Personlig historie
Et nyt kapitel — og en krop, jeg skal lære at kende igen
Kløe, uregelmæssige blødninger og et mere sårbart sind. Læs om Aura Alexie Holms møde med perimenopause.
- Skrevet af — Maria Trier
- Udgivet — 12/09/2025
Personlig historie
Et nyt kapitel — og en krop, jeg skal lære at kende igen
Kløe, uregelmæssige blødninger og et mere sårbart sind. Læs om Aura Alexie Holms møde med perimenopause.
- Skrevet af — Maria Trier
- Udgivet — 12/09/2025
Aura Alexie Holm har gennem mange år arbejdet med krop, nærvær og kvindeliv. Hun er optaget af, hvordan hormoner, identitet og livsfaser hænger sammen — og deler åbent sine erfaringer med perimenopausen og de forandringer, den fører med sig.
Tre hurtige fra hormonfronten
Hvad gør du, når hormonerne raser?
Jeg går. Helt bogstaveligt. Lange ture får vreden ud af kroppen og tankerne på plads.
Hvad har overrasket dig mest ved perimenopausen?
Hormonbehandling, bevægelse og håb. Jeg nægter at sætte mig ned og have ondt af mig selv.
Hvad hjælper dig mest lige nu?
Menokind
community
På en måde var jeg lettet over at finde ud af, hvad det var, men ærligt, så blev jeg overrasket over, at jeg allerede var nået dertil i livet som 43-årig. Jeg havde en klar forventning om, at jeg først ville mærke noget til overgangsalderen, når jeg var forbi de 50."
”Seriøst”? Det var min første tanke, da jeg fandt ud af, at de symptomer jeg oplevede, havde noget med overgangsalderen at gøre.
På en måde var jeg lettet over at finde ud af, hvad det var, men ærligt, så blev jeg overrasket over, at jeg allerede var nået dertil i livet som 43-årig. Jeg havde en klar forventning om, at jeg først ville mærke noget til overgangsalderen, når jeg var forbi de 50.
Og når jeg skriver ”mærke noget til”, så mener jeg udeblivelse af menstruation samt hedeture, for det var ALT, hvad jeg nogensinde havde hørt omkring OA. At der fandtes en periode FØR overgangsalderen fyldt med vilde symptomer, som kan vare i årevis, var fuldstændig ukendt for mig.
Jeg troede, overgangsalderen først kom i 50’erne
”Seriøst”? Det var min første tanke, da jeg fandt ud af, at de symptomer jeg oplevede, havde noget med overgangsalderen at gøre.
På en måde var jeg lettet over at finde ud af, hvad det var, men ærligt, så blev jeg overrasket over, at jeg allerede var nået dertil i livet som 43-årig. Jeg havde en klar forventning om, at jeg først ville mærke noget til overgangsalderen, når jeg var forbi de 50.
Og når jeg skriver ”mærke noget til”, så mener jeg udeblivelse af menstruation samt hedeture, for det var ALT, hvad jeg nogensinde havde hørt omkring OA. At der fandtes en periode FØR overgangsalderen fyldt med vilde symptomer, som kan vare i årevis, var fuldstændig ukendt for mig.
Da kroppen begyndte at sige fra
Det første (tror jeg) symptom, jeg mærkede til, var da jeg sidste år begyndte at have sværere ved at holde på vandet. Jeg oplevede det ifm. min træning, at jeg pludselig kunne slippe et par dråber,
Senere var det ikke kun, når jeg trænede, men også ved nys eller hop, hvor jeg normalt godt har kunne holde det inde.
Det skal nævnes, at jeg siden min første fødsel for 17 år siden, ikke har kunne løbe eller hoppe på trampolin, men det har som sådan ikke hæmmet mig i min hverdag. Det er desværre blevet værre nu.
Et andet spændende symptom omhandlende underlivet er manglende sexlyst — det virker faktisk til at den er gået i hi dernede, hvilket er en meget mærkelig og uvant fornemmelse. Der er ingen følelse til stede overhovedet.
Uregelmæssige blødninger er også kommet til – uha det er spændende, når man aldrig ved, hvornår de dukker op. Nogle gange er jeg så heldig, at jeg får min menstruation hele 2 gange på 5 uger. Og blødningerne kan være ekstra kraftige og andre gange nærmest ikke til stede – som om det aldrig rigtig kommer i gang.
Jeg er også blevet ramt af kløe på kroppen og i mit venstre øre. Aldrig havde jeg troet, at et kløende øre kunne forbindes til overgangsalderen, men intet overrasker mig efterhånden mere.
Når kroppen klør, er det oftest værst, når jeg skal sove. Mit øre kan klø på alle tidspunkter, men heldigvis kan en tyk balm lindre det ret hurtigt — det er sværere med kroppen, som ikke altid stiller sig tilfreds med en gang lotion.
Når man græder over reklamer — og råber af sin familie
De fysiske symptomer er én ting – en anden er den mentale del. I skrivende stund føler jeg mig trist med en snert af depression.
Jeg føler mig modløs, energiforladt og har svært ved at tænke. At blive ramt på psyken er rigtig hårdt — især fordi jeg for 5 år siden blev ramt af angst og depression, og egentlig troede, at jeg var forbi den periode.
Men nu oplever jeg så igen fra tid til anden at blive konfronteret med samme følelser fra dengang. Det kan være svært, synes jeg.
Jeg er også blevet mere følelsesladet på alle områder. Jeg kan nærmest til min egen overraskelse pludselig bryde ud i gråd, eller få et flip hvor jeg bliver irriteret og vrisser af alle omkring mig.
Det kan godt være svært — især for min mand, som er den, som oftest står for skud den stakkel. Heldigvis har han læst lidt op på kvinder og overgangsalderen, så han ved lidt af, hvad han kan forvente.
Det jeg har det sværest ved, er at jeg ikke føler, at jeg har 100% kontrol over mig selv. Det er som om, noget andet tager over, for jeg ved godt, at det ikke er sådan, jeg normal vil reagere, især hvis jeg bliver vred, for det bliver jeg normalt aldrig. Jeg plejer at være god til at tage en konstruktiv snak, men det sker altså ikke altid nu.
Jeg forstår pludselig de par, som bliver skilt, når kvinder når hertil i livet, for det er noget både min mand og jeg skal minde os selv om, at dette blot er en overgang — om end en lang én af slagsen. Det kræver tålmodighed, forståelse og en masse kameler, som skal sluges.
Vi skal begynde at tale om det
Min mor har aldrig fortalt mig noget om OA. Måske var hun som mange andre kvinder uvidende om, hvad der i virkeligheden skete.
Min bedste veninde blev ramt mentalt ift. overgangsalderen ca. et års tid før jeg. Når hun fortalte om de følelsesmæssige frustrationer, hun gik rundt med, og ikke anede hvad der var op og ned, havde jeg svært ved at sætte mig ind i det, for jeg var der jo ikke selv og anede ikke hvad hun gik igennem.
Heldigvis for mig har jeg haft hende at spejle mig i og stille spørgsmål til, for nu er jeg der selv, og oplever det, hun selv var igennem.
Menokinds univers har også gjort en stor forskel, ved af få sat fokus på kvinder og overgangsalder. Det har virkelig manglet.
Når alt brænder på – så går jeg en tur
Jeg har en følelse af, at jeg skal lære mig selv at kende på ny — og det er ok.
Jeg ved, når jeg bliver sur, så hjælper det mig altid at gå en lang tur. Derfor er jeg blevet god til at vise mig selv ud ad døren, når jeg kan mærke, at jeg raser indeni. Det var også på én af mine gåture, at jeg opfandt gå klubben for peri-ramte kvinder. ”Gå amok”, kalder jeg den.
Gåture kan desværre ikke kurere alle symptomer, så jeg har for nylig bestilt en tid hos en hormonvejleder, som jeg håber og tror på, kan guide mig.
For mig gør det ikke noget godt at sætte mig og have ondt af mig selv. Jeg bliver nødt til at tænke positivt og se fremad.
Livet er en gave – også denne del.
disclaimer
Artiklen er udelukkende udarbejdet til generel informationsbrug og udgør ikke lægelig rådgivning. Den kan ikke erstatte professionel medicinsk vurdering, diagnose eller behandling.
Menokind fraskriver sig ethvert ansvar for beslutninger truffet eller konsekvenser, direkte eller indirekte, af handlinger baseret på information i denne artikel.
