Hjertet slår i en præcis rytme, styret af elektriske impulser fra sinusknuden — kroppens naturlige pacemaker.

Under normale omstændigheder arbejder det autonome nervesystem ubemærket i baggrunden og sørger for, at rytmen tilpasser sig, uanset om du sover, løber eller bliver forskrækket.

Det er et selvregulerende kredsløb, som de færreste nogensinde bemærker — indtil det en dag gør opmærksom på sig selv.

For når hormonerne begynder at svinge i overgangsalderen, ændrer hele denne finjusterede mekanisme karakter. Og det mærkes. For hormonsvingningerne påvirker ikke kun humør og søvn, men også de systemer, der regulerer hjertets tempo og blodkarrenes spænding.

Østrogen spiller her en central rolle: det påvirker både blodkarrenes elasticitet, hjertemusklens ionkanaler og de signalstoffer, der styrer puls og blodtryk (Zeitler et al., 2022).

Når niveauet falder, mister kroppen en del af den stabiliserende effekt, og hjertet bliver mere følsomt over for signaler fra adrenalin og kortisol — de hormoner, der aktiverer kroppens alarmberedskab (Carpenter et al., 2022).

Derfor kan selv små udsving i stress, søvn eller koffein mærkes som en fysisk reaktion i brystet — ikke fordi hjertet fejler noget, men fordi dets elektriske system i en periode bliver mere reaktivt.

I SWAN-data er der observeret en gennemsnitlig stigning i hvilepuls på 8–16 slag pr. minut omkring overgangen — et tegn på, at det autonome nervesystem forsøger at finde en ny balance (Carpenter et al., 2018). Men det handler ikke kun om rytmen i hjertet, for samtidig sker der ændringer i blodkarrene:

Østrogen fremmer normalt udvidelse af karvæggen via øget produktion af nitrogenoxid (NO), som får karene til at slappe af (Sheng et al., 2022).

Når østrogenniveauet falder, bliver karene mindre fleksible, og blodtrykket kan stige en smule. Det gør, at pulsen lettere føles i halsen, i tindingerne eller bag brystbenet — og det forstærker fornemmelsen af, at hjertet banker hårdere end før.

For mange kvinder optræder hjertebanken i et samspil med hedeture og søvnforstyrrelser.

Under en hedetur stiger pulsen pludseligt, fordi blodkarrene udvider sig for at komme af med varme, og når temperaturen derefter falder, kan pulsen forblive forhøjet i en periode.

Det samme ses ved søvnmangel — uden tilstrækkelig restitution øges niveauet af stresshormoner, og det autonome nervesystem reagerer hurtigere på selv små stimuli (AHA – Stress & Heart Health).

Alt sammen er det tegn på, at kroppen arbejder for at tilpasse sig nye hormonelle vilkår. Hjertebanken i overgangsalderen er altså sjældent udtryk for hjertesygdom — men for en krop, der midlertidigt er ude af takt, og som er i færd med at finde sin rytme igen.