Der florerer mange rygter og påstande – faktisk så mange, at ørerne burde falde af – om, at hvis du får hormonbehandling, spiller du russisk roulette med dit helbred.

Og ja, siden det nu miskrediterede WHI-studie fra 2002, der fik millioner af kvinder verden over til at gispe i kor og smide deres hormoner i skraldespanden, har frygten hængt ved som en dårlig vane.

Men skrækken har aldrig haft et solidt fundament. For selvfølgelig indebærer alt i livet en form for risiko – bilkørsel, den mad du spiser, den vin du drikker, og ja, også hormonbehandling.

Spørgsmålet er bare, hvad vi egentlig taler om, når vi taler om risiko.

For de seneste årtiers forskning tegner et helt andet billede end det, WHI-studiet plantede i vores bevidsthed: Hormonbehandling forlænger liv.

Et af de mest overbevisende beviser kommer fra et stort britisk kohortestudie, ‘The effect of hormone replacement therapy on the survival of UK women: a retrospective cohort study, 1984‑2017’, publiceret i BJOG i 2024.

Forskerne fulgte 105.199 raske kvinder mellem 46 og 65 år fra den dag, de fik deres første recept på hormonbehandling, og helt op til 32 år frem – med en gennemsnitlig opfølgning på 13 år.

Resultaterne blev sammenlignet med 224.643 kvinder på samme alder, som aldrig havde taget hormoner.

Det særlige ved studiet var, at det rensede dataene for stort set alt, der kunne skævvride resultaterne.

Ikke bare alder og livsstil, men også type 2-diabetes, forhøjet blodtryk, hjertesygdom, BMI, rygning og operationer som hysterektomi og ooforektomi.

Det var med andre ord et langt mere præcist billede af virkeligheden, end vi hidtil har haft.

I alt døde 21.751 kvinder i perioden – 6.329 blandt dem, der tog hormonbehandling, og 15.422 blandt dem, der ikke gjorde. Resultatet var slående:

Den samlede risiko for at dø af alle årsager var ni procent lavere hos kvinder, der tog hormonbehandling.

Eller sagt på almindeligt dansk: De levede længere.

Når man dertil lægger, at mange i dag bruger mikroniseret progesteron – en biologisk identisk og mere gunstig form for endometriebeskyttelse – er der meget, der tyder på, at tallene ville se endnu bedre ud, hvis undersøgelsen blev gentaget i dag.

For i virkeligheden opsummerer den bare nettoeffekten af hormonbehandling: At den ikke kun dæmper hedeture, søvnløshed og hjernetåge, men også beskytter mod de sygdomme, der ofte følger i kølvandet på et ubehandlet østrogenfald – knogletab, hjerte-kar-sygdom, insulinresistens og muligvis kognitiv tilbagegang.

WHI-studiet, der i sin tid startede hele panikken, brugte en helt anden patientgruppe og en helt anden type hormoner end dem, vi anvender i dag.

Kvinderne var i gennemsnit 63 år – altså længe efter overgangsalderen – og fik en syntetisk kombination af konjugeret equinøstrogen og medroxyprogesteronacetat, præparater som stort set ikke bruges længere.

Resultaterne blev derefter fejltolket og generaliseret til alle kvinder, uanset alder, dosis og tidspunkt for behandlingsstart, og frygten for brystkræft tog overhånd, selv om de reelle risici var små og primært gjaldt netop denne ældre patientgruppe.

I dag ved vi langt mere.

Når hormonbehandling gives tidligt i overgangsalderen, i laveste effektive dosis og med moderne præparater, er balancen overvejende positiv.

Dødeligheden falder. Risikoen for knogleskørhed og hjerte-kar-sygdom mindskes. Søvn, energi og kognitiv funktion forbedres.

Og i stedet for at være et spil med døden, som nogen stadig tror, viser forskningen, at hormonbehandling i mange tilfælde forlænger livet – både i længde og i kvalitet.