Der er en særlig slags vrede, som mange kvinder genkender, men sjældent taler højt om. Den kommer snigende. En trippende utålmodighed, en følelse af komplet overstimulering — og et temperament, man ikke helt kan genkende som sit eget.

Et nyt studie, ‘Effects of menstrual cycle phases and reproductive aging stages on arousal symptoms,’ publiceret i Menopause (2025), viser, at de følelsesmæssige udsving, som mange oplever i årene op til overgangsalderen, ikke er indbildning — men et direkte resultat af hormonernes svingninger.

Forskerne Nancy Fugate Woods og Ellen S. Mitchell fra University of Washington analyserede data fra 301 kvinder i alderen 35 til 55 år, som var en del af Seattle Midlife Women’s Health Study.

Kvinderne blev fulgt i gennemsnit 17,4 år, og deres oplevelse af “arousal-symptomer” — defineret som irritabilitet, vrede, rastløshed, nervøsitet og følelsen af at miste kontrol — blev løbende målt og sammenholdt med deres cyklusfase og reproduktive status.

For at kortlægge hormonernes rolle delte forskerne kvinderne ind i fire stadier:

• Sen reproduktiv fase 1 og 2 (LRS1, LRS2) — hvor cyklus stadig er regelmæssig, men hormonvariationerne tiltager.
• Tidlig menopausal overgang (EMT) — hvor cykluslængden begynder at variere med mere end 7 dage.
• Sen menopausal overgang (LMT) — hvor der går mere end 60 dage mellem blødninger.
• Tidlig postmenopause (PMT) — de første år efter den sidste menstruation.

Resultatet var tydeligt: følelsesmæssig ophidselse toppede i den tidlige menopausale overgang (EMT), hvor cyklus begynder at blive uregelmæssig, og hormonerne svinger mest. I denne fase var irritabilitet og vrede 33–40% hyppigere end i de tidligere stadier, og symptomerne var særligt udtalte lige før menstruation og i måneder, hvor hormonudsvingene var størst.

Forskerne fandt altså et mønster: jo mere uregelmæssige cyklusserne blev, desto mere følte kvinder sig følelsesmæssigt ustabile. Det var ikke en glidende udvikling, men en serie af udsving, der forplantede sig direkte til hjernens signalstoffer.

Forandringerne hænger tæt sammen med de biokemiske skift i østrogen og progesteron: Østrogen stimulerer serotonin og dopamin, som dæmper stress og regulerer stemningsleje.

Når niveauet falder brat, mister hjernen sit dæmpende filter. Samtidig svigter progesteron — det hormon, der normalt virker beroligende.

Det er en dobbelt effekt, der skaber en tilstand af høj arousal: man reagerer hurtigere, føler sig overvældet, og små irritationer bliver pludselig store.

Tidligere studier har fokuseret på depression og angst i overgangsalderen. Men studiet her viser noget andet: vrede og irritabilitet som selvstændige symptomer, der topper netop i perimenopausen — ikke efter, når hormonerne først er faldet til ro.

Og ja! De fleste kvinder oplevede, at symptomerne aftog igen, når hormonbalancen stabiliserede sig i postmenopausen. Men i den mellemliggende fase — de svingende år — var mønsteret klart: følelseslivet bliver mere intenst, mere flygtigt og mere sårbart for hormonernes tempo.

Og det er måske den vigtigste pointe.

Det her handler ikke om svaghed, temperament eller psyke. Det handler om biologi. Om et nervesystem, der reagerer på ændringer i østrogen og progesteron, på samme måde som kroppen reagerer på temperatur eller sult.

Når man ser det sådan, giver det også mening, hvorfor vrede og utålmodighed i 40’erne ikke bare kan mediteres væk. Det er hjernen, der mister sin hormonelle rytme — og kæmper for at finde en ny.