Indholdsfortegnelse
Menokinds Podcast
Ærlige samtaler om overgangsalderen
Kvinder deler deres oplevelser, eksperter giver viden, og sammen bryder vi tabuet om hormoner, krop og liv midt i forandring.
Meno Times
Når din krop pludselig fryser ukontrolleret, føles det som om, vinteren er rykket ind i dine knogler. Men hvorfor sker det, og hvad kan du gøre for at håndtere det?
Du sidder måske med en varm kop te i sofaen eller midt i et møde, og — pludselig — føler du den isnende kulde krybe op ad ryggen.
Før du ved af det, ryster dine hænder, dine tænder klaprer, og kulden har taget over.
Det føles næsten umuligt at varme kroppen op igen, uanset hvor mange tæpper du pakker dig ind i.
Eller også har du lige haft en hedetur og stifter bekendtskab med fænomenet koldsved?
Når huden er fugtig — for eksempel af sved efter en hedetur — øges varmeafgivelsen fra kroppen, især hvis luften omkring dig er kølig. Når sveden fordamper, trækker den varme med sig fra huden, hvilket kan føre til en hurtig nedkøling. Så hurtig, at tænderne klaprer.
Kroppens naturlige respons på kulde er grundlæggende at forsøge at bevare varmen ved at trække blodkar sammen (vasokonstriktion) og aktivere muskelrystelser (kulderystelser), som genererer varme.
Kulderystelser kan kort sagt ramme hurtigt og intenst, som en bølge af kulde, der overtager kroppen. Det kan være alt fra en mild rysten til en voldsom, ukontrolleret kulde, der gør det svært at fungere normalt.
Og lad det være sagt: forskningen om kulderystelser i den generelle befolkning er begrænset, men studier med kvinder, der har haft brystkræft, har kastet lys over symptomet.
Et studie viste for eksempel, at 24% af postmenopausale brystkræftpatienter oplevede kulderystelser.
Derudover fortalte mange af deltagerne, at de havde udfordringer med at regulere deres kropstemperatur og enten følte sig for varme eller for kolde i situationer, hvor andre ville føle sig tilpas.
Er kulderystelser normale i menopausen?
Selvom kulderystelser ganske givet ikke er så hyppig som hedeture, der rammer op til 85% kan det stadig være meget forstyrrende og påvirke både hverdagen og søvnen.
Og der er en bemærkelsesværdig parallel til postpartum-perioden, hvor mange kvinder (32% for at være præcis) oplever kraftige kulderystelser umiddelbart efter fødslen.
Her sker der et brat fald i østrogen og progesteron, og studier viser, at disse hormonelle ændringer kan forstyrre kroppens evne til at regulere temperatur.
Mekanismerne bag postpartum-kulderystelser ligner derfor meget det, vi ser i overgangsalderen — forskellen er bare, at menopausale kulderystelser endnu ikke er særligt velundersøgte.
Derfor er kulderystelser i overgangsalderen sandsynligvis ikke så sjældne, som vi hidtil har troet.
De passer ind i det mønster af temperaturudsving, som mange kvinder oplever i denne livsfase.
At de ikke er særligt beskrevet i videnskabelig litteratur betyder ikke, at de er unormale — det betyder bare, at forskningen halter bagefter.
Hvordan føles kulderystelser?
Kulderystelser kan variere i intensitet fra person til person, men her er nogle af de mest almindelige symptomer, du kan opleve.
1. Du mærker en pludselig bølge af kulde
2. Du begynder at ryste uden kontrol
3. Du får gåsehud uden grund
4. Dine tænder begynder at klapre
5. Du føler dig pludselig svag
6. Du mærker ændringer i hudens temperatur
Jeg kulderyster efter en hedetur?
Hvis det sker, så er det ganske normalt. For mange kvinder kommer kulderystelser nemlig i kølvandet på en hedetur.
Når en hedetur rammer, sender kroppen signaler om, at den skal af med varme. Blodkarrene i huden udvider sig, og du begynder at svede for at køle dig ned.
Men når hedeturen aftager, og sveden fordamper, kan kroppen reagere, som om den er blevet for kold — også selvom temperaturen i rummet er uændret.
Hypothalamus, hjernens temperaturstyringscenter, overreagerer på ændringen, hvilket kan føre til en følelse af kulde og kulderystelser.
Efter en intens varmefornemmelse kan kroppen pludselig føles iskold, og man kan begynde at ryste, selvom omgivelserne ikke er kolde.
Denne skiften mellem varme og kulde skyldes, at kroppens temperaturregulering er i ubalance.
Hvad er årsagen til kulderystelser?
Kulderystelser er ofte, akkurat ligesom hedeture, et resultat af hormonelle ændringer i overgangsalderen. Og i begge tilfælde spiller østrogen en central rolle:
Når østrogenniveauet falder, påvirkes kroppens evne til at regulere temperaturen korrekt.
Hypothalamus, som fungerer som kroppens termostat, kan fejlagtigt opfatte kroppen som for kold, selv når den ikke er det.
Når det sker, aktiverer kroppen sine mekanismer for at opvarme sig selv – deraf rystelserne og kuldefornemmelsen.
Det er en overreaktion fra kroppens side, men det kan føles meget reelt.
Her er nogle af de faktorer, der bidrager:
- Hormonelle svingninger: Faldende østrogenniveauer kan forstyrre kroppens temperaturregulering og udløse kulderystelser.
- Stress: Stresshormonet kortisol kan gøre kroppen mere følsom over for temperaturændringer, hvilket kan forværre kulderystelser.
- Blodsukkerudsving: Pludselige ændringer i blodsukker kan også føre til en følelse af kulde og rysten.
- Andre faktorer: Dårlig søvn, dehydrering og lavt jernniveau kan forværre kulderystelser.
I hvilken alder rammer kulderystelser?
Kulderystelser er en mindre kendt del af overgangsalderen, men de kan begynde allerede i 40’erne og fortsætte langt ind i 60’erne.
Her er, hvad du kan forvente:
- 40’erne: Mange kvinder oplever de første symptomer på hormonelle udsving i denne alder, herunder kulderystelser. Det sker ofte i perimenopausen, hvor hormonniveauerne begynder at ændre sig.
- 52 år: Den gennemsnitlige alder for menopause i Danmark er 52 år. Hedeture, og kulderystelser, kan være mest markante i de første to år efter menopausen, hvor hormonelle ændringer er mest drastiske.
- Sidste halvdel af 50’erne: Selvom kulderystelser typisk aftager i intensitet og hyppighed efter nogle år, kan de stadig forekomme sporadisk.
Søvn og kulderystelser
Når østrogen falder, forstyrres kroppens temperaturregulering. Mange vågner badet i sved eller med kulderystelser midt om natten, og søvnen bliver overfladisk. Det påvirker både energi, koncentration og humør næste dag.
Behandlingsmuligheder
Selvom kulderystelser kan være ubehagelige, findes der måder at lindre dem på. Her er nogle strategier, der kan hjælpe.
disclaimer
Artiklen er udelukkende udarbejdet til generel informationsbrug og udgør ikke lægelig rådgivning. Den kan ikke erstatte professionel medicinsk vurdering, diagnose eller behandling.
Menokind fraskriver sig ethvert ansvar for beslutninger truffet eller konsekvenser, direkte eller indirekte, af handlinger baseret på information i denne artikel.
Kildeliste
1. Santoro, N., Epperson, C. N., & Mathews, S. B. (2015). Menopausal Symptoms and Their Management. Endocrinology and Metabolism Clinics of North America, 44(3), 497–515. doi:10.1016/j.ecl.2015.05.001. [PMCID: PMC4890704]. Link
2. Ravid, D., Gidoni, Y., Bruchim, I., Shapira, H., & Fejgin, M. D. (2001). Postpartum chills phenomenon: is it a feto-maternal transfusion reaction? Acta Obstetricia et Gynecologica Scandinavica, 80(2), 149–151. doi:10.1034/j.1600-0412.2001.080002149.x. Link
3. Scally, N. P., Armstrong, L., Blades, D., McGeown, E., & Mathers, H. (2024). Menopausal Symptoms and Utian Quality of Life Scale Following a Breast Cancer Diagnosis and Its Impact on Endocrine Adherence. Cureus, 16(1), e52777. doi:10.7759/cureus.52777. [PMCID: PMC10882569]. Link
