Personlig historie
Min krop faldt fra hinanden — og ingen gad at lytte
Da Gitte var 52 begyndte kroppen at værke, men da hun var 57 gik den agurk. To frosne skuldre og en ulidelig smerte overalt i kroppen, som lægerne kaldte gigt. Men var det nu det?
- Skrevet af — Menokind Redaktionen
- Udgivet — 01/11/2025
Personlig historie
Min krop faldt fra hinanden — og ingen gad at lytte
Da Gitte var 52 begyndte kroppen at værke, men da hun var 57 gik den agurk. To frosne skuldre og en ulidelig smerte overalt i kroppen, som lægerne kaldte gigt. Men var det nu det?
- Skrevet af — Menokind Redaktionen
- Udgivet — 01/11/2025
Gitte Andersen er Familiebehandler og Kropsterapeut.
Gitte bor i Lejre og arbejder med individuel terapi, med børn, unge og voksne, hvor hun har fokus på sammenhæng mellem krop og sind.
Derudover underviser hun i yoga, meditation og mindfulness.
Tre hurtige fra hormonfronten
Hvad overraskede dig mest ved overgangsalderen?
Det er egentlig virkelig simpelt og ret kompliceret, men: at overgangsalder kan medfører så voldsomme ændringer både psykisk og fysisk.
Hvad ville du ønske, du havde vidst tidligere?
Hvad hormoner kan gøre af gode ting for os kvinder... og at jeg var startet på hormoner tidligere.
Hvad hjælper dig mest lige nu?
Mine bioidentiske hormoner er vigtige for, at min hverdag kan fungere – og så betyder og styrketræning ret meget for mig.
Menokind
community
“Fucking hell no”, tænkte jeg. “Et fremmed menneske skulle ikke bestemme over min skæbne eller mit liv.” Og mest af alt: Ingen mennesker skal afskrives på den måde efter en snak på 45 minutter. INGEN. Jeg blev virkelig ramt på mine menneskelige værdier. "
Når jeg kigger tilbage, kan jeg se, at jeg gik i overgangsalder som 52-årig, for her begyndte jeg for alvor at mærke, at min krop opførte sig anderledes.
Jeg fik hedeture, blev svimmel og oplevede sådan en underlig let hjertebanken, som jeg ikke kendte fra tidligere.
Jeg kunne have reageret på det allerede der, men formåede at ignorere det, da jeg altid har haft en krop, der har fungeret optimalt. Ingen smerter/skader af væsentlig karakter.
I det hele taget har jeg altid haft overskud og et let sind. Så jeg tænkte, at det ville gå over.
Qua min alder spurgte min kollega mig dog: “Mon du er gået i overgangsalder, Gitte?”
Jeg kan huske, at jeg var forbløffet.
“Nej, det tror jeg ikke, jeg er… jeg tror ikke, jeg er en af dem, der kommer til at få gener.”
Indeni tænkte jeg: “…og hvad er det der overgangsalder egentlig for noget?”
Jeg forbandt simpelthen ikke tingene, og jeg levede med generne (som jeg kan fornemme, at mange kvinder desværre gør).
Og det gjorde jeg i fem år.
Noget var forandret – og jeg forstod ikke hvad
Sidste år begyndte jeg imidlertid at få det mærkbart værre og på en måde, som jeg ikke længere kunne hverken bortforklare eller ignorere.
Min krop talte med store bogstaver:
Jeg havde slemme hedeture og natlige svedeture. Mit hjerte buldrede derudad. Jeg var svimmel og havde både koncentrationsbesvær og hukommelsesproblemer.
Min hud var også tør. Min mund var tør. Jeg skulle tisse hele tiden — og jeg orkede ingenting og var bare træt med træt på. Faktisk sov jeg konstant.
Efter en fejloperation i mit hjerte havde jeg en uge, hvor min krop, naturligt nok, begyndte at reagere ret voldsomt.
Den gik simpelthen i en slags chok — og så skal jeg ellers love for, at mine overgangsaldergener gik i udbrud for fulde hammer.
Det var så slemt, at jeg i løbet af 14 dage udviklede to smertefulde frosne skuldre — og mine muskler og led gjorde så ondt, at jeg intet kunne.
Hele min krop var ét stort smertehelvede.
Jeg magtede ikke mere. Så enkelt kan det siges.
Hvordan skulle jeg undervise uden søvn?
Jeg blev sygemeldt, og mit første møde med Jobcentret blev et mareridt.
Fordi jeg havde så mange smerter, og var hudløst sårbar og sprød, begyndte jeg at græde, da jeg satte mig i sagsbehandleren stol… men sagsbehandleren reagerede ikke med varme.
Hun blev kold, distanceret og meget lidt imødekommende. Det føltes ubehageligt og ydmygende.
På de 45 minutter, vi havde til at snakke, besluttede hun, at jeg skulle på en revalidering, måske en førtidspension.
BUM.
Så sad jeg der. Jeg har arbejdet hele mit liv, været velfungerende og pludselig skulle et andet menneske, i løbet af sølle 45 minutter, sætte mig i bås?
Mit overlevelsesinstinkt satte ind.
“Fucking hell no”, tænkte jeg. “Et fremmed menneske skulle ikke bestemme over min skæbne eller mit liv.”
Og mest af alt: Ingen mennesker skal afskrives på den måde efter en snak på 45 minutter. INGEN. Jeg blev virkelig ramt på mine menneskelige værdier.
Jeg har arbejdet som terapeut igennem 30 år, og jeg har god erfaring med, hvad der løfter mennesker.
Så da jeg de efterfølgende dage fik samlet mig, kontaktede jeg sagsbehandlernes ledelse.
Jeg prøvede 'alt det rigtige'. Det hjalp bare ikke.
Jeg blev heldigvis mødt med imødekommenhed og forståelse fra lederen, der lagde sig fladt ned og undskyldte.
Så lagt så godt.
Imidlertid hjalp kampen mod Jobcentret jo ikke på smerterne, og jeg blev langsomt mere og mere nedbrudt af at have så ondt.
Kunne ikke overskue at se mennesker.
Magtede ikke at være i offentlige forsamlinger.
Jeg levede i skoven og ved havet, hvor det kolde vand mindskede mine smerter lidt.
Så jeg opsøgte nu min læge (igen) på grund af smerterne.
“Du har gigt”, konkluderede hun med det samme.
“Nej”, måtte jeg sige. “Jeg har ikke gigt. Jeg ved, jeg ikke har gigt.”
Okay, men så havde jeg fibromyalgi og kunne også få antidepressiv medicin mod min ked-af-det-hed.
Igen: “Nej tak, jeg skal ikke have antidepressive piller” og “Nej, jeg har ikke fibromyalgi”.
Nu blev jeg den rigtige besværlige patient, og jeg kunne mærke, at min læge ikke brød sig om mine besøg.
Jeg havde jo en mening og en holdning til det, der forgik med mig. Og det følte jeg klart ikke, at der var plads til.
I min verden går man som fagpersonale i dialog med en patient. Man udstikker ikke bare ordrer.
Men ingen af de læger, jeg mødte, gik i dialog med mig eller var nysgerrige på, hvad jeg mon troede der var galt med mig.
PMS på repeat og biologisk gaslighting
Efter 9 måneders helvede i sundhedssystemet (og utallige besøg hos en smerteklinik, fysioterapeut, osteopat, akupunktør og massør) var min pengepung ved at være tom.
Og jeg følte mig desperat.
Da jeg en dag sad hos min læge (igen, ja) sagde jeg til hende, at jeg ønskede en konsultation med en gynækolog, og at jeg ikke gik ud fra hendes praksis, før jeg havde fået henvisningen. “Ok”, sagde hun. “Jeg skal bare lige undersøge dig først.”
“NEJ”, sagde jeg. “Giv mig den henvisning, så ordner gynækologen undersøgelsen.”
Min læge var træt af mig. Det tordnede ud af hendes krop.
Hun var SÅ meget på overarbejde med mig — den her besværlige patient. Og det var samtidig SÅ ubehagelig en følelse at opleve, at jeg var besværlig og til gene, fordi jeg havde en holdning og mening om, hvad der foregik i min krop.
Det skal hertil siges, at mit blodtryk og kolesterol var alt for højt, og jeg lever ellers antiinflammatorisk og dyrker sport, samt koldvandsbader hver dag.
Min læge sagde, at jeg skulle have blodtrykssænkende medicin, hvis jeg ikke fik tallene ned.
PMS på repeat og biologisk gaslighting
Jeg fik dog min henvisning og mødte den dejligste og mest kompetente gynækolog.
“Jamen, Gitte”, sagde hun. “Du er jo i overgangsalder. Her skal du se — du skal have østradiol og Utrogestan. Efter 14 dage vil du kunne genkende dig selv igen.”
Jeg hulkede på hendes kontor. Var det bare dét?
Efter 10 dage forsvandt mine smerter, hedeture og de fleste af mine overgangsaldergener.
Jeg havde stadig mine to frosne skuldre, men de blev væsentligt bedre over tid. Det tog et år at få bugt med de frosne skuldre, men det skete.
I dag får jeg hele pakken: Østradiol, Utrogestan og testosteron.
ALT er nu på plads, og jeg er nogenlunde mig selv igen, men jeg bliver muligvis aldrig den samme igen… min krop har fået dybe ar af alle årene i overgangsalder, og min sjæl har lidt et knæk, fordi jeg ikke fik den rette behandling. Men jeg lever og kan bruge min krop igen uden at føle smerte. TAK for det.
PMS på repeat og biologisk gaslighting
Den sidste krølle på historien er om mit forhøjede blodtryk og det forhøjede kolesterol: Efter én måned på hormoner regulerede mit blodtryk og kolesterol sig helt af sig selv. Tænk sig.
I Sverige spørger lægerne deres kvindelige patienter om, hvornår de havde deres sidste menstruation. Måske skulle de danske læger begynde på det?
Jeg forelagde det min læge, som svarede: “Men hvorfor skulle jeg dog det? Med smerter starter vi altid med blodprøver, og derefter overvejer vi om det kan være gigt.”
Velkommen til det danske sundssystem. Som også virker, bevares, men i forhold til overgangsalder er der langt igen.
disclaimer
Artiklen er udelukkende udarbejdet til generel informationsbrug og udgør ikke lægelig rådgivning. Den kan ikke erstatte professionel medicinsk vurdering, diagnose eller behandling.
Menokind fraskriver sig ethvert ansvar for beslutninger truffet eller konsekvenser, direkte eller indirekte, af handlinger baseret på information i denne artikel.
