MENOKINDS MANIFEST
Hvis vi ikke taler, ved ingen, hvor voldsomt det kan være, og hvor meget der står på spil.
Alt for længe er overgangsalderen blevet pakket ind i floskler, tavshed og bortforklaringer. Her er vores stemme — og måske også din.
Så mange følger os på tværs af platforme. Vi vil elske også at byde dig velkommen.
Hvad vi ved — og hvad vi mærker
Det her er vores oplevelse af at være kvinder i overgangsalderen anno 2025. Andre vil have andre historier, andre ord, andre kampe. Men vi tror, at jo flere stemmer, der høres, jo mere præcist bliver billedet. Vores manifest er et sted at starte.
Menokinds manifest 4. september, 2025
Hos Menokind er vi midt i (hvad der til tider kan føles som) en hormonel storm. Og styrken af symptomer, og svingningerne i dem, er kommet bag på os.
Før anede vi faktisk ikke ret meget om overgangsalderen — og vi vidste slet ikke, at der fandtes noget der hed perimenopause.
Det gjorde lægen, psykiateren, psykologen eller gynækologen øjensynlig heller ikke, da vi delte vores, indrømmet, diffuse symptomer.
I det hele taget havde vi det som om at vi var blevet bedt om at finde vej fra Aarhus til Gentofte. Med bind for øjnene. På gåben. Uden at tale med nogen og uden at få hjælp.
Vi gik alligevel og fandt på rejsen ud af, at visse kvinder blev helt enormt lettede, når vi satte ord på de forandringer, vi gik (og går!) igennem, mens andre (specielt vores forældres generation) blev stille som graven.
Vi lærte, at vores overgang ikke rigtig er noget, vi taler om.
Fordi den ikke anses som sexet. Fordi den er for privat. Fordi den jo er en ‘naturlig proces’, som vi ikke skal jamre os over.
Og i frigørelsens tegn har vi også misset at tale overgangsalder på arbejdspladsen, for vi skulle jo nødigt fremstå svage.
Vidste du, at vores hormoner ændrer sig allerede i midten af 30’erne? At du kan bakse med symptomer i 8-10 år, før din menstruation stopper?
Og vidste du, at 1/3 af alle kvinder i perimenopausen og overgangsalderen kæmper med så stærke fysiske og psykiske gener, at de har svært ved at blive på arbejdsmarkedet (1/3 har moderate gener, mens 1/3 har få)?
Alt for få ved, hvad der sker fysisk og mentalt, når hormonerne ændrer sig.
Spørger vi kvinder i 20’erne og 30’erne aner de ikke, hvad overgangsalderen er udover at det er ‘noget med hedeture og nul menstruation’.
Det skal være anderledes. Vi bør være lige så oplyste om den sidste hormonelle overgang, som vi var om den første.
Måske, hvis vi ved mere og taler mere om det, bliver vi ikke så forbandet forskrækkede, når psyken pludselig mere end driller.
Når led og muskler gør så ondt, at vi er ved at tude.
Når vi slår øjnene op kl. 03 hver evigt eneste nat, og ikke kan sove før fem minutter i stå op-tid.
Når kiloene invaderer.
Når slimhinderne føles som sand i Sahara.
Når pms bliver crazy.
Når hukommelsen svigter.
Når menstruation bliver til noget, der kunne ligne en massakre, for så at forsvinde.
Måske, hvis vi var mere oplyste ville vi banke lidt mere i bordet for at få hjælp.
Måske ville der blive forsket mere i kvinders hormoner.
Måske ville vi se den power, der også findes indeni os, mere klart?
Så nu taler vi højt for kvinder der lige nu er i aktiv overgangsalder.
For kvinder i slut 30’erne eller start 40’erne, som ikke forstår, hvad der sker. For kommende generationer. For dine børn.
Måske vil vores fokus inspirere det danske sundhedsvæsen til at komme lidt længere frem i bussen.
Og hvem ved; måske ender vi også med bedre og mere empatiske arbejdsvilkår for kvinder, der går igennem peri/menopausen.
Alt det er mening med Menokind.
At sætte fokus på det både trælse og befriende ved at være midt i livet. At aftabuisere og afmystificere. At oplyse og inspirere. At gøre en forskel.
Vi vil gøre, hvad vi kan for at kloge eksperter kommer i spil. At genkendelige og vedkommende historier fortælles.
Og så kommer vi ikke udenom en sjat humor, for helt ærligt; hvis ikke vi kan grine sammen over crazy-knappen, der til tider trykkes i bund, hvem kan så?
