Indholdsfortegnelse
Menokinds Podcast
Ærlige samtaler om overgangsalderen
Kvinder deler deres oplevelser, eksperter giver viden, og sammen bryder vi tabuet om hormoner, krop og liv midt i forandring.
Meno Times
Pludselig skyller varmen gennem dig, som om du stod midt i en saunagus, du aldrig meldte dig til. Hedeture er overgangsalderens mest berømte symptom — og for mange det mest forstyrrende.
Du sidder måske stille, læser, laver mad, ligger i sengen — og pludselig føles det som om, hjertet tager over. Et hårdt pump. Et dobbeltslag. Et kort øjeblik, hvor rytmen løber løbsk, og kroppen reagerer, som om der var fare på færde.
Måske bliver pulsen også tydelig — og ja, det føles voldsomt, og naturligvis bliver du bange. Hjertet er jo ikke bare et organ; det er vores mest primitive alarm, og når det ændrer rytme, opfatter vi det som et tegn på, at noget er galt.
Men lad os starte med det vigtigste: hjertebanken er i langt de fleste tilfælde ikke farlig.
Den er en af de mange måder, overgangsalderen mærkes på — et resultat af hormonelle svingninger, der påvirker både hjernens og hjertets elektriske kredsløb.
Hvor typisk er hjertebanken i overgangsalderen?
Selvom hedeture, svedeture og søvnproblemer oftest stjæler opmærksomheden, er hjertebanken næsten lige så udbredt.
I en systematisk gennemgang af 20 studier blev prævalensen vurderet til 42% blandt kvinder i perimenopausen og 54% blandt postmenopausale.
Hjertebanken ligger altså højt på listen over kardiorespiratoriske symptomer i overgangsalderen — men omtales sjældent som sådan.
I praksis betyder det, at mange kvinder søger læge i frygt for hjertesygdom, selvom årsagen oftest er hormonel.
Og oplevelsen er virkelig: hjertet kan føles, som om det snubler, mister rytmen et øjeblik eller banker hårdere end det plejer.
Det er vigtigt at vide, at den oplevelse — det man kalder palpitationer — sjældent betyder, at der er tale om en egentlig rytmeforstyrrelse (arytmi).
Hjertebanken er en fornemmelse, et øjebliks bevidsthed om hjertets slag, mens arytmi er en målbar ændring i rytmen, som kun kan bekræftes ved EKG.
De fleste tilfælde i overgangsalderen hører til den første kategori: mærkbare, men ufarlige udsving i et ellers sundt hjerte.
I en analyse af SWAN-undersøgelsen fulgte forskerne mere end 3.000 kvinder gennem overgangen og fandt, at hjertebanken typisk toppede i årene omkring menopausen og aftog gradvist derefter.
Det passer præcist med kvinders egne beskrivelser: at hjertet pludselig bliver noget, man mærker — ikke konstant, men i bølger.
Symptomerne kan begynde i 40’erne, kulminere omkring 50, og derefter stilne af, men for nogle blusse de op igen i perioder med stress, dårlig søvn eller hormonel ubalance.
En scoping review fra Carpenter et al. (2022) viste desuden, at hjertebanken sjældent står alene. Det forekommer oftest sammen med søvnbesvær, angst, hedeture og nedsat livskvalitet.
Mønsteret peger på en tæt kobling mellem hormonsvingninger, nervesystem og perception: når østrogen falder, bliver både hjerne og krop mere modtagelig for de signaler, der tidligere blev filtreret væk.
Hjertebanken i overgangsalderen er altså ikke et særtilfælde, men et udtryk for, at kroppens regulering er i bevægelse — og reagerer på det.
Hvordan føles hjertebanken?
Hjertebanken kan føles forskelligt fra person til person, men mange beskriver de samme grundlæggende oplevelser.
Du mærker ekstraslag, som om hjertet snubler et øjeblik — et slag for meget, et for lidt — og så finder tilbage til sin rytme. Det føles som et kort stød indefra, en forstyrrelse i det, der ellers bare burde køre automatisk. For nogle føles det som et bump i brystet, for andre som en pludselig udvidelse, som om hjertet lige skal samle sig igen, før det fortsætter.
Hvad er årsagen til hjertebanken?
Hjertet slår i en præcis rytme, styret af elektriske impulser fra sinusknuden — kroppens naturlige pacemaker.
Under normale omstændigheder arbejder det autonome nervesystem ubemærket i baggrunden og sørger for, at rytmen tilpasser sig, uanset om du sover, løber eller bliver forskrækket.
Det er et selvregulerende kredsløb, som de færreste nogensinde bemærker — indtil det en dag gør opmærksom på sig selv.
For når hormonerne begynder at svinge i overgangsalderen, ændrer hele denne finjusterede mekanisme karakter. Og det mærkes. For hormonsvingningerne påvirker ikke kun humør og søvn, men også de systemer, der regulerer hjertets tempo og blodkarrenes spænding.
Østrogen spiller her en central rolle: det påvirker både blodkarrenes elasticitet, hjertemusklens ionkanaler og de signalstoffer, der styrer puls og blodtryk (Zeitler et al., 2022).
Når niveauet falder, mister kroppen en del af den stabiliserende effekt, og hjertet bliver mere følsomt over for signaler fra adrenalin og kortisol — de hormoner, der aktiverer kroppens alarmberedskab (Carpenter et al., 2022).
Derfor kan selv små udsving i stress, søvn eller koffein mærkes som en fysisk reaktion i brystet — ikke fordi hjertet fejler noget, men fordi dets elektriske system i en periode bliver mere reaktivt.
I SWAN-data er der observeret en gennemsnitlig stigning i hvilepuls på 8–16 slag pr. minut omkring overgangen — et tegn på, at det autonome nervesystem forsøger at finde en ny balance (Carpenter et al., 2018). Men det handler ikke kun om rytmen i hjertet, for samtidig sker der ændringer i blodkarrene:
Østrogen fremmer normalt udvidelse af karvæggen via øget produktion af nitrogenoxid (NO), som får karene til at slappe af (Sheng et al., 2022).
Når østrogenniveauet falder, bliver karene mindre fleksible, og blodtrykket kan stige en smule. Det gør, at pulsen lettere føles i halsen, i tindingerne eller bag brystbenet — og det forstærker fornemmelsen af, at hjertet banker hårdere end før.
For mange kvinder optræder hjertebanken i et samspil med hedeture og søvnforstyrrelser.
Under en hedetur stiger pulsen pludseligt, fordi blodkarrene udvider sig for at komme af med varme, og når temperaturen derefter falder, kan pulsen forblive forhøjet i en periode.
Det samme ses ved søvnmangel — uden tilstrækkelig restitution øges niveauet af stresshormoner, og det autonome nervesystem reagerer hurtigere på selv små stimuli (AHA – Stress & Heart Health).
Alt sammen er det tegn på, at kroppen arbejder for at tilpasse sig nye hormonelle vilkår. Hjertebanken i overgangsalderen er altså sjældent udtryk for hjertesygdom — men for en krop, der midlertidigt er ude af takt, og som er i færd med at finde sin rytme igen.
Behandlingsmuligheder
Du kan ikke altid forhindre hjertebanken, men du kan gøre meget for at dæmpe den og hjælpe kroppen tilbage i rytme.
Genopret balancen med hormonbehandling
Skab ro i nervesystemet
Vær opmærksom på stimulanser
Bevæg dig
Spis og drik, så hjertet har det godt
Arbejd med den uro, der følger med
Hvornår skal du opsøge læge?
Selvom hjertebanken i overgangsalderen som regel er ufarlig, er det vigtigt at kende grænsen mellem det normale og det, der bør undersøges. Ikke fordi du nødvendigvis fejler noget, men fordi tryghed også er en form for behandling.
Søg læge, hvis hjertebanken varer mere end nogle få minutter ad gangen, eller hvis den ledsages af brystsmerter, åndenød, svimmelhed eller sortnen for øjnene.
Det gælder også, hvis du tidligere har haft hjerte- eller stofskiftesygdom, forhøjet blodtryk, eller hvis symptomerne forstyrrer din nattesøvn og dagligdag markant.
Et EKG eller en døgnmåling kan hurtigt afgøre, om der er tale om rytmeforstyrrelser, eller om hjertet blot reagerer på hormonelle udsving. I langt de fleste tilfælde viser målingerne en helt normal rytme — og alene den viden giver ro.
Der er dog enkelte situationer, hvor man ikke bør vente. Hvis du oplever pludselig, kraftig hjertebanken ledsaget af trykken for brystet, smerter, udstråling til arme eller kæbe, sved, kvalme eller synkope (besvimelse), skal du ringe 112.
Disse symptomer kan i sjældne tilfælde dække over en akut tilstand, som kræver hurtig vurdering.

Søg rådgivning
Husk, at ingen forventes at kunne skelne mellem hormonel uro og hjertesygdom på egen hånd. En vurdering giver ikke bare svar — den giver tillid til, at kroppen kan reagere voldsomt uden nødvendigvis at være i fare.
disclaimer
Artiklen er udelukkende udarbejdet til generel informationsbrug og udgør ikke lægelig rådgivning. Den kan ikke erstatte professionel medicinsk vurdering, diagnose eller behandling.
Menokind fraskriver sig ethvert ansvar for beslutninger truffet eller konsekvenser, direkte eller indirekte, af handlinger baseret på information i denne artikel.
Kildeliste
1. Carpenter, J.S., et al. (2021). Prevalence, frequency, and correlates of palpitations in peri- and postmenopausal women: A systematic review. Maturitas, 145, 1–9. Link
2. Carpenter, J.S., et al. (2023). Palpitations across the menopause transition in the Study of Women’s Health Across the Nation (SWAN). Menopause, 30(1), 34–42. Link
3. Carpenter, J.S., et al. (2022). Palpitations across the menopause transition: A scoping review of correlates and treatment interventions. Maturitas, 165, 42–51. Link
4. Carpenter, J.S., et al. (2018). Changes in heart rate variability and resting heart rate during the menopausal transition: Findings from SWAN. Menopause, 25(5), 513–520. Link
5. Zeitler, E.P., et al. (2022). Sex differences in arrhythmias: Epidemiology, mechanisms, and clinical management. Circulation Research, 130(12), 1834–1850. Link
6. Sheng, M., et al. (2022). Hormone therapy for menopausal palpitations: A systematic review and meta-analysis. Climacteric, 25(4), 367–375. Link
7. American Heart Association (2023). Stress and heart health. Heart.org. Link
8. MedlinePlus (2024). Palpitations – overview and causes. U.S. National Library of Medicine. Link
9. Iorga, A., et al. (2017). The protective role of estrogen and estrogen receptors in cardiovascular disease and the controversial use of estrogen therapy. Biology of Sex Differences, 8:33. Link
10. Costa, S., et al. (2021). The link between sex hormones and susceptibility to cardiac arrhythmias: From molecular basis to clinical implications. Frontiers in Cardiovascular Medicine, 8:644279. Link







