Indholdsfortegnelse
Menokinds Podcast
Ærlige samtaler om overgangsalderen
Kvinder deler deres oplevelser, eksperter giver viden, og sammen bryder vi tabuet om hormoner, krop og liv midt i forandring.
Meno Times
Hjernetåge er frustrerende, og til tider skræmmende, men den er ikke permanent, og der er meget, du kan gøre for at få klarheden tilbage.
Vi kender det alt for godt: Nøglerne ligger pludselig i køleskabet. Ordene sidder fast på tungen, og vi glemmer, hvad vi var i gang med at sige. Ting, vi har gjort tusind gange før, er pludselig… bare væk.
I gode øjeblikke kan det virke morsomt, men i de mindre gode kan det vække frygt for begyndende demens.
Så lad os starte med at skrive det her: Selvom hjernetåge kan være frustrerende og til tider bekymrende, er det vigtigt at vide, at hjernetåge er en naturlig, men midlertidig reaktion på de hormonelle og fysiologiske forandringer, der sker i kroppen i overgangsalderen — og at det er både normalt og midlertidigt (Conde, 2021; Thurston, 2013).
Ifølge forskning offentliggjort i Menopause rapporterer op mod 70% af kvinder i overgangsalderen om kognitive symptomer som hjernetåge, hvilket gør det til et af de mest udbredte symptomer i denne livsfase (Thurston, 2013; Conde, 2021).
Og mest af alt: En stor undersøgelse fra Neurology viser, at hjernetåge topper i de første år efter overgangsalderen og derefter aftager (Greendale, 2009).
Hvad er hjernetåge?
Kort fortalt kan man sige, at hjernetåge er en betegnelse for en tilstand, hvor din mentale klarhed og kognitive funktioner føles nedsatte (Conde, 2021).
Hjernetåge er ikke en fysisk sygdom, men snarere en tilstand, hvor de kognitive processer ikke fungerer optimalt (Brinton, 2015).
Det er en form for mental disfunktion, hvor hjernen føles tåget eller “træg”.
Det kan føles som om, tankerne er langsommere eller mere fragmenterede end normalt, og det kan være svært at få klare eller logiske tanker i gang (Brinton, 2015).
Den nedsatte mentale dissonans kan skabe en følelse af, at hjernen ikke reagerer så hurtigt eller effektivt, som man er vant til, og det kan føles ekstremt udmattende at have hjernetåge, da det kræver mere energi og anstrengelse at tænke klart eller færdiggøre opgaver, der normalt ville være enkle (Gava, 2019).
Det er alt i alt en kompleks og frustrerende tilstand, som ofte er forbundet med hormonelle forandringer, men som også kan opstå af andre faktorer, såsom stress eller mangel på søvn (Yaribeygi, 2017; NIA, 2023).
Tilstanden kan opstå gradvist eller komme pludseligt og kan påvirke flere aspekter af din mentale funktion, herunder hukommelse, koncentration og evnen til at bearbejde information (Weber, 2013).
Symptomer på hjernetåge
Typiske symptomer på hjernetåge inkluderer, men er ikke begrænset til, de her kognitive udfordringer.
1. Du er udfordret på korttidshukommelsen
Du kan have svært ved at huske begivenheder eller samtaler, der er foregået for nylig — også selvom du ikke har problemer med at genkalde dig ældre minder (Weber, 2013).
2. Du har svært ved at koncentrere dig
3. Din multitask'ende muskel er svagere
4. Du oplever manglende mental klarhed
5. Du forlægger ting på mystiske steder
6. Du glemmer ord
PDet er frusterende, men du har problemer med at finde de rigtige ord midt i en samtale, også kaldet ”tip-of-the-tongue”-fænomener (Thurston, 2013).
7. Du har vanskeligt ved at lære nyt
Hvad er årsagen til hjernetåge?
Historisk set blev kvinder, der oplevede hjernesymptomer i overgangsalderen, ofte afvist og stemplet som hysteriske eller sindssyge.
I dag ved vi, at hjernetåge ikke bare er noget, vi oplever som en abstrakt følelse, men rent faktisk er et videnskabeligt anerkendt fænomen, der afspejler de biologiske ændringer, der sker i hjernen i forbindelse med hormonelle skift (Conde, 2021; Brinton, 2015).
Hjernetåge opstår primært som følge af hormonelle ændringer, især faldet i østrogen og progesteron, og deres fluktuationer og nedgang kan midlertidigt påvirke områder som hukommelse, opmærksomhed, koncentration og andre kognitive processer (Mosconi, 2021; Brinton, 2015).
Det første hormon, der begynder at falde i overgangsalderen, er normalt progesteron.
Det fald kan bidrage til symptomer som irritabilitet, humørsvingninger og søvnproblemer — og (not a surprise): Flere studier har bekræftet, at de opslidende søvnforstyrrelser, som mange kvinder oplever i overgangsalderen, kan have en markant indvirkning på hjernens evne til at fungere optimalt (Gava, 2019; NIA, 2023).
Når så østrogenniveauet falder, starter balladen for alvor. For fald i østrogen kan medføre en række velkendte symptomer som hedeture, humørsvingninger, irritabilitet, mental forvirring og nedsat energi — alle faktorer, der yderligere kan bidrage til den hormonrelaterede hjernetåge (Mosconi, 2021).
Hjerneforskeren Dr. Lisa Mosconi har i sin forskning vist, at østrogen har en beskyttende effekt på hjernen, og at et fald i østrogen kan føre til nedsat kognitiv funktion, især i relation til hukommelse og koncentration (Mosconi, 2021).
Én ting er dog vigtig at understrege, og det viser Mosconis forskning også: De kognitive problemer, som kvinder oplever i overgangsalderen, er normalt midlertidige og betyder ikke nødvendigvis, at der er en øget risiko for demens eller Alzheimers (Mosconi, 2021; Ali, 2023).
Hjernetåge er slet og ret et symptom på den hormonelle overgang, ikke en permanent forringelse af hjernens funktion (Conde, 2021).
Hjernetåge og hormonelle ændringer
I overgangsalderen kan hjernetåge opstå, når østrogen og progesteron falder og påvirker hjernens signalstoffer. Det giver udfordringer med hukommelse, koncentration og mental klarhed — men symptomerne er som regel midlertidige.
Kan der være andre årsager?
Hjernetåge i overgangsalderen er oftest relateret til hormonelle ændringer, men det er vigtigt at være opmærksom på, at andre faktorer kan bidrage til de samme symptomer (Conde, 2021).
Hvis du oplever vedvarende eller forværrede kognitive problemer, kan det være godt (og beroligende) at få en grundigere vurdering.
Andre mulige årsager til hjernetåge, som du kan snakke igennem med lægen:
- Stress og angst kan have en stor indvirkning på både mental og fysisk sundhed. Langvarig stress kan påvirke hukommelsen, koncentrationen og din evne til at tage beslutninger (Yaribeygi, 2017; Neurobiology of Stress, 2024).
- Søvnløshed eller forstyrret søvn er hyppigt i overgangsalderen pga. hormonelle ændringer, hedeture eller natlige svedture. Uden nok søvn kan hjernen ikke fungere optimalt, og du kan opleve symptomer, der ligner hjernetåge (NIA, 2023; Gava, 2019).
- Underliggende helbredsproblemer som stofskiftesygdomme, jernmangel, vitamin D-mangel, depression eller tidlige tegn på neurodegenerative sygdomme kan i sjældne tilfælde give lignende symptomer (Semkovska, 2019; AlzRA, 2023).
Behandlingsmuligheder
Irritabilitet i overgangsalderen kan føles som en uundgåelig del af livet, men der er flere strategier, som kan hjælpe dig.
disclaimer
Artiklen er udelukkende udarbejdet til generel informationsbrug og udgør ikke lægelig rådgivning. Den kan ikke erstatte professionel medicinsk vurdering, diagnose eller behandling.
Menokind fraskriver sig ethvert ansvar for beslutninger truffet eller konsekvenser, direkte eller indirekte, af handlinger baseret på information i denne artikel.
Kildeliste
1. Thurston, R. C. (2013). Cognition and the menopausal transition: is perception reality? Menopause, 20(12), 1231–1232. Link
2. Conde, D. M., Verdade, R. C., & Valadares, A. L. R. (2021). Menopause and cognitive impairment: a narrative review of current knowledge. World Journal of Psychiatry, 11(8), 412–428. Link
3. Greendale, G. A., et al. (2009). Effects of the menopause transition and hormone use on cognitive performance in midlife women. Neurology, 72(21), 1850–1857. Link
4. Weber, M. T., Rubin, L. H., & Maki, P. M. (2013). Cognition in perimenopause: the effect of transition stage. Menopause, 20(5), 511–517. Link
5. Gava, G., Orsili, I., & Alvisi, S. (2019). Cognition, mood and sleep in menopausal transition: the role of menopause hormone therapy. Medicina, 55(10), 668. Link
6. Brinton, R. D., Yao, J., & Yin, F. (2015). Perimenopause as a neurological transition state. Nature Reviews Endocrinology, 11(7), 393–405. Link
7. Mosconi, L., et al. (2021). Menopause impacts human brain structure, connectivity, energy metabolism, and amyloid-beta deposition. Scientific Reports, 11(1), 10867. Link
8. Ali, N., et al. (2023). The role of estrogen therapy as a protective factor for Alzheimer’s disease and dementia in postmenopausal women: a comprehensive review of the literature. Cureus, 15(8), e43053. Link
9. Yaribeygi, H., Panahi, Y., & Sahraei, H. (2017). The impact of stress on body function: a review. EXCLI Journal, 16, 1057–1072. Link
10. Semkovska, M., et al. (2019). Cognitive function following a major depressive episode: a systematic review and meta-analysis. The Lancet Psychiatry, 6(10), 851–861. Link
11. National Institute on Aging. (2023). Sleep problems and menopause: what can I do? Link
12. Harvard Health Publishing. (2023). Exercise can boost your memory and thinking skills. Link
13. Puri, S., Shaheen, M., & Grover, B. (2023). Nutrition and cognitive health: a life course approach. Frontiers in Public Health, 11, 1023907. Link
14. Markun, S., Gravestock, I., & Jäger, L. (2021). Effects of vitamin B12 supplementation on cognitive function, depressive symptoms, and fatigue: a systematic review, meta-analysis, and meta-regression. Nutrients, 13(3), 923. Link
15. Whitfield, T., Barnhofer, T., & Acabchuk, R. (2022). The effect of mindfulness-based programs on cognitive function in adults: a systematic review and meta-analysis. Neuropsychology Review, 32(3), 677–702. Link
16. Saleh, R. N. M., Hornberger, M., & Ritchie, C. W. (2023). Hormone replacement therapy is associated with improved cognition and larger brain volumes in at-risk APOE4 women: results from the European Prevention of Alzheimer’s Disease (EPAD) cohort. Alzheimer’s Research & Therapy, 15(1), 10. Link
