Personlig historie
Da verden snurrede — og lægen kaldte det angst
Heidi Herbst Vick led i fire år af en voldsom svimmelhed, men ingen kunne finde årsagen. Indtil hun ved et tilfælde læste, at netop det symptom kan være et tegn på hormoner i frit fald.
- Skrevet af — Menokind Redaktionen
- Udgivet — 02/11/2025
Personlig historie
Da verden snurrede — og lægen kaldte det angst
Heidi Herbst Vick led i fire år af en voldsom svimmelhed, men ingen kunne finde årsagen. Indtil hun ved et tilfælde læste, at netop det symptom kan være et tegn på hormoner i frit fald.
- Skrevet af — Menokind Redaktionen
- Udgivet — 02/11/2025
Heidi Herbst Vick (f. 1976) er 49 år og har arbejdet som dagtilbudsleder de sidste 16 år.
I 2025 åbnede hun sin egen virksomhed, hvor hun faciliterer pædagogiske dage, kurser og udviklingsforløb.
Tre hurtige fra hormonfronten
Hvad er kommet mest bag på dig?
Hvad ville du ønske, at du dengang vidste?
Hvad vil du gerne have, at flere vidste om perimenopausen?
Menokind
community
Så gik jeg op på to pust dagligt, og allerede efter en uge mærkede jeg en forskel: Svimmelheden dalede over nogle dage… og efter en uge var den væk. Min svimmelhed var simpelthen pist væk!'
Min ufrivillige tur i OA-rutsjebanen startede i november 2020 med et voldsomt svimmelhedsanfald, en ambulance, der hentede mig, og en læge der kiggede på mit fødselsår og sagde: “Nå, men det er jo nok ikke en blodprop.”
Som om jeg skulle være glad eller lettet over den besked. Det eneste, den gjorde, var at gøre mig bange for om der faktisk var noget alvorligt galt.
Der var ingen blodprop og intet unormalt at se, da jeg blev scannet. Så jeg var herefter overladt til en krop, jeg pludselig havde svært ved at genkende eller forstå.
I tiden efter oplevede jeg hver eneste dag en form for gyngen, en kropslig følelse af at være køresyg — og jeg følte mig slet og ret rundtosset på alle mulige mærkelige tidspunkter.
Siddende, liggende, stående, gående. Alene, til møder, i biffen… you name it! Svimmelheden var med.
“Det er nok angst,” sagde de. Men jeg vidste bedre
Jeg fik scannet min hjerne (tak sundhedsforsikring!), fordi jeg efterhånden blev skide bange. Igen var alt normalt.
Men det var det jo ikke, normalt altså, så scanningen blev fulgt op af mange lægebesøg, dårlig søvn, angst, træthed, dårlig koncentration og anspændthed.
Til sidst konkluderede lægerne: “Det er nok angst.” Og så kunne jeg ellers passe mig selv.
Jeg køber fuldstændig ind på præmissen om angst, men jeg følte mig bare ikke angst.
Eller jo! Selvfølgelig gjorde uvisheden mig bange, og jeg var dybt bekymret for at fejle noget alvorligt.
Men det er jo ikke det samme som, at svimmelheden var på grund af min angst.
Jeg havde jo ikke haft angst, inden svimmelheden kom ind i mit liv.
Helt tilfældigt faldt jeg over en artikel der henviste til noget forskning om overgangsalder og oversete symptomer — herunder blandt andet svimmelhed.
Kunne de to ting hænge sammen for mig?
Tænk, at det bare krævede én læge, der lyttede
Der var flere lægebesøg og flere ordvekslinger mellem min læge og nye gynækolog.
Begge var skeptiske omkring OA, for de blodprøver, jeg fik taget, var fine.
Heldigvis skete der så det, at jeg fik en ny læge i år.
En læge, der rent faktisk lyttede og ikke kun kiggede på blodprøver, men sagde: “Skal vi ikke bare have dig på hormoner? Lad os prøve.”
Siden marts har jeg derfor været på østradiolproduktet Lenzetto, og jeg har været så heldig, at jeg stort set ikke har haft bivirkninger.
Jeg startede på ét pust i 4 uger og mærkede ikke den store forskel.
Måske kun en anelse bedring af de hedeture, jeg begyndte at få i starten af 2024.
Så gik jeg op på to pust dagligt, og allerede efter en uge mærkede jeg en forskel: Svimmelheden dalede over nogle dage… og efter en uge var den væk. Min svimmelhed var simpelthen pist væk!
Nu mærker jeg kun en smule svimmelhed cirka hver 14. dag sammen med ganske lidt ømhed i underlivet.
Jeg antager, at det er dér, jeg normalt ville have haft ægløsning eller menstruation, for det er også der, hvor hormoner har det med at fluktuere… og jeg ved nu, at netop fluktuerende hormoner kan give svimmelhed.
Jeg blev for resten også lige udredt for ADHD samtidig. OA forværrer jo symptomerne.Så det er jeg også i medicinsk behandling for. Men den del kom efter min start på hormoner.
I hvert fald har jeg fået min gamle energi tilbage.
Så meget, at det har ført til arbejdsmæssige opgaver, der gør mig glad og mere bevidst om kompetencer i mig, som jeg gerne vil dyrke mere af i fremtiden.
… og det er altså vildt efter flere år i svimmel undtagelsestilstand.
