Pludselig skyller varmen gennem dig, som om du stod midt i en saunagus, du aldrig meldte dig til. Hedeture er overgangsalderens mest berømte symptom — og for mange det mest forstyrrende.

Åh, hedeture. Du sidder måske midt i et møde, eller du slapper af hjemme i sofaen, og pludselig — mærker du den uventede bølge af varme. Det er som om hele din krop beslutter sig for at blive til en sauna. Før du når at reagere, er du gennemblødt af sved, dit hjerte hamrer, og kvalmen stiger i takt med panikken.

Hedeture kan komme hurtigt og intenst, og pludselig kan det føles som om temperaturen i din krop er blevet skruet op på max.

Huden bliver varm, skjoldet og rød, og sveden driver, som om du netop har løbet et maraton, selvom du bare har siddet stille. Det er alt andet end rart, men det er desværre en ret normal del af overgangsalderen.

Ifølge forskning oplever omkring 75% af kvinder i overgangsalderen hedeture. Hyppigheden af hedeture varierer meget fra kvinde til kvinde — i gennemsnit kan de forekomme alt fra et par gange om ugen til op mod 10 gange om dagen.

Det gør dem til det mest almindelige symptom, og mange kvinder oplever dem allerede i perimenopausen, når østrogenniveauerne begynder at falde.

Men det stopper ikke der.

Hedeture kan nemlig være særligt voldsomme for kvinder, der har haft brystkræft, eller hvis overgangsalder er udløst af kræftbehandling.

I mange tilfælde kan hedeturene her være ledsaget af andre symptomer, som hjertebanken og endda en følelse af svimmelhed og kvalme.

Hedeture kan kort sagt føles som et stormvejr i kroppen, der kommer uden varsel, og det kan være lige så ubehageligt som det er forvirrende.

Men. Der er masser af måder at håndtere hedeture på, og med lidt viden og enkle greb kan du komme igennem uden at miste roen.

I hvilken alder rammer hedeture?

Hedeture er meget mere end bare en pludselig bølge af varme. De er et resultat af heftige hormonelle ændringer, der, meget kort fortalt, påvirker kroppens evne til at regulere temperaturen.

Det her termostat-problem rammer mange af os i 40’erne og fortsætter langt ind i 60’erne:

I 40’erne oplever de fleste kvinder for første gang hedeture og nattesved. For nogle starter symptomerne allerede i 30’erne.
Den gennemsnitlige alder for menopause i Danmark er 52 år, defineret som 12 måneder uden menstruation. Hedeturene er mest intense i de første to år efter menopausen.
Selvom hedeture ofte kan fortsætte fra fire til ti år efter menopausen, aftager de typisk i både hyppighed og styrke.

Hvordan føles en hedetur?

Når hedeturene rammer, kan symptomerne være ubehagelige. Her er nogle af de typiske symptomer, du kan opleve.

1. Du oplever intense anfald af varme

Pludselig føler du dig som om du står midt i en sauna, og en intens varme skyller over kroppen.

Du kan blive ophedet hurtigt, selv når omgivelsestemperaturen ikke er ændret.

Varmebølgen kan vare fra et minut til flere minutter og føles som om din krop bare ikke kan få temperaturbalancen tilbage.

2. Du sveder kraftigt

Pludselig begynder din krop at svede – det er ikke bare “Puha, jeg har det lidt varmt”, men noget langt mere voldsomt.

Sveden kan komme i stød, og du har måske brug for at finde noget at tørre sveden af med, for kroppen reagerer så hurtigt på varmen.

Det er normalt at svede kraftigt i forbindelse med en hedetur, men det kan være både fysisk og psykisk udfordrende, især hvis det sker i offentlige eller sociale situationer.

3. Du oplever flushing

Din hud bliver varm og rød, især i ansigtet og på halsen, og du kan føle en intens rødmen som en del af hedeturen. Det kaldes flushing.

Det tydelige tegn på, at du oplever en hedetur, kan gøre, at du føler dig flov og øger følelsen af ubehag.

4. Din puls stiger

Hjertebanken er et klassisk symptom på hedeture. Dit hjerte kan slå hurtigere, og du kan føle dig anspændt eller urolig.

Den øgede puls kan ofte være ledsaget af et jag i kroppen, og det kan føles som en pludselig, ukontrolleret respons på varme, som kroppen ikke kan regulere hurtigt nok.

5. Du føler dig svimmel og utilpas

Når hedeturen er på sit højeste, kan den være så intens, at du føler dig svimmel eller endda kvalm.

Det kan være ekstra belastende, især når du forsøger at håndtere symptomerne på egen hånd.

Hvis varmen varer for længe, kan den også føre til en følelse af træthed eller svækkelse.

6. Du føler dig irritabel, stresset eller angst

Udover de fysiske symptomer kan hedeturene også have en indvirkning på din mentale tilstand.

Det konstante skift i temperatur, som kroppen udsættes for, kan føre til øget irritabilitet og stress.

Den uventede opståen af hedeture kan skabe en følelse af ubehag og ubeherskede følelser, som kan påvirke din selvtillid og velvære.

Ikke at kunne forudse næste hedetur kan også gøre, at du føler dig usikker i sociale situationer.

Hvad er årsagen til hedeture?

Det er faktisk ret enkelt: Hedeture sker, fordi dit østrogenniveau falder, og det sætter din hjernes indre termostat, kaldet hypothalamus, ud af spil .

Når det sker, tror hypothalamus fejlagtigt, at du er for varm og reagerer ved at sende signaler om at køle din krop ned. Det fører til den velkendte varmebølge kendt som hedeture.

Og der er mere i spil end bare østrogen. Hormoner som progesteron og testosteron påvirker også, hvordan din krop håndterer varme.

Forskning viser, at ændringer i disse hormoner kan gøre hedeture værre.

Når progesteronniveauet falder, bliver din krop fx mere følsom over for selv små ændringer i temperaturen, mens testosteron har en stabiliserende effekt på kroppens varmeregulering.

Interessant nok påvirker hedeture også dit humør og stressniveau. Hypothalamus er nemlig tæt forbundet med de dele af hjernen, der styrer følelser.

Stress kan tilmed kaste benzin på hedetur-bålet. Stress øger nemlig produktionen af kortisol, et hormon, der skærper de hormonelle ubalancer og gør dig endnu mere temperaturfølsom.

Langvarig stress kan derfor gøre hedeture både hyppigere og mere intense.

Så når du står midt i en hedetur, er det altså ikke kun din krop, der overreagerer. Det hele er et komplekst samspil mellem dine hormoner, din hjerne og dit følelsesliv, hvor hjernen desværre nogle gange sender de forkerte signaler.

Stress kan gøre det hele værre, så hedeturene bliver ikke bare en fysisk udfordring, men også en mental og følelsesmæssig byrde.

Hvornår stopper hedeture?

Study of Women’s Health Across the Nation (SWAN), offentliggjort i JAMA Internal Medicine, giver et indblik i, hvor længe hedeture og nattesved varer.

Ifølge undersøgelsen begynder vasomotoriske symptomer (VMS) ofte nogle år før menopausen og varer i gennemsnit 7,4 år.

Nyere forskning viser dog, at symptomerne ofte starter meget tidligere — for 44 procent af kvinderne op til 11 år før menopausen — og kan vare længere, end man tidligere har troet.

Mindst 20 procent oplever hedeture i op til 15 år, og for nogle kan de vare i årtier eller aldrig forsvinde helt.

SWAN-studiet fandt også racemæssige og etniske forskelle i symptomernes varighed:

4,8 år for japansk-amerikanske kvinder.
5,4 år for kinesisk-amerikanske kvinder.
6,5 år for ikke-hispaniske hvide kvinder.
8,9 år for latinamerikanske kvinder.
10,1 år for sorte kvinder

Flere faktorer kan forlænge varigheden og intensiteten af hedeture, herunder rygning, overvægt, depression, angst og en stillesiddende livsstil.

Er der en risiko ved hedeture?

Ja, det er der faktisk, for selvom hedeture i sig selv er et normalt symptom på overgangsalderen, kan de have langsigtede sundhedsmæssige konsekvenser.

Forskning viser, at hyppige og intense hedeture kan være forbundet med en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme.

En undersøgelse offentliggjort i American Journal of Obstetrics and Gynecology” i 2020 fandt, at kvinder, der oplevede svære hedeture, havde en højere risiko for hjerteanfald og slagtilfælde sammenlignet med dem, der ikke oplevede symptomerne.

Hedeture, der også påvirker søvnkvaliteten, kan yderligere forværre risikoen for hjertesygdomme.

Dårlig søvn har vist sig at øge inflammationen i kroppen og bidrage til højt blodtryk, hvilket igen kan føre til hjerteproblemer.

Hvis du oplever, at dine hedeture forstyrrer din søvn, kan det være en god idé at tale med din læge om muligheder for at afbøde disse symptomer.

Desuden har forskning vist, at kvinder, der lider af langvarige hedeture, også er mere tilbøjelige til at rapportere om dårlig mentalt helbred, herunder øget risiko for angst og depression.

Behandlingsmuligheder

Der er flere måder at håndtere hedeture på. Her er nogle effektive strategier, der kan gøre livet lettere, når varmen melder sin ankomst.

Overvej hormonbehandling: For nogle kvinder kan hormonbehandling være løsningen, der får has på hedeturene. Det hjælper nemlig med at regulere østrogenniveauet og dermed lindre hedeturene.

Overvej Fezolinetant (Veoza): Fezolinetant virker ved at blokere neurokinin 3-receptorer (NK3R) i hypothalamus, hvilket forhindrer neurokinin B (NKB) i at overstimulere kroppens temperaturregulerende center.

Det hjælper kort sagt med at reducere hyppigheden og sværhedsgraden af hedeture, som opstår, når den normale balance mellem østrogen og NKB forstyrres i overgangsalderen.

Kliniske studier har vist, at fezolinetant reducerer hyppigheden af moderate til svære hedeture med ca. 60% og også mindsker deres intensitet.

Lægemidlet blev godkendt af FDA i maj 2023 som en ny mulighed for behandling af hedeture.

Hold temperaturen nede: Lag-på-lag tøj giver dig mulighed for hurtigt at fjerne et lag, hvis du bliver varm. Hav en vifte eller en lille ventilator med dig i tasken – det kan være en redning, hvis du befinder dig i et rum uden aircondition.

En kølig drink som iskoldt vand er også din bedste ven — ikke kun for at køle dig ned, men også for at holde dig hydreret, hvilket kan hjælpe med at afbøde symptomerne.

Du kan også bruge køleelementer fra fryseren. Hvis du har mulighed for det, kan du lægge et køleelement på nakken eller ved fødderne for hurtigt at få kølet kroppen ned.

Spis planteøstrogener: Planteøstrogener findes i fødevarer som soja, linser og bælgfrugter.

Fytokemikalierne i disse fødevarer har en østrogenlignende effekt på kroppen og kan hjælpe med at lindre hedeture.

Sojaprodukter som tofu eller soyamælk kan være en god kilde.

Andre plantebaserede fødevarer, såsom hørfrø, har også vist sig at kunne reducere symptomer på overgangsalder, herunder hedeture.

Hormonbehandling (østrogen og progesteron) kan stabilisere dine hormonniveauer og reducere humørsvingninger og træthed.

Ifølge en undersøgelse offentliggjort i Clinical Endocrinology (2022) er der evidens for, at hormonbehandling kan have en positiv indvirkning på både humør og kognitive funktioner hos kvinder i perimenopausen (Sharma et al., 2022)

Skab god søvnhygiejne: For at hjælpe med at holde temperaturen nede om natten, kan du sove med åbent vindue eller bruge en let dyne.

Undgå tunge, varme dyner, da de kan forværre hedeturene.

En god søvnrutine og god søvnhygiejne er afgørende — sørg for at få nok søvn, da søvnmangel kan øge hedeturene og gøre dem sværere at håndtere.

Træn regelmæssigt: Fysisk aktivitet er en af de bedste måder at reducere hedeture på.

Moderat træning, som for eksempel gåture eller yoga, hjælper ikke kun med at stabilisere hormonbalancen, men forbedrer også blodcirkulationen, hvilket kan lette symptomerne.

Motion kan desuden hjælpe med at reducere stress og dermed forhindre, at det bliver en ekstra udløser for hedeturene.

Prøv beroligende praksisser: Yoga, meditation og dyb vejrtrækning kan hjælpe med at reducere stressniveauet og dermed holde hedeturene i skak.

Når du føler en hedetur komme, kan du tage et par dybe indåndinger og langsomt udånde.

Det kan hjælpe med at berolige både din krop og dit sind, og reducere følelsen af stress, der kan opstå under en hedetur.

disclaimer

Artiklen er udelukkende udarbejdet til generel informationsbrug og udgør ikke lægelig rådgivning. Den kan ikke erstatte professionel medicinsk vurdering, diagnose eller behandling.

Menokind fraskriver sig ethvert ansvar for beslutninger truffet eller konsekvenser, direkte eller indirekte, af handlinger baseret på information i denne artikel.

Kildeliste

1. Avis, N. E., et al. (2015). Duration of Menopausal Vasomotor Symptoms Over the Menopause Transition. JAMA Internal Medicine, 175(4), 531–539. Link

2. Bansal, R., & Aggarwal, N. (2019). Menopausal Hot Flashes: A Concise Review. Journal of Mid-Life Health, 10(1), 6–13. Link

3. Ferrari, N. (2015, February 23). Menopause-related hot flashes and night sweats can last for years. Harvard Health. Link

4. Freedman, R. R. (2014). Menopausal hot flashes: Mechanisms, endocrinology, treatment. The Journal of Steroid Biochemistry and Molecular Biology, 142, 115–120. Link

5. North American Menopause Society. (2022). The 2022 hormone therapy position statement of The North American Menopause Society. Menopause (New York, N.Y.), 29(7), 767–794. Link

6. Ruan, X., et al. (2019). Benefit–risk profile of black cohosh (isopropanolic Cimicifuga racemosa extract) with and without St John’s wort in breast cancer patients. Climacteric, 22(4), 339–347. Link

7. Sarrel, P., et al. (2015). Incremental direct and indirect costs of untreated vasomotor symptoms. Menopause, 22(3), 260–266. Link

8. Shanafelt, T. D., et al. (2002). Pathophysiology and Treatment of Hot Flashes. Mayo Clinic Proceedings, 77(11), 1207–1218. Link

9. Stuenkel, C. A., et al. (2015). Treatment of Symptoms of the Menopause: An Endocrine Society Clinical Practice Guideline. The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism, 100(11), 3975–4011. Link

10. Lugo, T., & Tetrokalashvili, M. (2022). Hot Flashes. StatPearls [Internet]. Treasure Island (FL): StatPearls Publishing. Link

11. Chang, H. Y., et al. (2016). Hot flashes in breast cancer survivors: Frequency, severity and impact. Breast, 27, 116–121. Link

12. Freedman, R. R. (2014). Menopausal hot flashes: Mechanisms, endocrinology, treatment. J Steroid Biochem Mol Biol, 142, 115–120. Link

13. Avis, N. E., et al. (2015). Duration of Menopausal Vasomotor Symptoms Over the Menopause Transition. JAMA Internal Medicine, 175(4), 531–539. Link

14. Zhu, D., et al. (2020). Vasomotor menopausal symptoms and risk of cardiovascular disease: a pooled analysis of six prospective studies. American Journal of Obstetrics & Gynecology, 223(6), 898.e1–898.e16. Link

15. Lederman, S., et al. (2023). Fezolinetant for treatment of moderate-to-severe vasomotor symptoms associated with menopause (SKYLIGHT 1): a phase 3 randomised controlled study. The Lancet, 401(10382), 1091–1102. Link

16. Bansal, R., & Aggarwal, N. (2019). Menopausal Hot Flashes: A Concise Review. J Midlife Health, 10(1), 6–13. Link

17. Taku, K., et al. (2012). Extracted or synthesized soybean isoflavones reduce menopausal hot flash frequency and severity. Menopause: The Journal of The North American Menopause Society, 19(7), 776–790. Link

Søg hos Menokind

Menopause symptom

Hedeture — når kroppen koger uden varsel

Indholdsfortegnelse

Menokinds Podcast

Ærlige samtaler om overgangsalderen

Kvinder deler deres oplevelser, eksperter giver viden, og sammen bryder vi tabuet om hormoner, krop og liv midt i forandring.

Meno Times