet for hormonbehandling afhænger af din individuelle situation.
For nogle kvinder er symptomerne på overgangsalderen milde, og kræver ikke behandling, mens andre kan opleve mere markante symptomer, der påvirker både livskvalitet og dagligdag.
Hvis dine symptomer er milde, kan livsstilsændringer som regelmæssig motion, sund kost, og stresshåndtering være tilstrækkelige til at lette dem. Mange kvinder opdager, at små ændringer i deres rutine, som at få nok søvn, dyrke yoga eller spise en kost rig på frugt og grøntsager, hjælper med at håndtere symptomer som træthed og humørsvingninger.
Kosttilskud som sojaisoflavoner, magnesium og omega-3 fedtsyrer har også vist sig at have en positiv effekt, især på symptomer som hedeture og kan hjælpe med at beskytte knoglerne mod osteoporose.
For kvinder med mere markante symptomer, som hedeture, nattesved eller alvorlige humørsvingninger, kan hormonbehandling som østradiol være en effektiv løsning. Østradiol kan hurtigt lindre symptomer og er især effektiv, hvis det påbegyndes tidligt.
Det er dog vigtigt at tale med din læge, da hormonbehandling ikke nødvendigvis er den rigtige løsning for alle.
Din læge kan hjælpe med at vurdere, om de potentielle fordele ved hormonbehandling opvejer de risici, der kan være forbundet med det, især hvis du har en familiehistorie af hormonfølsomme kræftformer eller kardiovaskulære sygdomme.
I sidste ende er beslutningen om at starte på hormonbehandling noget, du og din læge bør drøfte grundigt.
Hver kvinde er unik, og der er mange måder at håndtere overgangsalderen på, afhængigt af dine symptomer og helbredshistorik. Det handler om at finde den rette tilgang, der passer til dig og dine behov.
disclaimer
Artiklen er udelukkende udarbejdet til generel informationsbrug og udgør ikke lægelig rådgivning. Den kan ikke erstatte professionel medicinsk vurdering, diagnose eller behandling.
Menokind fraskriver sig ethvert ansvar for beslutninger truffet eller konsekvenser, direkte eller indirekte, af handlinger baseret på information i denne artikel.
Kildeliste
1. Gordon JL, Rubinow DR, Eisenlohr-Moul TA, Leserman J, Girdler SS. Efficacy of transdermal estradiol and micronized progesterone in the prevention of depressive symptoms in the menopause transition: a randomized clinical trial. JAMA Psychiatry. 2018;75(2):149-157. Link
2. Manson JE, Chlebowski RT, Stefanick ML, Aragaki AK, Rossouw JE, Prentice RL, et al. Menopausal hormone therapy and health outcomes during the intervention and extended poststopping phases of the Women’s Health Initiative randomized trials. JAMA. 2013;310(13):1353-1368. Link
3. Lederman S, Santoro N, Naegles L, et al. Efficacy and safety of fezolinetant for vasomotor symptoms associated with menopause (SKYLIGHT 1): a phase 3 randomised controlled trial. The Lancet. 2023;401(10385):1099-1112. Link
4. Brincat M, Moniz CJ, Studd JW, Darby AJ, Magos AL, Emburey G, et al. The influence of hormone replacement therapy on skin ageing: a pilot study. Maturitas. 1987;9(1):49-56. Link
5. Nerattini MC, Jett S, Andy G, Carlton C, Zarate S, Boneu P, et al. Systematic review and meta-analysis of the effects of menopause hormone therapy on risk of Alzheimer’s disease and dementia. Front Aging Neurosci. 2023;15:1260427. Link
6. Mosconi L, et al. In vivo brain estrogen receptor density by neuroendocrine aging and relationships with cognition and symptomatology. Sci Rep. 2024;14:20513. Link
7. Schaudig K, Wang X, Bouchard C, Lindén Hirschberg A, Cano A, Shapiro CM, Stute P, Wu X, Miyazaki K, Scrine L, Nappi RE. Efficacy and safety of fezolinetant for moderate-severe vasomotor symptoms associated with menopause in individuals unsuitable for hormone therapy: a phase 3b randomised controlled trial. BMJ. 2024;387:e079525. Link
8. Armeni E, et al. Neuroendocrinology of menopause: the symptoms, the risks and the management. Maturitas. 2023. Link
9. Nolan BJ, Liang B, Cheung AS. Efficacy of micronized progesterone for sleep: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trial data. The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism. 2021;106(4):e942–e951. Link
10. Greendale GA, Han W, Finkelstein JS, Burnett-Bowie S‑AM, Huang M, Martin D, Karlamangla AS. Changes in regional fat distribution and anthropometric measures across the menopause transition. The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism. 2021;106(9):2520–2534. Link
11. Faubion SS, Kingsberg SA, Shifren JL, Mitchell CM, Kaunitz AM, Larkin LC, et al. The 2020 genitourinary syndrome of menopause position statement of The North American Menopause Society. Menopause. 2020;27(9):976–992. Link
12. Gulati M, Dursun E, Vincent K, Watt FE. The influence of sex hormones on musculoskeletal pain and osteoarthritis. The Lancet Rheumatology. 2023;5(4):e225–e238. Link
13. Zouboulis CC, Blume-Peytavi U, Kosmadaki M, Roó E, Vexiau-Robert D, Kerob D, Goldstein SR. Skin, hair and beyond: the impact of menopause. Climacteric. 2022;25(5):434–442.
Link
14. Maki PM, Jaff NG. Brain fog in menopause: a health-care professional’s guide for decision-making and counseling on cognition. Climacteric. 2022;25(6):570-578. Link
15. Faubion SS, Crandall CJ, Davis SR, El Khoudary SR, Hodis HN, Lobo RA, et al. The 2022 hormone therapy position statement of The North American Menopause Society. Menopause. 2022;29(7):767-794. Link
17. Manson JE, Aragaki AK, Rossouw JE, Anderson GL, Prentice RL, LaCroix AZ, et al. Menopausal hormone therapy and long-term all-cause and cause-specific mortality: the Women’s Health Initiative randomized trials. JAMA. 2017;318(10):927-938. Link
18. Hodis HN, Mack WJ, Henderson VW, Shoupe D, Budoff MJ, Hwang-Levine J, et al. Vascular effects of early versus late postmenopausal treatment with estradiol. N Engl J Med. 2016;374(13):1221-1231. Link
19. Chlebowski RT, Aragaki AK, Anderson GL, Manson JE, Stefanick ML, Pan K, et al. Association of menopausal hormone therapy with long-term breast cancer incidence and mortality: the Women’s Health Initiative randomized clinical trials. JAMA. 2020;324(4):369-380. Link
20. Vinogradova Y, Coupland C, Hippisley-Cox J. Use of hormone replacement therapy and risk of venous thromboembolism: nested case-control studies using the QResearch and CPRD databases. BMJ. 2019;364:k4810. Link
21. Shumaker SA, Legault C, Rapp SR, Thal L, Wallace RB, Ockene JK, et al.; WHIMS Investigators. Estrogen plus progestin and the incidence of dementia and mild cognitive impairment in postmenopausal women: the Women’s Health Initiative Memory Study. JAMA. 2003;289(20):2651-2662. Link
22. Shumaker SA, Legault C, Kuller LH, Rapp SR, Thal L, Lane DS, et al.; WHIMS Investigators. Conjugated equine estrogens and incidence of probable dementia and mild cognitive impairment in postmenopausal women: Women’s Health Initiative Memory Study. JAMA. 2004;291(24):2947-2958. Link
23. Chlebowski RT, Wactawski-Wende J, Ritenbaugh C, Hubbell FA, Ascensao J, Rodabough RJ, et al.; Women’s Health Initiative Investigators. Estrogen plus progestin and colorectal cancer in postmenopausal women. N Engl J Med. 2004;350(10):991-1004. Link
24. Maki PM, Kornstein SG, Joffe H, Bromberger JT, Freeman EW, Athappilly G, et al. Guidelines for the evaluation and treatment of perimenopausal depression: summary and recommendations. J Womens Health. 2018;27(10):1172-1186. Link
25. Stute P, Wildt L, Neulen J. The impact of micronized progesterone on breast cancer risk: a systematic review. Climacteric. 2018;21(2):111-122. Link
26. Chlebowski RT, Manson JE, Anderson GL, Cauley JA, Aragaki AK, Stefanick ML, et al. Breast cancer after use of estrogen plus progestin and estrogen alone: analyses of data from 2 Women’s Health Initiative randomized clinical trials. JAMA Oncol. 2015;1(3):296-305. Link
27. Fournier A, Berrino F, Clavel-Chapelon F. Unequal risks for breast cancer associated with different hormone replacement therapies: results from the E3N cohort study. Breast Cancer Res Treat. 2008;107(1):103-111. Link
28. Stuenkel CA, Davis SR, Gompel A, Lumsden MA, Murad MH, Pinkerton JV, Santen RJ. Treatment of Symptoms of the Menopause: An Endocrine Society Clinical Practice Guideline. J Clin Endocrinol Metab. 2015;100(11):3975-4011. Link
29. British Menopause Society. Bioidentical HRT: Consensus Statement. BMS. March 2024. Link
30. Robinson S, et al. Estrogen, neurodegeneration, and cognitive function in postmenopausal women. Neurobiol Aging. 2020;88:1-13. Link
31. Maki PM, Henderson VW. Promoting good mental health over the menopause transition. Lancet. 2023;402(10416):1232–1244. Link
32. Metcalf CA, Duffy KA, Page CE, Novick AM. Cognitive Problems in Perimenopause: A Review of Recent Evidence. Curr Psychiatry Rep. 2023;25(10):501–511. Link
33. Freeman EW, Soares CN, Kornstein SG, Pinkerton JV. Neuroendocrine mechanisms of mood disorders during menopause transition. Maturitas. 2024;175:1–9. Link
34. Howard LM, Saunders KEA, Crawley J, et al. Severe mental illness and the perimenopause. BJPsych Bull. 2023;47(4):227–233. Link
35. Money S, Botha J, Wolvaardt JE. Exploring menopause-related symptoms and self-care practices among women: a cross-sectional study. BMC Women’s Health. 2024;24:482. Link
36. Zhu L, Zhang X, Li Y, et al. The efficacy of soy isoflavones for menopausal symptoms: a systematic review and meta-analysis. PeerJ. 2024;12:e19715. Link
37. Bolland MJ, Grey A, Avenell A. Effects of vitamin D supplementation on musculoskeletal health: a systematic review, meta-analysis, and trial sequential analysis. Lancet Diabetes Endocrinol. 2018;6(11):847–858. Link
38. El Hajj Fuleihan G, Dib L, Yamout B, Sawaya R. An update on magnesium and bone health. Osteoporos Int. 2021;32(12):2401–2411. Link
39. Barańska A, Karpińska A, Krzyżanowska P, et al. Effects of isoflavones on bone metabolism: a systematic review and meta-analysis. Bone. 2024;183:116373. Link
40. Fenton S, Burrows T, Collins CE, et al. Effects of omega-3 polyunsaturated fatty acids intake on vasomotor symptoms, sleep quality and depression in postmenopausal women: a systematic review. Nutrients. 2023;15(19):4231. Link
41. Capel-Alcaraz AM, Martínez-Aldao D, Montoya-González S, et al. Resistance training in menopausal women: a systematic review and meta-analysis. J Clin Med. 2023;12(2):548. Link
42. British Menopause Society. Consensus Statement: Management of symptoms after breast cancer. BMS, September 2023. Link
43. NICE Clinical Knowledge Summaries (CKS). Menopause – hormone replacement therapy (HRT): Prescribing information. Updated 2025. Link
44. Canonico M, Plu-Bureau G, et al. Menopausal hormone therapy and risk of venous thromboembolism: evidence from large observational studies and registries. Res Pract Thromb Haemost. 2023;7(5):100107. Link
45. British Menopause Society. Tool for Clinicians: Migraine and HRT. BMS, November 2022. Link
46. MacGregor EA. Migraine, menopause and hormone replacement therapy. Best Pract Res Clin Obstet Gynaecol. 2021;74:1–11. Link
47. South West London ICB. Menopause and Hormone Replacement Therapy (HRT) Guidelines. Version 1.1, November 2022. Link
48. American Heart Association. Rethinking Menopausal Hormone Therapy: For Whom, What, When and How Long? Circulation. 2023;148:e289–e309. Link
49. Johansson M, et al. Menopausal hormone therapy and risk of cardiovascular events: nationwide cohort study. BMJ. 2024;387:e078784. Link
50. British Menopause Society. Tool for Clinicians: Management of menopause for women with CVD. BMS, December 2024. Link
51. Thornton MJ. The biological actions of estrogens on skin aging and repair. Maturitas. 2017;103:60-64. Link
52. Pivazyan L, et al. Skin rejuvenation in women using menopausal hormone therapy: a systematic review and meta-analysis. Journal of Menopausal Medicine. 2023;29(3):133-145. Link
53.Hamajima N, Hirose K, Tajima K, Rohan T, Calle EE, Heath CW Jr, et al.; Collaborative Group on Hormonal Factors in Breast Cancer. Alcohol, tobacco and breast cancer – collaborative reanalysis of individual data from 53 epidemiological studies, including 58,515 women with breast cancer and 95,067 women without the disease. British Journal of Cancer. 2002;87(11):1234–1245. Link
54. Kræftens Bekæmpelse. Alkohol og kræft – fakta og forebyggelse. Kræftens Bekæmpelse; 2024. Link
55. Cagnacci A, Xholli A. Hormonal contraception and menopausal transition: a short review. Gynecological and Reproductive Endocrinology & Metabolism (GREM Journal). 2024;3(1). Link
56. Savolainen-Pietikäinen H, et al. Timing of hormone therapy and risk of dementia: a Finnish nationwide cohort study. Neurology. 2019;92(6):e546–e556. <a href=”https://n.neurology.org/content/92/6/e546″ target=”_blank” rel=”noopener”><span class=”s1″>Link</span></a>
57. Vinogradova Y, Coupland C, Hippisley-Cox J. Use of hormone replacement therapy and risk of dementia: nested case-control studies using QResearch and CPRD databases. BMJ. 2021;374:n2182. <a href=”https://www.bmj.com/content/374/bmj.n2182″ target=”_blank” rel=”noopener”><span class=”s1″>Link</span></a>
58. Maki PM. Critical window hypothesis of hormone therapy and cognition: current evidence and future directions. Climacteric. 2023;26(4):321–330. <a href=”https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37521524/” target=”_blank” rel=”noopener”><span class=”s1″>Link</span></a>
59. Cauley JA, Robbins J, Chen Z, et al. Effects of estrogen plus progestin on risk of fracture and bone mineral density: the Women’s Health Initiative randomized trial. JAMA. 2003;290(13):1729–1738. <a href=”https://jamanetwork.com/journals/jama/fullarticle/197024″ target=”_blank” rel=”noopener”><span class=”s1″>Link</span></a>
60. Prestwood KM, Kenny AM, Kleppinger A, Kulldorff M. Ultralow-dose micronized 17β-estradiol and bone density and bone metabolism in older women: a randomized controlled trial. JAMA. 2003;290(8):1042–1048. <a href=”https://jamanetwork.com/journals/jama/fullarticle/197110″ target=”_blank” rel=”noopener”><span class=”s1″>Link</span></a>
61. Kanis JA, et al. European guidance for the diagnosis and management of osteoporosis in postmenopausal women. Osteoporosis International. 2019;30(1):3–44. <a href=”https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30324412/” target=”_blank” rel=”noopener”><span class=”s1″>Link</span></a>
62. Dolitsky M, et al. Efficacy of fezolinetant, a neurokinin 3 receptor antagonist, for vasomotor symptoms associated with menopause: a randomized clinical trial. Obstetrics & Gynecology. 2020;135(5):1181–1193. <a href=”https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32282668/” target=”_blank” rel=”noopener”><span class=”s1″>Link</span></a>
63. Lara LA, et al. Effectiveness of prasterone (DHEA) for vulvovaginal atrophy in postmenopausal women: systematic review and meta-analysis. Maturitas. 2023;168:50–62. <a href=”https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0378512223001399″ target=”_blank” rel=”noopener”><span class=”s1″>Link</span></a>
64. Abenhaim HA, et al. Association between menopausal hormone therapy and breast cancer: a systematic review and meta-analysis. Menopause. 2022;29(6):633–642. <a href=”https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/35089648/” target=”_blank” rel=”noopener”><span class=”s1″>Link</span></a>
65. Stute P, Neulen J, Wildt L. The impact of micronized progesterone on the endometrium: systematic review. Climacteric. 2016;19(4):316–328. <a href=”https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27125242/” target=”_blank” rel=”noopener”><span class=”s1″>Link</span></a>
66. Stute P, Walker LJ, Eicher A, et al. Progestogens for endometrial protection in combined menopausal hormone therapy: systematic review. Best Practice & Research Clinical Endocrinology & Metabolism. 2024;38(1):101815. <a href=”https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37516435/” target=”_blank” rel=”noopener”><span class=”s1″>Link</span></a>
67. Mørch L, Kjær SK, Keiding N, et al. Hormone therapy and ovarian cancer risk: nationwide cohort. JAMA. 2009;302(3):298–305. <a href=”https://jamanetwork.com/journals/jama/fullarticle/184550″ target=”_blank” rel=”noopener”><span class=”s1″>Link</span></a>
68. Beral V, Bull D, Green J, Reeves G. Ovarian cancer and hormone replacement therapy in the Million Women Study. Lancet. 2007;369(9574):1703–1710. <a href=”https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/17512855/” target=”_blank” rel=”noopener”><span class=”s1″>Link</span></a>
69. Canonico M, Plu-Bureau G, Lowe GDO, Scarabin P-Y. Hormone replacement therapy and risk of venous thromboembolism in postmenopausal women: systematic review and meta-analysis. BMJ. 2008;336(7655):1227–1231. <a href=”https://www.bmj.com/content/336/7655/1227″ target=”_blank” rel=”noopener”><span class=”s1″>Link</span></a>
