Klokken er 03:41. Du har været vågen siden 02:08.

Du har vendt dig fra højre til venstre. Været på toilettet. Talt ned fra 1000. Spist en mad. Læst et blad. Stirret op i loftet med øjne, der føles som den dér emoji med store, stirrende øjne.

Du ved godt, at du skal op om tre timer. Men kroppen vil ikke sove. Hjernen vil ikke slukke.

Og næste dag? Du skal bare fungere.

Et nyt og grundigt metastudie, publiceret i  Frontiers in Neurology, sætter nu tal på det, mange kvinder allerede ved fra egen krop.

Under titlen ‘Factors influencing sleep disorders in perimenopausal women: a systematic review and meta-analysis’ har forskere samlet resultater fra 12 studier.

I alt deltog 11.928 kvinder i perimenopausen — altså årene op til menopausen, hvor hormonerne begynder at svinge og hvor søvnen begynder at svigte.

Reviewet dokumenterer, at kvinder i perimenopausen har — og hold nu fast— 1,3 til 1,6 gange større risiko for at opleve søvnforstyrrelser sammenlignet med kvinder, der ikke er i hormonel overgang.

Når hormonerne begynder at rykke rundt, begynder søvnen kort sagt at smuldre. Suk.

Og det stopper ikke der.

Risikoen stiger markant, hvis du samtidig har en depression (2,73 x højere risiko), har hedeture og nattesved (2,70 x højere risiko), lider af en kronisk sygdom (1,39 x højere risiko) … og bruger du psykofarmaka, så har du en 3,19 x højere risiko.

Det her handler altså ikke om at være sart. Det handler om, at søvnproblemer i perimenopausen har dokumenterbare, biologiske årsager:

Når østrogenniveauet falder, påvirker det hjernens temperaturregulering og døgnrytme.

Samtidig falder progesteron — hormonet med en beroligende virkning på nervesystemet.

Resultatet? En krop i alarmberedskab og en hjerne, der ikke kan finde ro.

Og når alt kommer til alt er manglende søvn ikke bare frustrerende.

Det påvirker even til både at tænke klart og huske ting, at holde styr på følelserne, at passe på dit hjerte og din krop — og helt ærligt: Du fungerer ikke. Ikke kognitivt. Ikke psykisk. Og slet ikke socialt.

Når søvnen ryger, ryger det hele med.

Men der er ting, du kan gøre — også før du ender med at skrige lydløst i natten:

•  Hold faste sengetider og skru ned for skærm og stimuli om aftenen. Kroppen elsker nemlig forudsigelighed. Når du går i seng og står op på samme tid hver dag, lærer hjernen, hvornår den skal frigive melatonin. Lys, nyheder, notifikationer og podcasts sender det modsatte signal: “Hold dig vågen.”
• Skær ned på kaffe og undgå lange lure. Koffein har en halveringstid på op til seks timer. Det betyder, at den kop kaffe klokken 15 stadig påvirker dig klokken 21. Og selvom lure kan føles som redningen, forstyrrer de ofte kroppens behov for dyb nattesøvn.
• Søg viden og støtte. At forstå, hvad der sker hormonelt, dæmper ikke bare bekymringerne, men også den stress, der holder kroppen i beredskab. Viden skaber ro. Og samtaler med andre i samme fase minder dig om, at du ikke er alene — og at det faktisk er muligt at få søvnen igen.
• Og for nogle: overvej hormonbehandling. Når østrogen falder, forstyrres kroppens temperaturregulering — og det er netop det, der får dig til at vågne badet i sved. Hormonbehandling kan genoprette balancen og mindske de udsving, der ødelægger søvnen. For nogle kvinder er det først dér, kroppen igen finder ro.

Det vigtigste?

Det er ikke dig, der er noget galt med. Og det er ikke, fordi du ikke prøver nok.

Det er din krop, der forsøger at navigere i en hormonel ombygning, du ikke selv har bedt om.

Du skal ikke bare lære at leve med det. Du kan få din nattesøvn tilbage.