Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
Overgangsalderen er en helt naturlig del af livet, men det betyder ikke, at det er uden udfordringer.
Udover de velkendte hedeture, nattesved og træthed, kan du også opleve humørsvingninger, koncentrationsbesvær, søvnproblemer, nedsat sexlyst, tørre slimhinder, vægtøgning og ledsmerter — alt sammen ting, der kan påvirke både din hverdag, dit forhold og din karriere.
I denne guide tager vi et nærmere kig på, hvad overgangsalderen egentlig indebærer, hvilke symptomer du kan støde på, og hvordan behandlinger og små livsstilsændringer kan gøre en stor forskel for dig.
Hvad er overgangsalderen?
Det her ord overgangsalder — hvad dækker det egentlig over? Ja, teknisk set betyder ordet “perioden omkring den sidste fysiologiske menstruation”, men hvad ligger der i det ret så brede begreb?
Helt grundlæggende kan man sige, at overgangsalderen er en naturlig livsforandring, der markerer afslutningen på den reproduktive fase og starten på et nyt kapitel i dit liv. Overgangsalderen indtræffer, når du stopper med at få menstruation, hvilket sker, når dine æggestokke stopper med at producere æg, og produktionen af de to vigtige hormoner østrogen og progesteron falder.
Men vi ved jo alle, at overgangsalderen ikke først starter præcis den dag, menstruationen slutter.
Overgangsalderen er en længere proces, der spænder over flere år — fra de fertile år, over den tidlige og sene perimenopause, til selve menopausen og videre ind i postmenopausen. Det er altså en proces, der ikke lukker og slukker for reproduktionen på én dag, men tager år (og dage og timer…) at komme igennem, hvorefter man befinder sig i postmenopausen resten af livet. En proces, der ikke kun vedrører æggestokkene, men også knoglerne, hjernen, hjertet, huden… ja, stort set alt i kroppen.
Selvom alle kvinder går igennem denne fase, er overgangen langt fra den samme for alle. Du og de kvinder, du omgås, kan opleve forskellige symptomer, alt efter faktorer som genetik, livsstil og eventuelle behandlinger, I modtager.
Overgangsalderen handler derfor om mere end bare fraværet af menstruation. Det er en tid med hormonelle forandringer, der kan påvirke både din krop og dit sind på mange, mange måder.
Den gennemsnitlige alder for selve menopausen (altså tidspunktet for den sidste menstruation) er i Danmark omkring 51 år. Men for mange kvinder begynder symptomerne på perimenopause allerede at vise sig i 35–45-årsalderen, hvor hormonforandringerne så småt begynder at røre på sig (ACOG, 2023).
I perimenopausen er æggestokkene nemlig ikke længere så aktive som tidligere, og kroppen forbereder sig gradvist på at gå i overgang.
Hvis overgangsalderen indtræffer, før du fylder 45 år, taler man om tidlig overgangsalder, og hvis den sker før 40-årsalderen, kaldes det præmatur ovarieinsufficiens (POI — Premature Ovarian Insufficiency) (NHS, 2025).
Tidlig overgangsalder og POI kan opstå som følge af forskellige faktorer, såsom kirurgiske indgreb, hvor æggestokkene fjernes, strålebehandling i bækkenområdet som led i kræftbehandling, eller visse kemoterapibehandlinger.
Begge disse scenarier kan have betydelig indvirkning på både den fysiske og mentale sundhed og kræver som regel behandling med hormoner for at afbøde følgerne af den tidlige østrogenmangel (NHS, 2025).
Hvilke faser er der i overgangsalderen?
Termen overgangsalder består af flere faser, som reelt kan opdeles endnu mere, for der er stor forskel på fx symptomer i den tidlige og den sene perimenopause, men lad os holde det enkelt her.
De overordnede faser i overgangsalderen kan beskrives sådan her:
- Præ-menopause: Perioden før du begynder at opleve symptomer på overgangsalder. Her er dine hormonelle niveauer stadig stabile, og menstruationerne er regelmæssige.
- Perimenopause: Den fase, hvor du gradvist begynder at opleve symptomer på overgangsalder som følge af hormonelle ændringer, men hvor du stadig har menstruation ind imellem.
- Menopause: Når du ikke har haft menstruation i 12 sammenhængende måneder (bagudskuende diagnose).
- Postmenopause: Perioden der starter, når du har været menstruationsfri i 12 på hinanden følgende måneder – og som varer resten af livet.
Hormonændringer fra perimenopause til postmenopause
Grafen illustrerer udviklingen i kvinders hormonniveauer gennem livet — fra de fertile år og ind i peri- og postmenopausen.
Grafen viser, hvordan kvinders hormonniveauer ændrer sig med alderen. Østradiol fluktuerer voldsomt i årene op til menopausen, før det falder til et stabilt lavt niveau. Progesteron falder tidligt og kraftigt, mens testosteron gradvist aftager mere jævnt gennem livet.
Tallene er illustrative gennemsnit og ikke præcise målinger, men de giver et overblik over de typiske mønstre.
Hvordan diagnosticeres overgangsalder?
Hvis du er over 45 år, har uregelmæssige menstruationer og oplever symptomer som hedeture, humørsvingninger, søvnproblemer og koncentrationsbesvær, vil en læge typisk kunne stille diagnosen overgangsalder udelukkende baseret på dine symptomer og din alder — altså uden behov for blodprøver (NICE NG23, 2024).
I perimenopausen — perioden der leder op til selve menopausen — vil mange opleve, at østrogenniveauerne fluktuerer betydeligt. Niveauerne kan variere meget fra måned til måned (ja, faktisk fra time til time), hvilket gør blodprøver mindre pålidelige som diagnostisk værktøj i denne fase.
Derfor er blodprøver ofte unødvendige i perimenopausen, da de ikke altid afspejler de hormonelle udsving præcist. For eksempel kan østrogen være lavt i en periode og derefter stige igen, mens FSH (follikelstimulerende hormon) stiger som reaktion på det faldende østrogen.
I postmenopausen er blodprøver som regel også unødvendige for at stille diagnosen.
Lægen vil vurdere dine symptomer i sammenhæng med din alder og menstruationshistorik for at afgøre, om du er i overgangsalderen – igen uden at skulle bruge blodprøver.
Hvis du er yngre end 45 år, eller hvis symptombilledet er uklart, kan det dog være nødvendigt med blodprøver for at bekræfte, at du er i overgangsalderen.
Her kan lægen f.eks. måle niveauerne af østrogen og FSH. Et lavt østrogenniveau kombineret med et højt FSH-niveau kan indikere, at overgangsalderen nærmer sig.
I nogle tilfælde måles også AMH (Anti-Müllersk Hormon), da lave AMH-værdier kan vise, at æggestokkene er ved at løbe tør for æg.
Hvis du har gennemgået en kirurgisk overgangsalder (for eksempel fået fjernet begge æggestokke), vil diagnosen være klar med det samme, da menstruationerne ophører øjeblikkeligt.
Her er det typisk de pludseligt opståede symptomer kombineret med operationen, der tilsammen bekræfter diagnosen.
Hvad sker der i krop og sind i overgangsalderen?
I dine fertile år spiller hormonerne østrogen, progesteron og testosteron en supervigtig rolle for din sundhed. De tre hormoner arbejder nemlig sammen for at regulere din menstruationscyklus og ægproduktion.
Østrogen har dog også mange andre funktioner i kroppen end lige reproduktion. Fx hjælper østrogen bl.a. med at opretholde knogletæthed, beskytte hjertet, understøtte hukommelse og humør samt spiller en rolle i hudens elasticitet og hårvækst. Progesteron hjælper bl.a. med at dæmpe stress og angst og virker søvndyssende — og testosteron er med til at opretholde muskelmasse, knogletæthed, seksuel lyst og energi.
I perimenopausen kan falder progesteron falder markant, testosteron falder støt, og østrogen fluktuerer til tider på timebasis.
Det hormonelle kaos, som det absolut er, kan føre til mange symptomer, såsom:
- Uregelmæssig menstruation: Din cyklus kan blive uforudsigelig — måske springer du en menstruation over, bløder to gange på en måned eller oplever store udsving i blødningsstyrken (Dreisler et al., 2024; Santoro et al., 2017).
- Forværring af PMS: Når du er i perimenopause, kan du opleve, at dine PMS-symptomer bliver værre. Det skyldes hormonelle udsving, hvor østrogen og progesteron fluktuerer — og udsvingene kan påvirke dine neurotransmittere som serotonin og dopamin, som blandt andet styrer dit humør. Det gør symptomer som humørsvingninger, irritabilitet og træthed endnu mere udtalte (Sander & Gordon, 2021).
- Hedeture og natlige svedeture: Pludselige varmebølger, der kommer uden varsel, er en klassiker i overgangsalderen. Ofte er de efterfulgt af kraftig svedproduktion, specielt om natten, hvor du måske vågner op midt om natten gennemblødt af sved og skal skifte sengetøj (Lederman et al., 2023; Schaudig et al., 2024; Armeni et al., 2023; Crandall et al., 2015).
- Ledsmerter og muskelspændinger: Når østrogenniveauerne falder, kan det påvirke muskler og led. Mange kvinder oplever smerter i hænder, knæ og ryg, samt en generel stivhed i muskler og led Gulati, Dursun, Vincent & Watt, 2023; Lu et al., 2020; Vonda J. Wright et. al, 2024).
- Træthed og søvnproblemer: Det er ikke usædvanligt at opleve søvnforstyrrelser i overgangsalderen, ofte som følge af natlige hedeture eller hormonelle udsving, der påvirker din søvnrytme. Dårlig søvn kan føre til træthed i løbet af dagen, selvom du ikke nødvendigvis har problemer med at falde i søvn (Nolan et al., 2021; Hachul et al., 2008; Haufe et al., 2022).
- Humørsvingninger: Hormonerne har stor indflydelse på dit humør, og i overgangsalderen kan du opleve følelsesmæssige udsving. Det kan føre til øget irritabilitet, angst eller endda depression, og små ting kan få dig til at reagere stærkere (Gordon et al., 2018).
- Angst og depression: Hormonforandringer kan forværre eksisterende psykiske symptomer som angst og depression, og for nogle kvinder kan symptomerne blive mere markante i overgangsalderen (Gode nyheder: De forsvinder som oftest i postmenopausen) (Gordon et al., 2018; Badawy et al. 2024; Kandasamy et al., 2024; Bromberger et al., 2013).
- Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær: Mange oplever såkaldt ‘hjernetåge’, hvor det er sværere at huske eller holde fokus. Måske glemmer du mere, forlægger ting eller har svært ved at artikulere ting, du ingen problemer havde med tidligere (Nerattini et al., 2023; Mosconi et al., 2024; Than et al, 2023; Metcalf et al., 2023); Greendale et al., 2020
- Lav sexlyst og vaginal tørhed: Når østrogen falder, kan du opleve mindre lubrikation i vagina, hvilket kan gøre sex ubehageligt. Samtidig kan du mærke, at lysten til sex daler (Faubion et al., 2020; Davis et al., 2019; Parish et al., 2021; Lara et al., 2023; Meziou et al., 2023; NICE Guideline NG23, 2024).
- Vægtforøgelse og ændringer i kropsform: Mange kvinder lægger mærke til, at de begynder at tage på omkring maven. Hormonelle ubalancer kan, blandt meget andet, påvirke stofskiftet, så det bliver sværere at opretholde vægten, selvom du ikke nødvendigvis ændrer på kost og træning (Palta et al., 2023; Crandall et al., 2023).
- Tørre øjne og synsforandringer: Når østrogenniveauerne falder, kan det påvirke dine øjne, så de bliver tørre eller irriterede. Du kan også opleve, at dit syn bliver dårligere, og det kan gøre det sværere at fokusere (Peck et al., 2017).
- Tinnitus: Nogle oplever tinnitus, hvor ørerne ringer eller summer. Det kan hænge sammen med ændringer i hjernens signalstoffer (Djalilian, 2025).
- Fordøjelsesproblemer: Fordøjelsessystemet kan også blive påvirket, og du kan opleve oppustethed, forstoppelse eller diarré. Hormonelle forandringer kan ændre tarmfloraen, hvilket kan føre til fordøjelsesbesvær (Ley & Saha, 2025; Liu et al, 2022).
- Hjertebanken: Det er ikke usædvanligt at føle, at dit hjerte slår hurtigt eller uregelmæssigt i overgangsalderen. Hormonelle ændringer kan påvirke hjertets funktion, hvilket kan give følelsen af, at hjertet buldrer derudad (Cheng et al, 2021).
- Forandringer i mund og tænder: Når østrogenniveauerne falder, kan det påvirke din mundhygiejne. Du kan opleve tørhed i munden eller ømt tandkød, og det kan blive sværere at holde tænderne sunde (Labunet et al., 2025; Yakar et al., 2021).
- Tyndere hud og hårtab: Østrogen bidrager til hudens elasticitet og hårvækst. Når niveauet falder, kan din hud blive mere tør, og håret tyndere (Bravo et. al, 2024).
- Knogleskørhed (osteoporose): Risikoen for knogletab og brud øges, især i dine hofter og ryg (Lorentzon et al., 2022; Gosset et al., 2021; Zhu et al., 2016).
- Genitourinært syndrom: Når østrogen falder, bliver vævet omkring vagina tyndere og mindre elastisk, hvilket kan føre til tørhed, irritation og ømhed, især under sex. Du vil måske oplevehyppigere urinvejsinfektioner eller følelsen af at skulle tisse ofte (BMS, 2024)
- Urininkontinens: Åh ja! Små lækager, når du hoster eller nyser, kan blive hyppigere, fordi bækkenbund og slimhinder svækkes (EMAS, 2020).
- Metaboliske ændringer: Hormonskift i overgangsalderen kan påvirke dit stofskifte og øge risikoen for abdominal fedme og type 2-diabetes. Det skyldes bl.a. ændret fedtfordeling, fald i østrogen og øget insulinresistens (Palta et al., 2023; Ilich et al., 2024; GREM Journal, 2024; Pernoud et al., 2024; Manson et al., 2017; Khoudary et al., 2019; Crandall et al., 2023).
- Hjerte-kar-sygdom: Når østrogens naturlige beskyttende virkning falder bort efter menopausen, øges risikoen for forhøjet kolesterol, åreforkalkning og hjertesygdom. Evidensen viser dog, at risiko og effekt afhænger af typen af hormonbehandling, administrationsform og ikke mindst tidspunktet for opstart (den såkaldte “timing hypothesis”). Tidlig opstart tæt på menopausen ser ud til at have en mere gunstig effekt på kredsløbet, hvorimod senere opstart kan være forbundet med højere risiko (Johansson et al., 2024; Hodis et al., 2016; Manson et al., 2017; Boardman et al., 2015).
Vigtigt at huske: Alle kvinder oplever overgangsalderen forskelligt. Dine symptomer kan være milde og forbigående eller mere vedvarende – begge dele er helt normale.
For nogle kvinder er symptomerne milde og varer kun i en kort periode, mens andre oplever mere vedvarende og intense gener, der kan strække sig over mange år.
Bjælkerne viser resultater fra en BMC Public Health (2024) metaanalyse af kvinder i overgangsalderen. Tallene giver en illustrativ oversigt over de symptomer, som oftest opleves globalt.
Om hormonbehandling
Det er en udbredt misforståelse, at moderne hormonbehandlinger er baseret på syntetiske hormoner.
Nutidens hormonbehandling bruger oftest bioidentiske hormoner, som er skabt til at være molekylært identiske med de hormoner, din egen krop producerer.
Østrogen
Historisk blev østrogen udvundet fra nogle ret usædvanlige kilder. For eksempel blev det tidligere ekstraheret fra drægtige hestes urin.
Moderne teknologier har dog gjort det muligt at udvinde østrogen fra planter som yam og soja, hvilket gør det muligt at efterligne kroppens naturlige østrogen på en langt mere præcis måde.
Det er vigtigt at forstå, at 17β-østradiol er molekylært identisk med det østrogen, kroppen selv producerer i de fertile år. Når du tager denne form for hormonbehandling, tilfører du altså ikke et “kunstigt” eller fremmedstof, men præcis det samme hormon, som dine æggestokke tidligere dannede naturligt.
Der findes enkelte syntetiske alternativer som tibolon, men de bruges kun i særlige tilfælde og ikke som standardbehandling.
Derfor anses 17β-østradiol i dag som den mest fysiologiske og foretrukne form for østrogenbehandling — netop fordi kroppen kan genkende og omsætte det på samme måde som sit eget hormon.
Moderne hormonbehandling betragtes i dag som mere individualiseret og ofte sikrere end tidligere antaget (Stuenkel et al., JCEM 2015; BMS Consensus Statement 2024).
Geatagen/Progesteron
Har du stadig din livmoder intakt, skal østrogen næsten altid kombineres med et gestagen (fx Provera) eller mikroniseret progesteron (Utrogestan) for at beskytte livmoderslimhinden (Hamoda et al., 2021).
For nogle kvinder kan det også være relevant at supplere med testosteron, især hvis du har meget lav lyst til sex. Det kræver dog altid en individuel lægefaglig vurdering.
Administration
Der findes flere måder at få hormonbehandling på: tabletter, plastre, geler, sprays eller vaginale præparater.
Hvilken løsning der passer bedst til dig, afhænger både af sikkerhed, hvilke symptomer du har, og dine egne præferencer.
Bedring
De fleste kvinder mærker lindring af hedeture og nattesved allerede inden for få uger (Stuenkel et al., 2015, Faubion et al., 2022).
Vaginale symptomer bedres typisk efter 2–3 måneder (Faubion et al., 2020).
Humør og søvn kan også forbedres over uger til måneder (Gordon et al., 2018, Maki & Jaff, 2022, Metcalf et al., 2023).
Opfølgning
Din behandling bør evalueres efter cirka 3 måneder, så der kan justeres, hvis symptomerne ikke er tilstrækkeligt dækket.
Balance i overgangsalderen
Hormonbehandling (MHT) er den mest effektive måde at lindre gener som hedeture, nattesved og søvnproblemer.
Fordele ved hormonbehandling
Hormonbehandling har flere sundhedsmæssige fordele. Blandt de bedst dokumenterede er, at den beskytter mod knogletab og brud.
Derudover peger forskning på gavnlige effekter for hjerte-kar-sundhed, type 2-diabetes, kolorektal cancer samt humør og kognition — især når behandlingen startes tidligt i overgangsalderen.
- Østrogen spiller en vigtig rolle i knoglemetabolismen, og forskning har klart vist, at hormonbehandling kan hjælpe med at opretholde knoglemasse og reducere risikoen for osteoporose-relaterede knoglebrud (Cauley et al., 2003, Manson et al., 2013).
- Der er evidens for, at hormonbehandling, især østrogenbehandling, kan reducere risikoen for hjerte-kar-sygdomme — særligt ved tidligere opstart (”timing-hypotesen”) (Hodis et al., 2016; Manson et al., 2017).
- Nogle studier har antydet, at hormonbehandling kan reducere risikoen for at udvikle type 2-diabetes, især ved tidlig behandling (Faubion et al., 2022).
- For visse kræftformer ses differentierede effekter (fx lavere risiko for kolorektal cancer ved E+P i WHI) (Chlebowski et al., 2004).
- Der er evidens for påvirkning af humør/depression i perimenopausen og for en tidsafhængig sammenhæng til demensrisiko (Maki et al., 2018, Nerattini et al., 2023).
Risici ved hormonbehandling
De to største bekymringer ved hormonbehandling er brystkræft og blodpropper. Hvor stor risikoen er, afhænger dog af faktorer som alder, familiehistorie, sundhedstilstand og valg af præparat. Derfor bør behandlingen altid vurderes individuelt.
- Brystkræft: Langtidsopfølgning fra WHI viser en øget risiko ved kombinationsbehandling (CEE+MPA), men ingen stigning – måske endda en lille reduktion – ved østrogen alene (CEE) hos kvinder, der har fået fjernet livmoderen (Chlebowski et al., 2020).
De største data kommer fra meta-analyser og registerstudier: Collaborative Group on Hormonal Factors in Breast Cancer, 2019; Abenhaim et al., 2022.Samlet peger evidensen på, at risikoen er lavere ved østrogen alene og ved brug af mikroniseret progesteron frem for gestagener. - Blodpropper: Risikoen for venøs tromboemboli (VTE) afhænger især af præparatform. Derfor anbefales transdermal østrogen til kvinder med øget tromboserisiko (Vinogradova et al., 2019; Canonico et al., 2008; Canonico et al., 2014; Sweetland et al., 2012 (Million Women Study).
- Endometriecancer: Østrogen alene øger risikoen for endometriehyperplasi og -cancer, men dette forebygges effektivt ved samtidig gestagentilskud.Dette er vist allerede i PEPI-trialet (JAMA 1996) og bekræftet i nyere reviews (Stute et al., 2024).
- Ovariecancer: Langvarig hormonbehandling er forbundet med en lille, men signifikant øget risiko.Den britiske Million Women Study og et dansk registerstudie fandt en øget incidens, men den absolutte risiko er meget lav (Beral et al., 2007; Mørch et al., 2009).
Behandling af vaginal tørhed og urinvejssymptomer
Vaginal tørhed og urinvejsgener er almindelige i overgangsalderen. Det kan både være fysisk ubehageligt og påvirke livskvaliteten. Heldigvis findes der flere effektive muligheder, som kan lindre symptomerne.
Lokal østrogenbehandling er førstevalg og gives som creme, tablet eller vaginal ring, der frigiver østrogen kontinuerligt. Fordelen er, at hormonet virker dér, hvor symptomerne opstår, uden at påvirke resten af kroppen i nævneværdig grad.
Langtidsdata viser, at lavdosis vaginal østrogen er effektiv og generelt sikker, også ved længere tids brug, uden påvist øget risiko for endometriecancer eller brystkræft (Faubion et al., Menopause 2020, NAMS GSM statement).
Mange kvinder oplever ikke blot lindring af irritation og svie, men også forbedret seksuel funktion og komfort.
Alternativer omfatter fugtighedscremer og smøremidler, som kan hjælpe i dagligdagen og under sex. De kan anvendes alene eller kombineres med lokal østrogenbehandling for en endnu bedre effekt.
Andre ikke-hormonelle behandlinger (fx ospemifen, laser eller radiofrekvens) er blevet undersøgt, men evidensen er endnu utilstrækkelig til, at de anbefales rutinemæssigt.
De fleste mærker forbedring inden for få uger efter behandlingsstart.
Kilde: Genitourinary Syndrome of Menopause: Epidemiology, Physiopathology, Clinical Manifestation and Diagnostic — Frontiers in Reproductive Health, 2021
Kost og motion
Regelmæssig træning og sund mad kan hjælpe med at lindre symptomerne, styrke din krop og booste dit velvære — så du kan føle dig bedst muligt gennem hele overgangen.
- Systematiske reviews tyder på, at styrketræning kan reducere fysiske symptomer, forbedre knoglesundhed og hjælpe med hedeture hos kvinder i overgangsalderen (Capel-Alcaraz et al., 2023).
- Motion er i det hele taget en effektiv måde at opretholde knoglestyrken på, hvilket er ekstra vigtigt i overgangsalderen, da østrogenmangel kan føre til nedsat knogletæthed og øget risiko for osteoporose (Money et al., 2024)..
- En kost, der er rig på calcium, D-vitamin og magnesiumspiller en vigtig rolle i knoglesundheden. Vitamin D-tilskud kan bidrage til at reducere risikoen for frakturer, selvom effekten varierer afhængigt af dosis og population (Bolland et al., 2018). Magnesium er også centralt for knoglemetabolismen, og nyere reviews understøtter dets betydning i forebyggelsen af osteoporose (Rondanelli et al., 2021).
- Planteøstrogener som soja-isoflavoner har vist sig at reducere hedeture og forbedre livskvaliteten (Luan et al., 2024).
- Nyere forskning tyder på, at isoflavoner også kan have en positiv effekt på knoglemetabolismen (Zhuge et al., 2024).
Kosttilskud
Udover hormonbehandling, søvn, meditation, kost og motion findes der flere naturlige og alternative behandlingsmuligheder, som mange kvinder finder lindrende.
- Plantebaserede forbindelser, der efterligner østrogen, findes i fødevarer som soja, hørfrø og rødkløver og kan hjælpe med at balancere hormonerne og lindre hedeture.
- D-vitamin spiller en vigtig rolle i at holde dine knogler stærke og sunde. Det er bedst at få det meste af dit D-vitamin fra sollys og den mængde, der findes i kosten, men du kan også overveje at tage et kosttilskud.
- Omega-3 fedtsyrer kan muligvis hjælpe med at reducere vasomotoriske symptomer, forbedre søvnkvaliteten og mindske depressive symptomer hos postmenopausale kvinder (Iqbal et al., Nutrients 2023).
Bemærk: Der er et stort marked for behandling af overgangsalderens symptomer, herunder produkter som perikon og rødkløver. Der er desuden stor variation i deres effektivitet og styrke, og nogle kan have bivirkninger eller påvirke anden medicin, du tager.
Husk også, at selvom urtepræparater er naturlige, betyder det ikke nødvendigvis, at de er mere sikre. Og vær opmærksom på, at urtemedicin ikke balancerer dine hormonelle niveauer igen. Det kan kun hormonbehandling.
Søvn og stresshåndtering
- En god søvnhygiejne er vigtig for at få bedre søvn. Skab en rolig og afslappende soveatmosfære, undgå koffein tæt på sengetid og sørg for, at du får nok søvn hver nat (et oxymoron; vi ved det godt!)
- Mange kvinder oplever søvnforstyrrelser som følge af hedeture, nattesved eller angst, så det er vigtigt at få tilstrækkelig hvile. En powernap, eller slet og ret afslapning på sofaen, er godt nok.
- Yoga, meditation og mindfulness kan hjælpe med at lindre stress, forbedre søvnkvaliteten og reducere angst og irritabilitet.
- Begræns alkohol og cigaretter. Alkohol kan forstyrre søvnen og forværre hedeture, og hvis du ryger, kan du med fordel forsøge at reducere mængden, med det mål at stoppe helt.
disclaimer
Artiklen er udelukkende udarbejdet til generel informationsbrug og udgør ikke lægelig rådgivning. Den kan ikke erstatte professionel medicinsk vurdering, diagnose eller behandling.
Menokind fraskriver sig ethvert ansvar for beslutninger truffet eller konsekvenser, direkte eller indirekte, af handlinger baseret på information i denne artikel.
Kildeliste
1. Dreisler E, et al. Bleeding patterns in the perimenopause: a clinical study. Maturitas. 2024. Link
2. Santoro N, et al. Menstrual cycle changes during the menopausal transition. Menopause. 2017;24(9):1033-1043. Link
3. Sander J, Gordon JL. Reproductive hormones and mood across the menopausal transition. Curr Psychiatry Rep. 2021;23(12):85. Link
4. Lederman SA, et al. Vasomotor symptoms and menopause. Lancet. 2023;401(10381):713-725. Link
5. Schaudig K, et al. Vasomotor symptoms in menopause: management and treatment. BMJ. 2024;387:e079525. Link
6. Armeni E, et al. Vasomotor symptoms and hormone therapy: an update. Maturitas. 2023;169:45-52. Link
7. Crandall CJ, et al. Duration of menopausal vasomotor symptoms over the menopause transition. JAMA. 2015;329(8):676-688. Link
8. Gulati M, Dursun P, Vincent AJ, Watt FE. Menopause and musculoskeletal health. Lancet Rheumatol. 2023;5(6):e364-e375. Link
9. Lu J, et al. Estrogen deficiency and arthritis: links and insights. Neural Plast. 2020;2020:Article ID 1613736. Link
10. Wright VJ, et al. Menopause and musculoskeletal aging. Climacteric. 2024;27(1):12-20. Link
11. Nolan BJ, et al. Effects of progesterone on sleep in perimenopausal women. J Clin Endocrinol Metab. 2021;106(4):e942-e953. Link
12. Hachul H, et al. Sleep in postmenopausal women: a clinical study. Int J Gynaecol Obstet. 2008;103(3):207-212. Link
13. Haufe S, et al. Sleep disorders and menopause: a systematic review. Sleep Med Rev. 2022;66:101693. Link
14. Gordon JL, Rubinow DR, Eisenlohr-Moul TA, Leserman J, Girdler SS. Efficacy of transdermal estradiol and micronized progesterone in the prevention of depressive symptoms in the menopause transition: a randomized clinical trial. JAMA Psychiatry. 2018;75(2):149-157. Link
15. Badawy A, et al. Menopause, depression and mental health: a clinical review. J Affect Disord. 2024;357:45-53. Link
16. Kandasamy G, Almaghaslah D, Almanasef M. Mental health disorders in menopause: prevalence and management. Front Public Health. 2024;12:1467731. Link
17. Bromberger JT, et al. Depressive symptoms during the menopausal transition: SWAN study. Menopause. 2013;20(1):40-47. Link
18. Nerattini MC, et al. Cognitive symptoms in menopause: mechanisms and management. Front Aging Neurosci. 2023;15:1260427. Link
19. Mosconi L, et al. Menopause and brain aging. Sci Rep. 2024;14:62820. Link
20. Than V, et al. Menopause and dementia risk. Front Dementia. 2023;4:1098693. Link
21. Metcalf MG, et al. Menopause and cognitive decline. Curr Psychiatry Rep. 2023;25:14. Link
22. Greendale GA, et al. Cognitive performance in the menopause transition. JAMA. 2020;323(5):493-495. Link
23. Faubion SS, et al. Management of genitourinary syndrome of menopause in women: 2020 position statement of NAMS and ISSWSH. Menopause. 2020;27(9):976-992. Link
24. Davis SR, et al. Global Consensus Position Statement on the Use of Testosterone Therapy for Women. J Clin Endocrinol Metab. 2019;104(10):4660-4666. Link
25. Parish SJ, et al. International Society for the Study of Women’s Sexual Health clinical practice guideline for the use of systemic testosterone for hypoactive sexual desire disorder in women. Climacteric. 2021;24(5):466-482. Link
26. Lara LA, et al. Hormone therapy for sexual function in postmenopausal women. Cochrane Database Syst Rev. 2023;5:CD009672. Link
27. Meziou S, et al. Hormone therapy for sexual function in postmenopausal women: a systematic review and meta-analysis. Menopause. 2023;30(4). Link
28. NICE. Menopause: diagnosis and management. NICE guideline [NG23]. NICE. 2024. Link
29. Palta P, et al. Menopause and metabolic changes. Obes Rev. 2023;24(1):e13445. Link
30. Crandall CJ, et al. Menopause and metabolic syndrome. JAMA. 2023;329(6):511-512. Link
31. Peck T, et al. Ocular changes in menopause. J Midlife Health. 2017;8(2):51-55. Link
32. Djalilian H, et al. Menopause and tinnitus. UCI Health News. 2025. Link
33. Ley RE. Menopause and the gut microbiome. Nat Rev Gastroenterol Hepatol. 2025. Link
34. Liu H, et al. Menopause and gastrointestinal symptoms. BMC Womens Health. 2022;22:29. Link
35. Cheng MH, et al. Menopause and palpitations. Womens Midlife Health. 2021;7:6. Link
36. Labunet A, et al. Menopause and oral health: clinical correlations. Medicina. 2025;61(5):837. Link
37. Yakar N, et al. Menopause and oral health changes. BMC Womens Health. 2021;21:314. Link
38. Bravo FP, et al. Skin and hair changes in menopause. Cosmetics. 2024;11(1):9. Link
39. Lorentzon M, et al. Osteoporosis and fracture risk after menopause. Osteoporos Int. 2022;33(10):2045-2060. Link
40. Gosset M, et al. Management of osteoporosis in postmenopausal women. Best Pract Res Clin Endocrinol Metab. 2021;35(6):101562. Link
41. British Menopause Society. BMS Consensus Statement: Urogenital Atrophy. BMS. 2024. Link
42. EMAS. EMAS position statement: urinary incontinence in menopause. Maturitas. 2020;136:35-42. Link
43. Johansson H, et al. Hormone therapy and cardiovascular outcomes. BMJ. 2024;387:e078784. Link
44. Hodis HN, et al. Vascular effects of early vs late postmenopausal treatment with estradiol. N Engl J Med. 2016;374:1221-1231. Link
45. Manson JE, et al. Menopausal hormone therapy and long-term mortality. JAMA. 2017;318(10):927-938. Link
46. Boardman HM, et al. Hormone therapy for preventing cardiovascular disease in post-menopausal women. Cochrane Database Syst Rev. 2015;3:CD002229. Link
