Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
Overgangsalderen bliver ofte beskrevet som noget, der sker fra halsen og ned, men de mest markante forandringer sker rent faktisk i hjernen.
Søvnen bliver lettere og fragmenteret. Koncentrationen bliver vanskeligere at fastholde. Frygten, der får hjertet til at banke hårdt i brystkassen, dukker op som trold af en æske. Hedeture, der får kroppen til at tro, at den er til saunagus, melder sin ankomst. Og hjernetågen — den tunge, sløvende tåge, der får tanken om demens til at poppe op, før man når at afvise den.
Hvad har de her symptomer, der i mange år er blevet forklaret som stress, travlhed eller bare begyndende alderdom, egentlig til fælles?
Forskningen viser, at det, mange kvinder beskriver som hjernetåge, uro eller mental udmattelse, i virkeligheden afspejler en konkret biologisk proces: Hjernen reagerer på faldet i østrogen (Brinton et al., 2015; McEwen, 2002).
Østrogen er nemlig ikke kun et kønshormon. Det fungerer som et signalstof, der påvirker stort set alle dele af hjernen — fra de centre, der styrer hukommelse og søvn, til dem, der regulerer energi, følelser og opmærksomhed (McEwen, 2002).
Når niveauet begynder at svinge, ændres hjernens energiomsætning, blodgennemstrømning og forbindelserne mellem dens vigtigste netværk (Mosconi et al., 2021; He et al., 2021).
Det er ikke småting.
PET-scanninger viser, at hjernens glukosemetabolisme i hippocampus falder med omkring 20% i perimenopausen (Mosconi et al., 2021), mens MR-studier har vist ændringer i kommunikationen mellem frontallapper og det limbiske system — områder, der er afgørende for følelsesregulering, beslutninger og arbejdshukommelse (He et al., 2021).
Forandringen er ikke patologisk, men heller ikke neutral. Den afspejler en justering til et nyt hormonelt miljø (Bangle et al., 2025). Og for mange kvinder er det den første og mest oversete del af overgangsalderen: at den begynder i hjernen, før den mærkes i kroppen (Brinton et al., 2015; Mosconi et al., 2021).
Hjernens energi og struktur — et hormonelt efterskælv i hjernen
Når østrogenniveauet falder, ændrer hjernen sin måde at forbruge energi på.
Det kan måles direkte. PET-scanninger viser, at glukosemetabolismen — hjernens primære energikilde — falder med omkring 15-20% i hippocampus og temporallapperne i perimenopausen (Mosconi et al., 2021).
Det er de områder, der styrer hukommelse, læring og følelsesmæssig balance. Når østrogenreceptorerne dér bliver færre, falder cellernes evne til at optage og omsætte glukose effektivt (Brinton et al., 2015).
Samtidig påvirkes blodgennemstrømningen. MR-studier viser lavere cerebral perfusion hos postmenopausale kvinder sammenlignet med præ- og perimenopausale, særligt i præfrontal cortex og thalamus (Guo et al., 2024).
De ændringer korrelerer med reduceret aktivering i netværk, der styrer opmærksomhed og eksekutive funktioner.
På celleniveau ændres hjernens stofskifte fra glukose til fedtsyreoxidation — en slags energimæssig nødstrategi. Brinton, en af de førende forskere i neuroendokrin aldring, kalder det et “bioenergetisk skifte”, som markerer overgangen fra reproduktiv til ikke-reproduktiv neurofysiologi (Brinton et al., 2015).
Det betyder ikke, at hjernen lukker og slukker, men at den omlægger sin drift for at overleve lavere østrogenniveauer.
Nye studier har også vist ændringer i hjernens konnektivitet.
Kvinder i overgangsalderen har lavere funktionel kobling mellem præfrontal cortex og det limbiske system, især amygdala, hvilket hænger sammen med variationer i serum-østradiol (He et al., 2021).
Det samme mønster ses i øvrigt i hvilenetværk, hvor kommunikationen mellem default-mode-områder og hippocampus reduceres (Liu et al., 2021).
Samlet tyder data på, at hjernen i perimenopausen gennemgår en midlertidig, målbar reorganisering. Det er ikke neurodegeneration, men tilpasning.
Efter menopausen stabiliseres både energimetabolisme og konnektivitet, hvilket indikerer, at processen er reversibel, hurra! (Mosconi et al., 2021; Bangle et al., 2025).
Ændring i hjernens glukosemetabolisme gennem overgangsalderen
En grafisk fremstilling af hjernens energiforbrug før, under og efter overgangsalderen.
Hjernen bruger omkring 15–20% mindre glukose i hippocampus og temporallapperne i perimenopausen end før overgangsalderen. Efter menopausen ses delvis restitution, hvilket indikerer, at ændringen er reversibel (Mosconi et al., 2021).
Når hjernens energiforbrug ændres, mærkes det ikke som et kollaps, men som et skift i tempo… det er nok det tætteste, vi kan komme på en forklaring.
Mange beskriver det som at tænke gennem modstand — eller tyggegummi.
De kan stadig alt det, de plejer, men det kræver mere energi.
Og forskningen viser, at det ikke bare er en ‘følelse’. Faktisk viser forskningen, at op mod 60% af kvinder i perimenopausen oplever problemer med hukommelse, koncentration eller ordmobilisering (Zhu et al., 2023; Unkenstein et al., 2016).
Objektive test bekræfter, at der sker målbare ændringer i flere kognitive domæner:
I store longitudinelle studier har kvinder i perimenopausen gennemsnitligt scoret 3–8% lavere på test af verbal hukommelse og opmærksomhed sammenlignet med før overgangsalderen (Weber et al., 2013; Greendale et al., 2010).
Det er moderate forskelle, men konsekvente — og de følger østrogens kurve tættere end alderens.
De samme studier viser, at de kognitive ændringer ikke er generelle, men selektive:
Sprog, arbejdshukommelse og verbal indlæring påvirkes mest, mens visuospatiale og motoriske evner forbliver stabile (Epperson et al., 2013; Kaur & Kaur, 2022).
Det svarer til den del af hjernen, hvor østrogenreceptorerne er tættest — hippocampus og præfrontal cortex.
Interessant nok stemmer kvinders egen oplevelse af hjernetåge kun delvist overens med de resultater, der måles i kognitive tests.
Mange fortæller nemlig om kognitive vanskeligheder, selv når præstationen objektivt ligger inden for normalområdet (Weber et al., 2012).
Det tyder på, at symptomerne ikke kun handler om præstation, men om følelsen af at tænke anderledes — et fænomen, der sandsynligvis opstår, fordi østrogenmangel ændrer signalstyrken i netværk, der forbinder tanke, fokus og emotion (He et al., 2021).
Den helt gode nyhed er, at ændringerne ser ud til at være midlertidige.
I de fleste studier stabiliseres den kognitive funktion 6–24 måneder efter sidste menstruation (Maki et al., 2021).
Hjernen tilpasser sig simpelthen det nye hormonelle miljø, og mange kvinder oplever, at klarheden vender tilbage — ikke nødvendigvis som før, men som en ny form for fokus.
Hvor mange oplever egentlig hjernetåge?
Forbløffende mange! 58% af kvinder i perimenopausen oplevede moderat til svær hjernetåge i spørgeskemaet Everyday Memory Questionnaire-Revised (Zhu et al., 2023). Til sammenligning gjaldt det kun 30% af de postmenopausale kvinder.
Søvn og døgnrytme — når natten holder op med at give ro
En af de mest udbredte — og mindst anerkendte — forandringer i overgangsalderen er søvnen.
Omkring 40–60% af kvinder i perimenopausen oplever søvnforstyrrelser, og hyppigheden stiger yderligere efter menopausen (Baker et al., 2018; Xu et al., 2014).
Det er ikke kun antallet af timer, der ændres, men selve søvnens struktur.
Den dybe N3-søvn bliver kortere, REM-fasen mere fragmenteret, og kvinder vågner oftere i de tidlige morgentimer.
Forstyrrelserne afspejler østrogenets og progesteronets rolle i hjernens døgnrytme.
Østrogen stimulerer serotonerge og kolinerge baner, der regulerer både søvninitiering og REM-cyklus, mens progesteron virker som en GABA-agonist og fremmer den dybe, restituerende søvn (McEwen, 2002).
Når disse niveauer falder, bliver søvnen mere overfladisk, og vågneperioderne længere.
Vasomotoriske symptomer — især hedeture og nattesved – spiller en væsentlig rolle.
I tværsnitsdata fra SWAN-studiet rapporterede 28% af kvinder i tidlig perimenopause hyppige opvågninger relateret til hedeture, mod 16% af præmenopausale kvinder (Williams et al., 2008). I postmenopausen steg tallet til 38%.
Sammenhængen er klar: jo mere udtalte vasomotoriske symptomer, desto lavere søvnkvalitet og højere dagtræthed (Woods et al., 2023).
Men ikke alle søvnproblemer kan forklares af hedeture alene.
Funktionelle MR-studier viser ændret aktivitet i hypothalamus og thalamus — hjernens centrale døgnrytme- og temperaturkontrolområder — i takt med faldet i serum-østradiol (He et al., 2021).
Det antyder, at hormonernes rolle i søvnen går langt ud over symptomerne.
Manglende søvn forstærker igen de kognitive og følelsesmæssige konsekvenser.
Kvinder, der oplever dårlig søvn i perimenopausen, præsterer signifikant lavere på opmærksomheds- og hukommelsestest, uafhængigt af alder og uddannelsesniveau (Greendale et al., 2010).
Det, der ofte tolkes som “hjernetåge”, kan derfor lige så meget være søvnunderskud som neurokognitiv forandring.
Gode nyheder: Selv om søvnen sjældent vender tilbage til præmenopausal stabilitet, tyder longitudinelle data på delvis restitution: i SWAN-studiet rapporterede andelen af kvinder med svær insomni et fald fra 39% i tidlig postmenopause til 27% fem år senere (Baker et al., 2018).
Den hormonelle tilpasning ser altså ud til gradvist at give ro igen.
Mellem 40 og 60% af kvinder i perimenopausen oplever søvnforstyrrelser, og tallet stiger til næsten 70% efter menopausen (Baker et al., 2018; Woods et al., 2023).
Følelser og stemningsleje — når hjernen mister sin hormonelle beskyttelse
Et af de mest veldokumenterede, men stadig undervurderede, aspekter af overgangsalderen er, hvor direkte hormonsvingninger påvirker kvinders følelsesliv.
Store befolkningsstudier viser, at risikoen for depression fordobles i perimenopausen sammenlignet med før overgangsalderen (Bromberger et al., 2011; Cohen et al., 2006).
Angstlidelser følger samme mønster, med en global stigning på 31% i forekomsten blandt kvinder i alderen 45–55 år (Zhang et al., 2025).
De følelsesmæssige udsving er ikke bare reaktioner på søvnmangel eller livsomstændigheder, men hænger tæt sammen med ændringer i hjernens signalstoffer.
Faldet i østrogen påvirker serotonerge og dopaminerge systemer — de kredsløb, der regulerer belønning, motivation og følelsesmæssig stabilitet (Brinton et al., 2015).
Når østrogenreceptorerne i amygdala og præfrontal cortex mister deres stimuli, bliver følelsesreguleringen mindre effektiv.
Det er derfor, mange kvinder beskriver, at de pludselig reagerer kraftigere følelsesmæssigt — uden at vide hvorfor.
Studier viser, at 50-70% af kvinder i tidlig perimenopause oplever flere symptomer på irritabilitet, uro og lav stress-tolerance end både yngre og ældre kvinder (Campbell et al., 2017; Mulhall et al., 2018).
Forskellen aftager gradvist, efterhånden som hjernen tilpasser sig det nye hormonelle niveau.
På MR-scanninger ses, at kvinder i perimenopausen har lavere aktivitet i præfrontal cortex og øget aktivitet i amygdala, når de udsættes for følelsesmæssige stimuli — præcis det mønster, man også ser ved midlertidig hormonel deprivation i yngre kvinder (Berent-Spillson et al., 2012; He et al., 2021).
Det tyder på, at det, mange oplever som uforklarlig grådlabilitet, vrede eller overfølsomhed, faktisk er en målbar ændring i hjernens følelsescentre.
Det er samtidig et af de symptomer, der oftest bliver fejlfortolket som rent psykologiske.
Kvinder bliver mødt med stressdiagnoser eller antidepressiva, hvor den egentlige årsag er neuroendokrin: et tab af østrogens beskyttende virkning på hjernen.
Behandling med østrogen — alene eller i kombination med progesteron — har i flere randomiserede studier vist at reducere risikoen for nye depressive episoder med 25–50%, særligt når den gives tidligt i forløbet (Tirkkonen et al., 2022; Wariso et al., 2017).
Eller sagt på en anden og mere direkte måde: Når østrogen falder, mister hjernen en slags ‘buffer’ mod følelsesmæssig overreaktion.
Ikke fordi kvinder bliver mere sårbare, men fordi den biologiske beskyttelse midlertidigt forsvinder.
Risiko for depression gennem overgangsalderens faser
Et blik på den mentale kurve gennem overgangsalderen: risikoen topper midt i hormonkaosset.
I perimenopausen stiger risikoen for depression til mere end det dobbelte (≈2,1 gange højere end før overgangsalderen) — og falder igen, når hjernen har tilpasset sig det nye hormonelle nulpunkt (Bromberger et al., 2011; Cohen et al., 2006).
Energi og motivation — hjernen mister sit drive
En af de mest oversete forandringer i overgangsalderen er ikke den fysiske træthed, men den mentale.
Mange kvinder beskriver, at de mister “gnisten” — ikke fordi de føler, at de har en depression, men de føler sig så udmattede, at selv små ting kræver mere viljestyrke end før.
Forklaringen er, at østrogen fungerer som en regulator for hjernens dopaminerge system — det, der driver motivation, energi og lyst til at handle.
Når østrogen falder, falder dopaminsignaleringen i nucleus accumbens og præfrontal cortex tilsvarende (McEwen, 2002; Brinton et al., 2015).
Det betyder, at hjernen reagerer svagere på belønning og motivation — den samme mekanisme, der ses ved mild apati eller energitab efter langvarig stress.
PET-scanninger viser, at glukosemetabolismen i frontostriatale netværk falder med omkring 10–15% i perimenopausen (Mosconi et al., 2021).
Det er de samme områder, der styrer initiativ og målorienteret adfærd.
Kvinder beskriver det præcist: De ved, hvad de burde gøre, men signalet mellem tanke og handling føles svagere.
Den manglende energi hænger tæt sammen med søvnforstyrrelser og termoregulatoriske ændringer, men studier viser, at træthed og nedsat drive ofte opstår, selv hos kvinder uden udtalte hedeture (Baker et al., 2018).
Det peger igen på hjernen som kilde snarere end konsekvens.
Samtidig ændrer faldet i østrogen balancen mellem dopamin og serotonin, så den følelsesmæssige reaktion på belønning dæmpes.
I longitudinelle studier fra SWAN-kohorten rapporterede 42% af kvinder i overgangsalderen tab af interesse for aktiviteter, de tidligere fandt meningsfulde — uden at opfylde kriterier for depression (Campbell et al., 2017).
Nogle af de samme mønstre kan ses i dyremodeller: Når østrogen fjernes, reduceres aktiviteten i dopaminneuroner med op til 30%, og genaktiveres, når østrogen tilføres (Brinton et al., 2015).
Det bekræfter, at det ikke handler om viljestyrke, men om signalstyrke.
For mange kvinder bliver dette stadie derfor et paradoks: Høj kompetence, lav energi. De har stadig evnerne, erfaringen og ønsket — men mangler det neurokemiske brændstof.
For nogle vender drivkraften tilbage spontant efter overgangsalderen, når hjernen har etableret et nyt hormonelt nulpunkt (Weber et al., 2021).
For andre kan hormonbehandling eller målrettet dopaminerg støtte gøre forskellen mellem at “kunne” og at “ville”.
Tilpasning og restitution — hjernen kalibrerer sig på ny
Det kan alt sammen lyde meget loom & gloom-agtigt. Men overgangsalderen markerer faktisk ikke en nedbrydning, men en reorganisering.
Efter den turbulente perimenopause begynder hjernen gradvist at finde en ny stabilitet. Hvor energiomsætning og forbindelser tidligere var i fluks, indtræder et nyt mønster af aktivitet.
Studier med PET- og MR-scanninger viser, at glukoseforbruget i hjernen, som falder markant under perimenopausen, delvist genoprettes 12–24 måneder efter sidste menstruation (Mosconi et al., 2021).
De områder, der var mest påvirkede — hippocampus, præfrontal cortex og temporallapperne — viser igen mere stabile forbindelser.
Det tyder på, at hjernen ikke mister kapacitet, men tilpasser sig et nyt hormonelt grundniveau.
Det er samme mekanisme, man kender fra pubertet og graviditet: massive neuroendokrine udsving efterfulgt af reorganisering.
Perimenopausen er den tredje store neurobiologiske overgang i kvinders liv (Brinton et al., 2015).
I denne fase opstår midlertidig “neuronal støj”, men også mulighed for ny plasticitet.
Flere studier peger på, at kvinder efter overgangsalderen præsterer lige så godt — og på visse parametre bedre — på test af problemløsning og beslutningstagning end både yngre kvinder og jævnaldrende mænd (Martino et al., 2022).
Det hænger sammen med, at hjernen ikke længere skal kompensere for hormonelle udsving, men arbejder ud fra et mere konstant signalniveau.
Neuroimaging viser også øget konnektivitet i det såkaldte default mode network — det netværk, der aktiveres ved refleksion, planlægning og indre tænkning — efter overgangsalderen (Mosconi et al., 2024).
Det tyder derfor, at den modne kvindelige hjerne opnår en ny form for stabil effektivitet: færre udsving, mere fokus.
Det betyder ikke, at alle symptomer forsvinder, eller at hjernen “vender tilbage til, som den var”. Men den finder en ny rytme.
I stedet for at reagere på hormonelle skift i cyklus, opererer den nu på et mere jævnt signalniveau — en tilstand, der for mange føles som en mental lettelse.
Når man forstår overgangsalderen som en neurobiologisk omstilling snarere end en nedgang, bliver perspektivet et andet:
Hjernen mister ikke sin skarphed, den omskriver sin manual.
Inflammation og sårbarhed — når kroppen taler med hjernen
Men hvorfor er det, at 1 ud af 3 ikke får det skidt af de fluktuerende, og siden faldende, hormoner, mens 1 ud af 3 bliver så dårlig, at det går ud over,,, alt?
Lad det være sagt: Der er stadig meget, vi ikke forstår om, hvorfor nogle kvinder bliver hårdere ramt end andre.
Men en del af forklaringen ser ud til at ligge i immunforsvaret.
I de seneste år er flere studier begyndt at vise, at forhøjet systemisk inflammation — målt som CRP og cytokiner — kan forstærke de kognitive og følelsesmæssige reaktioner på hormonfald.
Kvinder med de højeste inflammationsniveauer i perimenopausen har op til 40% større risiko for markant fald i verbal hukommelse sammenlignet med kvinder med lav inflammation (Metcalf et al., 2022).
Forskningen peger også på, at tidligere livsbegivenheder — især barndomstraumer og kronisk stress — kan interagere med inflammationsmarkører og forstærke hormonernes effekt på hjernen.
Det betyder, at det ikke kun er østrogenet, der ændrer sig, men hele kroppens neuroimmunologiske balance.
Denne sammenhæng kan forklare, hvorfor to kvinder med samme hormonprofil oplever overgangsalderen helt forskelligt.
For nogle er faldet i østrogen en stille overgang; for andre udløser det en kaskade af søvnforstyrrelser, angst og kognitiv uro.
Den gode nyhed er, at sammenhængen også betyder, at der er mange indgange til lindring:
Motion, søvn, kost og stressreduktion reducerer inflammationsniveauet, og dermed også hjernens sårbarhed.
For kvinder med særlig høj belastning kan hormonbehandling eller målrettet antiinflammatorisk støtte give en mere stabil overgang til den nye neurokemiske normal.
Det er netop den slags forskning, vi har manglet.
I årtier blev kvindekroppen betragtet som for uforudsigelig til videnskab, men måske var det i virkeligheden videnskaben, der var for enkel til kroppen.
Nu begynder vi langsomt at forstå, at kvinders biologi ikke er et forstyrrende element — men et komplekst system, der endelig bliver taget alvorligt.
disclaimer
Artiklen er udelukkende udarbejdet til generel informationsbrug og udgør ikke lægelig rådgivning. Den kan ikke erstatte professionel medicinsk vurdering, diagnose eller behandling.
Menokind fraskriver sig ethvert ansvar for beslutninger truffet eller konsekvenser, direkte eller indirekte, af handlinger baseret på information i denne artikel.
Kildeliste
1. Ambikairajah A, Walsh E, Cherbuin N. A review of menopause nomenclature. Reprod Health. 2022;19(1):29. doi:10.1186/s12978-022-01336-7 Link
2. Baker FC, de Zambotti M, Colrain IM, Bei B. Sleep problems during the menopausal transition: Prevalence, impact, and management challenges. Nat Sci Sleep. 2018;10:73–95. doi:10.2147/NSS.S125807 Link
3. Berent-Spillson A, Persad CC, Love T, Sowers M, Randolph JF Jr, Zubieta JK, Smith YR. Hormonal environment affects cognition independent of age during the menopause transition. J Clin Endocrinol Metab. 2012;97(9):E1686–E1694. doi:10.1210/jc.2012-1365 Link
4. Borenstein M, Hedges L, Higgins J, Rothstein H. Comprehensive Meta-Analysis (Version 4) [Computer software]. Biostat; 2022.
5. Brinton RD, Yao J, Yin F, Mack WJ, Cadenas E. Perimenopause as a neurological transition state. Nat Rev Endocrinol. 2015;11(7):393–405. doi:10.1038/nrendo.2015.82 Link
6. Bromberger JT, Kravitz HM, Chang Y, Randolph JF Jr, Avis NE, Gold EB, Matthews KA. Does risk for anxiety increase during the menopausal transition? Study of Women’s Health Across the Nation. Menopause. 2013;20(5):488–495. doi:10.1097/GME.0b013e3182730599 Link
7. Bromberger JT, Kravitz HM, Chang YF, Cyranowski JM, Brown C, Matthews KA. Major depression during and after the menopausal transition: Study of Women’s Health Across the Nation (SWAN). Psychol Med. 2011;41(9):1879–1888. doi:10.1017/S003329171100016X Link
8. Campbell KE, Dennerstein L, Finch S, Szoeke CE. Impact of menopausal status on negative mood and depressive symptoms in a longitudinal sample spanning 20 years. Menopause. 2017;24(5):490–496. doi:10.1097/GME.0000000000000805 Link
9. Cheung MWL. A guide to conducting a meta-analysis with non-independent effect sizes. Neuropsychol Rev. 2019;29(4):387–396. doi:10.1007/s11065-019-09415-6 Link
10. Cohen J. Statistical Power Analysis for the Behavioral Sciences. 2nd ed. Routledge; 2013. doi:10.4324/9780203771587 Link
11. Cohen LS, Soares CN, Vitonis AF, Otto MW, Harlow BL. Risk for new onset of depression during the menopausal transition: The Harvard study of moods and cycles. Arch Gen Psychiatry. 2006;63(4):385–390. doi:10.1001/archpsyc.63.4.385 Link
12. de Bruin N, Bryant DC, MacLean JN, Gonzalez CLR. Assessing visuospatial abilities in healthy aging: A novel visuomotor task. Front Aging Neurosci. 2016;8:7. doi:10.3389/fnagi.2016.00007 Link
13. Deeks JJ, Higgins JPT, Altman DG. Chapter 10: Analysing data and undertaking meta-analyses. In: Higgins JPT, Thomas J, Chandler J, Cumpston M, Li T, Page MJ, Welch VA, eds. Cochrane Handbook for Systematic Reviews of Interventions. Version 6.5. Cochrane; 2024:241–284. Link
14. Devi G, Hahn K, Massimi S, Zhivotovskaya E. Prevalence of memory loss complaints and other symptoms associated with the menopause transition: A community survey. Gend Med. 2005;2(4):255–264. doi:10.1016/S1550-8579(05)80055-5 Link
15. Dorador-González MDL. Enfoque neuropsicológico de la memoria de trabajo en el climaterio [Neuropsychological approach to working memory in menopausal status]. Rev Chil Neuropsicol. 2020;15(2):29–36.
16. Draheim C, Pak R, Draheim AA, Engle RW. The role of attention control in complex real-world tasks. Psychon Bull Rev. 2022;29(4):1143–1197. doi:10.3758/s13423-021-02052-2 Link
17. Duval S, Tweedie R. Trim and fill: A simple funnel-plot-based method of testing and adjusting for publication bias in meta-analysis. Biometrics. 2000;56(2):455–463. doi:10.1111/j.0006-341X.2000.00455.x Link
18. Egger M, Davey Smith G, Schneider M, Minder C. Bias in meta-analysis detected by a simple, graphical test. BMJ. 1997;315(7109):629–634. doi:10.1136/bmj.315.7109.629 Link
19. Epperson CN, Sammel MD, Freeman EW. Menopause effects on verbal memory: Findings from a longitudinal community cohort. J Clin Endocrinol Metab. 2013;98(9):3829–3838. doi:10.1210/jc.2013-1808 Link
20. Guo W, Wang X, Chen Y, Wang F, Qiu J, Lu W. Effect of menopause status on brain perfusion hemodynamics. Stroke. 2024;55(2):260–268. doi:10.1161/STROKEAHA.123.044841 Link
21. Harlow SD, Gass M, Hall JE, Lobo R, Maki P, Rebar RW, et al. Executive summary of the Stages of Reproductive Aging Workshop + 10: Addressing the unfinished agenda of staging reproductive aging. Fertil Steril. 2012;97(4):843–851. doi:10.1016/j.fertnstert.2012.01.128 Link
22. He L, Guo W, Qiu J, An X, Lu W. Altered spontaneous brain activity in women during menopause transition and its association with cognitive function and serum estradiol level. Front Endocrinol (Lausanne). 2021;12:652512. doi:10.3389/fendo.2021.652512 Link
23. Herlitz A, Thilers P, Habib R. Endogenous estrogen is not associated with cognitive performance before, during, or after menopause. Menopause. 2007;14(3):425–431. doi:10.1097/01.gme.0000247019.86748.e3 Link
24. Higgins JPT, Thomas J, Chandler J, Cumpston M, Li T, Page MJ, Welch VA, eds. Cochrane Handbook for Systematic Reviews of Interventions. Version 6.5. Cochrane; 2024. Link
25. Hong QN, Fàbregues S, Bartlett G, Boardman F, Cargo M, Dagenais P, et al. The mixed methods appraisal tool (MMAT) Version 2018 for information professionals and researchers. Educ Inf. 2018;34(4):285–291. doi:10.3233/EFI-180221 Link
26. Jacobs EG, Weiss BK, Makris N, Whitfield-Gabrieli S, Buka SL, Klibanski A, Goldstein JM. Impact of sex and menopausal status on episodic memory circuitry in early midlife. J Neurosci. 2016;36(39):10163–10173. doi:10.1523/JNEUROSCI.0951-16.2016 Link
27. Jaff NG, Rubin LH, Crowther NJ, Norris SA, Maki PM. Menopausal symptoms, menopausal stage and cognitive functioning in Black urban African women. Climacteric. 2020;23(1):38–45. doi:10.1080/13697137.2019.1646719 Link
28. Kaur M, Kaur M. Cognitive performance of women at various stages of reproductive aging and associated risk factors. Climacteric. 2022;25(3):278–285. doi:10.1080/13697137.2021.1956452 Link
29. Kilpi F, Soares ALG, Fraser A, Nelson SM, Sattar N, Fallon SJ, et al. Changes in six domains of cognitive function with reproductive and chronological ageing and sex hormones: A longitudinal study in 2411 UK mid-life women. BMC Womens Health. 2020;20(1):177. doi:10.1186/s12905-020-01040-3 Link
30. Kok HS, Kuh D, Cooper R, van der Schouw YT, Grobbee DE, Wadsworth ME, Richards M. Cognitive function across the life course and the menopausal transition in a British birth cohort. Menopause. 2006;13(1):19–27. doi:10.1097/01.gme.0000196592.36711.a0 Link
31. LeBlanc ES, Neiss MB, Carello PE, Samuels MH, Janowsky JS. Hot flashes and estrogen therapy do not influence cognition in early menopausal women. Menopause. 2007;14(2):191–202. doi:10.1097/01.gme.0000230347.28616.1c Link
32. Liu N, Zhang Y, Liu S, Zhang X, Liu H. Brain functional changes in perimenopausal women: An amplitude of low-frequency fluctuation study. Menopause. 2021;28(4):384–390. doi:10.1097/GME.0000000000001720 Link
33. Maki PM, Drogos LL, Rubin LH, Banuvar S, Shulman LP, Geller SE. Objective hot flashes are negatively related to verbal memory performance in midlife women. Menopause. 2008;15(5):848–856. doi:10.1097/gme.0b013e31816d815e Link
34. Maki PM, Jaff NG. Brain fog in menopause: A health-care professional’s guide for decision-making and counseling on cognition. Climacteric. 2022;25(6):570–578. doi:10.1080/13697137.2022.2122792 Link
35. Maki PM, Springer G, Anastos K, Gustafson DR, Weber K, Vance D, et al. Cognitive changes during the menopausal transition: A longitudinal study in women with and without HIV. Menopause. 2021;28(4):360–368. doi:10.1097/GME.0000000000001725 Link
36. Maki PM, Weber MT. A research primer for studies of cognitive changes across the menopause transition. Climacteric. 2021;24(4):382–388. doi:10.1080/13697137.2021.1905625 Link
37. Martino PL, Cervigni MA, Pulopulos MM, Audisio EO, Bonet JL, De Bortoli MA, Politis DG. Reproductive aging and executive functions in healthy women. Aging Neuropsychol Cogn. 2022;29(2):181–196. doi:10.1080/13825585.2020.1859083 Link
38. McEwen B. Estrogen actions throughout the brain. Recent Prog Horm Res. 2002;57(1):357–384. doi:10.1210/rp.57.1.357 Link
39. Metcalf CA, Duffy KA, Page CE, Novick AM. Cognitive problems in perimenopause: A review of recent evidence. Curr Psychiatry Rep. 2023;25(10):501–511. doi:10.1007/s11920-023-01447-3 Link
40. Metcalf CA, Johnson RL, Novick AM, Freeman EW, Sammel MD, Anthony LG, Epperson CN. Adverse childhood experiences interact with inflammation and menopause transition stage to predict verbal memory in women. Brain Behav Immun Health. 2022;20:100411. doi:10.1016/j.bbih.2022.100411 Link
41. Mosconi L, Berti V, Dyke J, Schelbaum E, Jett S, Loughlin L, et al. Menopause impacts human brain structure, connectivity, energy metabolism, and amyloid-beta deposition. Sci Rep. 2021;11(1):10867. doi:10.1038/s41598-021-90084-y Link
42. Mosconi L, Berti V, Quinn C, McHugh P, Petrongolo G, Osorio RS, et al. Perimenopause and emergence of an Alzheimer’s bioenergetic phenotype in brain and periphery. PLoS One. 2017;12(10):e0185926. doi:10.1371/journal.pone.0185926 Link
43. Mosconi L, Nerattini M, Berti V, Matthews DC, Andy C, Williams S, et al. Maintaining the evidence for in vivo brain estrogen receptor density by neuroendocrine aging and relationships with cognition and symptomatology. J Nucl Med. 2025;66(2):331–332. doi:10.2967/jnumed.124.269268 Link
44. Mosconi L, Nerattini M, Matthews DC, Jett S, Andy C, Williams S, et al. In vivo brain estrogen receptor density by neuroendocrine aging and relationships with cognition and symptomatology. Sci Rep. 2024;14(1):12680. doi:10.1038/s41598-024-62820-7 Link
45. Mulhall S, Andel R, Anstey KJ. Variation in symptoms of depression and anxiety in midlife women by menopausal status. Maturitas. 2018;108:7–12. doi:10.1016/j.maturitas.2017.11.005 Link
46. Nagda AL, Datar MC, Naphade NM, Shetty JV. A cross-sectional assessment of depression, anxiety, and cognition in perimenopausal and menopausal women. J Midlife Health. 2023;14(2):117–122. doi:10.4103/jmh.jmh_34_23 Link
47. Nguyen L, Murphy K, Andrews G. Immediate and long-term efficacy of executive functions cognitive training in older adults: A systematic review and meta-analysis. Psychol Bull. 2019;145(7):698–733. doi:10.1037/bul0000196 Link
48. Page CE, Soreth B, Metcalf CA, Johnson RL, Duffy KA, Sammel MD, Loughead J, Epperson CN. Natural vs. surgical postmenopause and psychological symptoms confound the effect of menopause on executive functioning domains of cognitive experience. Maturitas. 2023;170:64–73. doi:10.1016/j.maturitas.2023.01.007 Link
49. Page MJ, McKenzie JE, Bossuyt PM, Boutron I, Hoffmann TC, Mulrow CD, et al. The PRISMA 2020 statement: An updated guideline for reporting systematic reviews. BMJ. 2021;372:n71. doi:10.1136/bmj.n71 Link
50. Raggio GA. Cognitive Functioning and Physical Activity During Menopause: A Pilot Study. Drexel University; 2015. doi:10.17918/etd-6378 Link
51. Randolph JF Jr, Sowers M, Bondarenko IV, Harlow SD, Luborsky JL, Little RJ. Change in estradiol and follicle-stimulating hormone across the early menopausal transition: Effects of ethnicity and age. J Clin Endocrinol Metab. 2004;89(4):1555–1561. doi:10.1210/jc.2003-031183 Link
52. Rentz DM, Weiss BK, Jacobs EG, Cherkerzian S, Klibanski A, Remington A, et al. Sex differences in episodic memory in early midlife: Impact of reproductive aging. Menopause. 2017;24(4):400–408. doi:10.1097/GME.0000000000000771 Link
53. Rocabado F, Duñabeitia JA. Assessing inhibitory control in the real world is virtually possible: A virtual reality demonstration. Behav Sci (Basel). 2022;12(11):444. doi:10.3390/bs12110444 Link
54. Rudolph CW, Chang CK, Rauvola RS, Zacher H. Meta-analysis in vocational behavior: A systematic review and recommendations for best practices. J Vocat Behav. 2020;118:103397. doi:10.1016/j.jvb.2020.103397 Link
55. Santoro N, Roeca C, Peters BA, Neal-Perry G. The menopause transition: Signs, symptoms, and management options. J Clin Endocrinol Metab. 2021;106(1):1–15. doi:10.1210/clinem/dgaa764 Link
56. Schaafsma M, Homewood J, Taylor A. Subjective cognitive complaints at menopause associated with declines in performance of verbal memory and attentional processes. Climacteric. 2010;13(1):84–98. doi:10.3109/13697130903009187 Link
57. Schelbaum E, Loughlin L, Jett S, Zhang C, Jang G, Malviya N, et al. Association of reproductive history with brain MRI biomarkers of dementia risk in midlife. Neurology. 2021;97(23):e2328–e2339. doi:10.1212/WNL.0000000000012941 Link
58. Strauss E, Sherman EMS, Spreen O. A Compendium of Neuropsychological Tests: Administration, Norms, and Commentary. 3rd ed. Oxford University Press; 2006.
59. Sullivan Mitchell E, Fugate Woods N. Midlife women’s attributions about perceived memory changes: Observations from the Seattle Midlife Women’s Health Study. J Womens Health Gend Based Med. 2001;10(4):351–362. doi:10.1089/152460901750269670 Link
60. Talaulikar V. Menopause transition: Physiology and symptoms. Best Pract Res Clin Obstet Gynaecol. 2022;81:3–7. doi:10.1016/j.bpobgyn.2022.03.003 Link
61. Than S, Moran C, Beare R, Vincent A, Lane E, Collyer TA, et al. Cognitive trajectories during the menopausal transition. Front Dement. 2023;2:1098693. doi:10.3389/frdem.2023.1098693 Link
62. Tirkkonen A, Kekäläinen T, Aukee P, Kujala UM, Laakkonen EK, Kokko K, Sipilä S. Bidirectional associations between cognitive functions and walking performance among middle-aged women. Menopause. 2022;29(2):200–209. doi:10.1097/GME.0000000000001896 Link
63. Tuomisto H, Salo P, Saarinen R, Kalleinen N, Polo-Kantola P. The association of serum oestradiol level, age, and education with cognitive performance in peri- and late postmenopausal women. Maturitas. 2012;71(2):173–179. doi:10.1016/j.maturitas.2011.11.025 Link
64. Unkenstein AE, Bryant CA, Judd FK, Ong B, Kinsella GJ. Understanding women’s experience of memory over the menopausal transition: Subjective and objective memory in pre-, peri-, and postmenopausal women. Menopause. 2016;23(12):1319–1329. doi:10.1097/GME.0000000000000705 Link
65. Veritas Health Innovation. Covidence Systematic Review Software [online program]. Melbourne, Australia. Link
66. Wariso BA, Guerrieri GM, Thompson K, Koziol DE, Haq N, Martinez PE, Rubinow DR, Schmidt PJ. Depression during the menopause transition: Impact on quality of life, social adjustment, and disability. Arch Womens Ment Health. 2017;20(2):273–282. doi:10.1007/s00737-016-0701-x Link
67. Weber MT, Mapstone M. Memory complaints and memory performance in the menopausal transition. Menopause. 2009;16(4):694–700. doi:10.1097/gme.0b013e318196a0c9 Link
68. Weber MT, Maki PM, McDermott MP. Cognition and mood in perimenopause: A systematic review and meta-analysis. J Steroid Biochem Mol Biol. 2014;142:90–98. doi:10.1016/j.jsbmb.2013.06.001 Link
69. Weber MT, Mapstone M, Staskiewicz J, Maki PM. Reconciling subjective memory complaints with objective memory performance in the menopausal transition. Menopause. 2012;19(7):735–741. doi:10.1097/gme.0b013e318241fd22 Link
70. Weber MT, Rubin LH, Maki PM. Cognition in perimenopause: The effect of transition stage. Menopause. 2013;20(5):511–517. doi:10.1097/gme.0b013e31827655e5 Link
71. Weber MT, Rubin LH, Schroeder R, Steffenella T, Maki PM. Cognitive profiles in perimenopause: Hormonal and menopausal symptom correlates. Climacteric. 2021;24(4):401–407. doi:10.1080/13697137.2021.1892626 Link
72. Williams RE, Kalilani L, DiBenedetti DB, Zhou X, Granger AL, Fehnel SE, et al. Frequency and severity of vasomotor symptoms among peri- and postmenopausal women in the United States. Climacteric. 2008;11(1):32–43. doi:10.1080/13697130701744696 Link
73. Woods NF, Coslov N, Richardson MK. Effects of bothersome symptoms during the late reproductive stage and menopausal transition: Observations from the Women Living Better Survey. Menopause. 2023;30(1):45–55. doi:10.1097/GME.0000000000002090 Link
74. Woods NF, Mitchell ES. Symptom interference with work and relationships during the menopausal transition and early postmenopause: Observations from the Seattle Midlife Women’s Health Study. Menopause. 2011;18(6):654–661. doi:10.1097/gme.0b013e318205bd76 Link
75. Woods NF, Mitchell ES, Adams C. Memory functioning among midlife women: Observations from the Seattle Midlife Women’s Health Study. Menopause. 2000;7(4):257–265. doi:10.1097/00042192-200007040-00008 Link
76. Xu Q, Lang CP, Rooney N. A systematic review of the longitudinal relationships between subjective sleep disturbance and menopausal stage. Maturitas. 2014;79(4):401–412. doi:10.1016/j.maturitas.2014.09.011 Link
77. Yap S, Vassallo A, Goldsbury DE, Salagame U, Velentzis L, Banks E, et al. Accurate categorisation of menopausal status for research studies: A step-by-step guide and detailed algorithm considering age, self-reported menopause and factors potentially masking the occurrence of menopause. BMC Res Notes. 2022;15(1):88. doi:10.1186/s13104-022-05970-z Link
78. Zhang Y, Hu TT, Cheng YR, Zhang ZF, Su J. Global, regional, and national burden of anxiety disorders during the perimenopause (1990–2021) and projections to 2035. BMC Womens Health. 2025;25(1):11. doi:10.1186/s12905-025-03547-z Link
79. Zhou HH, Yu Z, Luo L, Xie F, Wang Y, Wan Z. The effect of hormone replacement therapy on cognitive function in healthy postmenopausal women: A meta-analysis of 23 randomized controlled trials. Psychogeriatrics. 2021;21(6):926–938. doi:10.1111/psyg.12768 Link
80. Zhu C, Arunogiri S, Li Q, Thomas EHX, Gurvich C. Cognitive training during midlife: A systematic review and meta-analysis. Neuropsychol Rev. 2024. Advance online publication. doi:10.1007/s11065-024-09649-z Link
81. Zhu C, Thomas EH, Li Q, Arunogiri S, Thomas N, Gurvich C. Evaluation of the Everyday Memory Questionnaire-Revised in a menopausal population: Understanding the brain fog during menopause. Menopause. 2023;30(11):1147–1156. doi:10.1097/GME.0000000000002256 Link
82. Zhu C, Thomas N, Arunogiri S, Gurvich C. Systematic review and narrative synthesis of cognition in perimenopause: The role of risk factors and menopausal symptoms. Maturitas. 2022;164:76–86. doi:10.1016/j.maturitas.2022.06.010 Link
