Indholdsfortegnelse
Menokinds Podcast
Ærlige samtaler om overgangsalderen
Kvinder deler deres oplevelser, eksperter giver viden, og sammen bryder vi tabuet om hormoner, krop og liv midt i forandring.
Meno Times
Du vågner midt om natten, gennemblødt af sved og hundefrysende. Hvorfor sker det, og hvad kan du gøre ved det? Læs for at forstå, hvorfor kvinder i overgangsalderen oplever nattesved — og vigtigst af alt, hvordan du kan håndtere det.
Forestil dig, at du ligger under din dyne. Du sover trygt, lunt og rart. Men pludselig vågner du op, ramt af en bølge af varme – lidt som den tætte mur af varme, der møder dig, når du træder ud af lufthavnen på en feriedestination.
Din krop føles som en sauna, brystkassen er våd, og kvalmen lurer. Alt føles forkert.
Denne form for natlig varme er desværre ret almindelig, især for kvinder i overgangsalderen. Og hold nu op, hvor kan den gøre dig udmattet, fraværende og frustreret – især når den forstyrrer din søvn.
Nattesved kan opstå uden varsel midt i din søvn.
Det kan være så voldsomt, at du må op og skifte sengetøj flere gange – og selvfølgelig vågner du træt og groggy næste dag.
Ifølge en systematisk gennemgang af 66 studier varierer forekomsten af hedeture og nattesved betydeligt på tværs af forskellige kulturer og geografiske regioner, og europæere er fx hårdere ramt end asiater.
Generelt anslås det, i følge en artikel fra Obstetrics and Gynecology Clinics of North America, at op til 80% af kvinder i overgangsalderen oplever vasomotoriske symptomer. Og vi taler ikke om en hedetur i ny og næ.
I Storbritannien oplever kvinder i overgangsalderen fx i gennemsnit cirka 28 vasomotoriske episoder om ugen, fordelt på cirka 17 hedeture og 11 episoder med nattesved.
Selvom det kan føles som et mareridt, er det vigtigt at huske, at nattesved ikke er noget, du behøver at bokse med hver nat.
Der findes effektive måder at håndtere symptomerne på, så du kan genvinde din nattesøvn og slippe for, at det bliver en konstant stressfaktor.
Hvordan føles nattesved?
Her er nogle af de symptomer, du måske oplever.
Hvad er nattesved?
Nattesved er den mærkelige, uventede varme, der kan få dig til at vågne midt om natten, gennemblødt af sved.
Det kan føles som at være fanget i en sauna, og du kan føle, at din krop går amok, og din dyne, der normalt er din bedste ven, føles som en ild, du ikke kan slippe af med.
Nattesved kan komme uden varsel og forstyrre din nattesøvn så meget, at du vågner op flere gange i løbet af natten for at skifte sengetøj. Og selvklart føler du dig uoplagt, træt og udmattet dagen efter.
Men hvorfor sker det? Kort fortalt: Når østrogenniveauerne falder i overgangsalderen, bliver kroppens temperaturregulering mindre stabil.
Det er som en termostat, der ikke længere fungerer. I stedet for at køle dig ned, reagerer kroppen, som om du er overophedet, hvilket resulterer i den svedtendens, vi kalder nattesved.
Du kan også opleve, at varmeanfaldene følges af en kuldefornemmelse. Det skyldes, at kroppen forsøger at genoprette balancen hurtigt – mens du stadig sveder, kan du derfor pludselig fryse, når kropstemperaturen falder. Det skaber en mærkelig følelse af at være både for varm og for kold på samme tid.
Kort sagt: Nattesved skyldes hormonelle udsving, der forstyrrer kroppens evne til at regulere temperaturen. Det er et komplekst samspil mellem flere faktorer og kan være både fysisk og følelsesmæssigt belastende.
Hvad er årsagen til nattesved?
Det korte svar: hormonelle forandringer.
Nattesved skyldes de hormonelle forandringer, der sker i overgangsalderen.
Østrogen, som spiller en central rolle i reguleringen af mange af kroppens funktioner, falder i denne fase af livet.
Det kan skabe en række reaktioner i kroppen, og en af de mest markante er, at din evne til at regulere temperaturen påvirkes.
Når østrogenniveauerne falder, kan hypothalamus – hjernens termostat, som styrer kroppens temperatur – begynde at opfatte kroppen som for varm, selvom omgivelserne er helt normale.
Det får kroppen til at reagere, som om den er overophedet, og det resulterer i de natlige varmebølger, vi kalder nattesved.
Men østrogen er ikke den eneste synder. Fluktuationer i progesteron og testosteron kan også påvirke kroppens temperaturregulering.
Når hormonbalancen ryger, kan det føre til svedanfald og pludselige varmebølger midt om natten.
Det er ikke kun kroppen, der reagerer – hele det hormonelle system går i overdrive.
Stress kan også spille en rolle. Når du er stresset, stiger niveauet af stresshormonet kortisol, hvilket kan gøre temperaturreguleringen endnu mere ustabil.
Mange kvinder oplever, at stress og hormonelle ændringer ofte hænger sammen og kan føre til hyppigere og mere intense nattesved.
Hvad er forskellen på hedeture og nattesved?
Hedeture og nattesved er to af de mest almindelige symptomer, kvinder oplever i overgangsalderen, men de adskiller sig på flere måder.
Hedeture er pludselige varmebølger, der kan opstå når som helst på dagen. De varer typisk fra 30 sekunder til flere minutter og kan være ledsaget af rødmen i ansigtet, en følelse af overophedning og svedudbrud, som hurtigt aftager. Hedeture kan være forbundet med følelser af angst eller en hastig hjertebanken, men de er ofte overstået, inden de forårsager større fysisk ubehag.
Nattesved er derimod en natlig version af hedeturene, men de kan være langt mere intense. De forekommer typisk, mens du sover, og resulterer ofte i, at du vågner gennemblødt af sved og skal skifte sengetøj eller nattøj.
I modsætning til hedeture kan nattesved alvorligt forstyrre søvnen og føre til træthed og irritabilitet dagen efter.
Kort sagt: Hedeture opstår i vågen tilstand og varer ofte kort tid, mens nattesved opstår mens du sover og kan påvirke din nattehvile markant.
NÅR NATTEN BLIVER VARM
Nattesved skyldes, at ændringer i østrogenniveauet påvirker kroppens temperaturkontrol i hjernen. Det kan føre til pludselige varmebølger, fugtig hud og afbrudt søvn, som over tid giver både træthed og uro.
Er der en risiko ved hedeture?
Ja, det er der faktisk, for selvom hedeture i sig selv er et normalt symptom på overgangsalderen, kan de have langsigtede sundhedsmæssige konsekvenser.
Forskning viser, at hyppige og intense hedeture kan være forbundet med en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. En undersøgelse offentliggjort i American Journal of Obstetrics and Gynecology i 2020 fandt, at kvinder, der oplevede svære hedeture, havde en højere risiko for hjerteanfald og slagtilfælde sammenlignet med dem, der ikke oplevede symptomerne.
Hedeture, der også påvirker søvnkvaliteten, kan yderligere forværre risikoen for hjertesygdomme. Dårlig søvn har vist sig at øge inflammationen i kroppen og bidrage til højt blodtryk, hvilket igen kan føre til hjerteproblemer.
Desuden har forskning vist, at kvinder, der lider af langvarige hedeture, også er mere tilbøjelige til at rapportere om dårlig mentalt helbred, herunder øget risiko for angst og depression.
Hvornår skal du opsøge læge?
Nattesved er en almindelig udfordring for mange kvinder i overgangsalderen, men det kan i visse tilfælde være tegn på noget mere alvorligt.
Hvis du oplever intens og vedvarende nattesved, der forringer din livskvalitet markant, eller hvis symptomerne ændrer sig hurtigt, bør du overveje at tale med din læge. Det er vigtigt at udelukke andre mulige årsager, der kan kræve behandling.
Særligt hvis du bemærker følgende advarselstegn, bør du opsøge læge:
- Vægttab eller uforklarlig feber: Oplever du uforklarligt vægttab eller feber sammen med nattesved, kan det være tegn på en infektion eller en mere alvorlig sygdom.
Brystsmerter eller åndedrætsbesvær: Hvis nattesved ledsages af brystsmerter eller åndedrætsbesvær, bør du straks kontakte en læge, da det kan være tegn på hjerteproblemer.
Hyppige eller kraftige nattesved: Hvis nattesvedene bliver mere hyppige eller intense, eller hvis symptomerne ændrer sig markant, kan det være nødvendigt at undersøge, om der er underliggende årsager.
Ændringer i din menstruation: Har du stadig menstruation og bemærker pludselige ændringer i din cyklus eller blødning, kan det skyldes hormonelle ubalancer, som bør drøftes med en læge.
disclaimer
Artiklen er udelukkende udarbejdet til generel informationsbrug og udgør ikke lægelig rådgivning. Den kan ikke erstatte professionel medicinsk vurdering, diagnose eller behandling.
Menokind fraskriver sig ethvert ansvar for beslutninger truffet eller konsekvenser, direkte eller indirekte, af handlinger baseret på information i denne artikel.
Kildeliste
1. Avis NE, Crawford SL, Green R. Vasomotor symptoms across the menopause transition: differences among women. Obstet Gynecol Clin North Am. 2018;45(4):629–640. doi:10.1016/j.ogc.2018.07.005 Link
2. Freeman EW, Sherif K. Prevalence of hot flushes and night sweats around the world: a systematic review. Climacteric. 2007;10(3):197–214. doi:10.1080/13697130601181486 Link
3. Kronenberg F. Hot flashes: epidemiology and physiology. Ann N Y Acad Sci. 1990;592:52–86; discussion 123–133. doi:10.1111/j.1749-6632.1990.tb30316.x Link
4. Zhu D, Chung HF, Dobson AJ, Pandeya N, Anderson DJ, Kuh D, Hardy R, Brunner EJ, Avis NE, Gold EB, El Khoudary SR, Crawford SL, Mishra GD. Vasomotor menopausal symptoms and risk of cardiovascular disease: a pooled analysis of six prospective studies. Am J Obstet Gynecol. 2020;223(6):898.e1–898.e16. doi:10.1016/j.ajog.2020.06.039 Link
