Indholdsfortegnelse
Menokinds Podcast
Ærlige samtaler om overgangsalderen
Kvinder deler deres oplevelser, eksperter giver viden, og sammen bryder vi tabuet om hormoner, krop og liv midt i forandring.
Meno Times
Av. Oppustethed, forstoppelse og diarré kan pludselig blive hverdagskost i overgangsalderen. Heldigvis er der måder at få styr på tarmen igen.
Vrider maven sig? Oplever du forstoppelse eller diarré? Har du en følelse af, at maven er en tung sten, du slæber rundt på?
I så fald, sig hej til et af de mere stygge meno-symptomer, der gør, at enormt mange af os kvinder i overgangsalderen oplever, at vores tarmmikrobiom — samfundet af organismer, der lever i vores mave-tarmkanal — ikke længere danser i takt (og ja, det går ud over vores humør).
Din mave gør meget mere end bare at fordøje mad. Faktisk kalder forskere tarmmikrobiomet for et virtuelt organ (Clemente et al., 2012).
Det organ (som jo så slet ikke er et organ) er ikke kun nøglen til bedre fordøjelse, men har også en finger med i spillet, når det gælder immunsystem, stofskifte, inflammationsniveau, kognition, humør og ydeevne.
Og surprise, surprise: mikrobiomet påvirkes af hormonelle udsving i overgangsalderen.
Hvad er fordøjelsesproblemer?
Tænk på din tarm som kroppens kommandocentral. Den huser et komplekst samfund af mikroorganismer — dit mikrobiom — med omkring 100 billioner bakterier og over 3 millioner gener, som tilsammen påvirker alt fra immunforsvar til stofskifte og humør.
Forestil dig nu tarmens barriere som en beskyttende mur. Når østrogenniveauet falder, svækkes de forbindelser, der holder cellerne tætte, og muren bliver mere gennemtrængelig — et fænomen kendt som leaky gut (Becker & Manson, 2020).
Det betyder, at partikler fra tarmen kan slippe ud i blodbanen og udløse lavgradig inflammation i hele kroppen — noget, man i stigende grad ser som en del af overgangsalderens biologi (Becker & Manson, 2020).
Men det stopper ikke der.
Tarm og nervesystem hænger tæt sammen, og stress forstærker ubalancen. Det skyldes, at kortisol — kroppens primære stresshormon — påvirker tarmens bevægelser, ændrer bakteriesammensætningen og øger permeabiliteten yderligere (Cryan et al., 2019).
Samspillet mellem hjerne, tarm og hormoner — den såkaldte gut–brain–axis — er veldokumenteret og en vigtig brik i forståelsen af stressrelaterede maveproblemer (Mayer et al., 2011).
Nyere forskning tyder desuden på, at forbindelsen mellem tarm, hjerne og hormoner rækker endnu længere.
Forstyrrelser i den såkaldte microbiota–intestine–brain axis er blevet sat i forbindelse med vasomotoriske symptomer som hedeture og nattesved — altså de klassiske tegn på overgangsalderens hormonelle ubalance (Pavlovska et al., 2022).
Og hvad med livskvaliteten En mave, der driller, gør det svært at nyde måltider, sociale aktiviteter og helt almindelige hverdage. Det konstante ubehag — og usikkerheden om, hvornår kroppen næste gang reagerer — kan tære på både energi og humør.
If you know, you know.
Hvordan føles fordøjelsesproblemer?
Her er nogle af de symptomer, du måske oplever.
1. Maven føles som en ballon, der er ved at sprænge
Oppustetheden kommer snigende — du mærker trykket, før du ser det. Maven bliver hård og spændt, og det føles, som om der ikke er plads til hverken mad, luft eller bevægelse.
2. Du kæmper, men der sker ingenting
3. Alt går for hurtigt – og på de forkerte tidspunkter
Diarréen kommer uden varsel. Du skynder dig mod toilettet og håber, at du når det i tide. Det kan være ubehageligt, udmattende — og svært at planlægge hverdagen omkring.
4. Det føles som om maven vrider sig
5. Maven larmer – også når du helst ville være stille
Luft i maven kan føles både smertefuldt og pinligt. Den urolige rumlen, trykket og de pludselige lyde gør det svært at slappe af — især når du er sammen med andre.
Hvad er anderledes i overgangsalderen?
Fordøjelsen er sjældent det første, man forbinder med overgangsalderen. Men det burde den måske være.
Når hormonniveauerne ændrer sig, påvirkes tarmens funktion direkte.
I modsætning til akutte maveinfektioner, der kommer og går, udvikler fordøjelsesproblemer i overgangsalderen sig gradvist. De bliver mere vedvarende — og optræder ofte sammen med hedeture, søvnbesvær og træthed.
Hos kvinder i perimenopausen kan symptomerne variere i takt med hormonernes op- og nedture. Perioder med oppustethed og forstoppelse kan afløses af løs afføring, fordi østrogen og progesteron påvirker tarmens bevægelser og muskeltonus.
Stress spiller en vigtig rolle. Når kroppen producerer mere kortisol, ændres tarmens rytme og mikrobiomets sammensætning, og symptomer som oppustethed og kramper bliver mere udtalte (Clemente et al., 2012).
Samtidig gør søvnmangel og træthed det sværere for kroppen at regulere både hormoner og stressrespons.
Derudover ændrer selve mikrobiomet sig. Forskningen viser, at kvinder i overgangsalderen ofte oplever lavere bakteriel diversitet og en stigning i arter, der fremmer inflammation og ubehag (Baker et al., 2017).
Det kan påvirke ikke kun fordøjelsen, men også vægt, blodsukker og generel metabolisk balance.
Kort sagt: Fordøjelsen er en del af den hormonelle helhed. Når hormonerne ændrer sig, ændrer tarmen sig med — og det kræver, at behandlingen tager højde for begge dele.
Hvad er årsagen til fordøjelsesproblemer i OA?
Overgangsalderen kan vende op og ned på tarmens mikrobiom — og det kan mærkes som alt fra oppustethed til mavekramper.
En undersøgelse i tidsskriftet Menopause viste, hvordan hormonelle forandringer i overgangsalderen påvirker både mikrobiomet og stofskiftet.
Resultaterne pegede på, at østrogenudsving ændrer mikrobiomets sammensætning, sænker stofskiftet og øger risikoen for insulinresistens (Becker & Manson, 2020).
Samtidig var symptomer som forstoppelse, luft i maven og oppustethed blandt de mest udbredte problemer.
En anden undersøgelse fra Department of Chemistry & Biochemistry ved University of Colorado viste, at faldende østrogenniveauer giver grobund for mere patogene bakterier og reducerer diversiteten af gavnlige mikroorganismer (Baker et al., 2017).
Det kan føre til det, forskerne kalder leaky gut — en tilstand, hvor tarmens barriere bliver mere gennemtrængelig.
Skadelige stoffer kan dermed lettere slippe ud i blodbanen og udløse en let inflammation, som både kan forværre fordøjelsesproblemer og øge risikoen for vægtøgning og insulinresistens.
Også progesteron spiller en rolle. Når niveauet falder, bliver tarmen mere sårbar over for inflammation og mister noget af sin evne til at holde barrieren tæt.
Resultatet er en ond cirkel, hvor hormonelle udsving og tarmdysfunktion gensidigt forstærker hinanden (Zhou et al., 2019).
Som om det ikke var nok, påvirker hormonelle ændringer hele kroppens stofskifte, som naturligt bliver langsommere med alderen. Det kan give længere fordøjelsestid, oppustethed og træg mave.
Oveni det hele kan stress og træthed — som ofte følger med overgangsalderen — lægge ekstra pres på tarmens funktion og gøre fordøjelsen endnu mere besværlig. Suk!
Tarm og humør
Tarmen er en nøglerolle i produktionen af neurotransmittere som serotonin, der regulerer både humør og søvn.
Hvordan påvirker fordøjelsesproblemer resten af kroppen?
Fordøjelsesproblemer stopper sjældent ved maven. Når tarmens mikrobiom er i ubalance, kan det mærkes i hele kroppen.
Tarmen spiller en central rolle i produktionen af neurotransmittere som serotonin, der er med til at regulere både humør og søvn.
Faktisk produceres op mod 90% af kroppens serotonin i tarmen, så når mikrobiomet er ude af balance, kan det give symptomer som irritabilitet, angst og søvnforstyrrelser.
Tarmen er også tæt forbundet med immunforsvaret. Omkring 70% af kroppens immunceller findes i tarmen, og en sund tarmflora hjælper med at beskytte mod infektioner og betændelsestilstande.
Når tarmbarrieren bliver mere gennemtrængelig — som ved leaky gut — kan skadelige stoffer slippe ud i blodbanen og aktivere immunresponser, hvilket over tid kan føre til lavgradig inflammation.
Fordøjelsesproblemer kan desuden påvirke energiniveauet. Når tarmen ikke optager næringsstoffer effektivt, kan det føre til vitamin- og mineralmangler, som gradvist dræner kroppen for energi.
En ubalanceret tarmflora kan blandt andet nedsætte optagelsen af B12-vitamin — et næringsstof, der er vigtigt for både energiomsætning og kognitiv funktion.
Mangel kan vise sig som træthed, nedsat koncentration og lavt humør.
Kort sagt: Tarmens sundhed hænger tæt sammen med hele kroppens velbefindende. Når balancen genoprettes, kan det ikke kun lindre fordøjelsesproblemer, men også styrke energi, humør og søvnkvalitet.
Behandlingsmuligheder
Din mave er på overarbejde i overgangsalderen, men heldigvis kommer der mere og mere forskning på området — og dermed flere strategier til at forbedre tarmens sundhed.
Hvornår skal du opsøge læge?
Selvom mange fordøjelsesproblemer kan afhjælpes med kost og livsstilsændringer, er der situationer, hvor det er vigtigt at få professionel hjælp:
- Hvis symptomerne er vedvarende og forværres.
- Hvis der optræder blod i afføringen eller uforklarligt vægttab.
- Hvis symptomerne påvirker din livskvalitet markant.
disclaimer
Artiklen er udelukkende udarbejdet til generel informationsbrug og udgør ikke lægelig rådgivning. Den kan ikke erstatte professionel medicinsk vurdering, diagnose eller behandling.
Menokind fraskriver sig ethvert ansvar for beslutninger truffet eller konsekvenser, direkte eller indirekte, af handlinger baseret på information i denne artikel.
Kildeliste
1. Becker, S. L., & Manson, J. E. (2020). “Menopause, the gut microbiome, and weight gain: correlation or causation?” Menopause, 27(11), 327–331. Link
2. Clemente, J. C., Ursell, L. K., Parfrey, L. W., & Knight, R. (2012). “The impact of the gut microbiota on human health: An integrative view.” Cell, 148(6), 1258–1270. Link
3. Bowyer, R. C. E., Jackson, M. A., Le Roy, C. I., et al. (2021). “Associations between gut microbiota, diet and health-related outcomes in a large UK cohort.” Nature Medicine, 27, 321–332. Link
4. Baker, J. M., Al-Nakkash, L., & Herbst-Kralovetz, M. M. (2017). “Estrogen–gut microbiome axis: physiological and clinical implications.” Maturitas, 103, 45–53. Link
5. Zhou, Y., Shan, G., Soderholm, A., et al. (2019). “Progesterone decreases gut permeability through upregulating occludin expression in primary human gut tissues and Caco-2 cells.” Scientific Reports, 9, 12212. Link
6. Valdes et al. (2018). “Role of the gut microbiota in nutrition and health.” BMJ, 361, k2179. Link
7. Pavlovska, O. M., Pavlovska, K. M., Heryak, S. M., Khmil, S. V., & Khmil, M. S. (2022). “Vasomotor menopausal disorders as a possible result of dysfunction of the microbiota–intestine–brain axis.” Journal of Medicine and Life, 15(2), 234–240. doi:10.25122/jml-2021-0106. Link
8. Peters et al. “Menopause Is Associated with an Altered Gut Microbiome and Estrobolome, with Implications for Adverse Cardiometabolic Risk in the Hispanic Community Health Study/Study of Latinos.” mSystems. 2022 Jun 28;7(3):e0027322. doi: 10.1128/msystems.00273-22. Epub 2022 Apr 13. PMID: 35675542; PMCID: PMC9239235. Link
9. Cryan, J. F., O’Riordan, K. J., Cowan, C. S. M., Sandhu, K. V., Bastiaanssen, T. F. S., Boehme, M., et al. (2019). “The Microbiota–Gut–Brain Axis.” Physiological Reviews, 99(4), 1877–2013. doi:10.1152/physrev.00018.2018. Link
10. Mayer, E. A., Tillisch, K., & Bradesi, S. (2006). “Review article: Modulation of the brain–gut axis as a therapeutic approach in gastrointestinal disease.” Alimentary Pharmacology & Therapeutics, 24(6), 919–933. doi:10.1111/j.1365-2036.2006.03078.x. Link
