Indholdsfortegnelse
Menokinds Podcast
Ærlige samtaler om overgangsalderen
Kvinder deler deres oplevelser, eksperter giver viden, og sammen bryder vi tabuet om hormoner, krop og liv midt i forandring.
Meno Times
Jo længere en kvinde eksponeres for østrogen gennem livet, desto bedre klarer hendes hjerne aldring — viser nyt studie af 1.329 kvinder fra Framingham Heart Study.
2025 har allerede budt på markant ny forskning, der ændrer forståelsen af østrogenets rolle i kvinders hjerner.
Et af de mest markante resultater kommer fra University of Galway og peger på, at kvinder med længere samlet østrogenpåvirkning — både naturligt og via hormonbehandling — har lavere risiko for demens og bedre kognitiv funktion.
Jo længere et liv med østrogen, desto bedre ser hjernen ud til at klare aldring.
Studiet, The association between reproductive factors and neurocognitive and neuroimaging markers of brain aging, er netop offentliggjort i Journal of Alzheimer’s Disease og bygger på data fra 1.329 kvinder i Framingham Heart Study — verdens længst løbende befolkningsundersøgelse, som har fulgt deltagere siden 1948.
De kvinder, der indgik i denne del af forskningen, tilhørte den såkaldte Offspring cohort, rekrutteret i 1971 og fulgt fra slutningen af 1990’erne og frem i op til to årtier, så forskerne kunne observere udviklingen helt frem til de første demenstilfælde.
Forskerne sammenholdt en række reproduktive og hormonelle faktorer – herunder alder ved første menstruation og menopause, antal fødsler, varighed af den reproduktive livsfase, østrogenniveauer i blodet og brug af hormonbehandling efter menopause – med resultater fra både MRI-scanninger af hjernen og omfattende kognitive test.
De målte blandt andet hippocampus- og total hjernevolumen, som er anerkendte markører for hjernens aldring, og koblede disse fund til kvindernes østrogeneksponering gennem livet.
Resultaterne er bemærkelsesværdige:
Kvinder med længere samlet østrogeneksponering havde bedre kognitiv funktion og større hjernevolumen.
Kvinder, der gik tidligt i overgangsalderen (før 50 år), havde lavere hippocampus-volumen — det område i hjernen, der rammes tidligst ved Alzheimers.
Kvinder, der brugte hormonbehandling i den postmenopausale fase, havde lavere observeret risiko for at udvikle demens — et fund, som forskerne dog understreger kræver yderligere validering.
Højere niveauer af østrogen i blodet samt flere fødsler var desuden forbundet med bedre hukommelse, abstrakt tænkning og rumlig forståelse.
En mulig forklaring
Østrogen påvirker en lang række funktioner i hjernen — fra blodgennemstrømning og signalstoffer til beskyttelse mod inflammation og oxidativt stress.
Det er derfor biologisk plausibelt, at et fald i østrogen kan fremskynde aldringsprocesser, mens en stabilisering via hormonbehandling kan virke beskyttende.
Når østrogen falder, påvirkes særligt de dele af hjernen, der regulerer hukommelse, følelser og søvn — herunder hippocampus og det limbiske system.
Det samme område rummer et tæt netværk af østrogenreceptorer, og flere studier har vist, at østrogen stimulerer dannelsen af nye synapser og øger hjernens plasticitet.
Det kan være en del af forklaringen på, hvorfor kvinder, der får hormonbehandling i og efter overgangsalderen, i gennemsnit bevarer bedre kognitiv funktion og oplever lavere risiko for demenssygdomme.
De nye resultater passer ind i et voksende forskningsbillede, der understøtter den såkaldte timing hypothesis:
At hormonbehandling har den største forebyggende effekt, når den startes tidligt i overgangsalderen, mens hjernen stadig responderer aktivt på østrogen.
Det handler altså ikke kun om symptomer, men om biologi — om, hvornår systemet stadig kan genkende signalet, og hvornår det er for sent.
To studier, én virkelighed
Forskerne understreger, at der stadig er brug for flere studier, før man kan konkludere, at hormonbehandling direkte forebygger demens.
Studiet er observationelt, og der kan derfor være andre faktorer, der spiller ind — livsstil, genetik, uddannelse, helbred og socioøkonomiske forskelle, som ikke fuldt ud kan justeres for.
Og hvad så med det danske registerstudie, der for nylig vakte opmærksomhed med den modsatte konklusion — at hormonbehandling skulle øge risikoen for demens?
Her er det afgørende at kende forskellen:
Det danske studie var et rent registerstudie baseret på data om recepter og diagnoser, uden viden om præparat, dosis, administration, varighed eller tidspunkt for opstart.
Mange af de kvinder, der indgik i data, var i forvejen ældre, havde underliggende sygdom eller symptomer, der i sig selv kunne øge risikoen for demens.
Det betyder, at studiet ikke kan sige noget om årsag — kun om sammenfald.
I modsætning hertil følger det nye Galway-studie kvinder klinisk gennem årtier, måler deres østrogenniveauer, scanner deres hjerner og tester deres kognitive funktion.
Hvor registerdata beskriver et statistisk mønster, peger dette på en biologisk mekanisme.
Derfor er det heller ikke to studier, der står i modstrid — men to forskellige måder at se på det samme fænomen: det ene gennem bagudskuende statistik, det andet gennem fremadskuende biologi.
Og begge minder os om det samme: at hjernens sundhed ikke kun formes af alder, men også af hormoner — og at østrogen tilsyneladende spiller en langt mere omfattende rolle, end man tidligere har anerkendt.
I årtier har diskussionen om hormonbehandling handlet om risiko.
Det her studie minder os om, at der også findes et andet perspektiv: potentialet.
For østrogen er ikke kun et kønshormon, men et signalstof, der gennem hele livet har formet kvinders hjerner, kredsløb og celler.
At forstå, hvordan det beskytter — og hvornår det gør det bedst — kan blive afgørende for fremtidens forebyggelse. Ikke bare af hedeture, men af hjernesygdomme.
disclaimer
Artiklen er udelukkende udarbejdet til generel informationsbrug og udgør ikke lægelig rådgivning. Den kan ikke erstatte professionel medicinsk vurdering, diagnose eller behandling.
Menokind fraskriver sig ethvert ansvar for beslutninger truffet eller konsekvenser, direkte eller indirekte, af handlinger baseret på information i denne artikel.
Kildeliste
1. McGrath ER, Scott MR, Seshadri S, et al. The association between reproductive factors and neurocognitive and neuroimaging markers of brain aging. Journal of Alzheimer’s Disease. 2025;107(4).
Link
