Indholdsfortegnelse
Menokinds Podcast
Ærlige samtaler om overgangsalderen
Kvinder deler deres oplevelser, eksperter giver viden, og sammen bryder vi tabuet om hormoner, krop og liv midt i forandring.
Meno Times
Forskere har analyseret sundhedsdata fra 120 millioner kvinder — med overraskende resultater om hormonbehandlingens timing.
Der har altid været noget næsten skæbnetungt over det øjeblik, man siger ja til hormonbehandling. Det føles som et valg, der enten skal redde eller risikere én.
Men måske er det ikke selve valget, der betyder mest — men timingen.
På The Menopause Society’s årsmøde i Orlando i oktober 2025 præsenterede forskerne Ify Chidi og Risa Pope et studie, der kan vise sig at blive et vendepunkt i forståelsen af hormonbehandlingens rolle i kvinders helbred.
Under titlen ‘The timing of estrogen therapy: Perimenopausal benefits and postmenopausal risks’ blev der fremlagt data fra et enestående materiale — sundhedsdata fra over 120 millioner kvinder, analyseret for at se, hvordan tidspunktet for opstart af østrogenholdig hormonbehandling påvirker risikoen for sygdom og død.
Forskerne delte kvinderne op i tre grupper: dem, der startede behandling i perimenopausen (årene før den sidste menstruation), dem, der først startede efter menopause, og dem, der aldrig fik MHT.
Resultatet var bemærkelsesværdigt — og på mange måder forbløffende simpelt: Tidlig start giver bedre helbred.
Kvinder, der begyndte MHT i perimenopausen og fortsatte i mindst ti år, havde omkring 60 procent lavere risiko for at udvikle brystkræft, blodprop i hjertet eller slagtilfælde sammenlignet med dem, der aldrig tog hormoner.
Selv kvinder, der først startede behandlingen efter menopausen, havde en vis beskyttende effekt med lavere risiko for brystkræft og hjerteanfald, men hos dem sås også en let øget risiko for slagtilfælde.
Hvorfor tidspunktet gør forskellen
Det er en af de mest omfattende analyser, der nogensinde er lavet på området, og resultaterne understøtter det, som flere års forskning har peget på: at østrogen ikke kun lindrer symptomer, men også kan beskytte kredsløb, knogler og hjerne — når det gives på det rette tidspunkt.
Den såkaldte timing hypothesis har i årevis været diskuteret blandt forskere.
Ideen er enkel: østrogen har en beskyttende virkning på kroppens væv og kar, men kun så længe de hormonfølsomme systemer stadig er aktive.
Starter man for sent — når årene med lavt østrogen allerede har sat deres spor i blodkar, fedtstofskifte og vævsfølsomhed — mister hormonerne en del af deres beskyttende kraft.
Studiet fra Chidi og Pope giver den teori solid tyngde.
Forskerne anvendte elektroniske journaldata og fulgte millioner af kvinder over årtier. Data blev justeret for faktorer som alder, BMI, medicinforbrug og eksisterende sygdom — en metodisk styrke, der adskiller undersøgelsen fra mange tidligere observationer.
Det betyder, at sammenhængen mellem tidlig hormonbehandling og lavere risiko for sygdom ikke bare kan tilskrives tilfældigheder eller skævvridning i deltagergrundlaget.
Resultatet er på sin vis både banalt og revolutionerende: Kvindekroppen klarer sig bedre, når den får støtte, mens den stadig kæmper — ikke når kampen allerede er tabt.
I praksis betyder det, at hormonbehandling, der påbegyndes i 40’erne eller tidlige 50’ere, kan have en langt bredere effekt end det ellers så fortærskede ord: ‘symptomlindring’.
Det handler ikke kun om at sove igen, tænke klart igen, føle sig som sig selv igen — men også om at forebygge det, der statistisk set tager flest kvinders liv: hjerte-kar-sygdomme, slagtilfælde og metaboliske sygdomme.
Selvfølgelig er der forbehold. Studiet er præsenteret som et konferenceabstract og endnu ikke publiceret i et peer-reviewet tidsskrift, og de præcise detaljer – som præparatform, dosis og om der er kigget på kombination med gestagen eller progesteron – er ikke kendt.
Seniorforfatter Dr. Risa Pope har bekræftet, at de fulde resultater vil blive publiceret senere, men allerede nu peger data på et klart mønster:
I årtier har debatten om hormonbehandling været domineret af frygt — for brystkræft, for blodpropper, for “kunstig indgriben i naturen”.
Nu ser vi konturerne af et helt andet narrativ: at det, der faktisk er farligt, kan være at lade være.
disclaimer
Artiklen er udelukkende udarbejdet til generel informationsbrug og udgør ikke lægelig rådgivning. Den kan ikke erstatte professionel medicinsk vurdering, diagnose eller behandling.
Menokind fraskriver sig ethvert ansvar for beslutninger truffet eller konsekvenser, direkte eller indirekte, af handlinger baseret på information i denne artikel.
Kildeliste
1. 1. Chidi I, Pope R. ‘The timing of estrogen therapy: Perimenopausal benefits and postmenopausal risks. Presented at: Annual Meeting of The Menopause Society’; October 21-25, 2025; Orlando. Link
